Hendes ord fik ham tydeligt til at overveje den ene mulighed, efter den anden. Var det mon en god idé at vandre igennem markedet sammen med hende. Eller skulle han finde på noget andet, som han tænkte løftede han det højre øjenbryn. Fortsat stod den blonde skønhed ved hans side klar, og uden at vide om der var andre muligheder for at besøge markedet uden at hendes tjenestepige ville være der. Måske han kunne skrue charmen på, i håb om at tjenestepigen ikke ville sladre eller andet. Men det var nok også ganske risikabelt at gøre det, at forsøge at charmere sig ind på tjenestepigen. Måske han bare skulle finde en anden måde, hvorpå at de begge to kunne besøge markedet, uden at hendes tjenestepige skulle holde øje med dem. Efter at have tænkt lidt, kom han frem til en idé, som han lod sit blik falde hen på hende.

Et bredt smil bredte sig på ansigtet, og han blinkede til hende. Hendes spørgsmål fik ham til at læne sig en smule ind imod hende, og han følte sig et øjeblik fristet til at løfte hende op i hans favn, for at luske hen på markedet, hvor han kunne finde et sted hvor de kunne være lidt skjult fra hendes tjenestepige. Måske kroen var en glimrende mulighed, så behøvede de da ikke blive bekymret - Eller hun behøvede ikke blive bekymret. Pharos var ligeglad, men han acceptere også hendes ord, som han løftede hånden op fra bukselommen, og lod den nærme sig hendes ansigt. Denne her gang rørte han ikke ved hendes ansigt, men placerede lidt af det flotte blonde hår bagved hendes ene øre"Jeg lover dig, at jeg ikke forlader dig igen"fløj det ud ad hans mund i en blid og bestemt tone, for han mente hvert ord som han holdte øjenkontakten med hende.

Følelsen af at blive nusset i nakken, fik ham til at lukke øjnene kort for han nød det. Det føltes meget rart, og lod blot det brede smil vokse. Pharos lagde så hovedet på skrå, og i samme øjeblik som han åbnede øjnene kiggede han hurtigt ned iod Zion og Ziwa, der nærmest stod og ventede på han skulle begynde at gå hen. Han grinede lidt, før han efter få minutter lod blikket falde op på Malika igen, og han blinkede til hende, som et kækt smil foldede sig på hans ansigt. Uden at advare hende, bukkede han sig lidt ned, så han kunne løfte hende op fra jorden. Men det var ikke kun planen, hurtigt fik han løftet hende op i hans favn, som han kiggede hen imod markedet"Pjat....Vi må bare sørge for at hun ikke ser os"lød det selvsikkert fra ham, som han stod med hende i favnen, og lod sit ansigt nærme sig hendes. Som hans pande mødte hendes, kiggede han hende dybt ind i øjnene"Der er vel altid kroen, vi kan besøge"lød det lokkende, i en kæk tone.

De lyse øjne så nøje på Pharos, som han tydeligt overvejede hver en mulighed der var. Et lille smil trak sig frem på hendes læber, da han løftede det ene øjenbryn tænkende. Da hans øjne pludselig fald på hende, lagde hun hovedet let på skrå, undrende over hvad han havde fundet frem til. Hans smil var blændende, og hans blik charmerede sig direkte ind på hende.

Hendes søde øjne blinkede roligt til ham, som han nærmede sig og placerede noget af hendes hår bag hendes øre. Hans ord virkede lovende og til at stole på, hvilket fik hendes puls til at stige et øjeblik af spænding. Hvordan ville det så ende denne gang? Bare tanken gav hende lidt mere varme i kroppen. ”Det jeg glad for,” kom det så fra hende med et varmt, blidt smil på læberne. Hun så i hvert fald frem til en uafbrudt dag med ham. Hun håbede inderligt at hendes tjenestepige ikke ville holde øje med dem, eller forfølge dem.

Malika betragtede hvordan hans smil blot blev bredere af at hun kærtegnede hans nakke. Malika fugle kort hans blik ned på hans to ledsagere, Ziwa og Zion, for efterfølgende at betragte hvordan han så på dem og grinte lidt. Han latter varmede og skabte en vis tryghed. Da han så op på hende igen, smilte hun blidt til ham. Man kunne dog tydeligt se hun blev noget så overrasket, som han pludselig løftede hende op i sin favn. ”Uh! Ej Pharos,” lød det grinene fra hende, ret så overrasket. Hun kunne selv kun huske at han bar hende op på kroværelset sidste gang de sås, men der kunne hun selvfølgelig heller ikke gå selv af ren fuldskab. Hun lagde for en sikkerheds skyld sine arme om hans nakke, hvis nu han skulle miste grebet om hende, ville hun ikke falde direkte til jorden. ”Og hvordan skal hun ikke kunne se os?” smågrinede hun, da hun selv mente hun var ret så synlig, når hun blev båret på. Det var i hvert fald noget man ville lægge mere mærke til, end hvis hun blot gik almindeligt ved siden af.

Da hans lod sin pande røre hendes og nævnede kroen, blinkede hun flirtende til ham, ”Er du da sulten?” spurgte hun så uskyldigt… Eller ikke?

Hendes grin havde han savnet, selv uden at indrømme det eller nævne det for hende. Den latter havde han overhovedet ikke glemt, i den tid de havde været væk fra hinanden. Som han stod med hende i favnen, kiggede han lidt rundt, dog faldt blikket hen imod den retning hvor hun havde nævnt, at tjenestepigen ville være. Måske det ikke var en god idé at hun ville se dem, for der kunne hurtigt blive en masse sladder hvilket han slet ikke ville finde rart. Ikke at det gjorde noget at folk talte om ham, men når det handlede om Malika's familie, og selveste fyrsten så var det ikke en fantastisk idé at der blev spredt sladder rundt om ham og den kønne kvinde i hans arme. Pharos lod et bredt smil vokse på ansigtet som han hørte hendes ord, og kunne slet ikke lade være med at kigge på hende. Han lod ansigtet nærme sig hendes, og fangede hendes flotte øjne.

