De orange øjne lyste mere og mere op, for hver gang hun var enig i hvad han sagde, for det betød at han kom tættere og tættere på den nydelse, han så ofte søgte og næsten altid følte en alt for stor mangel på. Det var aldrig nok, lige meget hvor meget han fik, lige meget hvor meget andre gav, så ville han hele tiden have mere. Det havde ikke været hans plan at lade det gå ud over Daphnie, hans eneste plan havde reelt været at gå hjem, men hun var så pletfri, så uskyldig som noget kunne være. Ikke en type han rendte ind i ret tit. Det var også nu, som de stod så tæt, at han begyndte at kunne mærke varmen overtage i hele kroppen. Hans vejrtrækning var blevet dybere, så han kunne føle at han kunne holde varmen ud. Måske han alligevel havde det lidt ekstra varmt, grundet alt det sukker han havde indtaget i løbet af dagen. Det var muligvis også derfor hans puls var steget lidt. Eller også var han bare lidt mere opstemt, end han ville indrømme, hvilket han heller ikke ligefrem kunne skjule, nu når han stod så tæt op ad hende.

Jaris ventede spændt på om hans bedende ord ville virke og efter hendes svar, skulle han lige til at sige, at hun kun skulle gøre det, hvis hun ville. Men han nåede det ikke, før han mærkede hendes læber mod sine, i et forsigtigt kys der blev gengældt lige så forsigtigt som det blev givet. Kysset, hånden i hans nakke der havde fat i hans hår, hans hånd der havde et fast greb om hendes balle, det var alt sammen med til at sløre hans fokus og han måtte lukke øjnene i nydelse. Han forsøgte at holde det tilbage, men undslap alligevel et mindre støn mod hendes læber, jo længere tid kysset fortsatte. Fingeren under hendes hage lod han glide ned over hendes hals, der var ingen grund til at lade den blive under hagen længere, så han kunne vel lige så godt flytte den ned mod et bryst igen. Fordi han ikke længere kunne tænke helt klart, begyndte hans vaner at tage over. Så hånden mod ballen blev rykket ned over baglåret. Der lukkede han hånden om hendes kjole og gik stille og roligt i gang med at hive den op, selvfølgelig med hånden lænet mod hendes lår, så han stadig kunne røre hende.

 Da Daphnie stod op i morges var det bestemt ikke det her hun havde tænkt hun ville bruge sin fri dag på - ikke at hun klagede, tvært imod. Det var helt fantastisk, næsten alt for fantastisk. Hun havde aldrig rigtig været så tæt på et andet menneske før, men hun kunne lide det. At mærke Jaris krop så tæt mod hendes, fik det til at kilde dejligt i hele hendes krop. Hånden der lå på hans skulder, kørte Daphnie langsomt ned over hans bryst igen, over hans side, og om på hans ryg, så hun kunne presse ham en smule tættere på. 
 
 Et støn slap ud over Jaris læber, og det var nærmest som om det smittede, for lige efter slap et støn ud fra Daphnies læber. Som hans finger gled ned over hendes hals, strakte hun halsen lidt, så der var et længere stykke for den at glide ned over. Der hvor hans finger rørte hendes hud, efter lod den nærmest et brændende spor af nydelse. Endnu et støn slap ud mellem hendes læber, som hun forsatte kysset en anelse mere heftigt. Da Jaris hånd landede på hendes bryst igen, svajede hun en anelse automatisk i ryggen. Hun nød det, og det var der ingen tvivl om. Daphnie kunne mærke Jaris også nød det, og det gjorde hende på en måde lidt glad, og mindre usikker. Hun måtte gøre et eller andet rigtig, så. 
 Jaris berøringer på hendes baglår, fik endnu et støn til at slippe over hendes læber, og hun måtte trække hovedet fra kysset. Det hele blev pluslig meget overvældende, og Daphnie kunne næsten ikke overskue det. Hun lagde panden mod hans skulder, mens hun trak vejret hurtigt og overfladisk. Hånden på hans ryg, knugede lidt i hans trøje, for at sikre at han ikke forsvandt fra hende. 
 

I sit alt for opstemte humør formåede Jaris stadig at holde sine bevægelser rolige, men hånden der blev ført ned over hans bryst, hen over siden og om på ryggen, gjorde hans dybe vejrtrækning en anelse ustabil. Som hun strakte halsen for at give hans hånd et længere stykke at berøre, satte han farten en anelse ned, nemlig for at kunne strække den lette berøring længere ud. Fingerspidserne fandt vej til hendes bryst og forblev der i få sekunder, da han fokuserede mere på kysset. Stod det til ham var det blevet gjort langt mere krævende nu, men han fulgte hendes tempo, lod egentlig hende bestemme mere end hun sikkert var klar over. Men selvom han ikke gjorde præcis som han plejede, var det ikke svært at se at han nød det, for enhver form for berøring var langt bedre end ingenting. Det var lige før man ikke kunne gøre noget forkert, i selskab med Jaris.

De orange øjne blev slået op idet kysset blev brudt og straks bredte der sig et veltilfreds smil over hans læber, som han kort lod tungen glide hen over. Hendes hurtige og overfladiske vejrtrækning, fik ham til at stoppe med at hive kjolen længere op, men han lod hånden hvile mod den nederste del af hendes balle. Han havde været så langsom, men mon det alligevel gik lidt for stærkt? "Hvis det gør det nemmere, kan jeg godt smide tøjet først," foreslog han, mens han skævede mod det eneste af hende han kunne se, det brune, krøllede hår. Han tænkte at det måske ville være mindre skræmmende, hvis hun ikke var den første til at smide klæderne og Jaris havde aldrig noget imod at være nøgen, lige meget hvor han befandt sig. Han var dog, for mange år siden, blevet klogere på hvor det var okay at smide tøjet og hvor det ikke blev set så pænt på. "Eller skal jeg fortsætte?" Spurgte han kort efter. Han ville hellere være sikker, før han selv tog beslutningen om at hive kjolen længere op.

