Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Ammit Luna Tenebris Anima Mea
Kaldet: Evelyn, Crane, Kolibri, Ravnen, Eve, Ammit
Køn: Kvinde
Alder: 812
Fødselsdag: 3.10 år 1212
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Ser sig som Aetist, men er blevet set i templet ved Isari
Erhverv: Leder for Proteaus i Dianthos
Nuværende levested: Azurien: Flodlandet - Primært Azurien, men bevæger sig nemt rundt med Proteaus potaller.
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 178 cm
Vægt: 46 kg


Når man kigger på Evelyn, tænker man ikke at dette er en kvinde på de 35, som har levet et liv fyldt med strabadser og prøvelser. Nej, man ser en smuk ung pige, omkring de tyve, med langt blondt hår der ligger i fine slangekrøller ned over de spinkle skuldre. Når hun smiler, er det altid med hele ansigtet, den måde som hun lyser op og de koralblå øjne lyser med. Med den lille let brede næse, og store øjne sammen med fregnen der ligger ved den ene mundvige. Er der nok omkring den blonde kvinde, som man kan genkende hende på.
Hvad der dog ydermere giver anledning til hun er nem at genkende, er hvis man ser hendes ryg. Hele ryggen er optegnet med sort blæk, stukket ind i huden som danner et symbolsk ritual, der holder dæmonen inde i hendes krop. Som også er hvad der gør at hun ser så ung ud, og vil leve tilbøjeligt længere end rigtig mange andre mennesker.
Foruden tatoveringerne, har hun også en masse hvide og lange ar der ligger over alt på kroppen. Nu dækker de sorte blækstreger dog for mange af dem, og man kan se hvordan hun er blevet pisket ned langs ryggen flere gange.



August Wolfe, er et nyt alias som Evelyn har skabt for sig selv. Dette har hun opnået ved at få lavet en amulet, der gør hun de næste to år, når hun har den på bliver til en anden kvinde. En sorthåret, pjusket øjenbryn, bred lille næse, med små hjerteformet læber. Fregner pryder hele ansigtet, som gør hende ganske ung at se på, men smilerynkerne omkring øjnene og læberne, viser at det alligevel er en kvinde der har levet længe. Hun er samme højde, men en del mere fyldig end Evelyn nogen sinde har været, brede og bløde hofter. Det er kun korsettet der gemmer, at dette er en kvinde som der har spist og levet godt. Så snart at amuletten bliver taget af hende, eller hun aktivt selv vælger at tage den af sig selv, vil hende sande udseende blive vist.


Faceclaim: Imogen Poots

Magi

Magisk evne (1): Sjæleæder

· Ammit er en kendt dæmon, som lever af at spise andres sjæle. Når hun besætter en person, da hun ikke længere har sin egen krop. Holder kroppen sig ung og frisk, og vil først ældes når hun træder ud af kroppen. Grunden til dette, er gennem de sjæle hun spiser kan holde kroppen i den tilstand som hun indtog den. i. Hvis hun ikke formår at spise sjæle, som en vampyr skal drikke blod, vil hun få det værre og blive syg for til sidst ikke at kunne holde på den besatte krop og blive til en skygge ind til hun finder et nyt hylster som ingen modstand giver. (I dette tilfælde, skal det være en død krop, som ingen sjæl har længere. Det skal dog ske efter få sekunder af at sjælen har forladt kroppen, at hun kan overtage den. Kroppen vil ældes som normalt, ind til at hun igen får spist sjæle).

· I fem minutter efter at hun har spist en sjæl, vil hun kende til deres minder, deres svagheder, styrker evner osv. Men når de fem minutter er gået, vil det kun være hendes egen hukommelse, som vil kunne huske de informationer hun er blevet givet.

Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Skyggekriger

· Hun kan forsvinde ind og ud af skygger og bruge skyggerne som flugtvej for at komme væk fra situationer hun ikke bryder sig om, i stedet for at tage kampen op. Hendes evne inde fra skygger har dog nu forbedre sig så meget, at hun nu også kan danne hele hendes krop til røg. Denne evne kan både bruges passivt og aggressivt. Da hun altid helst vil bruge alle metoder på at komme ud af en kamp uden selv at skulle kæmpe, er det det en nyttig evne for hende at bruge røgen til at lægge et slør rundt omkring hendes modstander, således at de enden vil falme rundt i blinde, eller føler at de er ved at blive kvalt, men aldrig så voldsomt de faktisk vil dø af det. Så snart hun er forsvundet fra rummet, vil røgen også forlade person/erne igen.

