Declan brummede blit tilfreds for at vise, at han accepterede hendes tiggen. Fielthena var markant bedre til det, end han var, oghendes ord sendte en behagelige følelse gennem hans krop.
Da Fielthena bukkede under for lysten, var løbet også kørt for Declan, selv hvis han ville, kunne han umuligt holde tilbage længere. Fingrene borede sig hårdere end i hendes hofter, som han nærmest krampagtigt stødte mod hende et par sidste gange, inden han endelig holdt sig stille, da han med et tilfreds støn blev færdig. Det havde virkelig været tiltrængt.

Med et yderst tilfreds smil trak han sig ud af hende igen, bukkede sig, og trak bukserne på, i stedet hev han dog blusen af, så han kunne bruge den til at tørre sveden af panden, pludselig var det blevet meget varmt. Han kunne ikke dy sig for at klappe hende en enkelt gang bag i, inden han trådte hen og trak en stol ud, som han satte sig på.
"Rejs dig op" Han var ligeglad med, at hun bestemt ikke lignede en, som var i stand til at bevæge sig, de var slet ikke færdige med at lege.

Med fingeren gjorde Declan tegn til, at han ville have hende til at dreje rundt, så han for alvor kunne nyde synet af hende. Måske han skulle lade hende få en pause.
"Gå ud og gør dig i stand" Det kunne skabe sådan et besværligt svineri efter sådan en omgang, og det kan han egentlig ikke til at håndtere.
"Og tag blusen af, nu du alligevel er igang" Han så tænksomt på hende, inden et flabet smil bredte sig på hans ansigt.
"Og så må du vist hellere hente dine bukser ude i butikken, efter du har gjort dig i stand selvfølgelig. De er næppe meget værd længere, men derfor skal de vel ikke ligge og flyde" Han tog fat i hendes hofte, så han kunne vende hende rundt, og binde hænderne op. Inden hun nåede at smutte fra ham, vendte han hende dog rundt igen, og bandt igen rebet rundt om hendes håndled, denne gang bandt han dog håndleddene hver for sig, så der var et stykke reb imellem hænderne, så hun havde lidt større bevægelsesfrihed. Hvis det ikke var nok, kunne hun pænt komme og bede ham om hjælp, hun havde godt af at lære lidt ydmyghed.

Det gippede ganske let i hendes krop ved klappet, hans ord fik hende til at brumme en anelse utilfreds da han allerede kommanderede med hende, uden at give hende en egentlig chance for at samle sig bare en smule. Det blev dog kun ved den lavmælte brummen, som havde fået selskab af et smil, mens hun fulgte hans ordre om at rejse sig op. Begge hofteben havde røde mærker efter bordet og de ville unægtelig udvikle sig til blåmærker over de næste timer, som et lille midlertidigt minde om dette møde, hvis han valgte hun skulle beholde dem.

Selvom de tæt arrede knæ ikke udad til så ud til at ryste, føltes det i hendes indre som om de rystede som et espeløv, mens hun drejede ganske elegant omkring sig selv, for hans finger bevægelse. Som hun stod der kun iklædt sin trøje, virkede det som at de mange små og tætte ar, på størrelse med korn og ris, var de eneste uperfektheder på den lyse hud.
Skulderne hævede sig som hun sugede luften helt ind, fyldte sine lunger som skulle hun til at gøre sig klar til at råbe af ham, ved hans ord om hun skulle hente bukserne i butikken, fuldkommen som hun var kommet til verden, nøgen. I stedet knyttede de smalle velplejede mørke øjenbryn sig sammen på midten, dét kunne han ikke mene i dybeste alvor?! Kunne han?

Før hun kunne nå at protestere, trak han hende tættere og hvor hendes ansigtsudtryk måske afslørede hun ikke var helt enig med ham, i den ide som han sikkert selv fandt ganske morende, så lod hun villigt sin krop blive trukket tættere til ham. Rebet havde aldrig været så stramt at blodet til dem var blevet afskåret, men alligevel mærkede hun varmen strømme ud i fingrene, som han løsnede det, kun for at binde hendes hænder sammen på ny.
Hun tvang hans let spredte ben mere fra hinanden, da hun trådte endnu tættere på ham og med det bedste bedende blik og tilhørende stemme, bøjede hun sig ned så hendes læber var ud for hans højre øre ”Herre.” en passende pause blev holdt, ikke at den var lang nok til han kunne nå at komme med indvendinger, men heller ikke så kort at ordet ikke fik lov at stå alene og fylde hans tanker ”...Hvordan skal jeg få trøjen af når jeg et bundet, Herre?” Langsomt rettede hun sig op igen og lod blikket falde ned på ham, som hun i øjeblikket var højre end ham.