 Hvis ikke det var fordi Daphnie nok var så rød hun kunne blive i hovedet, ville hun have rødmet da Jaris spurgte om han skulle smide tøjet først. Hun vidste selvfølgelig godt at man var nøgen, men hun blev alligevel lidt flov over han spurgte, og hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle svare. Hun følte sig lidt flov over at skulle sige ja det spørgsmålet, så hun endte bare med at blive stående, uden at svare. Da han forsatte spørgsmålet, valgte hun at nikke lidt. Hun ville jo ikke have han skulle stoppe, og i sidste ende var det jo faktisk kun fordi hun havde brug for noget luft, og en lille pause, at hun trak sig fra kysset. 
 "Jeg skulle bare have noget luft.." hviskede hun. Der var egentlig ikke nogen grund til at hviske, men hun kunne ikke få sig til at tale højere. Hun var vel lidt flov over sig selv. 

 Daphnie bed sig lidt i læben, og drejede hovedet lidt, så hun kunne se lidt op på ham. Hun fugtede læberne lidt. Hendes vejrtrækning var ikke længere helt så hektisk, men den var stadig tung. Hun flyttede blikket ned på hans hals i stedet, og bed sig lidt i underlæben igen. Endelig løftede hun hovedet fra Jaris' skylder, men i stedet for at gå direkte mod hans læber, valgte hun i stedet og udfordre sig selv en anelse, at lade læberne ramme hans hals. Forsigtigt kyssede hun ham op af halsen, ind til hun nåede toppen af halsen. Hun flyttede hovedet fra halsen, og stoppede da hendes læber var lige overfor hans. Han så lidt mod hans øjne, inden hun så ned på hans læber. 
 Hånden på han ryg kørte hun ned til trøjekanten, og lod hånden glide ind under trøjen i stedet. Samtidig gled hånden fra hans nakke ned over hans brystkasse. Hun flyttede blikket op i hans igen, og sank kort. Hendes vejrtrækning blev en smule hurtigere, og hendes blik flakkede lidt rundt, men fandt altid tilbage til hans. 
 "Hvad.. vil du have jeg gør?" hviskede hun usikkert og næsten utydeligt. Hun fortrød med det sammen hun havde stilt spørgsmål, og hun slog flovt blikket ned. Hvordan kunne hun få sig selv til at spørge om sådan noget? 

Jaris kunne mærke det lette nik mod sin skulder, men han valgte at vente lidt endnu. Manglen på hendes kommentar første gang, viste klart hvor usikker og nervøs hun var, så hvis hun endnu engang havde brug for noget luft, så ventede han gerne lidt endnu. Så længe han var sikker på, at det hele nok skulle ende som han gerne ville have, så måtte vejen derhen godt tage lidt ekstra tid. Ekstra tid betød som regel længere tids nærvær og det sagde han heller aldrig nej til. Han havde i hvert fald ingen intentioner om at flytte sig, for så ville det ikke være det værd at vente. Men det var nu alligevel utroligt så mange pauser der skulle tages! Med den fart, ville de jo ikke blive færdige før det blev mørkt. Ikke at det betød noget for Jaris, men sådan en kær lille en som Daphnie, virkede ikke til at være typen der brød reglerne.

Lige som Jaris skulle til at fortsætte hvor han slap, blev han i stedet distraheret med nogle forsigtige kys mod halsen. Han lænede hovedet en anelse tilbage, sukkede tungt i nydelse, før han rettede et lettere overrasket blik tilbage mod hende. Han havde mere eller mindre forventet at være den eneste af de to, der var modig nok til at gøre den slags og derfor var han over blevet det mere overrasket. Han var trods alt vant til at være en del mere grov end han, indtil videre, havde været. Han bed sig let i læben for ikke at smile alt for bredt, da hånden røg under hans trøje, men han kunne ikke holde det nede, så snart hun spurgte. "Intet, hvis du ikke har lyst," svarede han. Hvis hun var for usikker, ville han da med glæde og lystigt bruge sine hænder. "Og hvis du har, så smid din trøje, så jeg kan få kjolen af dig," smilede han lavt mod hendes læber. Han var fristet til at genoptage kysset, men han afventede for at se hvor meget mod hun kunne tage til sig. I det mindste var det en form for verbal advarsel, så måske det ville hjælpe en anelse på nervøsiteten? ... Han tvivlede, ikke hvis hun var så ny til det hele, som han gik ud fra. Det var også kun hans første forslag, han kunne komme med mange flere, men de kunne vente til lidt senere. Som han afsluttede sin sætning, strammede han grebet om hendes kjole en smule og fortsatte så med at løfte den længere op. Han lod hånden mod hendes bryst glide ned om hendes hofte, mest så den ikke var i vejen, skulle hun nu vælge at smide sin cardigan.

 Jaris sagde hun ikke skulle gøre noget hun ikke havde lyst til, men ville spørgsmålet blevet stillet, hvis hun ikke havde lyst? Højst sandsynligt ikke, så usikker som hun var. Hun nikkede svagt, og flyttede blikket op i hans. Daphnie fugtede kort læberne inden hun forsigtigt bed sig i underlæben. Langsomt lod hun begge hænder glide ned over Jaris' krop, ind til de begge lå ved hans buskekant. Forsigtigt lod hun fingrene glide langs kanten, indtil begge hænder nåede midten af bukserne. Hun nød at mærke hans hud mod sine finger, og tænkte på hvordan det mon ville være at mærke hele hans nøgne krop mod hendes. Hun sank kort ved tanken, mens hun lod begge pegefingre glide nok ned i hans buksekant, så hun kunne trække ham tættere på. 
 Daphnie ville have ham. Hun ville have Jaris tæt på sig, hun ville mærke ham, hun ville have han rørte ved hende og fik det til at kilde dejlig i kroppen. Som hun trak ham tættere på, lænede hun sig de sidste få centimeter frem, og flettede deres læber sammen til at ivrigt kys. 

