Furry var meget underligt. men hun vidste når folk var onde. og ham her virkede ikke ond og havde ikke en ond aura. hun  tog haren i halen og mærkede den bløde pels. hun så op på Orcus og smilte venligt. hun vidste ikke dæmoner var farlige. faktisk vidste hun intet om dæmoner så hvorfor være bange for noget man ikke kendte. "så lidt. jeg er bare ærlig" sagde hun roligt og rejste sig op igen. hun prøvede at forstå hvorfor han var forvirret. men han havde ikke sort aura så han måtte jo være god ik? dem der havde ville hende ondt havde haft sort aura.

Det måtte være rart at være så uvidende omkring de forskellige racer i landet, for hun så ikke ud til at være særlig bekymret. Nu havde hun ikke meget at bekymre sig over, når hun ikke vidste hvad en dæmon var. Orcus ønskede dog ikke at bekymre hende yderligere, da hun så så rolig ud. Hvis hun vidste det, så ville hun nok bare holde afstand til ham. "Det må være rart" mumlede han lettere fraværende, som han måske kunne misunde hende en anelse.

Der var kun en dæmon, som Orcus faktisk brød sig om, men det var også hans bror, så det var måske ikke så underligt. Dæmoner brød sig normalt ikke om halvdæmoner, fordi de ikke var rene. Orcus kiggede ned på haren, som han smilte lidt. "Skal du så hjem med din fangst?" Spurgte han roligt, som kødet jo nødigt skulle blive dårligt.

ja rolig virkede hun jo nok. men det var nok mest fordi at hun var så klodset at hun ikke så ondskab i alt om sig. hun så mere som uheld. undtagen jægerne der jagtede hende. hun så på ham med  tænktsomme øjne, og hviskede så stille for sig selv. "din aura er heller ikke helt ond" hun hviskede det så lavt han nok ikke hørte det. for hende var aura noget normalt at se.

hun så på ham da han talte om hendes fangst. hun nikkede og så på haren. "ja det skal jeg nok. selv om jeg havde håbet at imponere min mor og søster med et større dyr. men sådan gik det nu ikke." sagde hun med et smil og tog haren op på skuldren og så på ham. "hvad skal du så nu. skal du mod byen?" hun ville da ikke ha noget imod at rejse lidt med ham. for han virkede jo fin nok.

Underligt nok, så kunne Orcus se hendes mund bevæge sig, men stemmen var så lav, at han slet ikke var i stand til at fokusere nok på det til at høre hvad der blev sagt. Han ville gerne have spurgt ind til hendes udtalelse, men kom også hurtigt fra det, da hun valgte at omtale et andet emne. Orcus skævede ned til haren, som han bed sig let i tungen og så omkring i skoven. Der var sikkert ikke nogen andre dyr i nærheden og han havde skræmt hjorterne langt væk, så dem ville hun skulle lede længe efter for at finde. Et suk undslap hans læber, som gav han sig selv skylden. "Måske jeg skulle hjælpe dig med at fange noget mere?" spurgte han, kun fordi han følte skyld over at have skræmt de større dyr væk.

Det var som om at der gik noget op for ham, da hun omtalte hans næste gøremål. Han kiggede sig lige pludselig forvirret omkring, som ledte han efter noget. "Min taske!" udbrød han noget så forbavset, som han farede lidt omkring indtil han fik øje på tasken og hurtigt samlede den op fra jorden. Orcus kiggede retur på hende. "Det kan sagtens vente lidt endnu, hvis du gerne vil have hjælp.. Jeg kan også bare holde haren?" foreslog han, da han næppe ville være den helt store jæger i forhold til hende.

Furry så på ham da han  tilbød at hjælpe med at finde noget mere. hun så ned på haren. "tak men nej tak. tror det er nok selv om det ikek er stort" hun smilte venligt og så hvordan hans blik blev panisk over tasken hun pegede lige i det han fandt den. hun så på ham og sendte et lille grin til ham. "men tak fordi du ville hjælpe  vis det var. men tror min søster er ved at gå ud af sit gode skind. så jeg må hellere smutte hjem" hendes søster var meget overbeskyttende så hun måtte hellere komme hjem inden hun gik ud for at finde furry.

hun vendte sig om og begyndte at gå imens hun vinkede til ham. han var måske ikke fuldt ud ond. men vis hendes søster havde set hans aura er hun ikke sikker på om det var gået så glat. hun forsvandt ind bag nogle træer og var snart hjemme hvor hun blevv modtaget af sin søster uden foran hytten. hun viste stolt haren og søsteren krammede Furry og de gik sammen ind.

//out

Det var ikke sikkert, at han overhovedet ville være i stand til at hjælpe hende, men nu havde han jo jaget det store byttedyr væk, så det var kun på sin plads, at han forsøgte at tilbyde sin hjælp. Til hendes svar bukkede han dog hovedet let, som han sagtens kunne respektere hendes beslutning. "Selvfølgelig" svarede han med et let skuldertræk, som han også flyttede let på sig, så han ikke stod i vejen. Furry skulle jo nødigt føle sig fanget i hans selskab. "Det er svært med familie.. de rigtige bekymrer sig altid" mumlede han lavt for sig selv, som han dog tvivlede på, at hun kunne høre ham. Han samlede tasken op og smed den over skulderen, så han ikke skulle bære alt med armen. 

Orcus vinkede til hende, som hun gik væk fra ham, så strakte han sig ud, som han forsøgte at komme i tanke om, hvilken vej han var kommet fra. Han blev en smule rundtosset som han forsøgte at fokusere på deres rute igennem skoven og hvad vej han burde gå. Til sidst gik ham bare i en retning, så måtte han måde en vej efterhånden, som han kom længere.

//Tak for tråden!