Declans øjne var som limet til Fielthena, som hun drejede rundt foran ham. Han kunne ikke drømme om at sige det til hende lige nu, men hun var virkelig en gudinde i menneskeform. Det eneste som kunne tælle som fejl, var de mange ar på knæene, men selv dem fandt han smukke. De fortalte en historie, selvom han ikke kendte den endnu. det vækkede hans nysgerrighed, men nu var der meget andet, som de skulle have ordnet først.

Der var ikke nogen reaktion at se på Declan, som hun hviskede ham i øret, men hvad man ikke kunne se, var hvordan hårene rejste sig i hans nakke, forhåbentligt ville han på et tidspunkt blive vant til, at hun kaldte ham herre.
"Det forventer du vel ikke, at jeg skal tage mig af?" Han smilede flabet til hende, nu havde hun været så flabet og ubehøvlet de andre gange, de havde mødtes, så han nød det hver gang, han kunne få lov til at give hende tilbage af samme skuffe. Egentlig var det vel på tide, at hun lærte, at hun ikke kunne tale sådan til ham, i hvert fald når det var ham, som bestemte. Mentalt noterede han sig, at det ville være en god lektie at lære hende senere. Forhåbentlig ville hun være lige så lærenem som tidligere, selvom det selvfølgelig kun blev sjovere af, at hun var besværlig.

Smilet blegnede en lille smule, advarede hende om, at der var grænser for, hvor meget hun skulle teste ham, selvom de langt fra var nået endnu. Nok var det ikke hans hensigt at skade hende sådan rigtigt, men han var samtidig overbevist om, at hun langt fra havde nået sin yderste grænse endnu, og han ville ikke have noget problem med at skubbe lidt til den, hvis hun ikke artede sig. For behageligt det ville blive for hende, var dog ikke til at sige.
"Men siden du ikke kan finde ud af at følge min simple ordre, kan du falde på knæ og pænt bede mig om at hjælpe" Han greb fat i rebet mellem hendes hænder, og hev lidt i det for at få hende til at sætte sig på knæ.

Havde de befundet sig i en anden situation havde hun svaret ham tilbage i en ligeså tilsvarende flabet tone, hvis ikke hun havde valgt at være direkte ubehøvlet overfor ham, men som det var lige nu indfandt hun sig, efter omstændighederne under hans tone og lade ham blive lidt i troen endnu om at han var den eneste styrende og dominerende kraft i rummet.

Hun havde bestemt testet hans grænser, ved at tvinge sig ind at stå mellem hans ben og ikke tigge ham om at binde hænderne op igen. Hun vidste det allerede inden hans smil blegnede advarende. Det havde ikke været et hårdt ryk i rebet, men det var nok til hun faldt på knæ foran ham, som havde hun aldrig bestilt andet, hvilende på hendes hæle.
Det grønne søgte det grå, mens hun løftede de sammen bundene hænder op foran sig, mod ham ”Vil du ikke nok binde mine hænder op. Jeg ønsker ikke andet end at behage dig og det kan jeg ikke med bundene hænder.” Velvidende at han kunne se det, bed hun sig en anelse i underlæben passende til den bedende tone.

Hvor var der egentlig mange ting, som han kunne finde på, mens hun alligevel sad på knæ, tanken fik ham til at smile lidt. Heldigvis var hans selvkontrol tilbage igen, nu hvor han havde tilladt sig selv at tage hende en gang. Desuden skulle han nok få hende på knæ igen senere, og de havde jo masser af tid, som de kunne bruge sammen. Han skulle nok nå alle de ting, som han havde for hende.

"Tror du virkelig, at det er så nemt?" Hvad fik hende dog til at tro, at han havde tænkt sig at binde hendes hænder op, det havde hun skam slet ikke opført sig godt nok til.
"Så længe det er mig, som bestemmer, skal du gøre dig fortjent til tingene. Det inkluderer din frihed" Han fandt kniven frem fra skeden bag på bukserne, hvor den var blevet placeret, da de var gået ind fra butikken. Men hans holdt hendes blik fast, holdt hans hendes bluse ud, så den var stram, og lod så kniven snitte den over fra top til bund, bagefter snittede han ærmerne op, så blusen faldt helt af hende.
"Og så var det vist noget med, at jeg gav dig en ordre. Medmindre du har tænkt dig at jeg skal hive dig med ud i butikken og afstraffe dig der?" At det var noget han hellere end gerne gjorde behøvede hun jo ikke vide. Han klappede hende ublidt på kinden.
"Og hvis du ikke kan finde ud af at gøre dig rent selv, så må jeg jo også hjælpe dig med det" Der lå et skjult løfte i ordene om, at det næppe ville være voldsomt behageligt, hvis han skulle hjælpe hende med dette også.

