Hyde var blevet givet en fin åbning til at indlede et samarbejde eller som minimum fortælle, hvad han ville med Zahinael. Og selv dér formåede han at give et svar, der modsagde sig selv. Han ville vide ingenting fra Zahinael, men han ville vide, hvad han lavede. Sådanne ting var altid mere pålidelige at få fra kilden selv, og Zahinael tog sig selv i at ryste skuffet på hovedet. Måske var denne vampyr slet ikke så interessant, som han lige var blevet forledt til at tro. Blot endnu et bump på vejen.
"Du forstår det ikke, gør du, Morton?" Zahinael lænede sig pludselig frem i stolen, og hans lange overkrop førte ham meget tæt på Hyde. Selv siddende formåede han at tårne sig op og hans holdning var pludselig ændret fra at være afslappet og forhandlende til at være aflukket og på vagt. "Du får ikke bare lov til at rende rundt efter min hale som et eller andet halvdyr. Du burde være glad for, at jeg opdagede dine myrer så tidligt, og ikke kvaste alt for mange af dem, inden jeg fandt frem til dig."
Rødvinensglasset blev stillet fra sig med kun en bundslat tilbage, og dæmonen rejste sig. Han havde ingen tydelig dæmoniske træk, så sætningen om hans hale virkede mere metaforisk, end den egentlig var. Selvom den for længst var blevet flået af, kunne Zahinael stadig mindes de dage, hvor han havde været en af de prægtigste eksemplarer på renblodede dæmoner i Kzar Mora. 
"Hvis du ikke vil mig noget, så lad være med at gå i vejen. For mig at se kunne du spare mig noget tid på information, du allerede har opstøvet, men du kunne lige så vel spilde tiden med inkompetence," han havde ikke taget skridt i retning af døren endnu, men hvis ikke vampyren havde noget at byde på, var der ingen grund til at blive hængende mere. "Du har ingen grund givet mig til at tro på din dygtighed, som du har talt i cirkler det sidste stykke tid. Enten kommer du til sagen, eller også er samtalen forbi, og du dropper dit foretagende med at observere, hvad jeg laver."

Hyde hævede langsomt et øjenbryn, mens dæmonen pustede sig mere og mere op. Hyde havde intet behov for at lade nogen vide, hvor dygtig han var og han havde intet behov for at give Zahinael oplysninger. Hyde gav faktisk aldrig nogen oplysninger, uden at det kunne betale sig for ham. Det var blevet en leveregel og et mantra og han holdt altid kortene tæt ind til kroppen. At Zahinael ikke kunne forstå dét, talte sine tydelige ord om, at han var ung i embedet.

Derfor trak han da også bare på skuldrene, da dæmonen var færdig med sin tirade og rejste sig selv op. "Jamen, så vil jeg komme tilbage til mine forretninger. Tak for besøget, Spionmester." Han skjulte sin sarkasme på indersiden og lod den ikke komme til udtryk i rummet. Zahinael havde forlangt et møde og det havde han fået. Nu kunne de sikkert gå tilbage til at ignorere hinanden. Og Hyde måtte indskærpe en eventuel fremtidig spion om at være mere forsigtig.

Zahinael fnøs. Magen til arrogance. Hyde ville med sikkerhed sende flere af sine folk efter ham, og Zahinael et et let skjult grumt smil på læben ved tanken om, hvad han ville gøre ved dem. De ville ikke komme tilbage til Hyde, og det ville tage tid mellem hver spion at opdage, at de var helt væk. Måske kunne han endda hyre et par af dem. 

Der var ingen grund til at gå i direkte konflikt med sådan en som Hyde. Men Zahinael ville ikke tolere at manden spionerede på ham. Især ikke efter denne advarsel. 
"Farvel, Hyde," svarede Zahinael høfligt, mens han åbnede døren. 
Han gad ikke spilde mere tid på hverken høflig samtale eller trusler. Hvad Hydes spioner ville rapportere tilbage med fra nu af, ville alligevel være nøje tilrettelagt af Zahinael og hans folk. Uden et ord mere, forlod spionmesteren huset.

//Out //

Hyde stod tilbage og så efter dæmonen, da denne gik. Han rystede på hovedet og himlede let med øjnene. Hvad i alverden skulle dette møde i det hele taget til for, hvis han ikke ville ham noget? Han sukkede let og kaldte på pigen, som havde afleveret deres drikkevarer. Han var i humør til mere friskt blod lige nu.