"Bare rolig jeg har en god idé, så hun ikke opdager os"svarede han med en ganske selvsikker stemme, som han blinkede til hende. Uden at svare hende på hendes spørgsmål begyndte han at vandre hen imod markedet, men sørgede for at stoppe op henne ved en lille bod før markedet. Han kendte godt manden bag boden, havde set ham mange gange. Manden skyldte Pharos en tjeneste, efter de gange hvor han var kommet skadet hen til manden, eller havde brug for at skjule sig lidt. Som han stod foran manden lagde han hovedet på skrå som han fortsat stod med Malika i armene. Et bredt smil blev sendt til manden, som han kunne se at manden gav et nik med hovedet og rakte Pharos det lange stykke tyrkise stof med guld detaljerne på. Han bukkede til manden så godt han lige kunne, for det var da lidt besværligt når man stod elegant med en ganske køn kvinde i favnen.

Så lod han de gyldne øjne falde ned på Malika, og han lagde det flotte stykke stof hen over hendes hoved, før han endnu engang lod ansigtet nærme sig hende"Perfekt...Det passer både til dit flotte hår, samt at det kan skjule dig lidt så din tjenestepige ikke ser dig"Sagde han i samme øjeblik som han lod hans blik betragte hendes ansigt, før han følte sig fristet til at presse hans læber imod hendes i et lokkende kys. Dog lod han være, som han lod blikket glide lidt rundt på omgivelserne, og kunne pludselig se kroen ikke ret langt væk. Han lod det brede smil vokse, og satte kursen hen imod kroen. Det krævede hvist ikke en ret lang gåtur, dog frygtede han lidt for at Malika's tjenestepige ville opdage dem, men han håbede det ikke. Som Pharos gik blandt boderne, og nærmede sig kroen holdte han godt fast på Malika, og selvom hun godt kunne gå så havde hun ikke fået valget lige nu - plus at han var jo en gentleman. Pludselig kunne han se kroen, og han havde været heldig at tjenestepigen ikke så dem"Sulten efter dig...Uden at det skal lyde voldsomt og farligt"svarede han som han stod inde på kroen, og løftede en hånd op til hendes ansigt, lod en finger stryge hen over hendes læber, som øjnene fulgte efter"Jeg skylder dig at blive genopfrisket fra sidst"lød det kækt fra ham som han fortsat lod fingeren stryge hen over hendes bløde læber. Han holdte fortsat godt fast på hende med den ene arm, men hurtigt lagde han den anden arm rundt om hende igen, bare så han ikke ville tabe hende.

Bare rolig, var vel nemt nok at sige. Selvsikkerheden i hans stemme, gjorde dog at hun stolede på ham. Hun lå også godt i hans hænder, og hun følte sig i den grad sikker. Men det var ikke grund nok til at give slip om nakken på ham. Der skulle en del mere til. Lige for nu lod hun dog blot sit greb ligge tæt ind til ham, så hun automatisk var tættere på ham. Han stoppede pludseligt, og hun valgte at skimte under sin hætte, hvor henne de var henne, for at tjekke om der var nogenlunde fri bane til at kigge mere rundt. Selvom det virkede sikkert, lod hun blot sit blik beundre Pharos ansigt og udsmykning. Hans brede smil, smittede i den grad af på hende, hvilket resulterede i et bredt sødt smil på hendes læber, og en langsomt kærtegnene nussen i nakken.

Eftersom Malika ikke havde fulgt med i hvad de havde lavet, og hvilke blikke de som sådan havde givet hinanden, vidste hun ikke hvad der foregik, da Pharos pludselig begyndte at bukke for manden i boden. Derved troede hun, et øjeblik at hun var ved at falde, hvilket fik hende til at stramme grebet om hans nakke i et øjeblik, indtil han rettede sig op igen.

Deres blik mødtes så, og det føltes da som om hun blev hevet ind i en strøm af fortabte romantiske følelser. Hvilket hun generelt var i, når hun var sammen med ham. Hun skævede kort op mod stoffet, som blev viklet om hendes hoved. Hans ord var som altid smigrende og forsikrende, ”Min kappe var ikke nok?” smågrinte hun, som hun rettede lidt på stoffet hun havde fået om sig, med den yderste hånd. Hun kunne se hans blik, betragtede hendes ansigt, hvilket automatisk spejlede sig i Malika, som hun sendte sit blik på hans læber. Hun følte hun var lige ved blot at hive sig op til ham, men så snart hans blik gled over området, kastede hun ideen fra sig og betragtede blot hans flotte ansigt. Hans smil bredte sig endnu engang, som det virkede til at han havde fundet et sted de kunne bruge mere tid sammen privat og begyndte at gå i den retning. Selv med stoffet viklet om hovedet, valgte hun stadig at se ind mod Pharos brystkasse, og de væsner der drog forbi dem.

Sulten efter hende, vækkede mange ting i Malika – den primære følelse var dog en som fik det til at snurre lidt i maven – på en god måde. Hendes kinder fik en anelse farve, inden hun svarede tilbage, ”Og du er sikker på det ikke voldsomt eller farligt?” spurgte hun, hun helt at vide, hvad hun ønskede han svarede, for det gik vel an på hvordan han var sulten. Efter hendes tilstedeværelse, stemme eller måske…

Fingeren der strøg hen over hendes læber, var kærtegnende og hun kunne mærke en vis længsel efter mere. Måske nogle kys var nok til at tilfredsstille hende? ”G-genopfrisket?” spurgte hun så, en anelse forvirret, men utrolig nysgerrig. Skulle de drikke sammen? Det ville da i hvert fald gøre det hyggeligt, og give hende noget spændende at skulle forklare til sin slavepige.