Han drejede legen til hans egen fordel. Han havde sagt hun skulle bede pænt og det ville hun bestemt mene at hun havde gjort, pænere end han fortjente, som han stadig forventede at hun skulle ud i butikken, samle nogle ikke længere brugbare bukser op.
Han var god, næsten for god til den rolle og så god at det var irriterende godt.
Det var derfor også med en lettere fornøjet mine at han skar det mørke stof op, hvis det skulle blive en tilbage vænnende ting, så ville hun ikke have meget brugbart tøj tilbage snart, men det ville vel også passe ham ganske uden mærket?

”Nej, Herre.” lød det samtidigt med at det der engang var en trøje, faldt fra hendes krop da hun sænkede armene igen. Efter lod hende lige så blottet som han havde været hjemme ved ham selv, og ligesom ham mente hun bestemt heller ikke der var noget at være ked af, omkring hendes egen krop.
Uden den større anstrengelse, rejste hun sig op i en glidende bevægelse der samtidig drejede hende omkring sig selv.
Selvom håret hangløst, så stoppede det cirka midt på hendes ryg og dækkede derfor kun lige akkurat for tatoveringen med de mange skrifttegn, men hvor håret stoppede og omkring 10 centimeter under kunne man se tydelige ar, alle i forskellige tykkelser og længder.

Hun startede med at tråde mod butikken og bad om at der ikke stod en kunde og lurede gennem vinduerne, forvirret over at møde en låst dør.
Havde hun troet bare lidt på guderne, ville hun have takket dem. Da der ikke var en sjæl at finde lurerne ind ad vinduerne eller stående ventende ude foran butikkens dør, som hun i alt hast smuttede ind og ud for at hente de mørke bukser og korsage, skulle han fristes til også at bede hende hente det. Hjertet slog så det truede med at springe ud brystkassen på hende, men hun kunne ikke lade være med at have nydt lidt af en spænding det havde givet.

Med vuggende hofter og den samme elegance som en kats bevægelser, trådte hun mod døren ind til baderummet, men stoppede op i dens åbning, kastede et blik over skulderen tilbage på ham.
Smilet blev legende og blikket udfordrende ”Mmh, de er lidt i vejen de reb, hvis jeg skal gøre mig ordentlig i stand, men du kan måske lide mig beskidt?” den flabede tone var tilbage, og hun håbede han ville rejse sig fra stolen, holde sit ord om at hun jo måtte få hjælp, hvis ikke hun selv kunne finde ud af det.

For første gang så Declan hende helt uden bluse, og han kunne ikke lade være med at stirre betaget på hendes ryg. Han habde lyst til at rejse sig og lade fingrene følge de mange ar, lade hende fortælle historien om hvert enkelt. Men det var ikke muligt nu, hun havde været ulidyg, og han vr langt fra færdig med at afstraffe hende. Det holdt ham dog ikke fra at stirre fuldkommen uhæmmet på hende, især da hun kom gående igennem rummet med de der forræderisk vuggende hofter. Han kunne godt forstå, at hun nød at gøre sig til for mændene, enhver mand ville jo være lykkelig for at få hende med i sengen.

Langsomt rejste han sig op, det afvarende glimt var atter tilbage i hans blik som han gik hen mod hende. Det var utroligt så dårligt hun lige pludselig hørte efter.
"Du er da utroligt dårlig til at udføre ordre lige nu" Med en hurtig bevægelse greb han fat i hendes hår, så han kunne slæbe hende helt ud i baderummet.
"Ned på hænder og knæ på gulvet, nu!" Hvis hun ikke selv var lod sig falde ned på knæ, havde han alle intentioner om igen at gribe fat i hendes hår og hjælpe hende på vej.

Med lange skridt gik han tilbage til køkkenet og fandt stearinlys og pisk, som stadig lå på gulvet. Med hænder som næsten rystede af spændingledte han efter noget, som lyset kunne tændes med, og lige så snar at han fandt det, vendte han tilbage til baderummet, hvor han satte sig på hug ved siden af hende.
"Jeg vil ikke høre så meget som et klynk eller støn fra dig, indtil jeg giver dig lov, er det forstået?" Han greb igen fat i hendes hår, og pressede hendes ansigt ned mod gulvet.