· Jo længere hun er i skyggeform, desto mere energi vil det også kræve af hende, og hun vil også blive sulten efter at spise sjæle hvilket er noget af det hun hader allermest omkring sig selv. Hendes evige tørst efter en anden persons sjæl.

Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

General beskrivelse

Selvom at Ammit vil beskrive sig selv som en følelseskold, og irriterende person der altid presser folks grænser med sarkasme og humor. Er den menneskelige side af Evelyn, der stadig har echo i hendes krop begyndt at påvirke dæmonen, til et punkt hvor hun finder det problematisk at stjæle folks liv ved at æde deres sjæle. Ikke nok til hun ikke stadig gør det, men det sætter hende i et dilemma, hvor voldsomt at sjælen echo der før var i kroppen påvirker hende. Nok til at hun ikke helt kan give slip på de minder og følelser som der før rummede i den. Med et kunstnerisk flair har hun dog let ved at genskabe den person som mange kender til kroppens talent og måde at være på. Desuden er hun en fabelagtig skuespiller, der let kan mimikere hvad andre har brug for hun skal være, og hvordan hun skal opføre sig for at snyde dem.

Baggrundshistorie

Små ben løb så hurtigt de kunne. Flere stemmer råbte, tydeligvis i et forsøg på at få dem til at stoppe. Men de stoppede ikke. Fødderne var begyndt at svi, men stadig fortsatte de ufortrødent. Lyse lokker danser i vildskab omkring et meget beskidt ansigt. Bare lidt endnu, bare -

“Io!” Nogle stærke arme lukkede sig rundt omkring hende, Io stak i et vilden skrig og kastede sig rundt i armene. “Nej! NEJ!” To meget hvide striber under den lille piges øjne viste tydeligt at hun græd. På trods af postyret, tog de mennesker i nærheden stadig ikke yderligere notits af hvad der foregik. Nej, et meget mere interessant - show - tog sted lige foran deres øjne. En kvinde bundet til en pæl, placeret i midten af et kæmpe bål, var dagens højdepunkt. Den måde de stod og råbte skældsord og grinede, var det tydeligt at de var kommet for at blive underholdt. Underholdt af at hendes mor denne dag, i dette øjeblik skulle brændes. Afgå ved denne hæslige død, fordi nogle mænd mente at hendes mor udøvede magi der var farlig for resten af landsbyen.

Det var først da hun bed mandens arm, som i et skrig glemte at holde fast. At hun fik kastede sig ind i mængden af mennesker for at komme hen til hendes mor.

“Evlyn?” Hun kiggede op imod stemmen med nogle tomme øjne. “Hørte du overhoved hvad jeg sagde?” Et lille smil formede sig på hendes læber, mens hun betragtede den betydelige irriteret mand der stod og stirrede på hende. Endnu en af hendes minder var poppet op i hoved på hende. Hvor mange år var det efterhånden siden? Hun fugtede kort læberne, og trak så på skuldrene “Greg, du har snakket for cirka to timer. Jeg tror efterhånden vi alle sammen er ved at falde i søvn.” Hendes blik faldt hurtigt rundt på de andre som sad i det fugtige og klamme lokale. Det at bo i kloakkerne havde bestemt deres fordele, men de havde virkelig også mange dårlige. Hun var ikke sikker på hun nogensinde ville få sin fulde lugtesans tilbage. En sorthåret mand, høj og ranglet med en skæv og kroget næse betragtede hende med hans næsten kulsorte øjne, hun havde tiltalt ham Greg. Men hans fulde navn var Gregory Scarlett, manden der for omkring tyve år tilbage havde forandret hendes liv.