Tydeligt for ham at han godt kunne se den røde farve i hendes kinder, hvilket kun fik ham til at smile lidt mere, og han tillod sig at betragte hendes ansigt lidt mere. Hendes ord om kappen, fik ham til at tænke lidt for måske den havde været nok. Men han havde vel bare lyst til at se hende bære det flotte tyrkis stof han havde købt. Lidt tid siden, men han havde ikke haft en grund til at bruge det, før nu og desuden passede farverne som altid godt til hendes flotte blonde hår, og resten af hende. Som Pharos stod klar med nøglen til værelset, lod han sit blik hvile sig på Malika som fortsat var i hans favn, og han havde fortsat et smil på ansigtet. Ingen grund til ikke at smile, for hendes smil, og generelt stemme var nok til at få ham i godt humør. Det var hvertifald meget nemt lige nu, og med blikket vendt op på trappen der førte ovenpå tog hand et første skridt op ad trappen. 

Han havde bestemt ikke noget imod at løfte på Malika, og kunne ikke undgå at lytte til hendes ord. Havde også tænkt sig at svare hende, han skulle bare lige ind på værelset først. Heldigt for ham, at der ville være alkohol på værelset, for det havde han sørget for at der ville være. Krofatter havde haft det fint med det, så det var rart der ingen problemer var"Jeg er sikker på, at det ikke er voldsomt eller farligt"svarede han som han åbnede døren til værelset, så godt han kunne imens han holdte Malika i favnen. Han låste døren efter sig, og gik hen til sengen, bukkede sig lidt ned som han fik sat hende ned på sengekanten, hvorefter han rettede sig op. Han drejede rundt, og kunne se de mange flasker på bordet, der var hvist lidt af hvert hvilket kun var en god ting. 

De gyldne øjne gled hen over alle flaskerne, og han overvejede at snuppe en tår, men han plejede ikke at drikke. Men det skadede vel ikke, især ikke når det ville være en god mulighed for at fejre genforeningen. Pharos vendte rundt så han stod med fronten imod Malika, og han gik hen til hende og som han stod foran hende, knælede han ned på det ene knæ, og placerede en hånd på dynen ved siden af hende"Medmindre du har glemt, hvad der skete sidst"nævnte han en smule kækt og forførende som han blinkede til hende. Den frie hånd løftede han op til hendes ansigt, hvor han lod stoffet glide ned ad hendes hoved, som han lænede sig ind imod hendes ansigt. Holdte øjenkontakten, som han lagde hovedet en lille smule på skrå"Ellers kan jeg godt hjælpe med at genopfriske det"lød det halvt hviskende fra hans mund, før han pressede hans læber imod hendes i et krævende og intens kys.

Det hele gik pludselig ret stærkt, som han lige pludselig stod med nøglen til et værelse. Det havde kun varet et splitsekund før de var ovenpå, og han var i færd med at låse op til lokalet, som hun hurtigt begyndte at inspicere med sine lyse øjne. Værelset var som sådan i pæn stand, men hun kunne ikke rigtig lade være med at undre sig over alle de flasker der var med alkohol. Drak han meget eller var han måske bare forberedt til ethvert besøg? Diskret duftede hun til lokalet, for at finde ud af om han måske bare drak mere end anbefalet, men der var intet der fangede hendes næse. Mens han låste døren, så hun en anelse undrende op på ham, ”Hvis ikke det er det, hvorfor har du så så meget alkohol?” smågrinede hun. Alkohol kunne jo også dæmpe smerte, og smerte var vel resultat af noget voldsomt eller farligt – ikke?

Kort efter var hun pænt blevet sat ned på sengen, næsten ligesom sidst, udover hun for nu blev siddende oprejst, med hænderne hvilende på hver sin side af sig. Som han sad foran hende, så hun skiftevis fra hans gyldne øjne og til hans mørke læber. Malika havde selvfølgelig ikke glemt alt om hvad der skete sidst, udover mange af tingene var tåget, eftersom hun havde været ret så fuld. Hendes mund prøvede at lede efter ordene, men der kom ikke nogen hele ord ud af det. Hun stoppede dog med de kvarte ord, som han fjernede stoffet fra hendes ansigt. Hendes hår slog sig straks ud, stort som altid. Hendes øjne fastlåste sig lidt længere på hans øjne, som han nærmede sig. Hans efterfølgende ord fik en hurtig omgang kuldegysninger til at trille ned ad hendes ryg, ”Det må du gerne,” halvhviskede hun tilbage inden deres læber mødtes. Malika førte sin ene hånd om bag hans nakke på ny, som hun krævede mere.

Hun følte sig dog splittet og lettere udsat, trods der ikke var nogen der kunne opdage dem herinde i kroværelset. Hun trak sin hånd fra hans nakke, og lagde den i stedet mod hans kraveben, så hun nemmere kunne trække sig tilbage fra ham, som hun afsluttede det ellers længselsfulde kys. Noget ved hendes ædru selv, fik hende til at tvivle på at hun kunne forsætte hvad de havde gang i, ”Det kan godt være, at jeg har brug for, at vi åbner en flaske,” lød det fra hende, stadig med den halvhviskende stemme. Hun var udmærket opmærksom på at hun ville være alt for nervøs og anspændt til at kunne give sig ordentlig hen.

De gyldne øjne fulgte hende, og han kunne slet ikke lade være med at kigge hen på de mange flasker som stod på bordet. Skulle han drikke bare lidt, eller lade være ligesom sidste gang. Der havde han holdt sig ædru, i modsætning til Malika, men hun havde også være ganske kærlig og nærmest intens. Hvilket han overhovedet ikke havde haft noget imod, men han lod det aldrig fortsætte og var det en god idé. Var det bedre at de ikke drak, og bare snakkede og indhentede det fortabte. Pharos undrede sig lidt, som han tænkte nøje over hver mulighed, og fik så et bredt smil frem på ansigtet for det ville da bestemt ikke være en dårlig ting at snuppe et glas alkohol eller at indhente det de var igang med sidst.

