Nicola kunne ikke lade være med at føle sig en smule vejet og vurderet, han kunne nærmest mærke Enzels blik. Mon Enzel havde tænkt sig at gøre koget ved hans udseende? Han havde tænkt tanken før, han havde trods alt ikke ændret noget ved sit udseende de sidste mange år, udover tøjet selvfølgelig. Selvfølgelig var han rubinsk af udseende, men udover det, passede han så generelt ind? Hans hud var mørkere end mange andres, men det kunne der ikke ændres på. Hvad med håret? Det ville ikke hue ham, hvis Enzel også skulle til at bestemme hans udseende - mere end han altså gjorde i forvejen. Han sukkede lavt og forsøgte igen t give sig hen til de behagelige kælerier.

Netop som Nicola igen var begyndt at slappe af, forlangte Enzel hans opmærksomhed.
"Jo, det har jeg vel" Han fik rejst sig op og kiggede på chaiselongen. Der ved virkelig ikke meget plads.. men en ordre var en ordre, og selv hvis Nicola strittede imod, ville Enzel jo ende med at få sin vilje.
Efter lige at have brugt et par sekunder på at tage ig sammen, satte han sig ned, godt presset op mod Enzel. Der var stadig plads til, at han ville kunne have sat sig bare en anelse længere væk, men han ville jo alligevel nok ende med at blive bedt om at komme tættere på. Måske han faktisk bare skulle smide tøjet med det samme og få det overstået.. Nej, det var måske lidt for meget, så i stedet nøjedes han med at læne sig ind mod Enzels, så han støttede sig op ad ham.

Selvfølgelig havde Enzel travlt med at få tøjet af ham, og selvfølgelig sad Nicola helt stille og lod ham gøre det. Han gjorde så heller ikke noget for at hjælpe til, men indtil nu havde hans erfaring været, at Enzel gerne selv ville "pakke ham ud", og ellers plejede han da ikke at være bleg for at give ordre om andet. Først da bukserne skulle det sidste stykke ned over benene løftede Nicola sig en anelse, så bukserne kunne ryge helt af. Det var skræmmende, men det føltes som om, at han endelig var ved at være vandt til at være nøgen overfor sin "ejer". Eller også var han bare så følelseskold og mentalt distanceret omkring hele situationen, at han simpelthen var blevet ligeglad. Det var nok egentlig mere sandsynligt.

Hvordan mon Enzel havde tænkt sig at tage ham i dag? Mærkerne fra sidste gang kunne knapt være forsvundet, og de afholdt ham fra at tage kunder, så han ville sætte pris på en noget blidere omgang. Så var der også en chance for, at han måske ville få noget ud af det, selvom der lige nu var fuldkommen dødt mellem hans ben. Hvordan mon Enzel ville reagere, hvis han så, hvor hurtigt andre mænd fik tændt op under ham? Nok med misundelse og vrede. Hvis ikke mod ham, så mod hvem end han havde været sammen med. Måske det ville være lettere at holde af Enzel, hvis han ikke generelt var så ubehagelig.. Men selv hvis han ændrede sig, var det alt for sent nu, Nicola havde allerede været udsat for alt for meget, og det var tydeligvis ikke slut endnu.

Selvom såret ikke gjorde ondt, var det ubehageligt  at Enzel rørte ved det. Hvorfor ville han helst ikke tænke for nøje over, det var bedre at ignorere det ligesom alt andet. 
Bicola havde en ret god ude om, hvad Enzel havde tænkt sig. Hvis han havde ret var det vel ikke det første, som der kunne ske, så mere eller mindre villigt rykkede han sig frem, indtil han sad, hvor Enzel ville have ham til.

Okay. Det her burde ikke være så slemt. Hvis Nicola lukkede øjnene, ville han måske endda ligefrem kunne nyde det. Det var jo sket før, og dengang havde han da formpet at nyde det. Dengang, hvor Enzel for første gange havde tvunget sig på ham.. der var sket så meget siden dengang. Da han første gang var brudt ind på bordellet havde han satdig været overvældet af sin nyfundne frihed, selvom han var ved at dø af både sult og kulde. Der havde drømmene om et bedre liv levet i bedste velgående, og på trods af hans omtumlede og jammerlige tilstand, havde glæden luret derinde et sted. Det var han ikke så sikker på stadig var tilfældet.

Det var svært fuldt at nyde Enzels behandling, så selvom der da skete lidt mellem Nicolas ben, var det bestemt ikke meget. Han tvivlede på, at Enzel ville være tilfreds med den sølle udvikling. I et forsøg på at distrahere sig selv lukkede han øjnene i, og forsøgte at forestille sig alle andre mænd end Enzel, og der var trods efterhånden en del at vælge imellem. Selvfølgelig dukkede Phillippe op for hans indre blik, som han så ofte gjorde. Det var ikke lige den person han havde håbet på, men hvis det virkede..