Tyve år, hun havde været et meget dårligt sted der. Det var der at dæmonen virkelig havde kravlet tilbage ind i hendes sind. Det hun så magtesløs havde prøvet at tvinge ud af sig selv. Dæmonen som havde slået hendes far og to ældste brødre ihjel. Det der havde været skylden i at hendes mor var endt på bålet i første omgang. Dengang var hendes navn Io Twylan, det var da hun havde været omkring seksten år gammel at hun første gang havde hørt stemmen. En hvisken i hendes indre, en lille stemme som lokkede så blødt. Først havde hun slet ikke lagt mærke til det, mærkværdige ting som at hun pludselig kunne vågne op i et sted hun slet ikke kunne huske hun var taget hen til. Hun måtte også indrømme at den dag i dag, var der tidspunkter hvor hun slet ikke kunne huske hvad der var sket i hendes liv. Hun vidste at hendes far og brødre var døde, og hun nok havde været en stor årsag til det. Hun vidste også hendes mor var død. Men det minde hun lige havde haft, bålet, den var ny.

“EVLYN!” Hun spærrede øjnene op igen, da Gregs stemme tordnede over bordet de sad ved. Hun havde gjort det igen? Hun fugtede læberne og tog en dyb indånding “Stjæl dronnings juveler, bliv ikke væk for længe - jada jada.” Hun klappede dog hurtigt sammen, Gregs øjne var helt sorte nu. Puha, nu havde hun virkelig jokkede i spinaten. “Forlad os” de andre i rummet kom hurtigt op, og forsvandt næsten for hurtigt. Stemmen var isnende, så det løb hende koldt ned af ryggen. “Du får en ny mulighed her, vis mig du duer til noget - og måske - kun måske så hjælper jeg dig af med den lille..” hans blik vandrede over hende “problem som der hersker i dit hoved” Hun nikkede sagte. Alt hvad hun ejede og havde kunne hun takke ham for. Hun skyldte ham alt, og måske var det altid en god ting. For da hun intet ejede, gjorde det meget nemt for ham at eje hende. Måske var det meget godt, Krystallandet var langt væk fra hvor de befandt sig. “Tilbage til din rejse - vi har allerede nogle gode folk der har sat shop op i hovedstaden Dianthos. Resten af informationen omkring hvad du skal foretage dig vil befinde sig der. Forsvind så fra mit syn.” Evlyn nikkede og skulle ikke høre det to gange. For hun var hurtigere ude af døren, end nogen af de andre som havde været derinde.



Da jeg endelig overtog kroppen, var det som om min historie ikke længere kunne huskes eller var min. Hvor mange sjæle har jeg ikke ædt, og taget lidt af deres historie til mig gennem tiden? Gamle hertuger, ungmøer der blot prøvede at klare sig på bedstevis, eller unge mænd der stak af fra krige og ikke længere kunne være i dem selv? Men denne krop jeg nu har taget ejerskab over, noget ganske specielt, som er hun mig og jeg er hende og ikke helt alligevel? Mon mine minder kommer igen, mine egne minder, ikke hendes. Min følelsen af hvordan jeg var er her dog stadig, selvom jeg kan mærke hendes stædighed af echo der skriger i mine tanker og for mig til at føle - hvor jeg dog hader at føle som hun gjorde, intet under hun ønskede at forlade dette liv og begynde et nyt.

Sket ingame

Evelyn møder Carl Fletcher, kendt som Pax i håbet om han kan hjælpe med et større kup, der kan hjælpe hende med at vinde kampen mod en gammel fjende, men også en mand der ligger hendes hjertenært. Dette går grueligt galt, og hun må se sig slået da Greogry dukker op i løbet af kuppet. Han bruger hende til at sætte en eksemble, og trods et års stridigheder mellem de to alfaer må Evelyn se sig nødsaget til at lade Pax hjælpe hende. Hvor det før var rivaler der stødte hovederne mod hinanden, blomstre et fællesskab og kærlighed - og frem for alt, en stor følelse af beskyttelsestræng mellem dem.



Familie:

Andet

Io Twylan - Evlyn Crane - Elenora Grey

Kvinden som beskrevet herover har mange navne. Mange ansigter, og er beskyldt for mange små og større forbrydelser igennem tiden. Kronjuvelerne som er forsvundet, malerier der er blevet stjålet og andre store bekostligheder der ikke længere er der hvor de hørte til. Alle sammen forsvundet, hvor tyven har efterladt en enkelt farvet fjern ved gerningstedet. De sidste tyve år, har man haft mange teorier om det kunne være den samme person. Eller om det er forskellige.

Evlyn tilhøre en tyvegruppe, som går under navnet Proteaus - det er en stor gruppe der har flere fraktioner rundt omkring i verden. Alle sammen har forskellige codexer og ledere alt efter hvor i landet du befinder dig.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Fantastisk
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel