Det passede bestemt ikke Declan, da Jaris trak fingrene til sig, og han måtte lige minde sig selv om, at han havde besluttet sig for at være underdanig. Ikke at han tvivlede på at det ville være sjobt at dominere Jaris... men ikke nu. Måske hvis de engang mødtes igen.

Gøre sig fortjent til det.. Declan kunne ikke lade være med at smile lidt, han havde skam intet imod at arbejde for, hvad han ville have. Og så var det langt bedre end at skulle tigge om det. Langsomt gled han ned på knæ. Han vidsre, hvad der var den bedste måde til virkelig at gøre en mands tålmodig tyndslidt, og han var heldigvis ikke for fin til at bruge munden til andet end at snakke med. Det ville langt fra være første gang, at han tog en mand i munden, selvom det efterhånden var ved at være et stykke tid siden, men sådan noget var næppe noget, man glemte, hvordan man gjorde.

Blikket blev løftet, så Declan kunne låse sit blik sammen med Jaris', mens han begyndte at løsne bukserne og bagefter lod dem falde til jorden. Øjenkontakten blev holdt, som han greb fat om den, førte hånden frem og tilbage et par enkelte gange, for så bagefter at lade munden overtage arbejdet. Først der blev øjenkontakten afbrudt, da Declan i stedet lukkede øjnene, så han kunne koncentrere sig om arbejdet. Hænderne blev flyttet om på Jaris' baller, som han satte neglene i, nok var han underdanig, men det betød jo ikke, at han ikke også skulle have lov til at efterlade lidt mærker. Langsomt begyndte han at bevæge hovedet, så måtte Jaris jo vise, hvis han ville have det hurtigere.

Jaris fulgte Declan med blikket, som han lige så stille gled ned på knæene. Det var jo lige før det var lidt opstemmende at se en anden falde på knæ og så endda med et smil om de læber, som lige om lidt skulle bruges til noget meget sjovere. Lige meget hvor lidt erfaring en anden havde i den leg, ville Jaris sjældent brokke sig over en mund dernede.
Blikket fangede Declans og selvom man ikke kunne undgå at se forventningen i de orange øjne, var det stadig et meget bestemt blik han fik rettet nedad. Han kendte ikke Declan og kunne derfor heller ikke vide om han ville være flabet nok til at snyde ham for det, han ville have, heller ikke selvom bukserne var løsnet og faldet til gulvet.

Et nydende suk forlod hans læber, da han mærkede grebet om sig og i det samme pressede han fingrene ned mod kommoden, som han endnu ikke havde sluppet. Det var vel en meget god støtte til når han lige om lidt forventede at kunne lade nydelsen tage over. Øjenkontakten blev brudt, men Jaris flyttede ikke blikket. Han skulle da lige se med, som Declan gik i gang med det mundtlige arbejde. Endnu et nydende suk gled over i et lidt sammenbidt støn da neglene blev boret ind i hans hud, men der var ingen tvivl om at han kunne lide det.
Den ene hånd slap kommoden, for at glide kærtegnene gennem det røde hår, men et kort øjeblik efter tog han godt fat, lige så hårdt som han havde haft tidligere. Han kunne have været flink og have bedt ham om at være hurtigere, men det var bedre at tage fat og selv bestemme tempoet, ved at rykke hans hoved frem og tilbage. Om han så havde for hårdt fat, eller måske fik Declan til at tage mere end han kunne, det var ikke hans problem.

Stønnende tog til med tiden og det gjorde hofterne også, som de lige så stille var begyndt at bevæge sig med. Nu gjaldt det vel bare at stoppe inden Jaris nåede for langt.
”Hvis du stadig gerne vil have mere, så stop. Hvis ikke, må du gøre mig færdig,” lød det stakåndet fra ham, idet han samtidig trak hånden fri fra det nu lidt uglede hår. Det var ikke så meget fordi han ville give Declan valget, men mere fordi han gerne ville tilfredsstilles over det faktum, at han gerne ville have ham. For det gik han da stadig ud fra han ville.