Måske var det fordi, at Enzel gik fra kys og nap til at slikke ham, måske var det de meget lidt stuerene minder om Phillippe, men der begyndte at komme liv mellem Nicolas ben, og han begyndte at stønne lavt. Hvis Enzel insisterede på at gøre Nicola helt færdig ville det højest sandsynligt stadig komme til at tage lang tid, men i det mindste skete der da noget nu.

Selv med fantasierne om Phillippe og hvordan et ville være, hvis det var ham der lå under ham og ikke Enzel, var det svært for Nicola at holde fokus på nydelsen. Og når hans fokus forsvandt, gav det sig med det samme til kende ved manglende begejstring mellem hans ben. Det måtte ikke ske. Nicola var sikker på, at det var et spørgsmål om tid, før Enzel ville stille spørgsmåltegn ved, hvorfor han var så svær at tilfredsstille, især taget i betragtning af, at Nicola jo var prostitueret og levede af at tilfredsstille andre, og i sjældnere tilfælde lade sig tilfredsstille. Og hvis Enzel ikke var tilfreds med hvad end svar, Nicola kunne finde på, ville det sikkert føre til en eller anden snedig form for straf. Hvor ville det egentlig være nemmere, hvis Enzel bare bankede ham ligesom Sobek havde gjort.

Langsomt åbnede han øjnene halvt og så ned på Enzel med et blik, som han kun kunne håbe på var forførende.
"Enzel" Han stønnede navnet ud, kælent som det gode kæledyr han var. Han strittede imod de bevægelser, som Enzel tvivlede ham til at lave, så han istedet kunne række en hånd ned og stryge ham blidt over kinden.
"Lad mig gøre noget godt for dig istedet" Han hadede, når han skulle tilfredsstille Enzel, og det på trods af, at han indtil videre havde kunne nøjes med hånden. Når han blev tvunget om på maven og Enzel gjorde, hvad han lsytede, kunne Nicola i det mindste lade som om, at det var ufrivilligt. Men når han brugte hånden, kunne han ikke lyve overfor sig selv.

På trods af den indre konflikt, som rasede i ham, fortsatte Nicola med at stryge Enzel kælent over kinden i håbet om, at han ville tage imod tilbuddet. Forhåbentligt ville han ikke stille for mange krav til, hvordan han specifikt ville tilfredsstilles.

For en gangs skyld ønskede Nicola, at Enzel bare havde insisteret på at komme videre i teksten i stedet for at de skulle ligge og pille ved hinanden, men selvfølgelig var det ikke tilfældet lige i dag. Typisk. Det var selvfølgelig en mulighed, at han bare kunne krybe lidt længere ned og selv sætte sig ned over Enzel, men Nicola var jo slet ikke klar til det endnu, og han var ikke videre begejstret over at stå for den del selv.. Nej, han måtte pirre Enzel lidt først, men forhåbentlig ikke så meget, at han fuldkommen mistede selvkontrollen, det var jo gået galt før. 

Uden at bryde øjenkontakten med Enzel, begyndte Nicola at rykke sig nedad, indtil hans til sidst sad omkring Enzels knæ. Han bøjede sig lidt fremad og stak fingrene ind under buksekanten. Han tøvede dog med at trække dem ned, Enzel plejede jo ikke at reagere videre positivt på at få taget tøjet af.
"Må jeg?" Han ventede på bekræftelse, før han trak bukserne ned, dog kun så langt, at han lige præcis blottede Enzels underliv.

Hvad så nu? Enzel virkede til at være utroligt spændt på, hvad der nu skulle ske, så ville han være tilfreds med, hvad Nicola havde tænkt sig? Han kunne umuligt... men hvis det blev nødvendigt. Forhåbentligt kunne han gøre det godt nok til, at Enzel ikke engang tænkte på at bede om andet.
Stadig med blikket låst fast til Enzels, lod Nicola hånden glide op ad buksernes bløde stof og helt op indtil han kunne gribe fat om Enzels lem, hvor han med det samme begyndte at bevæge hånden frem og tilbage. 

