Hun virkede virkeligt sød, og han kunne faktisk ikke huske hvornår han sidst havde haft tid til at sidde og snakke med et andet menneske, som han ved første øjekast følte han klikkede så godt med.
Det var jo også ganske fornyligt at han havde forsøgt at komme ud af sin skald, og det var faktisk en bog han havde læst som havde fået ham til at tænke mere over hvordan han brugte sit liv.
Han ville ikke bare gå i sin egen bobbel, det kunne godt være han ikke ønskede en kone igen, hende havde han haft, men derfor så var han stadig typen der ønskede at snakke med andre.
"Nej jeg ved ingenting" sagde han og kiggede let ned i jorden.
"Men jeg har faktisk netop booket en dusørjæger til at forsøge at finde ud af hvad der er sket med dem. Ved godt jeg nok ikke kan finde dem, men jeg vil bare gerne vide hvad der skete..." sagde han roligt.
Han håbede jo virkeligt at de bare var døde af alderdom som mennesker, selvom en del af ham naturligvis ønskede at de på en eller anden måde levede endnu.