 Som kysset blev startet, flyttede Daphnie begge hænder fra Jaris' bukser, for at tage cardiganen af og lade den falde til jorden. Hun havde det alligevel så varmt, at den for længst holdt op med at være nødvendig. Hun sukkede under kysset, som Jaris' ene hånd gled hen over hendes balle. Da cardiganen blev sluppet, lod Daphnie sine hænder finde vej ind under Jaris' trøje igen, og kørte dem begge over hans faste brystkasse. Det sitrede i hendes fingre, og endnu et suk fandt vej over hendes læber.

Jaris regnede ikke med at spørgsmålet ville være blevet stillet, hvis det ikke var fordi hun havde lyst, men så usikker som hun virkede, kunne hun vel hurtigt fortryde. Han håbede selvfølgelig ikke på det, for nu var de lige nået så langt og det ville da være synd at stoppe. Det var som om hun vidste hvad han tænkte, for i det samme kunne han mærke hendes hænder glide ned over sin krop. Så meget som hun nød at mærke hans hud mod sine fingre, lige så meget nød han at mærke hendes fingre mod sig. Idet fingrene blev skubbet ned i hans buksekant, rettede han et helt forventningsfuldt blik derned, dernæst tilbage på hende, da han 'kun' blev hevet tættere på. Ikke at det var dårligt, for han kunne ikke dy sig fra kort at gnide underlivet let op ad hende. Få sekunder efter ramte hans læber hendes og han tøvede ikke med at gengælde det.

Jaris sørgede for ikke at lukke øjnene helt i, så han stadig kunne holde øje med hvad hun gjorde. Jo længere tid hendes hænder gled hen over hans brystkasse, jo tungere blev hans vejrtrækning. Med et skævende blik, så han cardiganen ramme jorden og straks fortsatte han med at trække kjolen op. Hånden der havde et fast greb i kjolen, lod han kærtegne hele vejen over hendes balle, derefter op ad hendes ryg. Han tog fat med den anden hånd også, og for at kunne trække den helt over hovedet, trak han sig en anelse og brød kysset. Kjolen blev smidt på jorden og straks fandt begge hans hænder vej til kanten af hendes strømpebukser, som han roligt begyndte at skubbe ned. Han lænede sig ind mod hende igen, lagde op til at starte kysset igen, men i stedet rettede han kyssene mod hendes hals. Han bukkede sig langsomt længere ned, for at flytte de blide kys ned over hendes kraveben. Da han nåede til toppen af det ene bryst med læberne, begyndte han i stedet at bøje i knæene, så han kunne fortsætte kyssene ned over brystet. Samtidig skubbede han strømpebukserne længere og længere ned, sørgede for at strejfe hendes hud med hænderne, som han arbejdede sig ned over hendes krop. Han lod tungen køre let hen over hendes brystvorte et par gange, før kyssene fortsatte ned over maven. Han endte på hug, så han til sidst kunne trække strømpebukserne helt af hende, hvis hun selvfølgelig hjalp en anelse til. Hans læber endte på den nederste del af hendes mave, men han stoppede for at se op, afvente i få sekunder, bare for at se hende i sin nydelse, før han rettede kyssene lige over hendes kønsbehåring. Han valgte med vilje ikke at gå længere ned end det, hun skulle vel have en lille chance for at følge med. Hans hænder lod han blidt glide tilbage, op over hendes baglår igen, med en hånd på hvert lår.

 Daphnie blev lidt overrasket da Jaris gned sit underliv mod hendes. Det var ikke fordi hun ikke kunne lide det, hun havde bare ikke lige regnet med det, derfor slap der over et spontant, men lavt støn ud mellem hendes læber i nydelse. 

 Som kjolen kom længere og længere op, spredte nervøsiteten og usikkerheden sig i Daphnie. Kysset tog dog for meget af hendes koncentrationen, til at hun kunne gøre noget ved det, og hun havde ikke lyst til at stoppe det, for at gøre noget. Kjolen kom helt op, og Jaris trak sig fra kysset for at tage kjolen helt af. Med et længslende blik, hjalp hun med at få kjole helt af, så hun kunne mærke Jaris' læber mod sine igen. Da han lagde op til at starte kysset igen, var Daphnie klar, så da hun ikke mærkede hans læber mod hendes, blev hun en anelse skuffet. Hun nåede dog ikke at tænke særlig længe over det, for da hans læber istedet ramte hende hals, blev at skyl af nydelse sendt gennem hendes krop, og endnu et lavt støn slap ud mellem læberne. 
 Daphnie strakte halsen, og lukkede øjnene i nydelse. I takt med at kyssene kom længere og længere ned over halsen, og nydelsen steg, trykkede Daphnie neglene mere og mere ind i hans brystkasse. Underlæben bed hun en anelse i for at holde de nydende suk tilbage, men en gang i mellem slap et lavt støn ud. Da Jaris begyndte at bukke lige så stille i benene, lod Daphnie hænderne glide ned over han bryst og mave for at han kunne kommer længere ned, og markerede lidt med neglene.  Den ene hånd fik fat i en gren lidt over hendes hoved, da den kom fri fra trøjen, mens den anden lagde sig med håndfladen mod stammen, nede omkring hendes hofte. 
 Da Jaris' tunge gled over Daphnies brystvort, kom hun med et gispende støn, der var lidt højere end de forrige. Hun holdt fast i grene, mens hendes brystkasse skød frem. Det var en helt fantastisk følelse der løb gennem hendes krop og hun slog øjnene op, som hun vippede hovedet nydende bagover. Hånden mod stammen, spændte op, og fingrene borrede sig ind i stammen. 

