Nao lod sig udfolde over hendes krop, han arbjedede for at give hende den nydelse som de begge havde længtes efter. Han nød at give hende det hun ønskede, pirre hende og blot nyde den kvinde som han elskede. Han spredte hendes blev, som han nåede hendes underliv. Han lod glædeligt sine læber og sin tunge, udforske hende. Det var tydeligt at mærke hvor tændt hun var for dette her. Han nød de støn som hun kom med, det gav ham en accept på at det var det rigtige han gjorde. 

Nao lod igen bevæge sig op ad hende, med kærlig kys som mødte den bare hud. Han fandt frem til hendes læber igen, og kyssede hende krævenende. Han tog fat i hendes ben, skubbede det let op, lænede sig længere ind til hende og kunne derefter genforene de to igen. Med hårde stød bevægede han sig frem og tilbage. Hans høje støn fyldte hurtigt rummet, som de krævende bevægesler og den store nydelse fyldte hans krop. 

Aviaia skød ryg som tungen blev sat i værk. Hun havde længtes efter ham så længe og nu var han her endelig, sendte hende til en helt anden verden i en ekstase der ikke var til at beskrive til andre. Hele hendes krop sitrede som hun greb i lagnet under dem og atter skød ryg, samt lod nogle støn undslippe hende. Der var ikke nogen grund til at holde det tilbage, han var manden i hendes liv, havde været det længe og nu… Nu var han her.

Hvert eneste lille kys han gav på den nøgne hud som han atter bevægede sig op over hendes krop, bed hun sig let i underlæben. Ivrigt returnerede hun hans krævende kys og lod hendes ben blive løftet let op. Hendes ene hånd endte på hans skulder og den anden greb fat i puden som han atter kom op i hende. Et nydelses suk undslap hende ved første stød, men suk blev i stedet til støn, som han begyndte at støde med jævne mellemrum. Hun lænede hovedet bagud og skød lidt i ryggen som hendes negle gled ned over hans skulder og brystkasse.

Savnet mellem dem var stort og det at ligge med hende igen føltes fantastisk, så længe havde han undværet hende. Det havde været frygteligt. Der var intet som at føle hendes negle bore sig ned i hans bare hud, det fik smerte til at føles behageligt. Han kunne bære og klare det, han nød det. 
Han var ved at springes af lyst, selvom han lå med hende så var han så ivirg efter at føle hende. Hans tempo blev højere, hans stød blev hårdere. Han ønskede at give hende det hun ønskede. Nao hev hende tættere på, bøjede sig ind over hende, så han kunne nå dybere og give hende det hårdere. Han ønskede at hendes støn skulle høres ud på gaderne. 

Nao trak sig nu ud af hende, hev hende op og vendte hende om på alle fire. Han sendte et slag mod hendes balde og gav hende endnu et, inden han med en hånd lod sig selv guide ind mellem hendes ben for at genforene dem endnu en gang. Han kunne nu gøre det både hårdere og hurtigere, han kunne ramme hende dybere og samtidig så gav det ham selv en fantastisk følelse. 

Aviaia havde haft det som om en del af hende havde været forsvundet. Som om en del af hendes sjæl havde forladt hendes krop, men nu var hun hel… Hun havde Nao tilbage og ville for alt i verden ikke lade ham forsvinde på samme måde endnu engang. Hele hendes krop sitrede af lyst til ham, som om savnet ikke havde været rigeligt at håndtere. Hun borrede atter neglene ned i hans skulder som hun blev revet tættere på ham og han satte både tempo og styrke op. Hun ville ikke være i stand til at holde sig selv tilbage, specielt ikke med denne behandling han gav hende, men hun elskede et hvert sekund.

Hun bed sig let i underlæben som han trak sig ud, men hurtigt fik hende smidt om på alle fire. Med et kækt smil så hun tilbage over sin ene skulder på ham og lod et suk undslippe hende, som hans hånd ramte mod hendes ene balde og igen efter anden gang. Let lænede hun hovedet tilbage som han igen forenede dem. Et støn undslap hende og hendes greb i puden der var foran hende. Næsten med det samme begyndte hendes krop igen at dirre let ” N.. Nao, jeg…. ” hun bed sig i underlæben og var begyndt at have svært ved at holde sig oppe fordi hun var så tæt på at nå sit klimaks.

Klimaks var indenfor rækkevide hos dem begge, så det var nu de sidste kræfter skulle bruges og nu hun skulle sende i ekstase i en rus af nydelse. Det var det, det gik ud på.
Som han sad bag hende, havde han mulighed for at afslutte det på en god måde. Han nød lyden fra hende som slap ud mellem de røde læber, som han forenede dem endnu en gang. Det var en lyd som gav ham til at forsætte, som fortalte ham at han gjorde det rigtige og at hun slet ikke havde fået nok - endnu.
Han sagde intet til hendes ord, han lyttede blot og nød hende. Hans ene hånd lå fast om hendes hofte og støttede hende, i mens han bevægede den anden ned ad hendes ryg og snogede hendes hår rundt om den, og støttede hende på den måde. Han trak i hende og satte tempoet op, og gav hende de sidste stød som han havde i sig.
Der gik ikke længe før nydelsen tog fart og han nærmede sig sit klimaks og gjorde hans arbjede færdig. De hårde stød blev kortere og svagere, som han blev færdig og til sidst kunne han falde ned ved siden af hende, som hun selv faldt sammen og deres blikke mødtes.

"Sikken velkomst at få, hver gang jeg vender tilbage" Kom det grinende fra ham. Hans stemme var stadigvæk påvirket af akten og deres leg. "Men jeg skal nok blive så meget som jeg kan hos dig, jeg forvsinder ikke igen" lovede han hende. Hun vidste hvad hans job indebar, så det kunne ske at dage skulle tilbringes væk fra hende, men så vidste hun det i det mindste. "Især hvis brylluppet skal op og stå," Drillede han hende kort.

