Det varmede hendes hjerte lidt at han rent faktisk reagerede på hendes kærtegn. Det betød trods alt at han ikke var helt tabt. 
I kroen hævede hun selv sit glas op og tog et pa, lidt mere forsigtige slurke. Det ville bestemt ikke gå an at komme døddrukken til bordellet. Kunder kunne gå an i et vidst omfang, men glædespiger og drengene sås det helst ikke havde fået for meget indenbords. 
Et skævt smil forlod hende da han præsenterede sig selv. " Så er De mere end bare en kæmpe, hr.Carulirus.. Mit navn er Charlene Swift. " 
Hun lagde en hånd på bordet, mens hun med den anden sikrede sig at hendes kurv var mellem hendes ben så lommetyve ikke fik frit spil, sørgede for at holde hånden der med håndfladen op. Lyttende til hvad han havde at sige, hvilke dæmoner der plagede hans sind. " Jeg tror jeg er klar over hvad De har mistet. Var hun meget smuk? Kunne få selv den mørkeste dag til at synes lys og god..?" Hans kropsprog havde nærmest talt det tydeligt igennem al den tid de havde haft sammen. Om det havde været en kone eller en elsker han havde mistet, var hun dog ikke helt sikker på, men i al fald var det en der havde været ham meget nær... Måske flere..? Men hun valgte ikke at åbne munden for yderligere snak, hvis han ønskede at fortælle det, skulle han vide at hun intet ville have imod at lytte med.      

Han burde måske havde behersket sig lidt, som hun gjorde og kun tage små mundfulde, men minderne var nød til at blive skyllet væk. Han betragtede hende tavst, tog alle de små detaljer ved hendes ansigt til sig, fra hendes lyse hudfarve, hendes lange brune hår hvor der hvis han ikke tog meget fejl var lyse striber i, de store grønne øjne man så let kunne fordybe sig i og de røde læber. Han kunne dog ikke lade være med at smile lidt over hendes kommentar, så det var altså det hun havde valgt at kalde ham i sine tanker. Det var vel egentligt også meget sigende eftersom han var så meget større end hendes spinkle timeglas figur. "Det glæder mig at møde Dem, frøken Swift.." svarede han ganske roligt, som han lod blikket glide ned på hendes hånd, hun så fint havde lagt med håndfladen opad på bordet. Han rakte roligt frem, og med hånden over hendes uden at røre, lod han pegefingeren stille følge fuerne i hendes håndflade, helt forsigtigt uden næsten at røre hende.

Han brummede dæmpet for sig selv over hendes spørgsmål uden at løfte blikket fra hendes hånd, men smilet om hans læber bevidnede tydeligt at hans tanker var blevet fjerne. "Den smukkeste kvinde der nogensinde har gået på denne jord.." svarede han med en varme og kærlighed i sin stemme, inden han løftede blikket for at trække sig tilbage i stolen og let rømme sig. Han løftede en hånd i vejret, så der kom en ned til dem så han kunne få et nyt krus mjød. Han betalte lidt ekstra og straks efter var fik han et nyt krus leveret ved bordet. Han gjorde et lille nik som tak inden han vendte sig tilbage imod Charlene, som han forsøgte at lægge en dæmper på sig selv igen. Han kunne ikke være bekendt at hvile i fortiden i hendes selskab.

Charlene smilede venligt tilbage til ham, lod ham indtage så mange indtryk af hende som han synes om, det var trods alt ikke uvant at en mand, eller i sjældnere tilfælde, en kvinde, indtog hendes træk. Selv blundede hun lidt ved hans velplejede hår og skæg, selv fletningerne der virkede meet traditionelt nordiske for hende. Smilet blev lettere triumerende idet hun så ham trække på smilebåndet, nok noget nær det mest ægte smil hun havde set fra ham hidtil. " I lige måde hr. Carulirus " Hendes blik gled ned på hans hånd og fingrenes dansen hen over hendes hånds furer og kløfter, det spjættede let i hånden et par gange da et nærmest kildrede i hendes hånd selvom han næsten ikke rørte hende.


