Nael indtog enhver lille skælven som var det hans første måltid i dagevis. Hans øjne spilede sig en smule ud, og et tilfreds smil dominerede hans ansigt. Sjældent havde han oplevet så tydelige reaktioner på så let en berøring. Han pressede sig ned mod Killians krop for at få hvert et sanseindtryk med, og der burde ikke være nogen tvivl for Killian om, at Nael var mindst lige så tændt af situationen, som han var, omend det nok var en lidt anden grund.

"Det var en speciel ting, kun til dig," hviskede Nael i Killians øre og bed lidt mindre hårdt i hans øreflip. "Jeg vil give dig mange flere skønne følelser, Killian... Men du er ikke helt klar til det endnu."
Et suk undslap Naels læber, og han lod sin hånd glide ned langs siden af Killians ansigt, hvor tommelfingeren skilte hans læber og legende pressede mod hans mundvig. Den anden hånd blev mere insisterende mellem Killians ben, så det på ingen måde kunne ignoreres. 

Små støn blev ved med at komme fra Killian, bevægelserne mellem hans ben sendte varme stødt op igennem hans mave, og selvom han var lidt mistroisk overfor det, Nael havde gjort mod ham, var han allerede ved at glide tilbage i nydelsen. Så slemt havde det jo heller ikke været, bare let sviende smerte, der ikke havde varet alt for længe, det kunne han godt holde til. Hvis det var, hvad der tændte den anden mand, så var han helt med på den. Og det føltes sådan, da han pressede sig ned i mod ham. Åh, hvor ville Killian gerne ned i hans bukser og se, hvad der gemte sig der. Men lige nu var Naels greb om ham for invaliderende, han kunne ikke andet end at vride sig lidt, stønne og tage i mod.

"I-ikke klar?" Spørgsmålet i hans stemme var tydeligt - hvordan var han ikke klar til flere dejlige følelser? At de dejlige følelser var smerte, vidste han ikke, regnede han ikke med. Ikke som Nael havde i tankerne, i hvert fald.
Naels mere intensive behandling af ham, fik ham til at stønne lidt højere og han skubbede sig op i mod ham og lagde hovedet tilbage, mens han også nød følelsen af fingrene mod sit ansigt. Han drejede hovedet lidt og tog Naels tommelfinger ind i munden, hvor han, med et forførende blik mod hans ansigt, skubbede den ind og trak den ud igen ved at bevæge hovedet, mens han suttede på den. Hentydningen burde være tydelig, han havde noget helt andet end hans tommelfinger i tankerne.

Killian blev mere og mere hungrende for hver lille ting Nael gjorde ved ham, og et par dybe brummende suk undslap hans strube, som Killians mund arbejdede. Den skulle vist sættes til at arbejde et andet sted, den mund. 
Pludseligt vendte Nael op og ned på situationen.  Med sin ene arm stadigt støttende på sengen, trak han sin anden til sig, gravede den ned under Killians lænd, og hev ham rundt, så Nael endte nederst. Han smed den ene pude ud over sengekanten, så han kunne ligge mere fladt, og tog så begge hænder op på Killians hofter, ikke hårdt, mere støttende og kærtegnende. Han nød hvordan Killians bukser var blevet hevet næsten halvt ned om hoften på ham i svinget, og mødte hans blik.

"Vis mig, hvad du kan," sagde han, næsten kommanderende. "Du kommer næppe til at kunne tilfredsstille mig helt, men jeg vil lade dig gøre et forsøg."

Pludseligt tog manden ved Killian og hev ham rundt, så han pludseligt var øverst. Han kæmpede ikke i mod, men lod Nael gøre, som han ville. Et kort udtryk af fornærmelse gled over hans ansigt, da manden under ham sagde, at han nok ikke kunne tilfredsstille ham fuldt ud. Han vidste tydeligvis ikke, hvem han havde med at gøre. Han skulle vise ham, skulle han. Tanken fik et smil frem på hans ansigt, et smil fyldt med frækhed. 

