Lige nu var der dog helt andre ting, der krævede hans opmærksomhed. Som kvinden her foran ham, der tydeligvis var interesseret i, hvad fyrsten ellers kunne byde hende. Og hvem var han at afslå en dame af stand? Et sted i hans baghoved var der stadig en form for nysgerrighed, der pirrede ham, omkring hendes person, som han havde hørt så ganske lidt om..
Han var trods alt en mand, der ud over guld i stor grad handlede i viden.
"En fortræffelig idé!" Lo han, sættende sit glas fra sig. Der var ikke den mindste tvivl i hans øjne om, hvor han ville hen med det.. Jovist "tage øjesyn" og sandsynligvis var hun en kvinde, der gerne gjorde det med hænderne..
Fyrsten kunne så småt mærke sin krop reagere på den lokkende parfume og de blå øjne. Han fastholdt hendes blik et øjeblik, før han kaldte på kroværten: "Før mig til et af Deres bedste værelser!" Beordrede han og manden adlød hurtig med et kort blik på adelskvinden, der flirtede med fyrsten. Det var en procedure, han havde set adskillige gange før.
Sephyran greb kanden med krystalvin fra bordet og ledte an mod værelset, hvis vinduer havde et udsøgt kig ned til tempelhaverne. Sengen var redt op med silke, og der var på mystisk vis fremtryllet et par små forfriskninger til fyrsten og hans gæst på et lille bord.
"Så.." Han vendte sig mod Frøken Grey med et indladende, lummert smil, som døren stille gled i bag dem: "Har De hvad De skal bruge for at nedfælde min .. skikkelse?" Hans fingre gled over de øverste knapper i silkekåben for at åbne dem.