Det så bestemt ud til, at E zel nød behandlinge - og hvorfor skulle han ikke det, Nicola var trods alt ganske erfaren med hånden nu. Alligevel havde Nicola en ubehagelig fornemmelse af, at behandlingen umuligt kunne være nok. At få Enzel til at komme bare ved lidt uskyldigt forspil var måske et for optimistisk håb, men forhåbentligt kunne få ham tæt på. Men ville dette være muligt, hans vejrtrækning var på jo ikke engang besværet endnu. Måske skulle Nicola bare være taknemmelig for, at Enzel i det mindste ikke forlangte noget, så alt hvad der skete var mere eller mindre frivilligt.

Som tak for kompliment bukkede Nicola sig, så han kunne placere et enkelt kys på Enzels hofte. Komplimenter var ikke usædvanlige mellem dem, men for Nicola blev det aldrig naturligt også at komplimente Enzel.
Endnu et kys blev placeret på hoften, og så endnu et, denne gang lidt længere inde. Her tøvede han. Det var en meget stor græbse, han skulle til at overtræde. Den sidste ting, han kunne overgive til Enzel, det sidste som holdt ham fra et være Enzels legetøj på alle tænjelige måder.

Hvem forsøgte han egentlig at narre. Det havde altid liggeti kortene, at Nicola skulle være Enzels på alle tænkelige måder, så de kunne lige så godt få det overstået. Tøvende stak han tungen ud, så han forsigtigt kunne smage på Enzel - kunne det passe, at Phillippe smagte bedre? Inden tankerne formåede at løbe løbsk tog han det endelig skridt, og lod munden glide ned over lemmet. Et par vildfarne krøller blev strøget væk fra ansigtet, inden Nicola begyndte at bevæge hovedet frem og tilbage mens han tøvende lod tungen gå på opdagelse. Enzel havde bare at sætte pris på det her.

Det var vel ikke så slemt, som Nicola egentlig havde frygtet, det var jo bare endnu en del af ham, som Enzel ik lov til at udnytte. Hvis man selvfølgelig ignorerede, at Nicola helt frivilligt havde taget ham i munden, uden at blive opfordret til det eller noget. I det mindste havde det altid været i bytte for noget andet, når han gjorde det for Sobek, så det havde vel ikke været helt frivilligt. Men nu var det for sent at tænke mere over gerningen, han var allerede godt i gang, og han kunne jo ikke bare trække sig væk. Desuden lød det jo bestemt til, at Enzel nød behandlingen.. Hvorfor gjorde det ham stadig en anelse stolt?

Ofte havde Enzel vist sig at være en mand, som ikke holdt overdrevet længe, til Nicolas store lettelse, men gjorde det sig mon også gældende i dag? Der var altid en risiko for, at Enzel ville kunne holde til behandlingen meget længere, end Nicola egentlig havde lyst til at fortsætte.. og havde han egentlig overhovedet lyst til at forsøge at gøre ham færdig med munden? Uanset hvad følte han, at han blev nødt til at prøve at gøre et eller andet, for at skubbe til Enzels nydelse.

Langsomt og forsigtigt fik Nicola listet en hånd ind under Enzels balle. Turde han virkelig fortsætte? Det var jo noget, som han aldrig havde gjort før.. ikke at han havde forsøgt, selvfølgelig. På den anden side, hvis Enzel ikke kunne lide behandlingen, kunne det da være, at han endte med at sende Nicola op på værelset. Det var da forsøget værd, så forsigtigt bevægede Nicola hånden lidt længere ind, så han kunne liste ind finger ind mellem Enzel baller og op at lege med hans bagerste hul.

Et forskrækket ryk gik gennem Nicola, da Enzel pludselig trak sig væk. Med det samme krøllede han sig sammen i enden af chaiselongen, fuldt ud forberedt på, at det ville falde en form for straf for forseelsen. Nok havde Enzel kun decideret slået ham rigtigt en enkelt gang, men en enkelt var nok til at bevise, at bordelejeren ikke havde nogle kvaler ved at ty til vold.
Straffen udeblev dog, så stille og roligt rettede Nicola sig op, indtil han sad på knæene. Det var faktisk ret imponerende, at Enzel havde selvkontrol nok til ikke at blive rasende over "overgrebet". Det var fascinerende, at Enzel tydeligvis ikke kunne lide at være den, som tog imod. Det var noget, som kunne være interessant at huske til en anden gang.. Men for nu måtte han hellere opføre sig pænt, så han ikke jokkede mere i spinaten. Hvis Enzel ønskede at sende ham væk, ville han nok allerede havde gjort det, så det så ikke ud til, at han kunne få lov til bare at liste væk.