"Jeg drikker sjældent, men jeg tænkte at vi kunne udbringe en skål for genforeningen"han stod henne ved bordet med alle flaskerne, og overvejede hvilken en de skulle starte med. Der var så mange at vælge imellem, men efter at have kigget lidt nøje på flaskerne, greb han fat rundt om vin flasken. Han kunne vel godt lige snuppe et glas vin, det smagte altid godt. Han ville også hellere foretrække det frem for whiskey eller noget andet. Ikke at whiskey smagte godt, for det gjorde det men Pharos var meget mere til vin, en rigtig god vin. Som flasken blev åbnet, hældte han op i begge glas, og rakte derefter hende det ene. Flasken satte han ned på bordet igen, og vendte sig imod hende. 

Som han stod klar til at skåle med hende, lagde han den frie hånd ned i den ene bukselomme, så stod han ganske afslappet. Han skulede kort ned til begge hans dyr der havde lagt sig foran sengen. De kiggede begge to skiftevis imellem ham, og Malika, hvilket kun fik Pharos til at smile lidt mere. Han håbede da at hun ville skåle med ham, ellers overlevede han nok. Han trådte et skridt tættere på hende, og sendte hende et bredt smil"Lad os skåle for en indtil videre fremragende genforening"lød det høfligt og elegant fra hans mund, som han løftede glasset op imod hende. Ikke særlig hæjt, men alligevel højt nok til at hun havde mulighed for at klinke glasset sammen med hans.

Malika fulgte ham nøje, som han vurderede hvilken flaske de skulle åbne. Der lå måske en anelse mistro til om han ville blande noget i hendes drink, men ikke noget synderligt, for det virkede til at han oprigtigt kunne lide hendes selskab. En skål for genforeningen lød heller ikke helt ringe, og måske det var nok til at dulme den generelle nervøsitet. Det var jo ikke som sådan ufarligt at de tilbragte tid sammen.

Det så ud til at han udvalgte en rødvin. Et udmærket valg i Malikas øjne. De lyse øjne betragtede hvordan den røde vin blev hældt op i hvert sit glas, hvor det ene af dem efterfølgende blev rakt til hende. Hun tog imod glasset med et varmt og roligt smil og løftede det gengældende imod hans glas så det stødte sammen til et hyggeligt klink. ”Til en fremragende genforening,” gentog hun før hun valgte at drikke fra sit glas. Hendes tår var måske en anelse større end hvad man normalt valgte at drikke. Ligesom hendes far var hun i hvert fald ret glad for alkohol. Malika drak dog ikke så tit… Dog var det ofte der røg et glas eller to til aftensmaden. Healerne nævnte jo det var sundt, så det var jo bare med at lytte og gøre lidt for sin sundhed – ikke?

Som hun tog glasset ned, lagde hun hovedet let til siden, ”Havde du planlagt noget særligt, eftersom der i forvejen var alkohol på værelset?” spurgte hun. Malika mente i hvert fald ikke selv at hun havde planlagt noget på forhånd med Pharos. Så hvad havde han planlagt, med alt den alkohol?

Pharos kunne nok godt overleve med at drikke vin denne enkle gang, selvom det ikke var noget han normalt plejede at gøre. Men eftersom det handlede om en genforening, havde han jo en ganske god grund til lige at drikke lidt.  Som de fik skålet tillod han sig at tage en stor tår af glasset, og nød eftersmagen ret hurtigt. Det var rart med noget vin efter lang uden, næsten alt for lang tid for Pharos huskede slet ikke hvornår han sidst havde drukket vin. Det var en rar følelsen, og han sukkede tilfreds som han satte glasset ned på bordet. Han drejede sig en smule hen imod hende, som han hørte hendes spørgsmål om han havde nogle planer, eftersom der var alkohol linet op på bordet.

"Ingen specielle planer, udover at genopfriske, hvad der skete sidst"svarede han ærligt som han gik tættere på hende. Placerede et knæ op på sengen, som han holdte blikket på hende, og der gik ikke lang tid før han havde lagt sig ned i sengen ved siden af hende. Lagde begge hænder ombagved hovedet, som han afslappet betragtede loftet lidt, men kunne ikke lade være med at smile for sig selv. Grunden til alkoholen på bordet, var nok mest for hendes skyld. For han drak ikke rigtigt, men han havde dog ingen tanker om at hun skulle være fuld - måske lidt. Måske han selv også havde lyst til at drikke lidt mere end, hvad han plejede. Men om han selv havde tænkt sig at være fuld, havde han ikke svaret på lige nu.

Så løftede han sig lidt op, og støttede sig selv med albuerne. Bare så han kunne holde sig selv oppe, og han lod de gyldne øjne hvile sig på Malika, smilet sad fortsat på hans ansigt, og han lagde hovedet på skrå, som han et kort øjeblik nød synet af hende. Han kunne fortsat smage vinen på hans læber, og den dejlige eftersmag var noget der sikkert godt kunne friste ham, til at drikke mere"Havde du nogle særlige planer, siden du pludselig fandt mig"spurgte han undrende, og nysgerrigt og han kunne ikke lade være med at blinke til hende.

”Det lyder så også som en god plan,” komplimenterede hun med et let smil, som hun lod sine lyse øjne beundre ham. Da han lagde sig ned på sengen, valgte hun at tømme sit glas, for blot at fylde det igen. Smagen af vinen, lå som en let dyne hen over hele hendes tunge. Han havde i den grad valgt en god vin. Gad vide om det var mere held end forstand? Som hun fik sit glas fyldt, vendte hun sig mod Pharos, og stod med ryggen til vinduet. Hendes frie hånd lagde sig på tværs henover maven, for at holde lidt om sig selv. Hun tog så en lille tår af sit glas, som hendes øjne fulgte den mørke skikkelse, som rettede på hvordan han lå.

Hendes blik gled kort ned på gulvet, da han spurgte om hun havde nogen planer, ”Jeg er i Dianthos for at være med til nogle møder,” sukkede hun og lod sit blik glide op til hans gyldne, flotte øjne. ”Jeg skulle egentligt have besøgt en kunstner på markedet i dag, men så dukkede du op,” hun trak på et skævt smil. Hun lød ret så munter, da hun nævnte hvordan han kom ind i billedet, og ændrede på hendes planer.

