Hun havde heller ingen fornemmelse af, hvor længe det egentlig havde taget hende at nå Dianthos, da hun endelig var sluppet fri, men der havde hun jo også selv skulle finde vej!
Hun fløj lidt rundt, sommerfuglevingerne sitrende i luften, mens hun kiggede med over Gabriels skulder, inden hun igen landede på bordet og studerede bogen, der nu lå foran hende. En lidt møjsommelig bladren bragte hende til et kæmpemæssigt slægstræ der dækkede adskillige sider.
"Kazimierne er nogle af de værste slyngler" Proklamerede hun. "Det var dem, der holdt mig fanget i sin tid!"