Hun følte decideret et stik i hjertet ved den tydelige kærlighed og hengivenhed og ikke mindst afsavnet hun hørte i hans stemme som han mindedes sin kvinde. "Krig er en forfærdelig ting, det tager alt for mange uskyldige liv, og river familier i stykker..." Lød det dæmpet fra hende. 
Hun rettede sig lidt op og tog en slurk mere af mjøden mens han selv fik fat i et nyt krus. 

" Så, hvad har du ude på din gård af dyr? Eller det er måske kun marker? Hvad tjener du penge på?" Spurgte hun i et forsøg på at lette stemningen i al fald bare en smule.

Det morede ham lidt at se hvordan hendes hånd havde spjættet et par enkle gange under hans berøring, hans kone havde gjort præcis det samme, når de havde lagt sammen og han havde kærtegnet hendes hånd på den måde. Han sendte hende blot et ganske lille smil, når han endelig skulle være rendt på en, var denne unge dame ikke det værste selskab han kunne have fået, omend han ikke vidste om han selv var det bedste selskab for hende. Han ønskede ikke at være fordomsfuld, men tankerne havde alligevel ramt ham hvad hun havde forventet, om hun kunne have fri nu, hvis glædespiger da havde det? Han fulgte ikke nok med til at vide om tingene havde ændret sig. 

Som han sad lettere tilbagelænet i stolen og betragtede hende, kunne han kun erklære sig enig. Han havde lagt krigen bag sig, sin tid i hæren og smedede ikke længere våben hjemme på gården. Der hang stadig mange af deres mest udsøgte værker til fremvisning, men de blev ikke længere taget i brug. "Beklageligvis ja.." svarede han lettere afdæmpet, inden han hævede kruset til sin mund, men dog stoppede som han betragtede hende. Han burde ikke drikke sig beruset, trods det nok kunne løfte stemningen en smule, men han frygtede sin egen opførsel hvis han fik for meget. I stedet kom hendes spørgsmål ganske belejligt. "Ah ja.. Jeg har kun mine to hingste, jeg ejer smedjegården ved Smarana.." forklarede han ganske roligt inden han satte kruset fra sig, besluttet på ikke at drikke sig beruset så længe han delte hendes selskab, det var bedre hvis han havde et klart hoved.

Hun besvarede let hans smil. Det kunne nok være at han havde virket skræmmende i starten, men indenunder al hårdheden var en masse smerte, men også høflighed og respekt. Det var ikke ligefrem noget hun havde set ved frygtelig mange af de kunder hun i tiderne havde betjent.

 
Hun betragtede ham som han var ved at drikke mere, men stoppede sig sev midt i det. Hun smilte skævt da han istedet valgte at stille kruset fra sig og svare hendes spørgsmål. " To hingste? Avler De på dem eller hvordan og hvorledes? Vendt..? Smedegården.. " Hun stirrede lidt ud i luften for sig, som hu forsøgte at genkalde sig sine barndomsminder. " Var det ikke noget med at der plejede at være små blå blomster udenfor gården engang..? Er de der stadig? " Lød det tankefuldt. 
Hun sukkede og lænede sig selv lidt tilbage i stolen, betragtede ham vurderende mens hun overvejede om hun skulle indrømme sig overfor ham eller ej, selvom han nok allerede var godt klar over hvad hun var. 

Han rystede ganske stille på hovedet, han havde aldrig avlet på hingstene, han foretrak at tage rundt og finde det han havde behov for, når det opstod og i stedet købe sig til en ny hest. "Nej det gør jeg ikke, de er kun arbejdsheste.." forklarede han roligt, som han dog kom til at slå et latter op da det pludselig lod til hun kunne huske noget fra sin barndom, hun huskede hvert fald fuldkommen rigtigt hvad angik smedegården. "De blomster stadig hver år, lange hele stensætningen der omgiver gården.." lød det roligt fra ham. Det var nogle hans moder havde planter for mange år siden, og for hvert år havde de kun spredt sig længere rundt langs stensætningen. 

