Lige nu irriterede det ham at han faktisk ikke havde en fysisk evne, at alle hans evner sad i hans øjne kunne han ikke bruge noget som helst. Han havde sin fysiske styrke han kunne bruge, og alligevel var hun kommet ud af hans greb. Det varikke positivt dette her. Nu skulle hun virkelig få en omgang, for idet hele taget at have spyttet ham i hovedet, kastet mjøden i hovedet på ham. Hun fortjente virkelig ikke at have dette liv lige nu. Han kunne jo slå hende ihjel? Men på en eller anden måde frastødte det ham at slå en elver ihjel, men en gang skulle vel også være den første? Dog var det kun en hurtig tanke og han satte i løb efter hende. Denne gang rakte han en hånd ud efter hendes arm på ny, fik han fat i hende ville han vælte hende ned imod jorden ved at skubbe til hendes fødder. Forhåbentlig var det noget der virkede. På den anden side ville han blot jagte hende, måske var elvere hurtige, men med hans styrke og hans træning i løb var han sikkert hurtig nok til at fange hende. Men det var ikke til at vide hvad der ville ske, han kunne ikke fremsige en fremtid. På et eller andet tidspunkt ville han trods alt også give op hvis han ikke fik det som han ville.

Han var hurtig til at komme efter hende, og det var noget rigtig skidt. For hun var ikke noget særlig langt, og hans arme fik snildt fat i hendes. Deres fødder kolliderede, hvilket fik hende til at snuble direkte forover, grundet sin hastighed. Hun undslap en ret så utilfreds brummen, som hendes hud kørte mod jorden, eftersom hun ikke kunne tage fra med den ene af sine arme, eftersom han holdt fast i den. Hun kunne og måtte ikke tabe endnu. Hun måtte slippe fri og komme videre.

”Væk!” hvæsede hun af ham, med munden halv ned mod jorden, som hun gjorde sit for at vride ham af sig eller på en eller anden måde få en fordel, selv om det hele virkede håbløst. Det tynde skravl, som hun var, havde hun næsten ingenting at kunne stille op, med hans vægt over hende, sådan som han nærmest tyngede hende ned, som flere sække af kartofler. Det var som at være bundet fast til jorden, og det eneste man kunne gøre var at sprælle lidt med benene som en fisk der kæmpede for sit liv på landjorden.

Endnu en gang havde det lykkes ham at være succesfuld. Det var ham der var overmanden igen, og for en gangs skyld ville han hellere end gerne gøre noget modbydeligt. At det så lige var en elver der stod for skud, det kunne ikke være hans problem, og efter hendes udseende at bedømme ja så var hun nok ikke en mørkelver hvilket bare gjorde dette her langt sjovere. Selvom han havde fået væltet hende og han nærmest sad oven på hende kunne han ikke helt lade vær med at lade sin frie hånd køre ned over hendes ryg. Selvom hun sprællede med benene og han kunne mærke hendes fødder rammer ham i ryggen rørte det ham ikke. Ikke engang hendes såkaldte "væk" ramte ham særlig hårdt. Nu var det ham der bestemt, og hun skulle bare blive liggende hvor hun var. Endnu engang mærkede han hvordan benene bankede ham i ryggen og det endte med at han satte sig oven på hendes ben stadig ved at holde hende i armen, dog var hånden røget ned omkring hendes håndled. Stadig med hånden kørende hen over hendes ryg og bagdel. Hvad der virkede som evigheder (for ham) lod han endelig hånden finde hendes kant på bukserne for at trække ned så han kunne få frit udsyn til lidt af hendes bagdel. Det var vel begrænset for hvor meget han kunne se når hun lå ned og han ikke havde begge hænder fri. Han slikkede sig lidt om munden og en dyb brummen kom fra ham efter fuldt af et. "Mmmh" synes gjorde ham varm i kroppen, og det var endnu mere spændningen i at dette her ikke var frivilligt som det at han havde jagtet hende.

Hun gjorde alt hvad hun kunne. Sprællede nærmest som en fisk mellem hans ben, som han sad på hende. Hendes fødder ramte ham af og til i ryggen, men han virkede slet ikke til at blive påvirket af det. Han var som en sæk kartofler som ikke ville fjerne sig fra hendes ryg. Hånden som kørte ned ad endes ryg var vammel. Hun skulle ikke ’nyde’ noget af ham. Hun skulle bare væk. Hun havde ikke tid til det her! Hvert et sekund hun var bagud, ville bide hende i røven senere hen. Det var bare en større afstand hendes mål ville være væk fra hende.

Han satte sig på hendes ben , og det var nu langt svære for hende at ramme hans ryg. Hun prøvede at vride ham af, men intet virkede til at lykkedes for hende. I stedet hjalp det ham næsten i at trække ned i hendes bukser. ”Væk!” skreg hun, så det overdøvede hans brummen.

Han fortsatte den lidt hårde behandling af hendes bagdel og han fortsatte med at brumme en smule. Han havde udsyn til lidt af hendes bagdel, og det gjorde ham bare en smule hård. Aldrig havde han formået at fange en elver, og alligevel var dette her det perfekte sted at fange hende. Hun var helt klart gået forkert men det var han lige glad ked. Han lagde hovedet lidt på skrå og han kiggede ned på hendes bagdel, som han trak lidt mere ned i hendes bukser. “Jeg går væk når vi er færdige....” kom det fra hans halv lukkede mund og hans brummen. Hans ene hånd kørte i cirkler på hendes bagdel og med jævne mellemrum lod han en hånd køre ned igennem hendes baller og ned til hende hul, blot for at lade hånden glide længere op på hendes bagdel igen. Han var lige glad med hvor meget hun sprællede og hvor meget hun sparkede. Det var som et myggestik på hans muskulæres krop!