Tøjet i hendes favn lod hun falde tungt mod gulvets planker, som han langsomt rejste sig op fra stolen
Ordne burde have fået hende til at krybe langs væg, væk fra ham eller i det mindste falde på knæ og bede ham om tilgivelse, for hendes flabede tone og dårlige parering af ordre fra ham. I stedet fik hun et sugs i maven som spredte en kildende fornemmelse i maven, før den langsomt men sikkert indfandt sig i hendes underliv.
En blanding af et suk, et støn og en brummen lod sig høre fra hende, som han trak hende ind i baderummet. Midt i rummet stod et stort træbadekar, stort nok til der med lethed kunne sidde to personer i hver deres ende, uden at kæmpe for meget om benpladsen. En vand pumpe med håndtag og en lille pejs var at finde så man med lethed kunne fylde karet med vand og få varmet en passende mængde. Kun enkelte flasker med duftolie og sæber lå fremme. Som resten af huset var der intet overladt til tilfældighederne, - alt havde sin plads.
Hun sank, som befalet ned på alle fire og blev liggende da han forlod rummet med hastige skridt, og da han ikke kunne se hende, lod hun blikket rette sig efter hans forsvindende skikkelse.

Blikket flyttede sig hurtigt tilbage mod hendes hænder, da hans skridt nærmede sig baderummet igen.
Da han tog plads foran hende, bemærkede hun både lys og pisk i hans hænder. Lyset havde hun ikke regnet med han allerede ville hive ind i legen, pisken var næsten forventelig. Det gjorde det dog ikke mindre spændende.
Hun nikkede lidt og nåede kun at sige ”Ja, min herre” Før hendes ansigt blev presset mod stengulvet og hun måtte anstrenge sig for ikke at udstøde et lille støn. Selv med hans faste tag i det mørke hår, glid det alligevel helt fri fra hendes ryg, som hun måtte ligge med måsen strittende til vejrs. De ar han havde set, havde kun været en brøkdel, men der hvor arne var værst var den sorte tatovering placeret, som et simpelt forsøg på at lede opmærksomheden fra den skadet hud.

Declan nikkede tilfreds, og rejste sig op igen, det burde ikke være nødvendigt, at bede hende blive liggende i samme position. Han så fra piske  og til lyset, hvad fot en ville være sjovest at starte med.. Valget faldt på lyset, så pisken blev i stedet placeret på gulvet, så han kunne tænde lyset. Med et lille smil på læben så han til, mens stearinen langsomt begyndte at smelte, det her skulle nok blive rigtig sjovt.

Uden at sige yderligere til hende, eller på nogen måde advare hende, vippede lyset ganske svagt, så det varm stearin landede på hendes ene balle. Han rettede lyset op igen, så stearinen havde mulighed for at samle sig igen, inden han gentog behandlingen, denne gang på den anden balle. Stearinen blev spredt alle steder, som han kunne komme til: op ad hendes ryg, på ballerne, ja selv på skulderen og bagsiden af lårene, det hele blev dækket af små pletter med stearin, som størknedd næsten lige så snart de ramte hendes hud.

Langt om længe pustede hun lyset ud og placerede det på gulvet, så han i stedet kunne samle piske  op. Han sagde stadig intet til hende, han ville se, hvor længe hun kunne holde til at være stille. Prøvende slog han piske  mod hånden, bare for at vurdere styrken, der var vist en god chance for, at den ville få hende til at skrige. Med et smæld som gav genlyd i baderummet, lod han pisken ramme ned oven i en af pletterne med stearin, som havde samlet sig på hendes balle, se stearinen blev slået af. Denne gang gav han hende ikke en chance for at vænne sig til smerten, han slog til allerede fra starten af.

Hun drejede hovedet, så modsatte kind hvilede mod det kølige stengulv, men uden at rette sig op, så hun kunne følge ham med blikket da han atter rejste sig.
Stearinen føltes som om den ville brændte sig vej gennem huden, i det den ramte hendes hud, før den størknede og blev siddende. Fik alle nerver til at skrige i hendes krop, mens en voksende dunken vendte tilbage i hendes underliv.
Det havde krævet alt den kontrol hun kunne samle sig, ikke at udstøde så meget som et klynkende støn, selvom det havde været lige ved flere gange, som hendes krop havde vredet sig for den varme voks. I mellemtiden var hendes øjne blevet lukket i. Ville man ikke vide bedre kunne det have set ud som om at smerte havde været for meget for hende, men hendes vejrtrækning og krops reaktion afslørede at hun nød det.

Øjnene blev spærret op ved mødet mellem pisk og den stadig svagt røde balle, fra battet. Den tynde røde streg var synlig med det samme, skillede sig med det samme ud fra den rødmen som i forvejen var tilstede, og tog kun til i styrke af farven. Denne gang fik hun kun stoppet halvdelen af det skrig, som slap over hendes læber og forenede sig med den genlyd smældet havde givet i baderummet.

På trods af hun lå med lukkede øjne, var Declan ikke det mindste i tvivl om, at hun stadig var vågen, hendes krop afslørede hende. Og der var vist heller ikke nogen tvivl om, at selvom hendes krop selvfølgelig reagerede på smerten fra den brændvarme stearin, så nød hun det. Hvor svært måtte hun ikke have ved st holde sine nydende lyde tilbage.. Tanken om den magt han havde over hende lige nu, var nok til, at han nærmest følte sig beruset.