Først rettede han sig op, så han sad ret op og ned på ham. Derefter strakte han sine arme over hovedet, næsten legende, inden han sænkede dem og begyndte at åbne for Naels skjorte. Han skubbede sig lidt bagud, inden han lænede sig ned og kyssede hvert stykke bart hud, der blev blotlagt for hver knap. Det fik ham langsomt ned over Naels bryst og mave, indtil han endte ved buksekanten. Med et kort blik mod mandens ansigt, åbnede han bukserne. Hvilket syn. Killian nød det for et kort øjeblik inden han fortsatte sig kysseri. Først uden at røre det, han var dernede efter, men til sidst fandt hans læber frem til målet. Og snart ville Nael mærke, hvor øvet Killian var. Han havde øvelsen og han ville give Nael alt det, han havde, bare for at bevise for ham, at han kunne tage ham hele vejen.

For første gang i mange år blev Zahinael overrasket. Drengen vidste faktisk, hvad han lavede! Han lod Killian arbejde, og tog hænderne om bag nakken i en afslappet position med et let hævet øjenbryn. 
Det var længe siden han havde haft tiden til at nyde selskab i den her stil, og han havde nok egentlig troet at Killian ville vise sig bare at ende som et engangslegetøj, der ville bukke under for et par bobler og blive båret bevidstløs hen til en kro af nogen af Zahinaels folk, når han var færdig med ham. 
Men et var at han havde givet udtryk for faktisk at være interesseret i Nael, noget andet var at han var så entusiastisk omkring det. Det gav en spænding, en trang til at holde på ham, og et sært behov for at Killian ikke bare skulle smides væk efter brug. Det var sjældent folk gav Nael den lyst, og det var en rigtig god ting for Killian.

Naels læber skiltes for et let suk, da Killian fortsatte sine kys under bukserne, og Nael blev kun endnu mere dunkende og klar på legen af det. Det holdt ikke længe at have hænderne bag nakken, og han tog den ene hånd ned til Killians krøller igen. Der var bare noget ved de krøller... Som om de kunne sno sig om ens fingre i uendelige løkker. 
"Mmhn," sagde han behaget som tegn på at Killian havde gang i noget, der måske kunne få ham til at ændre mening om aftenens udfald.

Killian havde ingen anelse om, hvad Nael tænkte på, hvilket nok var meget godt. Han var i stedet optaget af at gøre det så godt som sin nye ven som overhovedet muligt og han brugte hvert eneste trick, han havde i bogen. Alt hvad han havde lært siden sit første blæs som 13-årig, ting han havde lært på både gode og dårlige måder. Nael skulle have det hele, mærke det bedste, forstå hvor meget Killian gerne ville ham. 

Killian vidste ikke noget om Naels planer om at de skulle ses igen, at det skulle være noget, der varede ved. Killian selv gjorde sjældent i den slags. Jo, han gjorde gentagelser, han havde da faste personer, der kom til ham en gang i mellem for at få lettet trykket, men alle var enige om, at det også kun var det. Killian gjorde ikke i andet, ville ikke andet. Og derfor gjorde han det heller ikke i faste forhold, for han ville ikke lade sig selv få følelser for nogen. Det ville aldrig gå godt.

Men alt det, var slet ikke i hans tanker lige nu. Lige nu koncentrerede han sig om det, der var lige foran ham, en lækker mand, der skulle forkæles til han blev så udmattet, at han faldt i søvn med Killian i sin favn. 

Nael lod sig nyde hver berøring. Killian var dygtig, og med hånden begravet i håret på ham, skiftevis strammede han til og slappede af som tegn på, hvornår han blev ekstra opstemt, mens han mund var lidt for beskæftiget med en tungere vejrtrækning.