Hun tog en tår mere og satte det halvfyldte glas på bordet, før hun roligt gik over imod Pharos. Da hun stod over for ham valgte hun at knappe sin mørke kappe op, og inden længe lå den på gulvet bag hende. ”Og du skulle bare ønske lidt ved springvandet?” spurgte hun som hun lod sine øjne følge hele hans silhuette.

Vinen havde en god smag, så god at Pharos tydeligt kunne smage eftersmagen af den gode vin. Det var svært at holde sig lidt tilbage, især når han ikke havde drukket vin i lang tid. Så at endelig kunne nyde det igen, og smage det fik ham til at føle sig fristet for at ville drikke lidt mere. Men de havde vel også god tid, til at han havde mulighed for at kunne drikke lidt mere. Som han hørte hendes ord, om at det lød som en god plan, lod han de gyldne øjne hvile sig på hende. Et kort øjeblik nød han udsigten til hende, for som hun stod op ad vinduet, og smukt klædt på samt det ganske nydelige ansigt var det jo svært at kigge væk. Sådan havde det hvist også altid været, hvergang han havde set hende, eller været sammen med hende.

"En kunstner...Jeg er en yderst fremragende kunstner, hvis jeg kan bruges til noget specielt"sagde han med et bredt smil, som han fortsat holdte blikket på hende. Han kunne ikke undgå at nyde vinen lidt igen, så han tog en stor tår af den, før han fik sat glasset ned på bordet. Det var ikke tit, at Pharos havde muligheden for at kunne fremvise sig som en fantastisk kunstner, men når hun havde nævnt at kunstneren hun skulle møde ikke dukkede op, kunne det vel ikke skade, at han lige havde nævnt sig selv. Uden at vide, om det var fordi hun skulle have lavet noget, men det kunne han vel hurtigt finde ud så snart hun ville give ham et svar på hans ord. 

Som hun fik smidt kappen, smillede han bredt over hendes spørgsmål. Uden at sige noget, lagde han en arm rundt om hende, for at trække hende tættere på sig. Han løftede den frie hånd op til hendes ansigt, placerede en finger under hendes underlæbe, som han holdte øjenkontakten"Ja for, hvis jeg nu ønskede at møde dig igen...Kunne det jo blive opfyldt"svarede han en anelse kækt, som han blinkede til hende. 

Malika smilede blot bredere som han nævnte han selv var kunstner. ”Og hvilken slags kunstner er du så?” spurgte hun nysgerrigt. Den kunstner hun skulle have mødtes med var jo en der havde lavet et portræt af hende, og hun skulle jo give feedback på portrættet, så det var nok ikke noget Pharos kunne hjælpe med. Nysgerrigheden om hvilken slags kunstner han mente han var, var dog interessant. Hun havde ikke lyst til at snakke om den kunstner hun skulle have mødtes med, for det kunne jo være Pharos ikke lige var den slags kunstner, og hun ville jo ikke ’ødelægge’ stemningen.

Kappen havde tidligere skjult på den marineblå kjole som hun havde båret. Hele udskæringen var broderet med guld og den sidste halvdel af hendes ærmer havde små løvehoveder broderet ind. Som han lagde en arm rundt om hende smilede hun blot bredere. Hans ord smigrede. ”Men du ønskede jo først efter jeg ankom?” drillede hun lavt. Forsigtig lagde hun så en op ved hans kraveben. Derfra gled den langsomt om bag hans nakke. Vinen havde allerede løsnet lidt på anspændtheden.

// Inspiration til kjole 

Det var altid noget der havde fascineret ham, kunst var så mange ting. Det bedste var at det aldrig behøvede være letpåklædt, eller nøgen kunst. Som han lod de gyldne øjne hvile sig på Malika, kunne han slet ikke lade være med at få idéer i hovedet til hvordan han kunne male hende, eller lave en skulptur af hende. Det kom an på, hvad hun ville have lavet, for han var mere end frisk på at hjælpe hende. Fortsat sørgede han for ikke at holde så meget afstand imellem dem, mest fordi han faktisk godt kunne lide at stå tæt foran hende. Der var også bedre mulighed for, at få hendes fantastiske duft ind ad næseborene. Et bredt smil voksede på hans ansigt, for hun havde altid en næsten lokkende og dragende duft. 

"Jeg er en næsten alt mulig kunstner, så alt fra malerier, til skulpturer"svarede han som han sendte hende et større smil. Han lod fingrene kærtegne sit glas i hånden, før han løftede det op til munden og tog en stor tår. Et tilfreds suk forlod hans mund, for smagen var alt for god. Tænk at det var så sjældent at han kunne nyde en så god drink som denne, selvom det ikke var noget specielt så var det nu ganske rart. Han lod kort blikke glide ned over hende, som han stod med armen rundt om hende. At have hende tæt på sig, kunne han godt lide - havde han altid kunne lide. Han tog endnu en tår af glasset, før han satte sit glas ned på bordet. Derefter drejede han hovedet hen imod hende, og løftede den frie hånd op til hendes ansigt. Lod en finger stryge hen over hendes bløde læber, før han blinkede til hende"Og ønsket gik sørme i opfyldt...Jeg kan næppe klage jo"svarede han halvt kækt, og drillende som han ikke kunne lade være med at grine lidt. Dog lod han fingeren fortsat stryge hen over hendes læber, og lod de gyldne øjne følge efter.

Efter ganske få minutter faldt blikket op på hendes ansigt, han var mere fristet til at løfte hende op i sin favn, og ligge hende ned på sengen. Men han følte han blev nød til at vente, til han havde hørt hendes svar. Pharos vidste slet ikke, om hun ville males lige nu, han havde hvist intet udstyr. Men han var meget sikker på, at uanset hvad kunne han sagtens finde på at male hende, uden hendes tilladelse, mest bare fordi han sikkert ville få lysten til det"Måske jeg hellere må genoptag vores sidste møde...De ganske intense, og blide berøringer"lød det halvt hviskende fra ham, dog i en blid tone som han lagde hovedet på skrå, og lod ansigtet nærme sig hendes. 