Hendes halvkvalte skrig var næsten nok til, at Declan igen var fristet til at ligge sig på knæ bag hende. En bule var allerede ganske tydelig i hans bukser, men denne gang havde han ikke tænkt sig at overgive sig så nemt. Det var ham, som havde kontrollen! Og det var hun tydeligvis nødt til at lære, også selvom hun egentlig allerede var gået mod hans ordre.
"Utroligt så dårligt du hører efter" morskaben var tydelig i hans stemme, men hun skulle endelig ikke tage fejl, ha  havde tænkt sig at afstraffe hende for forseelsen.. senere.

Hurtigt lod han et par slag med piske falde lige efter hinanden, efterhånden var hendes baller godt mærket af de røde streger, men han var slet ikke flrdig med hende endnu.
"Skrig for mig" ordene blev nærmest stønnet mellem to slag med pisken. Han ville have lov at høre, hvordan pisken påvirkede hende! Høre hende skrige sin lyst ud i rummet.

Da pisken havde lavet mærker på det meste af hendes underkrop, smed Declan den ned på gulvet.
"Knæl foran mig" Han var nået til et punkt, hvor han var splittet mellem to valg. Sin egen nydelse, eller den fortsatte opdragelse af hende.. spørgsmålet var jo, om han overhovedet ville kunne modstå hende, når hun først satte sig foran ham.

Det var skævende hun så op mod ham, da slaget havde tvunget hendes øjne op igen. Det havde været fristende at svare ham flabet igen på kommentaren om hun hørte dårligt efter, men i stedet lå hun forsat på alle fire, med hovedet mod gulvet og let adskilte læber, mens hun trak vejret hurtigere og dybere. At for kontrol over den havde hun opgivet for længst. Læberne blev kun samlet et øjeblik, som hun måtte synke sit spyt.
Selv fra hendes vinkel var det ganske tydeligt for hende at se at han var blevet opstemt igen, men om det havde været hendes halve skrig eller om det allerede var da han havde dryppet stearinen udover hende, var hun ikke klar over, men det havde heller ikke en vigtig betydning.
De næste to slag var med samme kræft som det forrige og selvom hun havde været forberedt på dem, undgik hun ikke at trække en forpint mine eller ikke at lukke øjnene i ved slagene. Det rungede i baderummet som det blev fyldt med hendes skrig, der denne gang ikke blev holdt tilbage. Havde hun kunnet ville hendes fingre og negle have begravet sig dybt ned i stenene, som forsøgte hun at finde et fast holdepunkt, i den smerte og rus som susede gennem hendes krop.

Det havde føltes som at hun satte sig hurtigt op på knæ foran ham, som havde hun været desperat efter den order, men i virkeligheden havde hun været så afmålt i sine bevægelser at det havde forgået i en rolig, men glidende bevægelse.
Det var med et sultent blik hun kiggede op mod hans ansigt, men ikke før hun åbenlyst havde ladet blikket hvile lidt på bulen, når nu den var i øjenhøjde. Han havde sikkert lige så meget lyst til hende som hun havde til ham, men hun ville ikke røre ham, ikke førend han gav hende lov, heller ikke selvom det hev og flåede i hendes indre, for at åbne bukserne op og trække dem ned på hans knæ.

Et ganske kort øjeblik gled Declan tanker over på, om det mon ville alarmerw naboerne, sødan som hun skreg. Af en eller anden grund, fik tanken ham til at smile skævt. Hvad ville folk ikke tænke, hvis de brød ind og så hende ligge der med røde mærker over det hele, og et underliv som uden tvivl sultede efter at blive rørt. Og så alt af helt fri vilje. Det var ikke fordi, at det var et mål han havde tænkt sig at arbejde efter, i sidste ende ville han have hende for sig selv, men alligevel var tanken dog ganske underholdende. Hans tankers afstikken varede dog kun et kort øjeblik, før hendes høje skrig atter fik hans fokus tilbage på deres fælles nydelse.

Skulle han straffe hende for, at hun var så langsom med at komme på knæ? Nej.. han havde rigeligt, som han kunne bruge som undskyldning for at straffe hende. Det vigtigste var, at hun faktisk fulgte hans ordrer.
Overraskende blidt strøg han hende ned over kinden, der var noget forbandet tiltrækkende over at se hende sidde på knæ på den måde. Især når hun så på ham med det der sultne blik, som tydeligt viste, at hun havde mindst lige så meget lyst til ham, som han havde til hende.