Det var ikke svært at lure Naels signaler, og det var heller ikke svært at få hans krop til at sitre. Selvom han modtog, følte han sig stadig i fuld kontrol over situationen. Som nydelsen tog til, blev hans greb i Killians hår fastere, og han hjalp stødende til med både hofterne og hånden, der pressede Killians mund lidt dybere hver gang. 
Hans anden hånd havde også forladt nakken, og havde i stedet taget fat om en af Killians hænder, som han flettede sine fingre rimelig aggressivt ind i.

Killian kom med små lyde af nydelse, noget der intensiveredes hver gang Nael tog bedre ved i hans hår. Killian elskede fornemmelsen af fingre i sit hår og han havde ikke noget i mod, at der blev rykket i det. Af en eller anden årsag kaldte hans bløde krøller åbenbart på at blevet revet i, og han tændte på det, så det var jo bare helt perfekt.
At Nael begyndte at hjælpe til, gjorde ham heller ikke noget, det var ikke så hårdt, at det blev ubehageligt. Killian kunne tage det, lod ham skubbe sig ind, så Killians næse blev begravet i behåringen.

Han gav hans fingre et klem, men holdt stadig fokus på sin mund og hvordan han brugte den. Han ville gøre alt for at tilfredsstille denne mand, Der var noget over ham, der lokkede Killian, fik ham til at ville gøre sit bedste. Det ville han nu altid men denne gang føltes det lidt som noget andet. Måske fordi manden havde gjort udtryk for, at Killian ikke kunne, hvilket Killian ville modbevise overfor ham. Så han gjorde sit bedste.

Killian var dygtig, og Nael lod sig rive lidt mere med. Hårdere bevægelser, dybere stød. Der gik ikke længe, før han nærmede sig et klimaks og hans brummende støn gav tegnene til Killian, som han sprøjtede ind i hans mund. Det var en anden form for indtagelse af en person, og Nael nød den, selvom det ikke lige handlede om smerte, og det var hans foretrukne leg.

"Ikke dårligt, Killian," sagde Nael stakåndet, stadig med hånden begravet i hans hår, men nu mere blid i sin berøring. "Det har du vist en del øvelse i, hmm?"
Den anden hånd slap Killians og vandrede hen til hans kinder og hage, hvor et par fingre mærkede langs kædelinjen. Åh hvad han ikke havde lyst til at gøre ved ham... Men det ville næppe falde i den unge mands smag.

Killian blev ved med at komme med små lyde, presset ud igennem næsen, som Nael fyldte hele hans mund. Det blev hele tiden en smule hårdere, men intet Killian havde noget i mod. Det betød bare, at han gjorde det rigtigt og tilfredsstillende.
Meget tilfredsstillende. Han aflæste tegnene og var klar, da Nael nåede sit klimaks og Killian slugte uden brok. Han fortsatte sine bevægelser lidt endnu, men da Nael snakkede til ham, trak han langsomt hovedet op og slap ham, så han kunne rette hovedet op og se på ham med et lidt lusket smil og lidt uskyldigt udtryk.
”Jeg har da prøvet det før.” Han elskede at blive rost og det kunne man nok også se på ham, som han skubbede sig op på siden af Nael for at lægge sig der.

Hans hånd fandt straks frem til Naels maveskind, som han blidt kærtegnede med sin ene hånd, mens han betragtede hans ansigt. At han selv havde været ophidset under det, der lige var sket, var ikke svært at se, siden hans bukser stadig var trukket halvt ned over røven på ham. Men han gjorde ikke noget for at tilfredsstille sig selv, det var ikke så vigtigt. Det var vigtigere at hans partner fik alt det, de ville have. Så nu ville han egentligt bare vide, hvad Nael forventede af ham nu. Og ind til da ville han bare… nusse. Han sænkede hovedet og kyssede Naels hals.

