Mollie lyste endnu mere op end hun allerede gjorde bare ved at havde en samtalepartner som faktisk var interesseret i at snakke med hende. Ikke fordi voksne skubbede hende eller de andre børn væk fordi de snakkede, men det var ikke alle voksne der havde lyst til at tale med børn. ”Virkelig?” hun var tydeligt begejstret for den ide og kunne havde givet sig til at hvine af glæde! ”Åh, så kan Ulrik også prøve! Han er ny og meget genert.” forklarede hun. Selvfølgelig ramte det hende først at hun kunne smage kage selv, men der gik ikke mange millisekunder før hendes tanker gik til de andre børn. Deriblandt Ulrik som var kommet til dem for nogle måneder siden, og havde været meget nedtrykt over det.
”Du er meget sød, Hedwig” I sin ivren mærkede hun at hun strammede grebet om koppen, og hendes opmærksomhed skiftede ned på at få den sat fra sig på bordet uden at ødelægge noget. Plejemor blev så trist når hendes ting gik i stykker – også selvom det aldrig blev ødelagt med vilje.