Langsomt for at give Enzel en chance for t stoppe ham, rykkede Nicola sig, indtil han sad lige foran Enzel. Han lagde hovedet på skrå, stak underlæben en anelse ud og så på Enzel med store, uskyldige øjne.
"Undskyld, det var ikke min mening at gå over grænsen" Blidt lagde han en hånd på Enzels ben og begyndte at kæle for hvad han nu end kunne komme til. Imens gav han den fuldt ud som underdanigt lille kæledyr, som lige var blevet fanget i at lave unoder. Det var ikke en rolle han nød, men det var bedre at spille kælen killing end at risikere at starte et skænderi med Enzel.

"Kan du tilgive mig?" Havde det været alle andre end Enzel, ville der have fulgt noget mere med den sidste sætning. Et tilbud om at gøre det godt eller, alt efter hvem han havde med at gøre, måske en opfordring til en blid afstraffelse. Men ikke når det var Enzel, Nicola havde allerede overskredet sine grænser rigeligt på det punkt. Hvis Enzel ville have noget for at glemme forseelsen, ja, så måtte han altså selv bede om det.

For Enzel var det heldigt nok, at det lige bar Nicola, han havde udset som sit private legetøj, for han havde egentlig ikke noget ønske om at toppe Enzel. Selvfølgelig gjorde han det gerne for kunderne hvis de specifikt bad ham om det, men når han var sammen med mænd, foretrak Nicola helt sikkert at være nederst. Måske hang det sammen med hans spinkle og feminime bygning, måske var der nogle dybereliggende grunde, som klogere folk ville kunne finde. Nicola selv havde aldrig tænkt for meget over det. Desuden var det jo også ligegyldigt, for når han var sammen med Enzel var det ubehageligt uanset, så hvorfor ikke tage den position, hvor han kunne være mest passiv?

Det ville nok altid komme bag på Nicola, at Enzel overhovedet ikke stillede spørgsmål ved hans opførsel. Normalt var han jo grænsende til afvisende, og nu gav han den som villig mis? Men hvis Enzel ikke undrede sig, var det nok bedst ikke at stille spørgsmålstegn ved det. Så skulle Nicola bare generelt opføre sig pænt, det burde ikke være svært.
"Så skal jeg nok lade være med at prøve på det igen" Han trak på skuldrene som om beslutningen intet ændrede for ham, hvilket det egentlig heller ikke gjorde. Det var jo bare endnu en regel, som han skulle leve efter.

Forlangte Enzel virkelig, at Nicola bare skulle kravle op og "tage plads" uden at være blevet gjort den mindste smule klar? Selvfølgelig var visse dele af ham da blevet mere smidige af alle de gange han allerede havde delt seng med Enzel, men ligefrem at gøre det uden forberedelse.. Nå ja, i det mindste ville Nicola da få lov til at være øverst, så alt i alt ville det nok gøre mindre ondt, end når Enzel bare tog hvad han ville have.
"Jeg vil gerne gøre det godt for dig" sagde han kælent, som han bevægede sig længere op.
Uden at sige noget videre lukkede Nicola øjnene og gned sig mod Enzels underliv, han skulle lige overtale sig selv helt, eller også ventede han på, at Enzel gav ham det sidste skub, for han kunne ikke helt få sig selv til at gøre det.

Nok havde Nicola altid levet af at underholde både mænd og kvinder, men dans havde aldrig sagt ham meget. Måske var det meget nærliggende, når han nu var smidig og vidste hvordan man bevægede sig elegant.. Men det var rigeligt, at han skulle underholde med sin krop, han havde ikke brug for at være til salg på flere måder. På den anden side kunne det vel kun være brede end at ligge på ryggen for en eller anden overvægtig rigmand, som ikke kunne fortælle konen, at han hellere ville ligge med mænd? Måske han skulle forsøge at lave en aftale med Enzel. Det måtte blive senere, lige nu var der et andet job, som Nicola skulle tage sig af.

Da Nicola hørte lyden af proppen som blev pillet af flasken, åbnede han øjnene og så ned på Enzel. Taknemmeligt smilede han til Enzel, når de brugte olien, var der faktisk en chance for, at det ville være bare lidt behageligt. Han havde stadig ikke de store forhåbninger om faktisk at få noget ud af det selv, men i det mindste ville det ikke gøre ondt.
Nicola lænede sig ned og kyssede hurtigt Enzel på læberne, inden han atter rettede sig op. Det var tvivlsomt, at Enzel ville være tålmodig meget længere, så efter lige at have sat sig tilrette igen, skubbede Nicola sig ned over Enzels manddom. Han stønnede lavt, selvfølgelig kun for at Enzel skulle tro på, at han nød det, og begyndte så roligt at bevæge sig. Der var ingen grund il at overanstrenge sig fra start, var Enzel ikke tilfreds med tempoet måtte han altså selv arbejde lidt for det.