Valtor gjorde intet for at sænke tempoet, tværtimod. Han gav den alt, hvad han kunne. Drengens stramme hul var rart, og han havde ikke i sinde at holde sig tilbage. Hans støn var øredøvende, og han borede neglene ned i drengens hun hårdere end nogensinde, mens han fortsat pressede ham ned over sig af fuld kraft, hver gang han stødte op i ham.

Da Valtor nåede sit klimaks, trængte han igen så langt som muligt op i drengen, men denne gang sank han halvt ind over ham. Han var vampyr, og han trak derfor ikke vejret, så almindelig træthed var ikke et problem for ham. Til gengæld skulle hans muskler stadig have lov at hvile, og han havde presset sig selv lidt for meget denne nat. Han fjernede sig derfor fra sengen efter, han trak sig ud. Han rodede lidt i sine bukser, indtil han fandt et par krystaller frem, som han kastede, så de landede på brystet af drengen. "Tak for knaldet" sagde han hånligt, inden han rettede sig mod døren. Han stak hovedet ud og kaldte nogle navne. Der gik et par minutter, inden tre mandlige halvdyr trådte ind på værelset; en halvløve, en halvbjørn og en halvulv. Valtor sendte dem alle tre et smil. "Han er jeres. Giv ham en ordentlig behandling" sagde han, hvortil alle tre slaver nikkede. De havde forstået hentydningen fra Valtor, og han forlod rummet.

De tre halvdyr ville på skift tage drengen i ca. en halv dags tid. Derefter ville han have tid til at hvile lidt, inden Valtor havde tænkt sig at vende tilbage.

Aldrig var han blevet misbrugt på denne måde før. Han vidste slet ikke hvad han skulle tænke, han kendte jo ikke engang ordet voldtægt. Han vidste bare at han var blevet misbrugt på det groveste. Valtor gjorde sig færdig om end at James stadig var smerte plaget kunne det spores i hans ansigt. Han ville bare gerne væk. Rejse langt væk, sætte sit knæ på plads og så forlade stedet, men det kunne han ikke.
Som det kolde metal ramte hans brystkasse anede han ikke hvad han skulle stille op eller kigge hen. Var det sådan det var blevet for hans liv? Blive misbrugt og så tage krystaller for det? Han kunne græde lige nu, men han gjorde det ikke, han ville ikke vise svaghed om end tårerne kunne spores i hans øjne.

Da Valtor kaldte på nogen kiggede James væk, han ville ikke vide hvad der skete, ej vill han kigge på dem heller. Kneblen i munden gjorde ondt og han havde ondt så mange andre steder på hans krop. Da Valtor gik og disse halvdyr hoppede op i sengen til ham vendte han blikket for at kigge på dem. Han rystede voldsomt på hovedet. *Ikke det, alt andet ens det. Nej slip mig lad mig være. Stop så!* tænkte han som havdyrene begyndte at rage på ham. Inden han overhovedet fik tænkt sig om var der en ny der trængte op i ham og udnyttede ham på det groveste. Kneblen blev fjernet fra munden og han nåede lige at skrige inden et lem blev erstattet i stedet for kneblen. Uden at tænke over det tog en halvdyrene fat i ham og løftede ham op for at ligge sig inde under ham. Uden af tage hensyn til noget som helst blev der jaget et lem op i ham. Halvdyrt der før havde været inde i ham starte sig parat og med et stak han også sit lem oppe i James. Han havde nu to voldsomme halvdyr inde i sig og han kunne bestemt ikke lide det.
I ren smerte var James dejset om og han besvimede.

Efter hvad der virkede som lang tid vågnede han og opdaget at han var alene, mørket havde sat sit indtog igen, og han havde klaret dagen. Blodet fra rifterne på brystet, sværdets æg der var blevet presset ned i hans Balle og det lang snitsår ned over ryggen var stoppet med at bløde.
Han lå på siden og kiggede ud af et vindue. Aldrig havde han haft så mange smerter som han havde nu. Han satte sig op og kiggede ned på stoffet i sengen, set bar indsmurt i blod efter hans mange sår. Han følte sig svimmel, men han satte sig op og kiggede på sit hævede knæ. Selvom hans hænder stadig var bundet sammen tog han fat i knæet og ryggene hårdere til det end han normalt ville gøre. Han stak i et hyl da knæet kom på plads. Han ville ikke kunne gå ordentligt på det i flere dage. Det var voldsomt hævet og det skulle have ro, men det ville det ikke få hvis han skulle væk her fra. Tårerne strømmede ned af hans kinder. Det var første gang at det havde gjort så ondt at sætte noget på plads igen. Krystallerne lå spredt ud uheld sengen efter at halvdyrene havde misbrugt ham lige så meget som Valtor havde gjort, hvis ikke mere.han anede det faktisk ikke.
Halt udmattet lagde han sig ned på siden med ryggen ud imod døren, han lå og stirrede ud af vinduet og håbede på han snart kunne komme væk herfra. Tårerne var stoppet, men hans kinder var våde. Han havde smerter over hele kroppen, for slet ikke at tale omhandler tøv der var blevet udnyttet... ja han anede jo ikke engang hvor mange gange.