Det var helt kalrt noget andet at være sammen med Jaris end en eller anden uerfaren og overivrig knægt. Det var utroligt spændende at være sammen med en, som vidste, hvad han lavede, og det var også den eneste grund til, at Declan tillod, at Jaris var dominerende. Hurtigt måtte han dog også indse, at det måske kunne have sine ulemper, for det kom en anelse bag på ham, at Jaris var så voldsom, da han greb fat i hans hår og begyndte at støde hårdere til. Ikke at det var noget, som Declan ikke kunne holde til eller decideret var imod, for så var han ikke bange for at stoppe det, han var bare så vant til at have overtaget og styre situationen.. Han skulle lige blive vant til at lade en anden bruge ham på den måde. Måske Jaris kunne blive et helt interessant bekendtskab.

Havde Declan ikke haft munden fuld, ville han nok have fnyst over Jaris' ord, selvfølgelig havde han da ikke tænkt sig bare at gøre ham færdig med munden. Han trak sig tilbage og lod tungen glide over læberne.
"Så nemt slipper du ikke" Declan fjernede hænderne fra Jaris baller, kun for at lade neglene kradse Jaris op ad ryggen, som han rejste sig op. 

Declan havde lyst til at slæbe Jaris med hen til sengen så de kunne få ordnet, hvad de var kommet ind i huset, men han kunne ikke bryde deres usagte aftale endnu. Desuden var han da lidt nysgerrig efter at se, om Jaris havde tænkt sig "bare" at rykke dem hen på sengen nu.

Jaris ville ikke have haft noget imod at blive gjort færdig som de allerede var i gang, men det var nu alligevel lidt tilfredsstillende, at Declan ikke havde i sinde at gøre det. Han ville jo så nødigt stoppe deres leg allerede og han nød, at den anden heller ikke ville. Han var slet ikke færdig med at kommandere, pille og bide.
”Det håbede jeg heller ikke,” sagde han, efterfulgt af et helt nydende suk, som han mærkede neglene hen over ryggen, der gav et lille, behageligt gys af kulde.

Det var fristende at droppe sengen helt og bare tage det næste skridt lige her, vende Declan om og tage ham op ad kommoden. Det ville vel være en noget ubehagelig stilling for ham, men nu hvor deres roller var etableret, havde Jaris intet problem med at gøre det. Men han ville hellere trække tiden lidt længere ud. Lige så snart Declan havde rejst sig, fandt en fri hånd lige så stille ned mellem hans ben, hvor han tog fat. Han begyndte at bevæge hånden irriterende langsomt og lod lige sine læber strejfe hans, men ikke rykkede sig det sidste lille stykke.
”Stil dig på alle fire på sengen og fortæl mig hvad, du vil have,” beordrede han, dog i en helt blød tone. Derefter måtte han jo se, om han havde lyst til at give ham lige præcis det, han ville have. Hånden fortsatte sine alt for langsomme bevægelser. Han havde ikke tænkt sig at stoppe, før Declan gjorde tegn til at ville flytte sig mod sengen.

Det var lige før, at Declan mistede balancen, eller blev så blød i benene, at han faldt sammen, da Jaris greb fat om ham, og begyndte at bevæge hånden. Han stønnede nydende og førte armene bagud, så han kunne gribe fat i kanten af kommoden, så han havde noget at støtte sig til. Det var stadig underligt at være sammen med en, som på den måde styrede det hele, men han blev mere og mere overbevist om, at det så bestemt var noget han kunne lide.. i hvert fald, når det var Jaris som gjorde det.

Ordren fik Declan til at bide sig i læben, for ikke at komme med en flabet kommentar, det lød utroligt meget som om, at Jaris ville have ham til at tigge. Han trak med vilje tiden ud, og stød i stedet og stønnede over behandlingen. Mon Jaris ville stoppe det hele, hvis han ikke kunne tigge godt nok? Det var Declan ikke sikker på, at han ville kunne tillade. Men der var vel kun en måde at finde ud af det på.

Langt om længe fik Declan rykket sig væk fra Jaris, så de alt for dejlige bevægelser omkring underlivet kunne stoppe, det var trods alt ikke det han var gået med Jaris for, og han havde jo ikke hele dagen.
Lydigt gik han hen og placerede sig på alle fire på sengen.
"Jeg vil have, at du kommer herhen og tager mig nøjagtig hvordan og hvor hårdt du har lyst" han sank ned, så han støttede på albuerne og strittede lidt yderligere med bagdelen. Det var overraskende nemt at bede om tingene på denne måde, sammenlignet med hvor dårlig han var til at tigge. Forhåbentlig fandt Jaris det tilstrækkeligt, for det var nok begrænset, hvor meget andet han ville kunne få ud af Declan.