Hånden bevægede sig fra hendes kimd og hen til hendes læber, som han blidt strøg en enkelt finger henover.
"Jeg kan se, hvad du sulter efter" han trak en anelse ned i hendes læbe med fingeren, stadig med de ukarakteristiske blide bevægelser.
"Du har min tilladelse til at tage, hvad du vil have" Han fjernede hånden fra hendes ansigt, og så i stedet afventende på hende.

Hun havde forventet en afstraffelse for at måske have sat sig op for langsomt, en afstraffelse i for af en syngende lussing, da han hånd bevægede sig mod hendes ansigt. I stedet blev hun mødt af det stikmodsatte, en blid berøring på kinden, en berøring som fik hende til at glippe med øjnene i ren overraskelse. Det var næsten en større straf end de hårde piskeslag havde været, fordi det havde været så uventet, men samtidigt ganske kærkomment efter den end til videre hårde behandling.

Som havde hun været en plante under tørken, der for første gang længe blev udsat for den regn den hungrede efter, rejste hun sig op på knæene, så hun ikke længere sad hvilende med hælende mod hendes baglår. Lod hænderne forlade hendes skød, som hun ganske fingernemt fik bundet snoren i bukselivet op.
Placerede et blidt kys på hoftebenet, hvor kanten af bukserne havde hvilet, før hun var begyndt at trække dem af ham.
Hvor hendes læber havde mødt hans hud, fulgte hun efter med et nap i den følsomme hud. Derfra var det en perlerække af skiftevis kys og nap, hvor hun kun lige akkurat markerede med tænderne, kun det sidste nap var hårdere så tæt ved roden som muligt, men ikke så hårdt at hun ville lave tandmærker.
Hun lod tungen snitte spidsen, før hun endelig tog ham i munden. Påpasselig med ikke at ramme ham med tænderne bevægede hun hovedet frem og tilbage med tungen kærtegnene i det våde varme, mens hun kiggede op mod hans øjne.
Hænderne kørte hun op ad hans inderlår med neglene der efterlod sig røde streger, nøjagtig som hun havde gjort den nat, bare ned over hans overkrop.

Alle hendes kys og nap fik det til nærmest at kilde ned langs Declan rygrad. Det var tortur, at hun tog sig så god tid med at tage ham i munden, men han holdt sig fra at skynde på hende, meget af nydelsen lå jo også i forberedelsen. Så længe hun bare ikke begyndte at tro, at hun havde overtaget igen.
Langt om længe mærkede han den bløde mund der, hvor han aller helst ville have hende, og han kunne ikke lade være med at stønne lavt. Nydende lukkede han øjnene og viklede en hånd ind i hendes hår, grebet var dog afslappet for nu, for han havde absolut intet at rette på hendes arbejde.

Hurtigt kunne han mærke, at han måske havde undervurderet, hvilken effekt hun havde på ham. Det var ikke hans plan, at hun skulle have fornøjelsen af at gøre ham færdig, så meget kontrol skulle hun ikke have, så han strammede grebet i hendes hår, så han kunne hive hende væk.
"Så er det nok" hans stemme var bestemt, men ikke videre hård, hun havde jo trods alt gjort et formidabelt stykke arbejde, og det havde krævet enorme mængder selvkontrol at hive hende væk.

Han viklede hånden fri fra hendes hår, og trådte et enkelt skridt baglæns, bare for lige at holde sig fra at falde for fristelsen igen.
"Bliv siddende sådan der. Hænderne om i nakken, og luk øjnene" Han gav sig tid til at sørge for, at hun fulgte ordren, inden han forlod rummet. Med vilje gav han sig god tid, gik igennem kisten for at se, om der var mere interessant, men for nu fandt han intet interessant. Det var med vilje, at han var langsom, så hun kunne knæle på det hårde gulv, men det var begrænset, hvor længe han selv kunne vente. Det sidste han skulle bruge var et lille klæde, som kunne bruges til at vaske hende, og da han først havde fundet det, gik han hen til vandposten, hvor han gjorde det vådt. Stadig uden at sige et ord til hende, gik han hen og satte sig på knæ foran hende.

"Jeg bad dig om at gøre dig ren, og du adlød ikke min ordre. Du skal ikke tro, at jeg har glemt din ulydighed" Langsomt førte han klædet ind mellem hendes ben, og begyndte at bearbejde hendes underliv med blide bevægelser, når hun ikke selv kunne gøre sig ren, måtte han jo gøre det.. Så var det jo kun en tilføjet bonus, at han fik lov til at lege lidt med hende imens.
Han fortsatte legen med hendes underliv, indtil han var sikker på, at hun måtte være næsten oppe over, hvor han fjernede kluden og rejste sig op.