Valtor nåede kun at høre et skrig, der blev kvalt fra drengen. Ellers var det kun halvdyrenes lavmælte brummen, han kunne høre fra sit soveværelse, som han gjorde klar til at lægge sig i dvale. Normalt var det ikke noget han gjorde, men han havde fået presset sig selv lidt for meget i nattens løb, så nu var han nødt til det. Han kunne altid gøre mere ved drengen senere.

Da han vågnede, gik han derfor op til det andet værelse igen og åbnede stille døren, så han kunne overraske drengen, der lå på siden med ryggen til. Perfekt. Bare tanken om at tage ham igen, havde allerede tændt Valtor på vej derop, og han havde ikke tænkt sig at spilde tiden. Han var lidt ligeglad nu med, om drengens sår var lukkede igen, han ville blot føle nydelsen. Han havde dog ikke tænkt sig at lade drengen vende sig om på ryggen, så han greb med det samme fat om drengens hofter, så han ikke kunne dreje sig, inden han lagde sig på siden bag ham. Endnu en gang trængte han sig dybt op i drengen. Halvdyrenes behandling havde efterladt ham lidt mere slap, men det gjorde egentlig ikke noget. Det betød bare, at han havde fået den behandling, han fortjente. Som Valtor begyndte at bevæge sig i voldsomme stød, bed han sig endnu engang fast i drengens hals og begyndte at drikke, mens han stønnede mod hans hud. Snart borede han igen neglene ned i drengens hofter, mens han bevægede sig så voldsomt, at han ikke længere kunne drikke fra ham og derfor måtte slippe med tænderne. Det gjorde ham egentlig heller ikke noget, at kneblen var blevet fjernet. Så kunne han høre ham skrige.

James lå fast og kiggede ud af vinduet, solens stråler var for længst væk, han elskede jo solop og nedgange men det var ikke der hans fokus var lige nu. Selvom han var helt brugt og havde smerter over det hele var han ikke klar til at gå. Han manglede noget i sit liv, og Valtor havde ikke udfyldt det, måske hvis Valtor havde været blidere? Så kunne det da være en ny Marad? Men nej det lå for langt væk, han var trods alt blevet udnyttet og misbrugt. Der var kastet krystaller til ham. Hvad skulle han dog gøre ved sig selv?
Valtor var dukket op i værelset og ikke engang lyden af døren havde han hørt gået op. Det var først da sengen rørte på sig og et par hænder greb om hans hofte at han blev nervøs. ”Marad?” kom det stille fra ham men blev hurtigt overrasket over at noget blev stukket op i ham. En smerte spredte sig i kroppen på ham igen. ”Nej ikke mere.. jeg kan ikke...” dog kom der stønnen fra ham som tegn på nydelse. Det var ikke Marad, det var Valtor, eller hvad være var det kunne være et halvdyr. Dog fandt et par tænder hans nakke og blev boret ned i ham. Det var helt klart Valtor, eller en eller anden vampyr. Hvorfor kunne de ikke bare lade ham være i fred og lade ham gå? ”stop... stop....STOP?!” kom der fra ham blandt stønnene. Det sidste stop blev sagt så højt og i en så høj en tone at ruden revnede. Så havde hans audiokinise alligevel ikke forladt ham. Han tog sig ikke engang af neglene der blev endnu engang boret ned i ham. De eneste tankerne gik på var at komme væk, men Valtor var vel langt fra færdig med ham.

Valtor overvejede et øjeblik, hvorfor knægten nævnte Marads navn. Han virkede da ikke som typen, der havde en fast partner. Med en hovedrysten slog han tanken ud igen.

Valtor ignorerede bønnerne og fortsatte ufortrødent. Om noget forsøgte han at sætte farten yderligere op. Da drengens skrig så fik den ene rude til at revne, stoppede han dog for at kneble ham igen. Drengen kunne ikke skade ham herfra, men han havde ikke lyst til at skulle erstatte alle vinduerne.

Som Valtor kom tættere og tættere på sit klimaks, gjorde han endnu mere for at sætte farten op, indtil han tryggede sig helt op i drengen for endnu en gang at tømme sig i ham. Han trak sig ikke ud, men han bed sig igen fast i drengens hals og begyndte ivrigt at drikke.

//Vil starte på en frisk, men vi kan altid tage et nyt//