Havde det ikke været fordi Jaris nød at røre ved sin nye ven, ville han nok ikke have ladet ham trække tiden ud så længe. Han var jo som regel kun tålmodig når det var for at drille, ikke for decideret at tilfredsstille. Men nu så han ud til at finde det noget så behageligt, at Jaris stod og legede på den måde, så det ville næsten være synd ikke at lade ham nyde det lidt. Og jo længere tid han valgte at trække sit svar ud, jo hurtigere bevægede Jaris også hånden, bare for at gøre det en smule sværere at skulle stoppe. Først da Declan endelig rykkede sig, slap Jaris lige så stille sit greb. Han vendte sig mod sengen, fulgte ham med blikket for at se til, som han fik placeret sig på alle fire.

Jaris lagde aldrig skjul på at han nød at høre en anden tigge. Selvom Declan havde taget godt imod at skulle være så underdanig, slog han ham ikke som typen der ville gide at tigge. Det var han for stædig til. Derfor forventede Jaris heller ikke mere end han fik, da Declan endelig svarede. Dejligt simpelt.
”Godt så.” Han trådte ud af sko og bukser, og på vej hen til sengen smed han også skjorten. Så satte han sig på knæ bag Declan i sengen, og uden den mindste advarsel greb han fat om hans hofter, og pressede sig ind i ham med et dybt nydende støn. Han spildte ikke tiden, da han straks begyndte de hurtige og hårde stød. Nu skulle han selvfølgelig også sørge for at Declan ikke følte sig alt for misbrugt, så han lagde lige en hånd mod hans ryg som støtte, da han lænede sig en anelse frem og tog fat om den nede mellem hans ben, med den anden hånd. De bevægelser startede ud lige så hurtige som de stød han stadig gjorde med hofterne.

Forventningen skyllede gennem Declan og fik hans hjerte til at slå hurtigere, da han hørte Jaris begynde at tage tøjet af og begynde at bevæge sig over mod sengen. Han havde ikke brugt lang nok tid med Jaris til, at han havde været i stand til at føle sig sikker på, at han ikke ville trække pinen længere, og Declan var langt fra sikker på, at han havde haft tålmodigheden til det. Med en forventningsfuld lyd bukkede han mere sammen i armene, så hans pande hvilede mod sengen, han ville være helt sikker på, at han var fristende nok til, at Jaris ikke lige pludselig begyndte at drille og trække tiden ud igen.

Det var en noget mere hårdhændet behandling, end Declan var vant til, da Jaris langt om længe trængte op i ham, men det føltes fantastisk alligevel. Med en lyd, som nok bedst kunne beskrives som en blanding af et klynk og et støn, skubbede han sig bagud mod Jaris. Han kunne slet ikke få nok.. det var et dårligt tegn, det her skulle jo bare være en engangs ting... Men det var vel ikke så vigtigt.. Declans tanker blev afbrudt, da han mærkede Jaris igen gribe fat og begynde at bevæge hånden, hvilket fik Declan til at presse hovedet ned i sengen for at dæmpe sine nydende lyde. Med den her behandling ville han ikke holde længe.. Han kunne næsten allerede mærke, at det var ved at blive alt for meget.

Det kunne have været fristende at trække tiden lidt længere ud, give Declan håb om at han endelig ville få det, som han gjorde sig sådan til på sengen for at få. Hvis Jaris kendte ham lidt bedre, vidste at han kunne gøre det uden at han måske bare ville gå fornærmet derfra, ville han have gjort det. Han var også selv ved at være lidt utålmodig, nu hvor Declan havde sørget for at vække hans lyst lidt mere med sin mund for et øjeblik siden. Så kunne Jaris vel være ekstra irriterende næste gang, hvis de da stødte på hinanden igen en anden gang. Man havde vel lov til at håbe, for det var jo så sjældent, at Jaris fik lov til at være så hård. Når nu han havde fået lov, så måtte de lyster han ikke kunne få afløb for så ofte, gå ud over Declan.

Jaris nød den halvklynkende lyd han fik skubbet ud af Declan, som han fortsatte de hårde stød der kun tog mere til, jo længere tid der gik. Det var sådan her det skulle være, helst hver eneste gang, og hvis han ikke havde været lidt for god til at tage hensyn til sin partner, ville det også være sådan. Men Jaris ville hellere kunne vende tilbage med god samvittighed. Han elskede jo at høre en anden stønne af nydelse, specielt når det var hans skyld og det ville ikke ske hvis han var alt for hård hver gang.
Med de hurtige, hårde stød skulle der ikke gå alt for længe, før Declan fik fornøjelsen af at mærke Jaris nå sit klimaks inde i ham. Han borede neglene ned i hans ryg, som forsøgte han at få ordentligt fat i ham, så han kunne holde ham lidt bedre fast, mens han pressede sig så langt ind han kunne. De dybe støn rystede en smule og kun få hårde stød mere, indtil han trak neglene til sig igen, men hånden mellem Declans ben blev ved, indtil han var sikker på at han også var blevet helt færdig.

Efterhånden som Jaris' stød blev hårdere, gravede Declan fingrene hårdt ned i sengen. Det var virkelig uvant for ham at være den, som tog imod smerten, og det kom bag på ham, hvor meget han faktisk kunne lide det. Jo, Fielthena havde da været med til at åbne lidt op for den verden allerede, men det havde jo været småting ved siden af det her! Selvom det ikke nødvendigvis blev med Jaris, var det bestemt ikke sidste gang at han havde lavet den her kombination af sex og smerte. Måske nogle af de metoder han brugte til tortur endda kunne laves lidt om, så de også kunne bruges på en langt sjovere måde? Det ville da i hvert fald være værd at undersøge.

Følelsen af neglene som blev boret ned i hans ryg, var med til endelig at skubbe Declan udover kanten. Han vred sig det bedste han nu kunne komme til, mens de nydende lyde tog til. Han nåede knapt at bemærke, at Jaris selv havde nået sit klimaks, før han måtte overgive sig til de kyndige håndbevægelser. Hele hans krop rystede, og benene truede med at bukke sammen under ham, og hvis ikke Jaris gjorde noget for at hjælpe med at holde ham oppe, ville benene give efter, så Declan med en tilfreds lyd kunne synke sammen på sengen.

Når man endelig nåede til den intense følelse af nydelse, var det som om det altid blev lidt bedre, hvis den anden også kom dertil samtidig. I hvert fald for Jaris, der tændte så dejligt på at høre en anden stønne. Det fik lige skubbet nydelsen en lille anelse længere, som han gjorde de sidste stød ind i Declan og samtidig bevægede hånden i samme takt, for også at skubbe ham så langt han kunne. Han trak begge hænder til sig, lagde lige den ene mod en balle, som han klemte om, inden Declan sank sammen på sengen.

Jaris fulgte med kort efter og lagde sig lidt klemt mellem Declan og væggen. Sengen var trods alt ikke bygget til to, men Jaris var efterhånden vant til at ligge så tæt med Daphnie, lige her. Han lod lige en hånd stryge ned over den nøgne krop ved siden af sig. Han kunne jo ikke lade være med lige at røre lidt mere, inden han ikke længere kunne.
”Det er ikke så underligt, at du ikke kunne få fat i de krystaller tidligere. Du er jo så let at koste rundt med,” sagde han stakåndet og smilede lige så flabet som ordene var sagt.
Han blev lige liggende lidt endnu, han skulle lige samle sig lidt, inden han ville rejse sig.

Dovent strakte Declan sig, da Jaris lod en hånd stryge med af hans side. Mange andre ville sikert nyde at ligge her med en mand som Jaris, men Declan havde aldrig rigtig forstået det der med at ligge tæt og nyde hinandens selskab. Det var en handel, en udveksling af gensidig nydelse, og intet andet, alt det bagefter var ikke en del af handlen. I hvert fald ikke for ham, for det var ikke en del, som han var interesseret i. Egentlig havde han regnet med, at Jaris var på samme måde, han havde jo vist tydeligt at det bare skulle være en hurtig omgang. Måske Declan havde fejlvurderet ham, det måtte han huske på, hvis de nogensinde mødtes igen.

Declan fnøs let over kommentaren, Jaris skulle være glad for, at han til dels havde fanget Declans fascination, ellers ville sådan en kommentar ikke nødvendigvis blive så godt modtaget.
"Du kan 'koste mig rundt' fordi jeg giver dig lov til det, der er en meget stor forskel" og med de ord rejste han sig op, så han kunne begynde at trække sit tøj på. Han havde andre steder at være, forretninger som skulle ordnes, og så havde han aldrig rigtig brudt sig om at være nøgen, når først det sjove var overstået. Han havde dog ikke det fjerneste imod at stå og overbeglo Jaris.