Han kunne ikke lade være med at føle, det måtte være utrolig mange år siden at hun sidst havde været tilbage i Turmelinien, det var næsten en skam hvis hun aldrig kom ud og se verden, det var jo mest hun var ung og frisk hun burde rejse vidt og bredt, se alt hvad der var at se derude. "Hvis nogensinde chancen byder sig, så er De hjertens velkommen på besøge gården.." lød det roligt fra ham, det gik jo så fantastisk godt for ham med at få sagt de forkerte ting, og endnu en gang lykkedes det ham at få sagt noget der kunne tolkes så forkert. Han var ikke vant til at snakke med damer, slet ikke glædespiger som han hele tiden var bekymret for at træde hende over tæerne.

"Arbejdsheste kan stadig avles på. " Kommenterede hun med et blidt smil om læberne. Hans latter overraskede hende, fik hende til at blinke lidt, før smilet blev mere hengivent og varmt. "  Jeg husker dem, de var så smukke, især om foråret. Jeg havde måske lidt svært ved ikke at plukke dem da jeg var yngre." Hun lo selv ved hendes indrømmelse. Jo der havde været mange gange hvor hun havde været lidt for langfingret, da hendes mor havde fundet ud af hvor blomsterne kom fra have hun fået skældud uden lige; man tog ikke bare fremmede folks blomster uden tilladelse. 
Hun havde været ved at løsne den uldne kappe fra sine skuldre så hun ikke ville komme til at fryse når hun endelig kom ud fra kroens varme igen, men stoppede midt i en bevægelse.

Charlene så længe, vurderende på ham, ved hans tilbud om at komme ud til hans gård. Et dæmpet suk forlod hende. Så måtte hun vel til det. " Det er et meget venligt tilbud hr. Carulirus. Men jeg kan ikke bare sådan uden videre forlade byen. Det kræver penge og planlægning.. De er nok klar over hvad jeg er, men hvis ikke; jeg er en glædespige. Jeg giver ensomme eller voldsomt lystne mænd, noget de kan kalde deres, selv hvis det blot er for en nat. At tage ud til Deres gård ville kræve at jeg sparede sammen til rejsen, men også at jeg sørgede for in egen sikkerhed under rejsen. Omend den kunne gøres meget hurtigere og simpel, hvis De havde noget tøj liggende i Deres hjem. "  Lød det vævende. " Men ellers ville den slags rejse også kræve en samtale med bordelmutter Vigdis så hun kan få en pige til at erstatte mig og de mere faste kunder ikke kommer forgæves... Medmindre De selv vil betale for mig og for turen derud....? "  Et enkelt øjenbryn blev hævet i et sigende spørgsmål, fulgt af et lille skævt smil. Selvom hun gættede at hun allerede kendte svaret.

For en stund sad han og tænkte over hendes ord, at arbejdsheste kunne avles på, der var sikkert ingen dybere hentydning med det, så han gjorde blot et lille nik, som hun jo havde ganske ret, det kunne de sagtens men ikke et behov han havde. At have hopper på gården ville besværliggøre tingene, og skulle han ud at finde en, ville han skulle i dybere samtaler med en masse og ses med dem nogle gange, kontra blot at møde op, købe og drage hjem igen. Han begyndte dog at smile stort som hun fortalte om blomsterne, om hvordan hun havde sneget sig til at tage nogle af dem. "Så det var Dem der var forbi, vi prøvede ellers at finde Dem så De ikke behøvede flygte sådan.." lo han muntert, som han lagde en hånd beroligende over hendes, for de havde aldrig båret nag over de blomster som var forsvundet, de havde godt snakket om det, og han mindes at der var blevet snakket om en lille pige der havde været forbi, men den ting som prægede gården mest dengang var hjerterum, de havde forsøgt at nå pigen men hun havde altid været væk inden de kom i nærheden. 

