Krystallandet
Vejby 09.02.2020 02:39
Hun så undrende på ham, da han virkede til at være lige så overrasket som hun selv var, havde han ikke engang været sikker på den ville det? Hun kunne dog ikke tage sig af det nu, for hun havde jo en hale! Hun kunne slet ikke forstå at det rent faktisk var sket, og hvis hun selv skulle sige det, var hun en fandens smuk havfrue. Hun vippede ganske let med halen, som hun lå der henover ham i sandet, det havde måske ikke været helt passende, hvis hun rent faktisk vidste hvilken status han var af, men hvem tog sig også af den slags? Hun rødmede svagt i kinderne da hun mærkede hans læber imod den, inden hun så ham i øjne, det var måske også upassende at ligge ovenpå en fremmede på denne måde, hvilket fik hende til at trække sig op i armene, så hun ikke lå ovenpå ham. Da han mindede hende om havet, vendte hun blikket ud imod det. Han havde fuldkommen ret, men først skulle hun lige finde ud af hvordan den fungerede, inden hun overhovedet tænkte på at teste farten. Hun løftede sig af ham, og skubbede sig roligt ned i vandet, det føltes slet ikke koldt for hendes krop, og halen der ellers havde været så tung blev mere medgørlig. Da hun først kom ud hvor vandet blev dybere prøvede hun at slå lidt med halen, men det var betydeligt svære end hun havde forestillet sig, og latteren var ikke til at tage fejl af, hun morede sig kosteligt trods besværet. Hun prøvede at balancere lidt med armene i vandet, og de små bølger gjorde det bestemt ikke lettere for hende at holde balancen. Hun prøvede at vente på ham, måske han kunne hjælpe hende lidt på vej? Hun betragtede den smukke hale nede i vandet, den glimtrede ganske smukt og hun kunne slet ikke tro den var en del af hende.