Jaris elskede at ligge tæt med en anden. Det var næsten lige så godt, som selve den akt de lige var blevet færdige med. Det var den tæthed han havde brug for, hvis han skulle få noget der mindede om rigtig søvn. Derudover var han bare doven. Det var rart at blive liggende i en seng, om det så var alene eller ej, så skulle han altid lige tage sig sammen, inden han rejste sig. Det lod ikke til at være tilfældet for Declan, der ikke længe efter var i gang med at klæde sig på igen. Jaris blev liggende, fulgte ham med blikket og kunne ikke lade være med at grine let over hans kommentar. Han troede vist ikke helt på ham.

Et tungt suk lød fra Jaris, som han lige strakte kroppen godt og derefter rejste sig. Han satte sig på hug ved sin taske der var blevet smidt på gulvet, hvor han trak den lille pose med småkager frem, som han havde taget med sig herfra tidligere.
”Hm. Så må du jo vise mig at det passer næste gang.” Han sendte Declan et direkte flabet smil, inden han skubbede en kage i munden. Han lagde posen fra sig på sengen og gik så stille og roligt i gang med at samle sit tøj sammen fra gulvet og trække det på.

Næste gang, de havde da ikke snakket om at der skulle være en næste gang. Declan havde hele tiden gået ud fra, at de begge troede, at det var en engangs ting. Men han havde da ikke tænkt sig at brokke sig, hvis Jaris insisterede på, at de skulle mødes igen. Det havde jo været ganske fornøjeligt.
"Det må jeg jo så hellere huske på, når vi mødes næste gang" Han viste da glædeligt sine lidt grummere sider frem for Jaris, spørgsmålet var bare, om denne smilende unge mand ville kunne holde til det.

Bukserne blev trukket ordentlig på og snørret fast, og blusen blev hevet henover hovedet, og efterhånden var Declan egentlig klar til at forsvinde igen. Det ville ikke være første gang, at han bare skred uden at sige et ord, men nu håbede han jo egentlig lidt på at møde Jaris igen, så en form for farvel var vel på sin plads.
"Jeg håber på, at vi støder ind i hinanden en anden gang" ellers skulle han nok få opsporet Jaris, det var de færreste, som han ikke kunne finde frem til, hvis han virkelig ønskede det. Han lod blikket glide ned over Jaris en sidste gang, inden han gik hen, åbnede døren og forsvandt ud af den. Han havde ting der skulle ordnes, minimum en person som skulle skaffes af vejen og en bygning som sikkert ville ende med at brænde ned. 

Egentlig havde Jaris også selv regnet med at dette kun skulle være en engangsforestilling. De havde ikke hentydet til at noget mere skulle ske, og de begge lod alligevel ikke til at være typerne, der ville gide at komme igen, når først det sjove var overstået. Men kunne man virkelig bebrejde Jaris for at ville gentage deres lille leg? Han havde fået lov til at gøre som det passede ham, og det ville han da helt sikkert gerne gøre igen. Et helt tilfredst smil bredte sig over hans læber, når nu Declan også lod til at være med på den idé. At han skulle have lov til at vise, at han kun kunne kostes rundt med fordi han gav ham lov, det ville Jaris da ikke gå glip af. Han gættede da bare på at det ville ende i at Declan satte sig i karakter overfor ham, men at det selvfølgelig stadig var ham, der skulle tage imod, for det nægtede Jaris at gøre.

Det tog Jaris længere tid at komme i tøjet end det gjorde for Declan. Han havde ikke noget at nå, så han behøvede ikke at løbe ud ad døren, men inden længe var hans nye ven klar til at forlade det lille hjem.
”Det håber jeg helt bestemt også.” Han kunne ikke lade være med lige at rette blikket mod den fine lille bagdel, der snart forsvandt ud ad døren der blev lukket og efterlod Jaris alene tilbage.

Derfra tog det ham ikke mange øjeblikke at samle sine ting. Tøjet blev sat, posen fra sengen blev snuppet, men en enkelt småkage nåede at smutte ud inden. Den blev efterladt på sengen og så forsøgte Jaris sig endnu engang med at finde sydvejen, da han havde lukket døren til Daphnies hjem bag sig.