Han betragtede hende let som hun knappede sin kappe op, og tog den af, han måtte koncentrere sig for ikke at lade blikket vandre, for hun var en nydelig ung dame. I stedet vendte han blikket imod sin mjød, den stod stadig og kaldte lokkende på ham, især da han ikke kunne mærke effekten af det første krus, han blev dog glad for han ikke havde taget en mundfuld som hun begyndte at snakke, og han tydeligvis blev meget overrasket over hendes ord, og rankede sig helt op. Hans kinder blev røde, som han vendte vred sig let i stolen under hendes ord. Han greb pludselig om kruset og satte det for munden, og tømte det hurtigt, han vidste slet ikke hvad han skulle sige eller gøre af sig selv. "Frøken Swift, jeg... Det var sandelig ikke min hensigt at... Det jeg mente var blot hvis De nogensinde rejser og kommer forbi egnen så sig hej.. Det var ikke, altså jeg kan da ikke... Du er jo...." Til sidst fik han lukket munden på sig selv, men han var for flov til at vende sit blik imod hende, som han vendte sig en smule væk så han sad mere med siden imod hende og en hånd op for munden som han stirrede frem for sig. Han havde kun været sammen med sin kone, og trods han godt vidste hvad hun var, havde det jo ikke været hans hensigt at tvinge sig vej til hende på nogen måde, de snakkede jo blot, eller hvad? 

Hun tog del i hans latter. Ja hun havde været hurtig på benene, og vingerne, selv dengang. BLikket gled ned på hans hånd i hendes, som hun klemte blidt om hans med et varmt hjerteligt smil.


Hun kunne godt fornemme at han forkuserede meget intenst på at stirre på sit krus mjød da hun havde fjernet kappen fra sine skuldre. Du godeste, det var jo næsten som at snakke med en jomfru! Endnu engang følte hun en trang til at spørge ham om han var det. 
Hans rødme i kinderne ved hendes ord var i al fald meget sigene om det hele. Det samme gjaldt kropssproget. Charlene tog en tår af sin mjød inden hun lænede sig frem imod ham. Rakte en hånd ud efter hans, placerede den og kærtegnede beroligene håndryggen. 
" Der er meget langt imellem mine rejser, især nordpå, det er  langt oftere øst eller syd. " Forklarede hun blidt. " Jeg er kvinde, du er mand. Det er kun naturligt at De har trangen engang imellem. Om De er jomfru, eller skulle have aflagt et kyskhedsløfte som De bryder ved at lade mig dele seng, eller bord, gulv eller hø eller andet med Dem. Hvis der sker noget af den mere.. Lystne natur mellem os vil det blive mellem Dem og jeg. " Hun klappede hans hånd, hvilede blikket på hans ansigt. " Men det  er måske mere alderen De tænker på? Ville De tage mig hvis jeg var ældre? Jeg har godt bemærket Deres blik, det er ikke fordi De finder mig uattraktiv er det vel?"

Det var tydeligt at se han ikke længere var komfromtabel med samtalen imellem dem. Det var eskaleret hurtigere end han nogensinde havde forventet en samtale kunne. Han gned den store hånd hen over ansigtet ind han vendte det imod hende, hvordan i alverden skulle han dog kunne rode sig ud af denne knibe han var havnet i? Men som hun tog hans ene hånd, sank hans skuldre ganske let sammen inden hun begyndte at tale lyttede han opmærksomt til hendes ord, de gav ham dog ingen trøst, halsen snørede sig kun mere sammen på ham og hans stakkels hjerte slog hårdt i hans bryst.

Hendes kreativitet oversteg hans vildeste fantasi, som hun listede stederne op som det kunne foregå, og hvor lidt han end ønskede det, rørte det alligevel på noget i ham. Han rømmede sig og forsøgte at lede sine tanker hen på noget andet, noget der ikke indebar hendes krop tæt på, afklædt eller blot bøjet forover med kjolen trukket op. Han rystede tankerne ud af hovedet og trak vejret meget dybt, som han holdt det for en stund inden han pustede ud igen, klar til måske at kunne svare. "Frøken Swift, De er en fryd for øjet og en yderst venlig sjæl, men jeg.. Jeg har ikke været med nogen siden jeg mistede mine kone og børn, jeg ville slet ikke vide hvor jeg skulle begynde.." forklarede han til sidst, som hen lod blikket glide over på hende, næsten helt usikker på sig selv. Han rettede sig lidt op i stolen som han havde fået den skubbet lidt ud fra bordet og nu sad mere med siden til hende og bordet. 