 Strømpebukserne blev skubbet ned, og Daphnies krop flyttede på sig som var den besat, og trådte sig fri så de kom helt af. Daphnie stod forsat med hovedet vippet bagover, men da Jaris stoppede op, vippede hun hovedet hovedet lidt frem mens hun bed sig i underlæben. Hun så på ham med et længslende og tændt blik, der havde et bedende glimt i sig. Hendes vejrtrækning var hektisk og småsukkende. 
 "Kom op og kys mig.... " hviskede hun lavt, en smule bedende. Hun følte hun nærmest ikke havde kontrol over sin krop mere. Det var som om den handlede af sig selv. Som om den handlede af lyst.

Det længslende blik han nåede at se, inden han rettede kyssende mod hendes hals, gjorde ham kun mere opstemt, end han allerede var. Neglene mod hans hud efterlod røde mærker ned over hans brystkasse og mave, nogle der ville forsvinde igen efter kort tid, men med den forhøjede puls og blodet der blev skubbet hyppigt rundt i kroppen, så de værre ud end de var. Selv den form for berøring nød han, men han formåede at holde fokus i de blide kys mod hendes hud, hele vejen ned. Hendes lyde, lige meget hvor lave de var, forsikrede ham hele tiden om at han ikke gjorde noget ubehageligt for hende.

Efter sin korte pause, for at betragte hende, nåede Jaris ikke at fortsætte kyssende længe, før han blev bedt om at rejse sig igen og omplacere sine læber. Han adlød, men havde ikke travlt, som han rejste sig lige så langsomt som han havde sat sig. Han lod læberne strejfe hendes hud hele vejen op, sukkede let hver gang han pustede ud, for ikke selv at komme med lyde der overdøvede hendes. Det var nemmere at nyde hendes uskyldige, kvindelige lyde, end sine egne velkendte. Denne gang lod han ikke tungen glide hen over hendes brystvorte, men i stedet i kavalergangen, før han rettede sig helt op og uden varsel, pressede sine læber mod hendes i et kys. Denne gang tillod han sig at overtage styringen en anelse mere og gjorde derfor kysset en del mere krævende end før. Hænderne, der før var placeret mod hendes baglår, var blevet flyttet op mod hendes bagdel i stedet. Den ene hånd forblev der, klemte lidt til, mens den anden langsomt gled hen over hendes hofte, og videre mod hendes køn. Han undlod at føre hånden videre, indtil han havde givet hende en chance for måske at forberede sig en smule, inden han fortsatte. Med de pauser hun tidligere havde haft behov for, var det vel muligt, at det var nødvendigt igen, nu hvor han var på vej mod et lidt mere følsomt sted. Han slap ikke kysset, tværtimod var det blevet en snert mere krævende, jo tættere hans hånd var kommet på hendes køn.

 Daphines ønsket om at få Jaris op igen, var på grund af lægslen efter at mærke hans læber mod hende, men også på grund af nervøsitet. Hun kunne slet ikke overskue eller være sig i selv selv ved tankerne om hvad han kunne finde på at gøre der nede. Det ville helt sikkert være alt for meget for hende, og hun havde ikke lyst til det skulle stoppe endnu. Slet ikke! 
 
 De langsomme kys, der vandrede op af Daphnies krop var næsten en pinsel for hende. Hun nødt hvert og et af kyssene, men hun længslede efter mere. En blanding af et suk og et gisp slap ud mellem Daphnies let skilte læber, da Jaris' tunge gled hen over hendes kavalergang. Hun skød brystet en smule frem, men nåede ikke at reagere mere på det før Jaris læber ramte hendes. Hun gengældte kysset og flyttede hænderne væk fra træet. Den ene hånd fandt vej til Jaris nakke, hvor den rodede lidt rundt i hans nakkehår mens de kyssede, og den anden gled ned over hans side, for at snige sig ind under hans trøje, og glide videre om på ryggen af ham, så hun kunne holde ham ind til sig. 
 Jaris havde taget mere over i kysset, og det passede Daphnie fint. Han var alligevel med stor sikkerhed mere erfaren end hun var. Daphnie stønnede svagt da der blev klemt om hendes balle. Som Jaris' hånd bevægede over hoften, slap Daphnie oftere suk og små støn ud mellem deres kys. En varm, kildende og trykkende følelse bredte sig i hendes maven som hånden nærmede sig hendes underliv. 
 En form for lettet følelse spredte sig, da hånden stoppede. Alle de følelser der svømmede rundt i Daphnie var nye og overvældende for hende - især denne snurrende fornemmelse i underlivet. Daphnie flyttede hånden fra Jaris' nakke, og lod den glide ned over hans overkrop. Da hånden nåede ned til kanten af hans trøje, flyttede den anden hånd sig derned og begge hænder tog fat i kanten, for at løfte den op og tage den af ham. Så gik der lidt længere før hans hånd kunne flytte sig videre, der kom en lille pause i kysset og Daphnie kunne komme til at mærke ham på en meget rare måde. Da trøjen var trukket over Jaris hoved, startede hun kysset op hvor de slap det, og smed trøjen på jorden. Hænderne fandt tilbage hvor de lå før - en i nakken og en på ryggen - Daphnie trykkede ham lidt ind til sig, og sukkede ved følelses af deres hud mod hinanden.