Det var ikke med hendes gode vilje at hun, fulgte hans træk i hendes hår og trak hovedet væk, som han pludselig afgjorde at hun ikke skulle have lov til at gøre ham færdig. Der lød derfor et små utilfreds fra hende da hun slap ham ”Hmp” mens en trækning af et smil satte sig i hendes mundvige, for selvom hun ikke havde fået lov til at forsætte, sprang den indre gudinde af glæde, som hun viste hvilken selvkontrol han havde måttet finde frem.
Fuldt bevidst at hun lod tungespidsen, glide over hendes læber, som fjernede hun den sidste smag af ham, mens hun så ham direkte i øjnene med selv samme sult der havde været da han gav hende lov til at tage hvad hun ville have, for hun havde jo slet ikke fået hvad hun ville have.

Hun havde lukket øjnene i før hænderne blev lagt mod hendes nakke. Utålmodigheden begyndte hurtigt at vokse i hende, som han tog sig så rigeligt med tid, men hun flyttede sig ikke ud af stedet i stedet lod hun sin evne aktiveres så hendes hørelse blev bedre. Tegnede sig et uklart billede i sindet, af hvor han var i huset og hvad han søgte, til hans skridt vendte tilbage og blandede sig med lyden af klædet der blev vædet af vandet, til han sætte sig på knæ foran hende.
Brystkassen hæve sig, men sænkede sig ikke som forventet, i det hun holdt vejret ved mødet mellem det våde klæde og hendes underliv. Da hun endelig lukkede luften ud igen, var det i et lavmælt støn, samtidig med hun spredte benene mere velkomment for hans berøringen.
Hun havde været så tæt på, da han trak hånden til sig og rejste sig og igen fratog hende den fulde ekstase. Det gav hende lyst til at skrige og selv tage hvad hun mente der var retmæssigt hendes.
Utilfredsheden viste sig i, hvordan hendes bryn knyttede sig sammen på midten, mens øjnene ikke længere afslappet var lukket i, de var hårdt presset sammen for forhindre dem i at glide op. Alt mens en brummen lød fra struben.

Så utilfreds hun dog kunne være, og alligevel opførte hun sig stadig pænt og lydigt. Mon hun også var sådan med andre? Tanken alene var nok til, at Declan mærkede at jag af jalousi. Hun var hans, og kun hans, det var jo hele grunden til, at han gjorde det her, det måtte han endelig ikke glemme. Det ville være nemt at fortabte sig i hendes dejlige krop, og glemme alt om afstraffelse, især når hendes lyst var så tydelig som nu. Ingen havde før fået ham til at tabe kontrollen, og hun skulle ikke være den første.. men måske en lille pause var på sin plads, bare en ganske kort en.

"Det er jo umuligt at gøre dig ren, når du med det samme bliver beskidt igen" han smilede skævt og rystede på hovedet, selvom hun ikke ville kunne se det. Hvor meget mon hun ville finde sig i? Han gik hen og greb en spand, så han kunne fylde den med det kolde vand fra pumpen. Det var nu, at han risikerede at gøre hende så gal, at det ødelagde deres leg.. nå ja, det var der vel ikke noget at gøre ved, han havde besluttet sig for hendes straf. I en hurtig bevægelse løftede han spanden hen over hendes hoved, og vendte bunden i vejret på den, så det kolde vand plaskede ned over hende.

Med det samme trådte han et skridt tilbage, så han undgik det værste af vandet.
"Så bliver du næppe mere ren for nu. Bliv tørret og kom så ind på soveværelset" Og med de ord vendte han sig og forlod lokalet.
Inde på soveværelset begyndte han at finde flere forskellige længder reb frem, ringen i loftet havde ikke undgået hans opmærksomhed, og han havde alle intentioner om at gøre brug af den. Bagefter satte han sig afslappet på sengen og ventede på, at hun sluttede sig til ham.

Det kolde vand føltes næsten uendeligt som han hældte det ud over hende, fik alle muskler til at spænde sig op, mens hun gispede efter vejret, en gipsen som blev til en hosten som hun i sin overraskelse havde slugt lidt af vandet. Hænderne blev ikke længere liggende i nakken, som hun kørte dem over hendes ansigt for at få vandet væk fra øjnene.
Det var grænsende til et lynene blik hun åbnede øjnene op med, stik modsat hvad han havde givet hende ordre om, men da han allerede var på vej ud fra baderummet igen, ville han næppe bemærke det.

Det mørke hår var naturligvis stadig vådt, men ikke så vandet dryppede fra det, da hun dukkede op i døren til soveværelset, med et klæde viklet omkring hendes nøgne krop. Denne gang afventede hun ikke hans ordre, da hun med samme vuggende hofter, men langt mere målsatte skridt trådte hen mod Declan, hvor hun placerede begge håndflader mod hans brystkasse og pressede ham tilbage mod sengen.
Presset forsvandt ikke da hans lægge stødte mod kanten og tvang hans ben til at bukke, som hun skubbede ham bagover i sengen ”Jeg tror det er på tide, jeg tager hvad der er mit. Du kan lige vove på at stoppe mig...”.