Hver eneste gang, at Naels hud rørte hans, sendte det små elektriske stød igennem ham og han kunne slet ikke få nok. Hans hånd gled over til mandens side og fortsatte sine kærtegn der. Med sine store øjne, så han på Nael, da han lagde sig til rette ved hans side. Smilet burde måske få ham til at tøve, men han så slet ikke faren, han så bare en tilfreds Nael.
Han nikkede hurtigt, da han blev spurgt, om han ikke ville tilfredsstille mere. Det ville han i hvert fald gerne! Han elskede at tilfredsstille!

Han nåede lige at se den gråhvide boble, inden Nael førte den om bag hans hals og han pludseligt kyssede ham. Killian åbnede villigt munden og gengældte kysset, mens han trykkede sig ind til ham. Men splitsekunder senere spredte sig der en let smerte under Naels hånd. Det gav et svagt ryk i Killian i forskrækkelse, men det gjorde ikke mere ondt, end at han sagtens kunne holde til det. Så efter at have tøvet kort, fortsatte han med at sno sin tunge om Naels. Hans hånd gled fra mandens side og så langt ned om hans røv, som han kunne nå. 

Det var efterhånden gået op for Killian, at Nael kunne lide at påføre smerte, men han var ikke bange for ham. Ind til videre havde intet af det gjort rigtigt ondt, han havde prøvet meget værre. Og hvis det var sådan en smule smerte der skulle til, for at gøre Nael tilfreds, kunne Killian sagtens leve med det. Trives med det. Han havde ikke noget i mod en smule smerte. Så han trykkede sig ind i mod ham, gned sit ben op af hans og kærtegnede huden under sine fingre.
Han ville bare gerne tilfredsstille ham.

Stadig med et fast greb om Killians nakke, lænede Nael sig længere henover ham, så han pressede Killians krop ned mod sengen med sin egen. Han kom lidt op på den anden albue, og han fastholdt kysset, mens han formede endnu en kugle mellem sine fingre. 
"Mhn, du gør det så godt, Killian," sagde han hurtigt mellem kys, og slap aldrig Killian land nok tid til at han kunne nå at rykke sig. 
Han kom med små brummende nydelseslyde, og lod hele sin bare overkrop berøre hans. Og midt i omfavnelsen og det intense kys, lod Nael kuglen poppe, så smerten skyllede ned over Killians nakke og ryg, mens Naels hånd fortsatte opad, i håret, hvor den tog hårdere fat, og understregede magtforholdet. 
Smerten var stærkere denne gang, og selvom den trængte hurtigt ind i huden, ville den få en kraftigere reaktion. Følelsen af en krop, der vred sig i smerte under hans, havde altid været noget af det, der tændte Nael mest. Han havde fået sin udløsning denne aften, men han var ikke mæt, ikke tilfreds. Killian havde vredet sig i nydelse. Nu skulle han vride sig i smerte. Var han dygtig nok, ville han komme til også at nyde det.

Følelsen af, at Nael ville have ham, var overvældende og Killian gengældte hans lange, krævende kys. Han protesterede ikke, da Nael lagde sig ind over ham og Killian efterhånden ikke kunne flytte sig nogen steder. Hvorfor skulle han sige noget i mod det? Når han nu godt kunne lide det sådan? I stedet blev hans kinder en smule varme, da manden roste ham. Han elskede ros. Han kunne godt lide at føle sig dygtig, rod havde han altid havde manglet i sin barndom.
Det virkede som om, at Nael var helt desperat efter hans kys og Killian havde lukket øjnene halvt i nydelse. Han opdagede slet ikke, at Nael fremmanede endnu en af de små kugler, ikke før han pressede den mod hans nakke og smerten straks spredte sig fra hans nakke og ned over hans ryg. Han gispede forskrækket, stivnede et øjeblik og prøvede så at trække sig væk fra Nael, hvilket var umuligt som de lå nu. 

