Blæksprutten 16.11.2019 11:23
Døren ind til det fornemme værelse, hvor Nicola sov blev lukket forsigtigt i, og med lette skridt bevægede Enzel sig ned til køkkenet, hvor han ryddede op efter måltidet og fadet med sæbevand blev tømt ude i baggården, renset og fik fyldt nyt rent vand op fra vandet i brønden. Han var en omhyggelig person, så der var absolut ingen beviser efter dem når først han blev færdig. Han kunne ikke lide pigernes nysgerrighed omkring alt hvad han foretog sig, selvom de sjældent mente noget ondt med deres spørgsmål og deres bekymringer for ham.
Enzel skævede mod himlen en sidste gang, som truede med at natten var ikke længere var ung. Det kunne næsten ikke betale sig at gå i seng nu, men han fandt et par timer under lagnerne nødvendige… Han skulle jo nødigt få render under øjnene…
Han gik indenfor, ind på sit værelse og låste døren bag sig. Med paranoide øjne scannede han det mørklagte rum for uvedkommende eller mistænkeligheder. For sit indre blik kunne han stadig se Nicola rode i hans meget private ejendomme over ved hans sminkebord. Det plagede ham frygteligt, og det ville formentligt skræmme ham længe efter den oplevelse! Nicola måtte jo have set mere end rigeligt. Nok til at kunne lægge to og to sammen! Nicola måtte være den eneste ene person, der ville kunne ødelægge hans omdømme i Dianthos. Og endnu værre kunne det komme for rubinske ører.
Billedrammen løftede han op igen og stillede den på sin vante plads. Det var et under at han turde have det stående fremme. Men dette rum var jo hans private kammer, hvor han kunne få lov til at være i sit gamle jeg og være vred på sin fortid, være vred på sin gamle herre og vred på sine forældres og sine søskendes vegne. Han stirrede stift på tegningen af sin herres ansigt og den spinkle skikkelse af en kat ved siden af, men jo mere han kiggede. Jo sværere blev det at fokusere på dem, for blikket begyndte at dirre takket være de vrede og ulykkelige følelser der kom til live igen. Han slog vredt i bordet og vendte sig i stedet mod sengen som han gik imod. Han var dog sikker på, at han ikke ville få meget søvn i nat, men blot ligge og tænke på sin vrede og holde et stramt greb om sin daggert.
Men som Enzel lagde sit hoved mod den dunfyldte silkepude, kom trætheden til ham som et slag i ansigtet.
-
Ugens første morgen var næsten ligeså kold og bidende som natten derpå, og Nicola ville nok ikke have overlevet, hvis han havde valgt at sove på gaden den nat. Men de kolde dage gjorde nu noget godt for forretningen, for når der var koldt og mørkt udenfor, kunne de ensomme mænd (og enkelte kvinder) længes efter en sød, blød pige at holde om. Enzel forventede at få mange kunder i denne kolde vintertid.
”Du åbner.”
”Nej du.”
Det knirkede en smule, da en af pigerne åbnede en af dobbeltdørene ind til Nicolas lånte værelse og de stak alle hovederne en smule frem for at se på den sovende, unge mand. Det var alt sammen vildt spændende. Der lå virkelig en mand derinde, og fra hvad de havde hørt fra Enzel, havde han ikke noget tøj på, og det var derfor Enzel nu var ved at finde tøj frem fra sine gemmer. Så selvom Nicola havde et tæppe over sig, kunne de ikke lade være med at fnise.
”Ahem” Rømmede Enzel sig højlydt nede i den anden ende ad gangen. Han gloede olmt efter pigeflokken, der havde blokeret indgangen til Nicolas værelse. De fik alle et lille chok idet Enzel havde opdaget dem. ”Den morgenmad laver ikke sig selv” Sagde han, før de nåede at løbe tilbage til deres daglige gøremål. I favnen havde han rene lagener og et rent sæt tøj med til Nicola. Det bestod af traditionelle rubinske klæder, præcist ligesom det han selv havde på, på nær lige turbanen, som nok virkede lidt for voldsomt og opmærksomhedsvækkende til Nicolas smag. Han havde trods alt bidt mærke i, at Nicola kun bar sort. Sorte klæder havde han ikke noget af, men han havde fundet et mørkerødt sæt frem til ham med rosemønster på krave og kanter.
”Det beklager jeg… Du ved hvordan piger kan være” Undskyldte Enzel, da han kom ind på værelset og lagde bunken af tøj og sengelagner på fodenden af Nicola. Han antog at pigerne havde forstyrret nok til at vække hans stakkels gæst. Bordelejeren virkede noget udmattet her til morgen.
Krystallandet
