Danielle samlede hænderne omkring sit nye krus og nød hvordan varmen fra hendes mysteriedrik slap igennem træet og lunede fingrene. Det havde næsten været en perfekt stund, hvis det ikke var for de kolde gys af vind, der skød igennem krostuen hver gang en af aftenens kunder besluttede sig for, imod alt sund fornuft, at trodse regnen igen.
"Tror jeg klarer mig, selv om jeg ikke helt kan finde ud af hvad det er jeg har fået."
Hendes blik lå på en rosin, der syntes at være dukket op fra bunden, og nu spinnede i små buer i overfladen.
"Det smager lidt af en blanding af tynd vin og ..."
Hun overvejede et øjeblik, tog en snus fra kanten af kruset og trak så på skuldrene.
"Noget der ikke er tynd vin, mere kan jeg ikke rigtig sige."
Mangel på ord stoppede hende dog ikke fra at tage endnu et sip og give et veltilfreds suk fra sig.
Den smagte ikke af alkohol, men den slags havde snydt hende før, og hvor end godt kvindens kollegaer sov lige nu, så havde hun ikke lyst til at være i deres sko når solen stod op.
"Kunne dog være jeg skulle sikre mig en seng før jeg får den tømt, bare for at være sikker"

Hedwig foretrak en mine, da hun nævnte at hun ikke helt vidste hvad hun havde fået. Det var aldrig noget godt, og Hedwig kunne ikke lade vær med at skæve op mod bardisken, hvor der stadig blev langet rigeligt med alkohol over. Selvfølgelig var det ikke deres skyld at Danielle aldrig rigtig havde specificeret hvad hun ville have, eller spurgt om hvad hun havde fået.

"Det lyder som en mysteriedrik.. jeg kan desværre ikke hjælpe så meget. Jeg plejer at holde mig til øl når det endelig er," indrømmede hun. Måske fordi det betød hun kunne drikke længere end hun gik helt ud? Hun var ikke helt sikker, selvom efter de første par store glas, så var hun nok ikke ligeså kræsen omkring hvad hun skulle have at drikke.

"God ide. Så skal nogen i hvert fald nok få dig derop, hvis du falder i," sagde hun. For Hedwig var ret sikker på at det var noget af deres alkohol. De fleste der kom her ville jo have alkohol, så det var hvad de serverede for næsten alle. Bortset fra hende. Hun var blevet banlyst fra det herinde.

Danielle gav et beslutsomt nik. Hun ville få sig et værelse, blive her natten over og så snart solen stod op tage afsted med pakken. Hun var tidligt på den allerede, så ingen ville klage over hun holdt sig ude af regnen et par ekstra timer.
Inden hun rejste sig greb hun dog krusset en sidste gang, tog et drag og lod et veltilfreds suk glide mellem læberne. Hun gav et nik til Hedwig inden hun skubbede sig fra stolen med et lang udånding.

Som hun skubbede lod hun sin vægt glide bort, så hun nærmest svævede op fra stolen og ud på gulvet, hvor hun landede med en skarp indånding, som hendes vægt igen greb fat. Desværre havde hun fejlvurderet mængden af alkohol og derigennem misplaceret den nødvendige vægt, så gulvet gav en aggresiv knagen fra sig, som et par hundrede kilo pludselig landede på en fod efterfulgt af den resterende vægt fra den anden. Bordet gav et lille hop fra sig og stolen truede med at vælte bagover samtidig med at Danielle vaklede et skridt til siden, som hendes vægt genfandt sin naturlige balance.

Hun kiggede et øjeblik forskrækket på Hedwig inden hun skyndte sig op til baren uden at anden lyd fra sig end et par halve lyde der kunne fortolkes et sted mellem ' undskyld ' og ' ups'sa '.
Det tog et par minutter at få aftalt prisen for en seng. Hun måtte dele værelse med et par andre, der var på besøg i byen, men prisen var ikke værst og med lidt forhandling frem og tilbage, fik hun aftalt morgenmad ind i prisen. Som det sidste før hun gik tilbage til bordet købte hun et par æbler.