Malika smilede som han nævnte hvad for noget kunst han begav sig i. Det kunne da godt være hun en dag skulle betale ham for at få lavet noget kunst – højst sandsynligt af hende selv og hvis det var en skulptur ville hendes fader nok gøre den til guld, hvis den var flot nok. Så kunne skulpturen vel komme ned og stå ved siden af hendes moders skulptur… Hun stolede i hvert fald ikke på rygterne om at hendes fader i raseri havde gjort hendes moder til guld. Hun havde ikke selv set statuen, men rygtet havde spredt sig hurtigt, og Malika vidste at hun gjorde sig klog i at holde sig på afstand af alt der nærmede sig minder om hendes moder. Hun havde ikke brug for at få de minder tilbage og komme til at nævne ’Safiya’ tæt på sin fader.

”Det skal jeg huske,” lød det fra hende, som hun lagde op til at hun nok en dag godt kunne tænke sig noget lavet af ham – det ville trodsalt være et skønt minde hvis hun havde noget, lavet af ham. Så havde hun da noget, hvis nu hendes fader skulle finde ud af alt… Ej, det måtte ikke ske, og det ville det heller ikke!

Hun smilede blidt, som han satte vinen væk fra sig. Hendes lyse øjne betragtede nærmest hypnotiseret hans øjne, som han lod sin finger kærtegne hendes læber i et strøg. Smilet bliv lidt bredere og hun klukkede let af ham. ”Håber heller ikke du vil klage over min tilstedeværelse,” hviskede hun som hun tillod sig sine øjne se skiftevis fra hans læber til hans øjne, som hun passivt spurgte om et kys.
Stilheden mellem dem var nærmest ulidelig, og hun var glad for at han brød den. ”Det lyder som en fremragende ide,” lød det lavt fra hende. Hun eliminerede så afstanden mellem dem ved at træde helt tæt op af ham og insisterende trække hans ansigt lidt hurtigere ned mod hendes, som hun lod deres læber mødes, med et afslappet og nydende suk.

Hende svar på at hun nok skulle huske det, fik ham til at nikke bekræftende. Det var bestemt ikke noget han ville have noget imod, slet ikke når det var noget der handlede om hende. Selvom det ikke lige var noget han nævnte højt, så ville han ikke have noget imod at fordybe sig med kunst, der skulle være af hende, eller kunst som han kunne lave til hende. Han rystede lidt på hovedet over hendes ord, som han lod de gyldne øjne hvile sig på hendes ansigt, og endnu engang slet ikke kunne undgå at lade blikket falde ned på hendes læber. Fristet til at kysse hende, som det også virkede til at hun lidt fiskede efter. Heldigvis havde han intet imod, at lade hans læber mødes med hendes.

Det var vel også på tide, efter så lang tid siden, de sidst havde set hinanden. Han vidste ikke om der var sket noget spændende og nyt, han skulle vide eller høre om. Men lige nu undlod han også at tænke over det. Pludselig kunne han mærke hendes krop tættere på sig, og han nåede heller ikke sige noget før han kunne mærke hendes læber imod sine. Han holdte det pludselige kys, som han lagde en arm rundt om hendes talje, imens den anden hånd gled blidt op ad hendes ryg. Hånden fortsatte lidt, før han med vilje lod den hvile sig ved hendes skuldreblade. Efter det tiltrængte kys, lod han sine læber adskille sig fra hendes, før han trådte lidt tilbage. Men fortsat fik hevet hende med. 

Hvis han skulle genoptage det sidste han gjorde, inden han skred var han nød til at nærme sig sengen. Hvilket også var det han netop nu, havde gjort. Et bredt smil spredte sig på hans ansigt, som han fik vendt dem rundt, og blidt lagde hende ned i sengen"Jeg kan da umuligt have noget imod dit selskab, og desuden..."Stoppede han et kort øjeblik, før han lænede sig ind over hende, holdte sig oppe med en hånd på hver side af hendes hoved, og lod sin pande hvile sig imod hendes"Så har jeg faktisk savnet dig..."lød det halvt hviskende og ærligt som han blinkede til hende, imens han lod smilet vokse lidt mere. 

Malika nød at blive trukket endnu tættere, selvom afstanden mellem dem allerede var elimineret. Langs hendes ryg ville han kunne mærke snører fra selve kjolen, som var bundet tæt og stramt ind til hendes krop. Da kysset blev brudt, længdes hun med det samme efter mere, og fulgte derfor roligt med, som han førte hende med tilbage, som var det en dans… En meget intim en af slagsen.

Dansen forsatte da også, eftersom han med lethed fik byttet rundt på hvem der stod tættest på sengekanten, men sluttede så da han nænsomt lagde hende ned i sengen. Hun smilede blidt til ham som han fortalte han ikke havde noget imod hendes selskab. Da han lænede sig ind over hende, følte hun sig en anelse intimideret – på en god måde. Da hans pande kærligt mødte hendes lukkede hun sine øjne. Det føltes bare som om deres forhold blev endnu tættere knyttet, for hver gang og for hvert sekund han gjorde ligende. Et smil bredte sig på de fyldige læber, som hun lod ordene synke ind i hukommelsen før hun åbnede sine øjne igen, ”Jeg har også savnet dig,” hviskede hun tilbage. Han var nok ikke i tvivl om det, eftersom det var det første hun havde sagt, da hun så ham i øjnene, da de mødtes. Ja selvom hun faktisk havde haft mange spørgsmål og arrige ting at ville sige, så havde hendes tunge jo taget hende for nar, og sagt hvad der lå dybest i hendes hjerte. Savn. Hvordan kunne hun have savnet et mand så meget, selvom hun kun havde brugt en dag med ham? Spencer havde hun jo brugt flere dage med hen over næsten tre år! Ham savnede hun jo ikke på samme måde? Hvad var den store forskel? Jo selvfølgelig kunne hun godt se der var forskel i rang, race og alder… Alder… Hun vidste jo faktisk ikke hvor gammel Pharos var? Hun vidste faktisk heller ikke præcist hvad race han var. Det hun vidste om hans forældre var dog at de havde skabt Ziwa og Zion og ikke længere levede.

