Heldigvis var det ikek Shiro der skulle skære mødet kort, for han var vidst ikke den eneste der virkede til at gå travlt, og med et lidt trist smil nikkede han. Denne her del af byen blev også mege tmindre venlig om meget kort tid, og en Kile præstinde i det bydistrik der havde lidt mest under Kiles Orden? Det var bedre at lade vær.
”Så ved jeg hvor jeg kan finde dig,” afsluttede han sætningen og nikkede, og lod Netrish forlade stedet.

Selvom han havde sagt sig selv at han også skulle hjem, så kunne han ikke lade vær med at gå ind mellem de nedbrændte rester. Selvom han kunne genkende flere af stederne, så var der ikke rigtig noget tilbage af dem han kendte, eller det hus han kendte. Så efter en halv times søgen, forlod han også stedet. Sod overalt på sit tøj.