På en eller anden måde fik han alligevel skubbet hovedet til siden, så han kunne se forvirret og med et udtryk af smerte op på manden over sig. Han vred sig lidt under ham, for hans ryg brændte af smerte, selvom det allerede var ved at forsvinde igen.
"Nael. Det gjorde ondt," klynkede han og vred sig lidt for at komme væk fra den større mand. Han var stadig hård i mod ham, men lysten var lidt ved at forsvinde fra hans blik. Det havde gjort for ondt og Killian syntes ikke rigtigt, at det var sjov mere.

Nael var ligeglad nu. Killians dirrende, rystende, vridende krop under hans var mere end han kunne holde til. Han måtte bare mærke mere af det.  Med et fast greb, tog han om Killians hage.
"Du gør det godt, Killian, bliv ved med det." Noget faretruende lurede i hans stemme, noget man ikke havde lyst til at gå imod. Noget der tydede på, at det ville ende skidt, hvis man prøvede. 
Killians ansigt blev presset ned til siden, væk fra Naels, og Nael slikkede hans smukke hals fra kravebenet og hele vejen op til øreflippen. Fulgte ørekanten rundt, åndede dybt ind i det imens. 
"Du vil gerne behage mig, Killian."

Den anden hånd søgte ned til Killians bukser, hvor den begyndte at lege med ham. Det var bedst, hvis han forblev hård, og begyndte at forbinde smerten med nydelse. De to ting var slet ikke så fremmede for hinanden, som man skulle tro. Nael lod sig lege lidt med Killian, og først da han var endnu mere hård og glinsende, lod han endnu en kugle trille fra sine fingre og ned på Killians hals, hvor den spredte sin smerte over brystbenet, mens Nael legende slikkede op ad halsen mod øret. 
Han kom med små, brummende lyde imens, og gned sit eget underliv mod hans ben for at vise, at han stadig ønskede Killians krop. Mens smerten stadig var på sit højeste, pressede han sin krop mod Killians, ned mod det bløde underlag, og nød at se puderne puffe op på alle sider af hans spinkle krop. 
Med den ene albue blev Killians arm også trykket ned i det bløde, og Nael oversvømmede den unge mand med hudkontakt i sin berøring. En ny smertekugle blev spredt udover hans overkrop, og følelsen af tusindvis af trykkende hænder brændte ned over huden. Det var som at blive kvalt, men spredt så meget ud over så meget hud, at det trykkede og buldrede mere end tvang luften ud. 
"Mmhn, Killian," brummede han og smagte på hver en stavelse af navnet.

Manden tog ved om hans hage og tvang ham til at se op på sig. Der var noget i hans stemme, der skræmte Killian, og det var tydeligt i hans ansigt og store grønne øjne. Noget han havde mødt mange gange før. Det sagde giv mig, hvad jeg vil have, eller og han havde på den smertefulde måde lært, at det var bedst at føje sig. Han klynkede lidt, men stoppede med at kæmpe i mod. Han lod Nael presse hans ansigt til siden og slikke ham op af halsen, noget der alligevel ikke kunne andet end at sende en gysen ned igennem Killians krop.
"Ja," hviskede han næsten uhørligt. 

Hånden, der søgte ned i mellem hans ben, fik ham til at bide sig i læben. Det var jo i og for sig en dejlig fornemmelse, men det føltes mere som tvang end som lyst. Hans krop reagerede dog som den ville, og hans vejrtrækning blev en smule dybere, som han blev stimuleret. Måske det var det. Måske der ikke kom mere smerte. Måske... men hans svage håb blev snart knust, som smerten spredte sig ned fra hans hals og ned mod hans bryst. Hele hans krop forsøhgte at hæve sig fra sengen, som han spændte op i ryggen og forsøgte at adskille smerten fra nydelsen, men han blev holdt nede af den tunge krop over sig. En svag lyd kom fra ham og hans øjne blev blanke, mens hans hænder lukkede sig om lagnet under dem. Han slappede først af, da smerten var ved at være væk.