For hver gang Daphnie undslap et suk, eller støn, ud mellem deres kys, blev Jaris lige en tand mere opstemt. Han havde efterhånden været ekstremt god til at holde sine fingre mere eller mindre i ro, holde sine lyster i skak, for ikke at overrumple hende mere end højst nødvendigt, men det var nu blevet hans tur, til at have det svært med at være i sin egen krop. Hendes lyde blev ofte besvaret med et let ryst i hans vejrtrækning, som han stadig forsøgte at lægge skjul på. Intet han gjorde, skulle lægge nogle former på pres på hende, for han var udmærket godt klar over, at det var ham, der havde startet hele dette scenarie. Ikke at det udelukkende var hans skyld, hun kunne sådan set bare have pakket det der uskyldige ansigt væk. Det var da i hvert fald hans overbevisning.

Siden hun selv havde spurgt, havde Jaris haft planer om at bede hende om, at hive tøjet af ham, men den ekstra pause han nu havde givet hende, så ud til at virke, for ikke længe efter, måtte han løfte armene over hovedet, som hans bluse blev trukket af ham. Han havde langt fra forventet at hun ikke ville være nervøs, så snart han valgte at rette sit fokus mere mod hendes underliv, tværtimod. Og som kysset blev startet op igen og han blev trukket tættere ind til hende, lod han hånden, der før havde været på hendes balle, glide op over hendes lænd. Han trak sig en anelse væk, ikke meget, men nok til at få hånden ind mellem dem, så han derefter kunne lade den glide hen over hendes mave og videre op mod hendes bryst. Han håbede at hånden der flyttede sig fra sted til sted, ville distrahere hende en smule og måske få hende til at være det mindre nervøs, som den anden hånd langsomt fandt vej ind mellem hendes ben. Han pressede let på, mod det følsomme punkt, med en enkelt finger og valgte denne gang ikke at lade hende vænne sig meget til bare dét, før han begyndte nogle blide, små bevægelser. Selvom han ikke selv mærkede den form for nydelse, var hans åndedræt stadig blevet mere rystende i opstemthed og han kunne ikke længere skjule det.

 Det tændte et eller andet i Daphnie, at kunne hører at Jaris også nødt det, og jo tydeligere det viste dig i hans vejrtrækninger, jo mere ivrig blev hun efter at få ham til at nyde det mere. I et forsøg på at hører mere til de dejlige lyde, brød Daphnie kysset for at flytte kyssen ned over Jaris hals, langsomt og pirrende. Hendes hjerne var efterhånden slået helt fra og hendes krop bevægede nærmest sig selv nu. Som hun kyssede ned af Jaris hals, gled hånden hun havde på hans ryg sig lidt op af ryggen, med neglene blidt mod hans hud. 
 Selvom Jaris kun havde to hænder, følte Daphnie alligevel at kunne mærke hans hænder over det hele på hendes krop - især nu hvor begge hans hænder bevægede sig samtidig. At hun nu kyssede ham på halsen, gjorde det også en smule svært for hende at koncentrer sig om at skelne alle hænderne fra hinanden. Hun lagde derfor ikke rigtig mærke til hvor de to hænder hver især flyttede sig hen. 
 
 Som Daphnie kyssede ned over hans hals, slap der af og til også en nydende suk ud mod hans hud. Da hun nåede enden af hans hals, sluttede hun af med pirrende at nappe blidt i halsen med tænderne, inden hun flyttede hovedet for at læberne kunne ramme Jaris' igen. De nåede dog aldrig at mødes, da en tsunami af nydelse væltede gennem Daphnies krop, og fik hende til at vippe hovedet lidt bagover med et lidt mere højlydt støn end før. Jaris' hånd havde fundet sig vej ned til mellem hendes ben, og Daphnie kunne næsten ikke holde til den dejlige følelse der spredte sig i hendes krop. Hånden der lå på ryggen af Jaris, pressede fingrene mere ind i ham. 
 " Oo... oh.. ng.." mumlede Daphnie stønnede mens hun bed sig lidt i underlæben for at holde lydende lidt tilbage. Hun åbnede øjnene lidt og på Jaris med tændte og ivrige øjne, der efterfølgende næsten vendte det hvide ud af øjnene i nydelse fra berøringerne samtidig med endnu et lettere højlydt støn. Overvældet af nydelse fik hendes ene knæ til at give bare en lille anelse efter, og hun holdt lidt mere fast i hans nakkehår, for være sikker på hun holdt sig oprejst. 
 
 Den grove bark fra træet stamme var begyndt at gnave mere mod hendes ryg, men det havde hun slet ikke tid til at tænke over lige nu. Der var alt for mange andre dejlige følelser rundt omkring på hendes krop, til at lidt irritation på ryggen skulle have opmærksomhed. 

Jaris var efterhånden blevet så optaget af ikke at gøre hende mere nervøs, at han ikke var forberedt på at hun ville give lidt igen. Stønnet der lød fra ham var en anelse højere, end det burde have været og afslørede måske også hans ivrighed efter berøring, lige meget hvilken form det kom i. Som hans hænder fortsat flyttede sig rundt på hendes krop, måtte han læne hovedet let tilbage, og dermed blotte halsen, og bide sig i læben for ikke at lade flere højlydte støn slippe ud. Han nød at høre hende i sin nydelse, det gik ikke op for ham at hun også nød at høre ham. Derefter var det kun lave, kontrollerede støn der slap ud mellem hans læber, i takt med kyssene mod halsen. Lige indtil han i stedet for hendes læber, mærkede hendes tænder i et pirrende nap. Endnu en ting han ikke havde været forberedt på, så endnu et, lettere overrasket, støn lød fra ham.

