v0idwitch 04.05.2019 15:59
Asad havde ikke bare pisset, han havde også søgt lidt tilflugt. I hans brystkasse hamrede hans hjerte af sted, imens han forestillede sig, hvor nemt det ville være at elske Atlas. Hvor nemt det ville være, bare at bukke under, og hygge sig med ham, så længe han gad ham. Men med lysten til bare at falde for ham, kom også frygten for at blive forladt igen, og Asad kunne ikke klare nogle af delene når han var ædru, meget mindre når han var påvirket.
Han plaskede lidt vand i hovedet og tog nogle dybe indåndinger, inden han gik tilbage mod Atlas.
Han nåede ikke engang halvvejs, før han fik øje på ham - og på den fyr, der var sammen med ham. De dansede ikke tæt, men Beccan skulle slet ikke i nærheden af Atlas. Han skulle slet ikke snakke med eller se på ham, meget mindre danse med ham eller
røre ved ham.
Asad flåede sig vej igennem de andre gæster og hen til sin ven og ekskæreste. Beccan nåede lige at få øje på ham, og fyren vovede at give ham et smil, som om han var glad for at se ham, inden Asads knytnæve hamrede ind i Beccans ansigt.
Asad havde ikke noget at sige. Han havde ingen ord at råbe af Beccan, ingen trusler at komme med. I stedet greb han fat om Beccans trøje, allerede inden han nåede at reagere på det første slag, så han kunne holde ham på plads, imens han lod flere slag regne ned over ham. Det tog ikke mere end et øjeblik, før Asads ringe var blodige, men det fik ham ikke til at stoppe. Han kunne sagtens stoppe, hvis han ville - han var ikke helt væk mentalt, tværtimod - men han kunne bare ikke se nogen grund til at stoppe før Beccan havde fået hvad han fortjente.
Krystallandet
.jpg?2025042808)