Charlene var fristet til at rejse sig fra bordet og bare sætte sig på hans skød med det samme. Hvis det havde været på bordellet havde hun klart gjort det, men det her var en kro, en kro hvor hun kom godt ud af det med ejeren, det skulle gerne forblive sådan. Derfor var det hendes fod der tog på eventyr under bordet istedet or resten af hendes krop. Søgte hans ben og strøg det blidt, forførende, på tods af ordene om hans mistede kone og børn.

" Hvordan klarer du det ellers når manddommen vækker dig om morgenen? En spytklat i hånden også ellers ned og give den et par ryk? Kald mig endelig kynisk, men det er der ikke særlig meget ærbarhed i. En kvinde vil kune tage sig langt bedre af dig og dine lyster, især hvis hun er uddannet indenfor faget. " Hun lænede sig hen over bordet og hviskede nær hans øre, så langt hun kunne nå, uden at tage sig or meget af hvor godt et udsyn det ville give ham til hendes bryster hvis han valgte at dreje hovedet. 

" Sig ikke at du ikke ønsker at føle den pulserende, våde varme svøbe sig om din manddom igen. At du ikke lyster for mig, bare en smule. " Hendes tunge rakte ud og slikkede ham kort, hastigt over øreflippen inden hun, fornemmende en af kropigernes blik hvile på sig, trak sig tilbage i sin stol og tog en lang tår af sin mjød inden hun stillede det nu tomme krus på bordet. " Men igen.. Det er  op til dig.. Jeg har masser af tid indtil solnedgang, da skal jeg tilbage på bordellet. Byens bedste.. Det er der du vil kunne finde mig hvis du skulle ændre mening eller komme forbi byen senere hen. " Et nærmest vidende smil blev sendt ham hen over bordet mens hun ligeledes trak sit ben tilbage. Nu havde han haft en lille smagsprøve, så var det med om han ville bide fat.

" Typisk starter det med at en kvinde bliver udvalgt og tages med op på værelset, der finder man hurtigt ud af hvem der er den dominante part, det behøves ord ikke bruges til, blot kropssprog. Efter akten betaling. " Hun havde sænket stemmen, mest for at sikre sig at der ikke var flere ører der lyttede med.

Sawyer kunne snart ikke holde til mere, den måde hun sad på, kiggede på ham. Og hvad med alle de ting han skulle huske at have handlet, skrædderen og hvad med Zion hans hest der var opstaldet. Han forsøgte virkelig at holde sammen på sig selv, da han mærkede hendes fod stryge over hans kind. Han måtte knuge hænderne helt sammen, mærke neglene bore sig i hans håndflader for at have et fast punkt han kunne fokusere på.

Han mærkede hvordan hun lænede sig ind over bordet imod ham, hendes stemme så tæt på hans øre at han kunne mærke hendes varme ånde, dufte hendes nærvær. Han ønskede at protestere, fortælle hende det ikke forholdt sig sådan, men der lå en hidtil usagt sandhed i hendes ord, det var sådan han havde hjulpet sig selv, når lysten var blevet for voldsom, det skete ikke ofte men som enhver anden var der alligevel blot et lille behov der måtte stilles. Han vendte blikket imod hende, klar til at protestere over hendes ord, og fortælle han ikke var en sådan mand, da han så hendes kavalergang, så fint rettet lige imod ham, uden den overlod meget til fantasien. Han lukkede hurtigt munden, han vidste det slag var tabt om at sige noget, i det sekund han havde set hendes barm så tæt på.