Jaris rettede blikket mod Daphnie igen, klar på at genoptage kysset, men som hun blev for distraheret af hans hånd mellem hendes ben, bredte der sig i stedet et let, tilfreds smil over hans læber. Han kunne føle fingrene der blev presset mod hans ryg og for ikke at vise alt for meget begejstring over hendes berøringer igen, tog han en dyb indånding, inden han lod et lavt støn lyde. De tændte og ivrige øjne hun fik rettet mod ham, gjorde den rystende vejrtrækning en hel del tydeligere. Jaris sørgede for at rette ryggen idet hun greb hårdere fat om hans nakkehår, et hurtigt forsøg på at holde hende oppe, men han regnede ikke med, at det ville være nok i længden. Derfor fjernede han hånden fra hendes bryst, så han i stedet kunne presse den ind mellem hendes ryg og træet. Han kunne mærke huden på armen blive revet en smule i, som han pressede den mod barken, men han var ligeglad. Han fik lagt armen om livet på Daphnie, hvorefter han strammede grebet om hende, så han kunne holde hende oppe på den måde. Han flyttede sig et lille skridt til siden, så han stadig kunne holde den anden hånd mellem hendes ben, men samtidig læne sig længere ind til hende, mærke hendes overkrop mod sin egen. "Jeg har dig, bare giv slip," hviskede han let stakåndet. Om han mente om hun skulle give slip om hans nakkehår, eller om hun skulle give mentalt slip, så hun kunne nyde det lidt mere, specificerede han ikke. Der gik ikke længe, før hånden mellem hendes ben flyttede sig igen, denne gang lidt længere ind, så han, meget langsomt, kunne presse en finger op i hende og i samme sekund, sukkede han dybt mod hendes kind.

 Lydene der kom fra Jaris - om de så var tilbageholdt eller ej - fik det hele til at blive så meget bedre for Daphnie. Hver gang der kom et støn eller suk fra Jaris, var det som lyden løb igennem hele hendes krop som gysehud, og spredte sig som en kildende fornemmelse i stedet. Lydene viste at hun gjorde noget han kunne lide - noget der var dejligt - og det betød hun gjorde noget rigtigt. Og det var alt der betød noget lige nu. 

 For at gøre det lidt nemmere for Jaris at få armen om bag hende, buede hun lidt i ryggen, og skød brystet lidt frem for at give ham lidt plads. Armen der lagde sig om hende og holdt om hende, gav hende en eller anden for tryghed. Daphnie forsatte med at bide sig lidt i underlæben for at holde lydene en anelse under kontrol, dog måtte hun slippe for at svare Jaris, og endnu et støn slap ud mellem hendes læber som hun nikkede. 
 "...Godt... " hviskede hun lige så stakåndet tilbage. Hun gled hånden på hans ryg lidt ned, inden den forsatte med at glide hen på hans arme, og langsomt op af den. Hånden i nakkehåret gav slip, og gled ned på hans skulder i stedet. Hovedet havde vippet sig lidt frem igen, og hun længslede endnu en gang at mærke Jaris' læber mod hendes. Dog endte hun med at nappe lidt i hans øreflip da den næsten var lige ud for hende. Endnu et støn slap ud over hendes læber, men denne gang var det lidt mere kontrolleret. Hun åndede tung ud mod hans øre.
 Jaris' hånd flyttede sig lidt nede mellem hendes ben, og for at give lidt mere plads til den, flyttede Daphnie lidt på fødderne, så de kom lidt længere væk fra hinanden, og åbnede mere op for Jaris. Nappene og den tunge vejrtrækning i hans øre, blev erstatte med et langt gisp, og Daphnies knæ gav en smule efter igen. Daphnie holdte næsten vejret, og flyttede hovedet så hun kunne holde munden mod hånden, der lå Jaris skulder, i det et højlydt støn - nok det højeste ind til vider - slap ud mod hendes hånd, og blev heldigvis dæmpet en smule af den hånden. 
 Det hele snurrede rundt for hende, og hun følte hun havde svært ved at stå på benene. Det hele blev pludselig meget mere seriøst. Daphnie holdte lidt fast i armen hvor den anden hånd var nået til, for både at holde sig selv lidt oppe, og for at føle sig mere sikker. Ikke at hun kunne forklare hvilken forskel det gjorde, men det var også lige godt.
 

Der lød et gisp fra Jaris, idet Daphnie skød brystet frem for at give ham plads bag sig, for det gjorde at deres overkroppe blev presset det mere mod hinanden. Noget han bestemt ikke brokkede sig over og han havde ingen intentioner, om at flytte sig det mindste for at give hende mere plads. At stå så tæt, selv med det faste greb om hende, var en ekstra lille forsikring for at hun ikke ville falde, men mest af alt, så nød han bare at være så tæt på hende. Nappet i hans øreflip og hendes varme ånde mod hans hud, fik heden til at blusse op i ham. Han forsøgte at gøre vejrtrækningen dyb, måske få varmen til at virke mindre overvældende, men det lykkedes ikke og i stedet fik han undsluppet et dybt støn. Selvom det ikke var tilfældet, var han overbevist om at Daphnie ville kunne mærke varmen fra ham, lige så tydeligt som han selv kunne. Det afholdt ham dog ikke fra fortsat at holde sig helt tæt til hende.