Det var ikke svært at gætte, at Nael tændte på at bringe ham smerte, hans underliv var presset mod Killian. Det var svært at vide, hvad han skulle tænke, for hånden i mellem hans ben arbejdede stadig og han gispede let efter vejret. En gispen, der blev noget højere, da endnu en af de små kugler kom i kontakt med hans hud. Det føltes som om, at han blev mast, men han havde alligevel ikke svært ved at trække vejret. Det var meget ubehageligt og han klynkede noget højere. 
"Nael, vær sød..." Det var som om, at sætningen ikke blev færdig, for hans stemme knækkede og hans blik flakkede lidt ned af ham selv og mod Naels ansigt. Det gjorde så ondt, men det gjorde samtidigt godt et andet sted på hans krop og han var helt forvirret. Han havde prøvet smerte og nydelse sammen før, men dette var på en helt anden måde. 

Killians krop spændte, og Nael drog en lang indånding gennem næsen med ansigtet begravet i Killians hals. 
"Jaaah," stønnede han og lukkede øjnene. 
Der var ikke noget bedre end en krop, der gav sig hen til smerten under hans greb. Den følelse af magt, der steg op i ham var overvældende og euforisk, et bedre højdepunkt end noget andet kunne give ham efterhånden. Stadigt arbejdede hans hånd i Killians bukser - han skulle ikke snydes for nydelsen.
"Kan du mærke, hvor meget jeg tænder på dig?" stønnede han og kunne selv mærke, at han var ved at blive hård igen trods det tidligere klimaks. "Det er dig, der gør mig så tændt, Killian."

Nael fortsatte med at omklamre Killians krop. Hans anden hånd - den der ikke stadig legede - gik på opdagelse på hans hud. Kærtegnende, svagt rivende med negle, trykkende, gribende... Sultent.
"Ja, Killian, du er så dygtig, jeg har dig," fortsatte han og poppede en ny kugle på Killians hud. Han ønskede flere reaktioner, mere vriden, flere spændte muskler. "Dine reaktioner... Jeg elsker dine reaktioner... Jeg har så uendeligt meget lyst til dig."

Naels stønnen i mod Killians hals fik det til at rykke lidt i mellem hans ben og hans vidste ikke helt, hvad han skulle tænke eller gøre. Smerten var ubehagelig, tæt på uudholdelig, men alt det andet var dejligt, og Killian var meget forvirret. Nael var over ham og hans krop gned sig i mod hans, gav ham, hvad han hungrede efter. Nærhed. Berøring. Men smerten var der også, og Killian, der ikke havde noget i mod en smule smerte, syntes egentligt, at den var for meget. Det gjorde mere ondt end at blive slået lidt på, og det var værre end en hånd om halsen. 

Men Nael begyndte at snakke. Og Killian lyttede, mens han bed sig i læben. Ved spørgsmålet nikkede han svagt. Jo han kunne godt mærke, at Nael var ved at blive hård igen. Han kunne høre ham stønne og trække vejret tungt. Han måtte kunne lide ham. Killian måtte gøre noget rigtigt. Og den velkendte følelse kom frem i ham, følelsen af at han var god nok. Endnu en følelse han hungrede efter. At blive værdset og at han kunne gøre noget godt. 

Et svagt støn kom fra ham, som Naels hånd gik på opdagelse, hvilket var noget der fik ham til at vride sig lidt i nydelse. Måske var det ikke så slemt. Måske det var smerten værd. Han kunne i hvert fald mærke, at han nærmede sig sit klimaks på grund af berøringerne, hånden mellem hans ben og vægten af manden oven på sig. Måske... Han nåede ikke at tænke videre, før endnu en kugle sprang på hans hud. Hele hans krop prøvede at trække sig sammen og han klynkede igen. Det gjorde så ondt. Det var ikke behageligt. Men lige som smerten var værst, kom der et forskrækket, halvkvalt støn fra ham. Han kom. Nydelsen skyllede ind over ham og blandede sig med smerten og han vidste slet ikke, hvordan han skulle reagere. Han løftede hovedet og hvilede panden mod Naels skulder, mens han stønnede igen og havde taget fat om hans overarm, som han borede neglene ned i. Det hele føltes så intens og han lukkede øjnene uden mulighed for at gøre andet end hvad hans krop sagde. At spænde op og stønne dæmpet, mens han knugede om Naels overarm.