Hedwig så lidt bekymret på Danielle som hun forsøgte at navigere sig op til baren. Den store kvinde havde næsten også instinktivt smidt sig fremad, for at prøve at stabilisere Danielle, men havde stoppet i sidste øjeblik, som hun virkede til at få det til at virke.
Stakkels lille unge, der tydeligvis havde fået mere at drikke end nødvendigt. Derfor kunne Hedwig heller ikke lade vær med at holde et ekstra øje som hun gik derop. En ting var hvis hun faldt, men det var heller ikke uhørt at visse typer godt kunne lide at udnytte fulde folk på den ene eller anden måde, hvis de kunne slippe af med. Det var selvfølgelig væsentlig sværere når der var byvagter på kroen. Også selvom måske kun en af dem var ædru på nuværende punkt.

”Er du okay?” spurgte hun bekymret da Danielle endelig var tilbage på bordet. ”Du ser ud til at have fået lidt for meget allerede,” pointerede hun. Hvis det gik alt for vildt til sig, så kunne hun jo bare tage Danielle op til sit værelse, men de fleste foretrak værdigheden af selv at kunne bevæge sig derop.

Danielle undgik meget specifikt at anvende sin evne igen. Hun var vant til at bruge den med præcision og en uventet forskel på et par hundrede kilo kunne hurtigt give flere problemer end hun havde lyst til at døje med, for ikke at tale om hvor ubehageligt det var at være vægtløs samtidig med at hovedet snurrede.
"Kan i hvert fald mærke mere end jeg troede"
Hun satte et æble foran Hedwig inden hun satte sig tilrette på stolen.
"Det her er den sidste i aften for mit vedkommende."

Med en lille kniv begyndte Danielle at skære sit æble ud i små både og sætte foran sig i en række. For enden satte hun kernehuset for sig selv og satte kniven tilbage i bæltet.
"Et æble og resten af mit krus, så smutter jeg til køjs, har stadig en del at nå i morgen."
Med disse ord tog hun den første 'båd' og skyllede efter med et tår fra krusset.

I det mindste så det ud som at Danielle var blevet opmærksom på at hun havde fået lidt for meget indenbords, hvilket da var bedre end hvad de fleste andre gjorde. De drak bare indtil de ikke huskede noget.
”Det er også en meget fornuftig beslutning. Mine kollegaer kunne godt lære lidt af det,” sagde hun med et lille smil på læben.

Hun kiggede ned på æblet som Danielle havde købt og stillet foran hende, før hun trak på skuldrene og rakte ud efter det og tog en ordentlig bid af det. Hun havde ikke noget med en kniv.
”Kunne også være at det også er ved at være tid til at jeg slæber nogen af de her drukkenbolte hjem,” sagde hun mellem bidderne af æblet.

"Jeg tvivler på det hverken er første eller sidste gang de drikker sig i gulvet, så spørgsmålet er om de har fundet en grund vi har overset. Enten det eller at de bare ikke tager ved lære af konsekvenserne."
Daniella trak på skuldrene og puttede endnu en æblebåd i munden. Frugten var ikke så saftig som hun havde håbet, men det stod godt til smagen af nødder og bær fra alkoholen.
"I nat bliver dog ikke aftenen jeg tester den tanke."
En sidste slurk tømte hendes krus og alt hun sad tilbage med var de sidste æblebåde.

"Måske det er deres eneste chance for at blive lagt i seng af en kvinde," sagde hun grinende. Den kunne opfattes på flere måder, men for Hedwig tænkte hun blot på at de unge mænd nok bare savnede at have en mor der pylrede om dem. Selvom hvis man spurgte dem, så kunne man nok nemt fornemme at Hedwig måske havde en tendens til at pylre for meget om dem.

Hedwig tog endnu en stor bid af æblet, gennem kernehuset og det hele, ligeglad med den del af æblet nogen mente skulle undgås.
"Hvis du kommer ned til byvagtskontoret i morgen, så kan du jo udspørge idioterne," tilbød Hedwig. Dem som faktisk skulle arbejde.
"Men så vil jeg begynde at byde godnat for i aften," tilføjede hun og tog resten af æblet i munden og tyggede det færdigt, inden hun slog resten af sin saft tilbage og rejste sig fra bordet. 


//EDIT: 8-6-2020, jeg lukker den her grundet inaktivitet