Ihærdigt forsøgte hun at holde tilbage, men med Nao’s nådesløse behandling, blev det ret svært. Hånden der var fast om hendes hofte samt hånden der gled ned over hendes ryg, fik hende til at skyde ryg. For alt i verden måtte han ikke stoppe nu, hun var så tæt på. Tempoet der blev øget og styrken bag hvert et stød, fik hendes støn til at blive tidligere. Hun var ligeglad, hun var ovenud lykkelig. Aviaia’s krop var begyndt at sitre og hun var begyndt at have svært ved at holde sig oppe, men han hjalp hende. Følelsen af ham der nåede klimaks, fik hende selv til at nå sit eget. Hun faldt sammen, udmattet og med et blidt smil på læben som hun hørte Nao’s ord.

” Mhm, man skal jo byde manden velkommen ” sagde hun med et kækt smil på læberne. Svagt bed hun sig i underlæben som han sagde han nok skulle lade være med at forsvinde ” Nao… Dit erhverv kræver du fra tid til anden forsvinder… ” sagde hun og så kort væk fra ham. Tanken om han muligvis ikke kom tilbage til hende, skar hende i brystet, men da han nævnte brylluppet, så hun op på ham, nærmest med små julelys i øjnene ” Der er ingen grund til stress. Jeg vil lige nyde dig inden” sagde hun med et kækt smil og lod en hånd glide over hans kind.

Værelset var tungt efter deres akt, hans puls og åndedræt var småt ved at finde vej til det normale udgangspunkt, sveden lå som et tyndt lag flere steder på ham, men det hele var det hele værd når man tænkte på hvad de lige havde lavet. "Det er du bestemt også godt til, kære" Kom det ærligt fra ham, som han sendte hende et smil.
Han vidste at han ikke kunne love hende det som han lige havde fortalt hende, og det virkede til at hun godt vidste det - hun var jo heller ikke dum. Hans erhverv krævede nemlig at han drog afsted til tider. Han vidste det gjorde ondt på hende, at han forsvandt af og til og siden de sidsts havde set hinanden, var der jo også gået al for længe siden. Det havde været krævende for dem begge. [/b]"Ja, desværre"[/b] Han kiggede roligt på hende med et smil. Der var heller ingen grund til at ødelægge den gode stemning mellem dem, med denne snak.
"Du må nyde mig, lige så længe du har lyst til" Han grinede kort, "Og ligeså meget du har lyst til, kære" Man skulle næsten tro at hun lige havde nydt ham nok, men måske ikke? "Jeg skal nok blive et godt stykke tid, så du kan nå og nyde mig .. På flere måder" Kom det kækt fra ham, som han kravlede over hende og lod sine læber kærtegne den nøgne hud på hendes hals

Aviaia’s hjerte var begyndt at falde til ro igen, samt vejrtrækningen havde fundet vej til det normale. Den effekt Nao havde på hende når de var sammen, var nærmest hele ventetiden værd. Hans ord fik et kækt smil frem på hendes læber ”Nu smigrer du, kæreste” sagde hun efterfulgt af et mildt grin. Han var altid så god ved hende og det var helt anderledes end de forrige mænd hun havde brugt længere tid sammen med, end blot en nat. Dog måtte hun indrømme at det var ret hårdt at han tog af sted, men sådan var hans erhverv, alt hun så i mellem tiden kunne håbe på, var han ville vende tilbage i et stykke og ikke i en kiste eller slet ikke. Tanken fik hendes hjerte til at synke, men da han igen talte, sendte hun ham et kækt smil ”Jeg skal jo også sørge for, at du ikke omkommer. Hvordan ville det ikke se ud hvis jeg er skyld i din død?” sagde hun og lod igen et mildt grin undslippe hende. Det var næsten som om han kunne læse hendes tanker som han kravlede over hende og lod hans læber kærtegne hendes nøgne hud ”Årh kæreste, jeg skal skam nok nyde dig, til fulde” sagde hun og lod en hånd glide over hans ene arm og op til hans nakke ”Kom her” sagde hun som hun ville forsøge at styre ham hen til at kys, så deres læber igen kunne mødes.

"At blive budt velkommen hjem, på denne måde kan jeg vidst ikke klage over" Selvfølgelig smigrede han hende og det ville han blive ved med, hun var hans kære og hvis en velkomst så sådan her ud, så ville han nyde hver gang han kom hjem. Længslen efter hende var altid stor når han var væk, så det at mærke hendes ud var altid speicielt for ham. 
"Åh, hvis det skulle ske, efter en tur med dig så ville jeg bestemt ikke klage - så ville jeg dø glad" Grinede han roligt og sendte hende et smil, der var vidst ikke en bedre død end den slags, omend at han gerne ville vente en del år før at han skulle afsted herfra, men hun havde da ret i at hun en gang i mellem kunne hive hans luft ud, når de gjorde deres ting. 
"Det ved jeg du vil - og jeg vil nyde dig. Det gør jeg hver dag jeg er i huset med dig" De var måske et lidt atypisk par, hun var jo dæmon og derfor lå det ikke i kortene at hun skulle finde sammen med en af lysets riddere, eftersom at de jæger deres slags ret kraftigt. Men Aviaia var ikke som de andre, og havde ingen interesse i at føre deres krig. 
Han lod sig styre hen imod hende og tog imod det kys, som lod vente på sig. Læberne mødtes i et roligt, men intenst kys og han lod hans hånd glide ned af den nøgne krop og stoppede på maven, selvom hans behov just var blevet stillet.  

// Fuck jeg hader jeg starter forfra Q___Q //