Nael blev ved med at snakke og holdt først pause, da Killian kom. Her stønnede han blot opmuntrende ind i hans øre, og hans krops bevægelser viste, at han nød rystelserne i hans krop lige så meget, som Killian blev oversvømmet med sanseindtryk. Øvet blev Nael ved med at holde om Killian og trak hans klimaks ud , så det først stoppede, da den sidste smertekugle var fuldt opløst, og de to fornemmelser kunne fordufte sammen. 
"Du er det bedste, der er sket for mig længe, Killian, det skal du vide," hviskede han stakåndet til Killian og lod så sin vægt tage lidt af. 

Han lagde sig mere ned ved siden af Killian, dog stadig halvt hævet på den ene arm, og med benene flettet ind i Killians. Hans frie hånd gav de sidste kærtegn, og fulgte så kærtegnende striben af hår op til navlen. Han kærtegnede maven, siden, brystkassen, halsen, alle de steder smerten havde ramt. Sanseindtrykket af smerten skulle blandes med det blide, det rare, og hans nussen dækkede hele Killians krop. 
"Jeg er glad for jeg mødte dig i aften, Killian," sagde han stille og lød faktisk mæt og tilfreds nu. "Du har alene gjort min aften værd at huske."

Det var en sær sammenblanding mellem smerte og nydelse og Killian kunne mærke, hvor forvirret han var. Men der var ikke noget, han kunne gøre ved det, ikke før nydelsen og smerten i sameksistens begyndte at forsvinde. Han gispede tungt efter vejret og gled langsomt helt ned at ligge igen. Hans blik gled til Naels ansigt, da han sagde, at han var det bedste der var sket for ham længe. Var han? Man kunne spørgsmålet i hans ansigt sammen med forvirringen. Der var ikke noget definitivt svar på mandens ansigt og Killian måtte tage hans ord, som de var. 

En gysen gik igennem ham, da Nael lod fingrene glide op til hans navle. Hans øjne gled svagt i, da hånden fortsatte med at kærtegne hans hud alle de steder, hvor det havde gjort ondt. Det føltes godt og Killian bed sig i læben, inden han åbnede øjnene og så på Naels ansigt igen, da han begyndte at snakke til ham. Hans kinder blev svagt varme ved rosen og han pillede lidt ved Naels bryst. Han havde jo slet ikke rigtigt godt noget endnu. Han kunne gøre det meget bedre. Med en hungrende lyst til at gøre Nael mere glad, gled hans hånd fra hans bryst ned over hans mave og ned i mellem hans ben. Der var noget, Killian ikke havde gjort for ham endnu. 

Uden et ord, for han var stadig forvirret, begyndte han at kærtegne ham for at få ham så hård som muligt, inden han gjorde sig fri af hans ben, fik skubbet sine bukser af og derefter skubbede sit ene ben ind over ham, så han kom til at sidde overskævs på ham. Hans blik fandt frem til Naels og et smil kom frem om hans læber. Med en hånd guidede han ham. Selvom Killian ikke var forberedt på nogen måde, begyndte han at presse sig ned over ham. Han behøvede ikke at være forberedt, selvom det var mere behageligt, han havde prøvet det så mange gange før, at han vidste præcis, hvordan det skulle gøres.
Snart begyndte han at bevæge sig og en svag lyd kom fra ham. Og det varede ikke længe, inden hans baller stødte mod Naels ben.