Hun kan ikke lade vær med at smile, som han absolut mener han ikke keder sig på sine rejser. "Sydøst, du skal forbi Medanien for at komme derned. Det i hvert fald normalt den hurtigste vej," siger hun med et smil, som hun peger mod sydøst. Som hun fornemmer de to ulve, stiller sig på hver side af hende igen som de ser på manden foran dem, for at se hvad han faktisk laver.

Vinden havde taget lidt mere op i fart end tidligere, ikke meget men nok til hun kunne lægge mærke til det. Hun kommer med en svag hummen, som hun står et øjeblik, og bare nyder den stilhed der et øjeblik lige er over lysningen. "Jeg ville sige det en lang rejse, men siden du rejser med vinden, så tager det nok ikke så lang tid," siger hun med et smil.

Ulairi stod roligt og nød vinden der havde taget lidt til. Sydøst siger du? sagde han roligt og kiggede stille op mod himlen. Han lukkede stille øjnene og koncentrerede sig kort, inden han langsomt blev utydelig og lettere gennemsigtig. Han gjorde det langsomt og roligt for ikke at skræmme ulvene for meget.
Jeg tænker ikke at det tager så lang tid. sagde han roligt da hun kommenterede at han rejste med vinden.

Der ville ikke gå længe før han forsvandt med vinden igen. Han var dog ikke helt sikker på hvilken vej vinden blæste, men han var sikker på at han nok skulle komme frem. Tusmørkedalen er ikke ligefrem det sjoveste sted. sagde han roligt, Der er mange fare på lur i det område. afsluttede han mens han stille blev mere gennemsigtig.

Hun kunne mærke hvordan begge ulve spændte lidt op, som de så han langsomt begyndte at blive mere gennemsigtig. De brød sig ikke om det, men de gjorde ikke så meget ved det alligevel. Hun nikker, "Jeps, sydøst, så skulle du komme frem," siger hun roligt. Hun vippede hovedet lidt på skrå, som hun kløede begge ulve bag ørene så de igen slappede af.

Hun vipper det ene øjenbryn op ved det han siger, inden hun nikker. "Det skal jeg nok huske på," siger hun roligt, med et venligt smil. Så måtte de jo se hvor de tog hen, der var så mange steder de alligevel kunne tage hen. Sun kommer med et bjæf, inden hun løber i forvejen, hvilket for hende til at ryste lidt på hovedet over den utålmodige ulv.

Ulairi begyndte stille at svæve mens han lyttede til Rhea. Som han blev mere og mere gennemsigtig og lod til at blive en del af vinden blev hans udseende mere slørret. Jeg håber bare vinden går den rigtige vej. lød det fra ham. Det var næsten kun hans ansigt der fortsat havde en tydelig form og et smil kunne ses på hans læber. Pas på jer selv på jeres rejse. lød det igen efterfulgt af en glad latter.

Stille svævede han op med vinden og blev nærmest umulig at få øje på. Da han nåede op over trætoppene tog vinden til og han forsvandt hurtigt med den. Det var bare en skam at den blæste i den forkerte retning. Vinden ville fører ham i en nordlig retning mod Elverly. Måske der var nogen der han kunne hygge sig med, eller han kunne se den legendariske drabelige blomst.