Grebet om hendes talje blev strammet en smule mere, da han lagde mærke til at hendes knæ var ved at give efter, mest for at give hende den ekstra tryghed, for så tæt han stod presset op af hende, var der næsten ikke behov for armen om hende. Den dybe indånding lykkedes idet han hørte hendes let dæmpede støn mod sin hånd, næsten som om han blev beroliget af det, hvilket heller ikke var helt ved siden af. Han bevægede skulderen kort, som tegn til at hun skulle flytte hovedet, men for at være sikker på, at det ikke blev misforstået, hviskede han mod hendes øre: "Du må ikke gemme de lyde væk." Han var klar over, at hun muligvis kun lagde skjul på dem, fordi de ikke ligefrem befandt sig et privat sted, men om de så havde stået midt i byen, ville han ikke gå glip af dem. Han fik presset fingeren så langt op, som han kunne og stoppede derefter med at gøre mere, for at give hende en chance til at følge med. Måske en lidt for kort chance, for der gik ikke mere end fem sekunder, før han startede nogle rolige, blide bevægelser op. Han havde ikke tænkt sig at bruge andet end fingre, før han havde fået varmet hende ordentligt op. "Sig til, hvis du vil ned at ligge." Han var klar over, at hun muligvis ikke havde fokus nok til at svare, så han forventede det ikke. Han havde også lovet hende at blive stående her, for at dække hende mere end sig selv, men derfor skulle hun vel stadig have tilbuddet. Han gav hende heller ikke meget tid til at overveje tilbuddet, for sekundet efter pressede han en finger mere op i hende, hvorefter han fortsatte de samme, blide bevægelser, langsomt ud og ind.

 Jaris ånde prikkede mod Daphnies hud, som ham stod der og hviskede i hende ører. Det sendte et gys igennem Daphnies krop, og hun åbenede munden for at svare, men hver gang hun prøvede at sige noget, kom der ikke andet end et støn eller et suk ud. Jaris finger var begyndt at bevæge sig ind og ud, hvilket nærmest havde deaktiveret hendes stemmebånd. Flere af stønnene blev kvalt ned mod hånden, men den gjorde også at det var en smule svært at trække vejret ordenligt, så hun hendes med at flytte hovedet så det i stedet var panden der lå mod hånden, mens hun prøvede at dæmpe stønnene ved at bide sig i læben, og holde stønnene lidt tilbage. 

 Da Jaris sprugte om de skulle ligge sig, rystede hun lidt voldsomt på hovedet. Hvis Jaris flyttede sig, ville det være en hel den nemmere for folk der gik på landevejen at se dem. Især når de lå på jorden, nu skyggede træet trods alt for dem. Og solen var jo stadig oppe, hvilket kun gjorde det nemmere at se dem. Ikke at Daphnie ville være i stand til at gøre noget ved det, hvis Jaris skulle begynde at flytte dem ned at ligge. Hun ønskede jo ikke at det skulle stoppe. 
 Daphnies rysten på hovedet blev afbrudt at endnu en finger kom i spil, og hun måtte vippe hovedet en anelse bagover igen, for at lukke endnu et højlydt støn ud. Hånden der hold om hans arm, glemte lidt mere til da det gjorde en smule ondt, men smerten blev hurtigt afløst af ren nydelse. Da den første finger begyndte at lege, havde hun lige haft koncentration nok til at holde gang i knæene, men denne gang gav begge knæ efter, en smule mere en tidligere, som hendes ben begyndte at ryste en anelse af nydelse. Hånden på han skulder flyttede sig derfor igen om i hans nakke, selvom det nok ikke var nødvendigt. 
 Igen prøvede Daphnie at dæmpe stønnene ved at bide sig lidt i underlæben, der var begyndt at blive en anelse rød af alt det biden. 

Daphnies manglende svar bekræftede kun, at det Jaris gjorde blev gjort rigtigt. Han håbede på at hendes fokus blev holdt på nydelsen, for selvom han havde lovet at blive stående, var det ikke sikkert, at han havde tænkt sig at holde det løfte. Jo mere hun nød det, jo større chance havde han for at skubbe det i en retning han ville, måske uden hun sagde noget til det. Jaris så direkte frem til at høre hendes støn i al sin pragt, da hun løftede hovedet og dermed hånden væk fra munden, men en snert af skuffelse kom over ham, som hun formåede at holde dem tilbage på en anden måde i stedet. Han nikkede let som svar til hendes markante ryst på hovedet, havde egentlig heller ikke tænkt sig at gøre noget hun ikke ønskede. Så han tog lidt mere ved i sit greb om hende, forsikrede hende om at han ikke ville give slip, om at han ikke ville flytte sig.

Muligheden for alligevel at få det som han ville, dukkede op idet han kunne mærke hende give lidt mere efter i knæene. I et kort sekund skulle han til at gøre som han plejede, spænde lidt mere op i armen, men i stedet valgte han at træde et par skridt tilbage og trække hende med, lidt væk fra træet. Jo mere hun gav efter i knæene, jo mere ville han bøje i ryggen, derefter knæene, indtil de ville ramme jorden. Han holdt stadig fat om hende, for at være sikker på at hun ikke skulle føle, at hun var ved at falde. Han håbede at hans aktivitet med fingrene mellem hendes ben, ville holde hende beskæftiget nok til at hun ikke ville stoppe ham. Som et ekstra lille forsøg på at distrahere hende fra det faktum, at hun var på vej mod jorden, selv efter hun lige havde frabedt sig det, placerede han nogle blide kys mod hendes kæbe, derefter ned ad halsen. Havde det været fysisk muligt, var han fortsat længere ned, men det var ikke en mulighed i deres nuværende position.