Hun var allerede i gang med at åbne bukserne på ham igen, før han kunne nå at komme med indvendinger, men selv hvis han havde dem, ville hun ikke lytte. Hun havde leget med på hans leg længe nok nu, men nu var det hendes tur og hun ville ikke tage et nej for et svar.
Hendes hænder var ikke længere bundet sammen, som da han forlod hende. Det havde ikke været alt for besværligt at dem fri, som de ikke havde været bundet tæt. Det eneste tegn på hun havde været bundet, var de mærker af rebets tekstur som var blevet trykket ind i huden. De ville i sidste ende forsvinde, men lige nu var de tilstede som usynlige reb.

Declan skulle lige til at rejse sig op, da Fielthena kom ind i soveværelset. Det var en skam at hun havde dækket så til, hun så ellers så vidunderlig ud nøgen. Hendes målsikre skridt, fik ham til at stoppe, før han overhovedet havde rejst sig, noget havde ændret sig.. magtbalancen var pludselig blevet anderledes, dette var ikke den underdanige kvinde, som han lige havde fornøjet sig med. Dette var tættere på den farlige kvinde, som havde bundet ham fast til sengen. Det var ikke en forandring, som han var videre begejstret for.

Lettere modvilligt lod Declan sig presse tilbage i sengen  det var ikke lige sådan her, han havde tænkt sig, at det hele skulle forløbe, og han var ikke videre tilfreds med tingenes udvikling. Selv nogen knap så intelligent som ham, ville dog hurtigt kunne se, at han ikke ville have en chance for at overmande Fielthena. I hvert fald så længe, hun var fast besluttet på sin hævn, og det virkede det bestemt til, at det var.
"Du hører stadig utroligt dårligt efter" Han forsøgte sig med sit sædvanlige afslappede smil, men irritationen var et spore bag det. Han skulle nok få hævn over dette.

Hvis man skulle finde noget positivt i hele situationen var det, at han da i det mindste endelig ville få lettet trykket. Og så havde han fået lært en seriøs lektie. Næste gang skulle han binde hende ordentligt, så hun ikke kunne slippe fri, for han var slet ikke spor i tvivl om, at der ville komme en næste gang.

Hun løftede den ene hånd op og dækkede hans mund med den, afbrød hans ord så de sidste af dem ikke blev andet end en mumlen ind i hendes håndflade, mens den anden hånd stadig hold ham presset ned mod den bløde madras ”Ah.” lød det advarende fra hende, mens det ene af de smalle bryn skyd sig en anelse op i panden på hende. Han var ikke længere i kontrol og det lod hun ham gerne vide i øjeblikket.

Hånden over hans mund flyttede sig langsomt, klar til at lægge sig over den igen, skulle han igen finde på at sige noget om hendes evner til at høre efter.
Sagde han intet ville den i stedet forsvinde ned mellem dem og videre ned i de åbne bukser, hvor hun med berørte ham, på sådan en måde at det ville være noget nært umuligt for ham ikke at reagere på det, hans krop havde en gang forrådt ham og det havde hun jo udnyttet før.
Da hun var sikker på han klar, eller rettere at han krop var klar, løftede hun sig hen over ham og lod hendes mørke, varme indre lukke sig omkring ham i et lavt suk. Vuggende bevægede hun hofterne styrende i et fast hurtigt tempo, ind i mellem skiftende til langsommere og dybere bevægelser.
Ikke længe efter måtte hun i et tungere støn give efter for euforien der strømmede gennem hende, som elektriske impulser helt ud i fingre- og tåspidserne.
I takt med de fyldte hende aftog hendes ridt af ham, uden hensyn til hvor tæt han havde været på at nå hans klimaks, rejste hun sig tilfreds fra ham og sengen da hun var sikker på hendes ben igen kunne bære hende, men ikke før end at hun små flabet havde klappet ham på brystkassen, hvor den ene hånd havde ladet neglene begrave sig ind i huden under agten ”Så er vi vidst kvit.”.

Med de ord, drejede hun om på hælen, for at sætte kursen imod køkkenet. Her fandt hun lidt brød, ost, vindruer og marmelade og anrettede indbydende på et fad af træ, som hun tog med sig ind til spidse bordet. Hun kunne have valgt at tage plads hvilken som helst stol, men hun valgte naturligvis den stol som han havde tvunget hende på knæ foran.
Herfra kunne hun se ind i soveværelset hvis dør endnu stod åben. Afventende bed hun en drue halvt over, mens hendes grønne øjne glimtede af selvtilfredshed, men også moret, før den sidste halvdel af druen forsvandt ind i munden.