Eftersom deres ansigter var så tætte, var det svært at se ned mellem dem, så hun valgte blot se ham i øjnene, før hun lod hånden i hans nakke langsomt bevæge sig op i hans hår for at kærtegne ham. Hun var generelt ret mundlam bare af at være så tæt på ham. Ingen vagter, ingen slaver, ingen tjenestepiger, ingen til at løfte en pegefinger af hende. Men så uskyldig og uerfaren hun var, havde hun ikke helt styr på hvad hun kunne sige til ham. Både så han ville tage hensyn til hende og ikke presse hendes grænser for meget. Udover det var hun da også i tvivl om hvad hun som sådan skulle og kunne gøre og tillade sig.
… Måske skulle han ’guide’ hende? Beordre hende?
Ja, hun følte i hvert fald der var et pres på at ikke at gøre noget forkert og hun tænkte på ingen måde om han var presset omkring hendes rang, titel… Ja og alt andet ved hende?
”J-jeg kan altså ikke noget,” kom det lidt tøvende og hviskende fra hende. Okay, det vidste han måske godt i forvejen, efter den måde hun havde reageret, som han havde givet hende modgiften. Hendes første kys altså… Hun håbede ikke hendes uerfarenhed ville skubbe ham væk. Hvis han prøvede at fjerne sit hoved for meget, ville hun prøve at lægge lidt vægt i sin hånd i nakken, for at fortælle han skulle blive hos hende, at hun altså gerne ville.

Følelsen af hendes hånd der kærtegnede hans hår, fik ham til at fastholde blikket på hende, men det føltes så rart. Så han lukkede øjnene, bare for at nyde hendes berøring lidt mere. Fortsat holdte han sig oppe med en hånd på hver side af hendes hoved, og han kunne stadigvæk mærke hans pande imod hendes. Måden hun rørte hans hår på, kunne han godt lide og nød det også utrolig meget. Det var ikke noget han faktisk havde prøvet før, og han følte sig nærmest som om han blev hevet hen til en fantastisk drøm. Drømmen blev afbrudt, som han hørte hendes ord. Det fik et lusket smil til at vokse på hans ansigt, og han hævede sig en smule op over hende. Holdte fortsat den ene hånd på dynen ved siden af hende, imens han lod den frie hånd finde vej hen til hendes højre ben. Han greb blidt rundt om det, som han lod de gyldne øjne glide ind i hendes smukke øjne. 

"Jeg må hellere gøre genforeningen, værdifuld og uforglemmelig"hviskede han imod hendes ansigt, som han blinkede til hende. Det luskede smil spredte sig lidt mere, som han bøjede hendes højre ben. Gav hendes ben et lille blidt klem, som han sørgede for at få enhver reaktion med fra hende. Han vidste godt at, det kunne blive lidt svært at røre ved hendes fine og bløde hud eftersom hun havde den elegante og flotte kjole på. Men det ville dog ikke stoppe ham, så eftersom at han havde fat rundt om hendes ben lod han hånden glide op ad hendes inderlår. Kunne sagtens røre ved hendes lår, under kjolen, hvilket også var det han gjorde. Han lod blikket glide ned imod hendes læber, som han følte sig fristet til at lade hans læber møde hendes. 

Hånden gled fortsat op ad hendes inderlår, men stoppede som den nærmest nåede op imod hendes underliv. Han blinkede til hende, som han lod hans tunge glide langsomt hen over hans læber. Næsten som om, han tydeligt var klar på at genoptage deres sidste intense, og lidenskabelige møde"Du må sige til, hvis jeg skal stoppe"hviskede han lokkende og en smule hæst imod hendes ansigt, som han lod en finger glide ned over hendes inderlår, bare for at drille og pirre lidt. Han havde hørt hendes ord, om at hun ikke kunne noget, men det gjorde ikke ham noget, og han vidste også godt at han nok skulle få hende til at ønske at hendes kjole skulle af. For Pharos havde tænkt sig at gøre hende så tændt, og bringe varmen frem i hende, nok til at behovet for at få kjolen af ville melde sig. Han holdte sig fortsat oppe med den venstre hånd, som han holdte øjenkontakten med hende.

En glad lille klukken undslap Malika, da han fortalte han ville gøre deres genforening værdifuld og uforglemmelig. ”Det ser jeg frem til,” lød det glad og lavt fra hende. Det var med al sandhed, at hun så frem til aldrig at skulle glemme deres genforening. Al den tid hvor hun havde ledt efter ham, benægtet han var væk, den tid hun havde brugt på markedet blot for at se om han dukkede op, vreden over mangel på svar og det at hun til sidst accepterede han bare var et enkelt minde, som aldrig måtte blive mere – det var alt sammen kastet på bålet og glemt. Hun ville have flere minder, der var kommet forklaring på den manglende tilstedeværelse og forsvinden. Hun havde jo inderligt troet at hun aldrig ville se ham igen, og dét at han var så tæt på – det tog jo næsten pusten fra hende!

Hans smil, måden han blinkede til hende og bøjede hendes ben noget så blidt gjorde hende helt varm inden i. Allerede nu var hendes puls høj. Det lille klem på hendes ben fik hende kortvarigt til at bide sig læben for efterfølgende at smile bredere. Som hans mørke hånd begyndte at glide op langs hendes inderlår under kjolen, kildede det helt. På ingen måde i verdenen var hun vant til at blive behandlet sådan på sine lår. Ja, altså de eneste der havde rørt hendes lår, var nok hende selv og hendes tjenestepiger eller slavepiger. Det havde i den grad også været med formål at vaske eller smøre creme på, og det var derfor nogle dybe blide tag hun var vant til. Og dette var jo helt anderledes – også bare det, at det var en mand. Hun smilte skævt til ham, som han så på hendes læber. Han skulle da endelig kysse hende, hvis han havde lyst til det – men hun kunne ikke helt finde ud af om hun skulle fortælle det, eller bare hive ham ind til et kys.