 Jaris trådte væk fra træet, og Daphnie trådte blot med, i frygt for at den dejlige, varme følelse af deres hud mod hinanden, ville forsvinde hvis ikke hun gik med. Også selvom at støtten fra træet hjalp en del på at holde sig oprejst. Da Jaris pludselig ikke længere hjalp med at holde Daphnie oppe, måtte hun flytte hånden fra hans skulder, og om hans nakke i stedet, så hun kunne holde sig selv lidt oppe. Ikke at det hjalp særlig meget, da Jaris ikke hjalp mere. Hånden der blev flyttede åbnede også op for Daphnies støn, der der nu ikke længere var noget til at holde dem tilbage. Af og til bed hun sig i underlæben for at holde stønnene tilbage, men den var begyndt at blive øm, så oftere og oftere fik stønnene lov til at udfolde sig i deres fulde pagt. 
 "Jaris... Hvad laver..... aahng... du? " kom det lavt og en smule usikkert mellem stønnene. Han havde lovet ikke at flytte sig, nu gjorde han netop det. Det var ikke fair - det var slet ikke fair når han bare blev ved med at gøre dejlige ting mellem hendes ben, som hun ikke havde lyst til at skulle stoppe. Da Jaris gav sig til at kysse hende ned over kæben og halsen, forsvandt den sidste evne til at fokuserer på andet end de dejlige følelser der vandrede gennem hendes krop. Hun strakte halsen lidt for ham. 

 Da Daphnie mere eller mindre havde nået jorden, flyttede hun hånden der stadig holdte fast i Jaris' overarm, ned på jorden bag hende, så hun kunne holde sin overkrop lidt oppe, hvis ikke Jaris skubbede hende helt ned at ligge. Hovedet vippede hun bagover som et støn slap ud, og for at give mere hals, Jaris kunne kysse på. Hun længslede stadig efter at mærke hans læber mod hende, men hver kys han lagde på hendes hals, sendte små stød af nydelse gennem hendes krop, så hun var ikke helt klar endnu til at han skulle flytte læberne op mod hendes.

Jo mere Daphnie forsøgte at holde sig oppe, ved hjælp af hånden i nakken på Jaris, jo mere løsnede han sit greb om hendes talje, dog på intet tidspunkt nok til at tabe hende. Han smilede svagt mellem kyssene mod hendes hals, lyttede betaget med til hendes støn, som de nærmede sig jorden og han valgte ikke at svare hende. Det behøvede han vel ikke. Han gik ud fra, at hun ville have valgt nogle andre ord, hvis hendes usikkerhed betød, at han skulle stoppe, men siden det ikke var tilfældet, fortsatte han mod jorden. Idet hun fjernede hånden fra hans overarm, slap han grebet om hende, for i stedet at placere hånden mod jorden, som støtte for ikke at læne sig mere ned over hende, end han allerede var. Han stoppede kyssene mod hendes hals, som han selv endte på knæ mellem hendes ben, men den anden hånd blev stadig holdt aktiv i sin leg.

Han rettede ryggen, flyttede hovedet for at kunne se hende i øjnene i stedet, mens han sad på knæ, lænet ind over hende. ”Du ville nyde det meget mere, hvis du bare gav slip og lod det ske.” Han hentydede måske en smule til hendes tidligere forsøg på at holde sig oprejst, men også til at hun stadig insisterede på ikke at ligge sig. Han ville dog ikke tvinge hende, hun skulle stadig, mere eller mindre, selv have valget. Set fra hans synspunkt, kunne hun jo stadig bare have sagt nej, hvilket egentlig også passede. At han, med fuldt overlæg, gjorde hvad han kunne for at udnytte en uerfaren, ung kvinde, behøvede ingen jo at vide. Med den sætning, blev det svage smil over hans læber lidt større og bevægelserne mellem hendes ben med fingrene, blev gjort lidt voldsommere, måske lidt mere end hvad der ville blive betegnet som forsigtigt. Det var ikke intentionen, men han var nok begyndt at blive en snert mere ivrig efter hende, selvom han stadig ikke ville bevæge sig for hurtigt frem.

 Græsset føltes sjovt mod Daphnies nøgne hud, men det var helt klar meget rare end det ru bark fra træet. Jaris begyndte at snakke, og Daphnie flyttede et omtåget, men intenst blik på ham, men hun lyttede. Hvis det ikke var fordi hun i forvejen nok var ret rød i hovedet, ville man kunne se hende rødme en smule, som hun forlegent flyttede blikket væk fra ham. Hun sank lidt mens hun nikkede lidt. Nyde det mere? Hun følte allerede at hun nød det rimelig meget, hun ville da ikke kunne holde til det, hvis hun nød det mere! Hun sagde dog ikke noget om det, for det var jo netop virkelig dejligt, og hun ønskede ikke at det skulle stoppe.

 Da legen med hendes underliv blev voldsommere, slap et højt, skingeret støn og hun flyttede fra hans nakke, for at holde bagsiden af hånden lidt mod munden. Hun lukkede øjnene i nydelse, mens hendes krop begyndte at komme med små skælv ind i mellem, på grund af de dejlige følelser. Skælvene gjorde hendes arm på jorden ustabil, og da den knækkede sammen første gang, lænede hun sig bare mere tilbage, så hun kom til at støtte sig på albuen. Der gik dog ikke længe inden, hun måtte give helt op på at have bare en smule kontrol, og ligge sig helt ned på ryggen. Armen der før støttede sig mod jorden, blev flyttet op over hendes hoved, hvor hun tog fat i græsset, og borrede fingerne lidt ned i jorden. 
 Daphnies underliv var begyndt at bevæge sig lidt i takt med Jaris fingre. Stønnene begyndte at lyde oftere og oftere, som Daphnie krop begyndte at spænde mere og mere op i nydelse. Håndryggen forblev forsat foran munden, for at dæmpe stønnene lidt. Fingerne borrede sig mere og mere ned i jorden, i et forsøg på at gøre et eller andet, til at håndtere nydelsen.