I stedet lyttede han blot til hendes ord, som hun fortsatte med at tale til ham. Han kunne ikke benægte den spirende lyst hun vækkede i ham, den måde hun hæmningsløst kom helt tæt på, den måde hun talte til ham, og da han mærkede hendes tunge imod øreflippen gav et det lille ryk i hans krop som han rettede sig op, ude af stand til at sige hende imod men mellem hans ben var der noget andet som var begyndt at tale for ham. Han rømmede sig atter i håbløst forsøg standse sig selv, inden han lagde en hånd over sit skød for at skjule den begejstring der truede med at afsløre ham for alle.

Da hun endelig trak sig helt tilbage, trak han vejret dybt ned, men hendes duft hang stadig i luften helt tæt på ham. Han vendte blikket væk, han kunne ikke gøre den slags, give efter for et begær blot for lystens skyld. Han piskede sig selv mentalt ude af stand til at se på hende, til han havde fået sig selv under kontrol igen, til hans begyndende rejsning havde lagt sig til igen før han vendte blikket imod hende. "Frøken Swift, jeg takker mange gange for Deres udsøgte selskab, men jeg må videre hvis jeg skal nå alle mine gøremål.." Han havde formået at få samling nok på sig selv til ikke at dirre i stemmen, den lød næsten så brysk som den plejede. Han rejste sig hurtigt, før hun kunne nå at få ham til at ombestemme sig, nu vidste han hvordan det fungerede, hvor hun ville være og hvornår, ikke at han ville gøre brug af det, i stedet måtte han videre i en fart før hans behov overskyggede hans vilje. Han tog blidt hendes hånd i sin og efterlod et lille kys på håndryggen, og sendte hende et varmt blik. "Pas på Dem selv.." lød det stille, inden han slap hendes hånd, og gjorde klar til at forlade kroen, inden hun kunne overtale ham til andet.

Hun havde ramt plet, det kunne hun se bare ud fra den måde han reagerede, det lille spjæt og hånden ned over hans private område. 

Selv rettede hun sig lidt op i sin stol mes hun forsøgte at aflæse ha mere, om han ville finde hende et værelse på kroen eller om han var mand nok til at sige nej til hendes tilbud. Hun smilte skævt, men kunne ikke lade være med at føle mig en smule skuffet over hans afslag. Det ville have været dejligt hvis hun kunne hve haft ham, men det så ikke ud til at blive sådan. Hun sukkede mentalt ved tanken om endnu en nat med en klient der ærligt ikke tiltrak hende. Hun tog fat i sin kappe, og mens hun knappee den sammen foran sendt hun ham et sidste flirtende smil. " Mange tak for mjøden og for Deres tid hr. Carulirus. Det var hyggeligt at lære Dem lidt at kende. Held og lykke med Deres handlen. De ved hvor De kan finde mig hvis De skulle skifte mening når alle Deres indkøb er gjort. " Hun rejste sig og nejede let for ham, idet han kyssede hendes hånd, inden hun selv bøjede sig ned og hev kurven med tøjet og armbåndet ud fra under stolen. Løbet var vidst kørt for denne gang. Hun skævede ud af det nærmeste vindue, forsøgte at bedømme solens position, inden hun gik udenfor og begav sig vej mod Bordellet med ret ryg og hævet hage, han skulle ikke tro at hun skammede sig over hvad hun var. Godtnok var det ikke de bedste position i samfundet, men det var hvad der gav hende penge på lommen og et tag over hovedet.

Han betragtede hende, som hun nejede for ham med et svagt smil om læberne. Hun havde så sandelig gjort et formidabelt indtryk på ham. "Tak for tilbudet frøken, men jeg må hellere afslå.." havde han roligt svaret, inden han havde fulgt hende til døren og holdt den for hende som hun gik ud. For en stund blev han stående helt stille og så efter hende, som hun begav sig afsted ned ad gaden. Han trak vejret dybt, da han atter endelig kunne trække vejret frit. Hvis ikke han vidste bedre ville han havde troet hun havde kastet en fortryllelse over ham, det måtte være den eneste måde, nu var det vigtigste blot at ryste det ud af hovedet og få indkøbene overstået hurtigst muligt.