Som hans hånd nærmede sig hendes underliv, blev hendes vejtrækning langsommere. Måske lidt af nervøsitet, men i den grad også af spænding. Malika nikkede tavst, som han bad hende sige til, hvis han skulle stoppe. Hun følte i den grad hun fik lidt af en magtske i hånden, som hun ikke var sikker på hun ville kunne styre. Ville hun være i stand til at sige stop? Ville hun sige stop for tidligt? Hvor langt ville de faktisk gå? ”Forsæt bare,” hviskede hun utrolig lavt. Om det var et forsæt med hvad han lavede eller at forsætte til det næste han ville, var hun ikke engang selv sikker på. Det var tydeligt at bare hans fingre på hendes inderlår fik en sitrende fornemmelse igennem hele hendes krop.

Som hans fingre kærtegnede hendes inderlår, lod han pegefingeren glide rundt i cirkler. På intet tidspunkt havde han sluppet blikket fra den blonde skønhed under sig, for han så heller ingen grund til at kigge væk. Der var i hans øjne ingen bedre udsigt end hende, især i det her øjeblik så han virkelig ingen andre muligheder for at kigge væk - hvorfor skulle han også kigge væk. Enhver bevægelse hun lavede, om det var tænderne der bed sig i hendes underlæbe, eller hendes arme, ben og hænder der bevægede sig, så fik han alt med. For de gyldne øjne veg sig ikke væk fra hende. Måden hans fingre rørte ved hendes bløde hud, fik kun lysten til at stige hos ham. Mest lysten til at ville røre lidt mere, og hvordan kunne han også have lyst til andet. Hendes hud var dejlig at røre ved, og ligeså smuk som resten af hende.

"Ville også blive overrasket, hvis du ikke ville have at jeg skulle fortsætte"hviskede han, som han holdte øjenkontakten, og lod sin hånd glide lidt længere op ad hendes inderlår. Hendes ord om at han skulle stoppe, fik ham til at fortsætte selvom han godt kunne se på hende, at hun var pirret og måske tænkte nogle ting. Uden at spørge ind til det, valgte han at sende hende et lusket smil, før han lod en finger glide hen over hendes underliv. Bare for at pirre lidt mere, og han lagde så hovedet lidt på skrå. Pharos var ikke typen der gad skynde sig, især ikke når han var igang med at røre alle dele af hendes krop, eller det var sikkert tanken. Selv uden at han faktisk havde fortalt hende det, men hun ville sikkert finde ud af det. 

De gyldne øjne gled ind i hendes, og lod fortsat fingeren kærtegne hendes underliv lidt. Dog efter nogle få minutter trak han sig tilbage, og blinkede til hende. Så bevægede han sig lidt længere ned ad hendes krop, så han kunne placere sit hoved ind imellem hendes ben"Nu er det hvist blevet tid til, at jeg må smage lidt på dig"lød det kækt fra ham, som han lod sin tunge kærtegne sine egne læber. Så greb han fat rundt om begge hendes lår med hænderne, ikke hårdt men blidt. Han ønskede ikke at skade hende, og han vidste heller ikke, om hun ville have han skulle være lidt hård. Derfor valgte han bare at gribe blidt fat, før han så lod sin ånde møde hendes underliv, før hans tunge fulgte trop. Lod tungen kærtegne hendes underliv. 

Det cirkulerende mønster som Pharos tegnede på Malikas inderlår kildede noget så pirrende. Det var fortryllende og var næsten nok til at binde hende fast til sengen. Lige nu ville hun i hvert fald ikke forlade denne seng – med mindre det var ham der ville have hende et andet sted hen i det lille kroværelse. Der var jo stole, et lille bord, natbord… Ja, der var i den grad mange steder hvor de kunne placere sig, men realiteten bød dog helst på den bløde seng. Det skulle vel være behageligt, ikke?

Hans hviskende kommentar lod hende beholde det blide skæve smil. Vejrtrækningen blev langsommere og langsommere som hans hånd bevægede sig yderligere op af hendes inderlår. Det luskede smil han gav hende, som svar på at forsætte, igangsatte båden en tryghedsfornemmelse og en lille frygt. Ville hun ende med at gå for langt? Var det en fejl at fortælle ham han kunne forsætte? Hun gipsede lavt, som han lod en finger glide over hendes underliv. Det var som om Pharos bar en aura af Shara, og hver en bevægelse han lavede på den lyse krop, smittede auraen af på Malika og fik et større greb om hende.

Malika bed sig diskret i læben, som han kærtegnede hendes underliv med sin finger. Hun var allerede ivrig efter mere. Langsomt blev hendes vejrtrækning hurtigere og lavt og indelukket jamrede hun. Fornemmelsen af noget mod sit underliv var helt overvældende. Skræmmende og stadig så lystent efter mere. Da han blinkede til hende, kunne hun fornemme han ville ændre på noget, hvilket fik hendes blik til at se ned mellem dem, blot et kort øjeblik. Han bevægede sig så i retningen af hvor hendes blik havde set hen. Som han kom længere og længere væk fra hendes ansigt, rettede hun sig op, således hun hvilede på sine albuer mod madrassen. Hans ord undrede hende og måden han slikkede sine læber, vakte en lille nervøsitet for om hun faktisk ville blive spist… Hun åbnede munden for at spørge ind til det, men da han placerede sine hænder på hendes lår, indså hun det var for sent. Hun ville blive spist levende.
Hun hev lidt bekymret efter vejret som hun mærkede hans varme ånde mod sit underliv, men så snart hun mærkede hans tunge mod hendes underliv, lagde hun hovedet tilbage i et støn. Hurtigt fløj hendes ene hånd op til munden.