Juno fnøs, smilende, ind imod deres kys, da Hector gav udtryk for at ville det samme. Han var hyperopmærksom på Hectors hånd om sin røv, imens han hev sine boksere ned om sine knæ, men han flyttede den ikke. I stedet lod han det være op til Hector, om han ville flytte den eller ej. Selvom det ville betyde, at Hector rørte hans nøgne hud, tillod han det. Han ville flytte den senere, hvis det blev for overvældende.

"Du er så fræk," hviskede han og lod sin hårde pik gnide over Hectors lår og balde, inden den mødte noget varmt og vådt, der fik Juno til at smile endnu bredere. "Og våd. Det var ikke lyv, da du sagde du savnede mig, hva?" Juno kyssede Hector igen, med al hans taknemlighed for, at nogen gad ham så meget, som Hector gjorde, lagt i kysset, og uden at slippe det, trængte han ind i ham. 

Uden rigtigt at tænke over det, fordi han var alt for distrahere af følelsen af Junos nøgne pik imod ham, fjernede Hector hånden fra Junos røv og lod den i stedet glide op og ned ad Junos ryg. Det var vidunderligt at mærke ham igen efter så lang tid, og endda et sted hvor de var sikre. Der var ingen vagter, ingen dæmoner eller slavehandlere eller lejesoldater, der ville komme og forstyrre dem. Det var bare de to, og ingen andre. Hector kunne ikke være lykkeligere, end han var lige nu.

Han grinede mod Junos læber og vred sig lidt under ham, så glad for at mærke Junos vægt på ham igen.

"Din idio--Ah!" Hector kom til at afbryde sig selv, da Juno trængte ind i ham. Det føltes så godt, at Hector næsten ikke kunne være i sin egen krop. Efter at have manglet Juno sådan her, efter at have savnet ham så meget, var Hector endelig fyldt af Juno igen. Det var en helt overvældende følelse, og Hectors muskler trak sig næsten med det samme sammen om Juno og klemte om hans pik. Et langt, skælvende støn fløde i mellem Hectors læber og ind i kysset, og han krammede Juno tæt ind til sig, mens han allerede begyndte at rulle med hofterne for at få Juno til at bevæge sig. 

Hvis der stadig stod unger ude på trappen og lyttede med, så havde de nok travlt med at forsvinde nu, for Hector holdt ikke tilbage overhovedet. Det faldt ham ikke engang ind.

Juno stønnede tilbage ind imod Hectors læber, og da han bevægede sig under ham, tydeligvis utålmodig, gav Juno straks efter og begyndte også at bevæge sig. Det var lettere nu, hvor Hectors hænder var, hvor de skulle være, og selvom Juno startede forsigtigt ud, gik der ikke længere, før han var så opslugt af Hector, at han hamrede ind i ham uden at tænke over sine tidligere forbehold. Hectors føltes godt og var god ved ham, og det eneste, der mindede Juno om at han kunne få det dårligt igen hvert øjeblik, var de trøjer, de begge to stadig havde på. 

"Vil du ikke have den her af?" spurgte han stakåndet sin ven og hev ganske lidt op i Hectors trøje. Han havde det selv varmt og kunne allerede mærke sveden løbe ned ad sin ryg, og han forestillede sig at det var lige så slemt for Hector.

Da Juno begyndte at bevæge sig, glemte Hector alt andet. Han glemte deres forfærdelige rejse, al den vold og ulykke de havde været udsat for, alle deres skænderier, al den vrede og smerte han havde følt for bare få minutter siden. Det eneste, der betød noget lige nu, var Juno og Junos læber mod Hectors. Varmen var næsten ulidelig, og tøjet klæbede til Hectors hud, så da Juno spurgte, om Hector ikke ville have trøjen af, nikkede Hector bare og flåede den over hovedet og smed den ned på gulvet, inden ham slog armene om Juno igen. 

"Du føles så dejlig," stønnede Hector og tvang sine øjne åbne, så han kunne se op på Juno og smile op til ham. "Du har den dejligste pik i verden."

Juno havde ingen kvaler ved at røre ved Hector, selvom han ikke selv ville røres ved, og så snart trøjen kom af ham, var Junos hænder imod hans bryst, oppe over hans hals, og nede at lege med hans brystvorter.

"Hold kæft, din fedterøv," grinende Juno. Han var ligeglad med at Hector lød fuldstændig oprigtig, han kunne ikke høre den slags uden at føle sig skeptisk. Han følte sig god nok i sengen, men var han rigtig god, burde Hector slet ikke være i stand til at sige noget, og tanken om en stum Hector fik Juno til at grine ind imod deres kys igen.

Snakken om pik fik ham til at række ned imellem dem og gnubbe en hånd imod Hectors. Den skulle ikke glemmes.

"H-hold selv kæft," gispede Hector med et bredt smil på læberne, og han klemte om Junos pik indeni sig. Men smilet blev afløst af en åben mund og et højt støn, da Juno rørte mellem hans ben. Hector havde knapt nok rørt sig selv den seneste tid, så at mærke Junos hånd, føltes så godt, at Hector næsten havde lyst til at tude.

Der gik ikke specielt lang tid, før Hector blev slået omkuld af sit klimaks. Han bøjede op mod Juno og hev ham helt tæt på, så han kunne stønne ind i Junos øre, mens han skælvede omkring Junos pik. Juno fulgte kort tid efter, og Hector sørgede for at kysse ham i mens, så han kunne sluge alle Junos dejlige lyde. 

Bagefter lå de begge svedige og stakåndede i de rodede lagner. Hector stirrede op i bunden af Junos overkøje, mens han forsøgte at få styr på den myretue af følelser, der sværmede rundt i ham. Han havde aldrig været mere forelsket i Juno, end han var lige nu, og tanken om, at Juno elskede ham tilbage, gjorde ham lykkelig helt ned i maven. Men vreden og smerten var der stadig, selvom de var blevet pakket væk indtil videre. Hector vidste ikke helt, hvad han skulle stille op med de følelser nu, hvor Juno havde undskyldt. Hector måtte vel bare vente, til de forsvandt af sig selv.

Han vendte hovedet lidt og pressede et blidt kys mod Junos kind.

"Idiot."

Hans trøje klæbede til ham, hans ryg var våd af sved, og han tvivlede på, at hans hår nogensinde havde siddet værre, men Juno var lykkelig, som han lå i sengen ved siden af Hector. Han modtog smilende et kindkys, men vendte sig så, så han kunne gengælde det med et mod Hectors læber.

Han trak sig væk og så betaget på sin næsten-kæreste. "Jeg er så heldig at have dig, Hector," hviskede han, efter at have fortabt sig fuldstændig i fyrens varme øjne, og gav ham endnu et kys, denne gang også kun flygtigt, inden han klatrede ind over ham og ud af sengen.
Udenfor var det begyndt at blive lysere og selvom solen endnu ikke var stået op, ville der ikke gå længe, så Juno hev sin våde trøje af og spadserede nøgen rundt i værelset, indtil han fandt noget at tage på. Han valgte et par bukser i tykt stof, men med huller på knæene og op langs lårene. De var hverken praktiske eller pæne, de var ikke engang helt rene, men de var noget af de reneste.

"Jeg skal virkelig til at vaske tøj," sagde han og så med et smil over på Hector, imens han hev en også ikke-ren trøje over hovedet. "Skal vi gøre det sammen? Efter arbejde?" Juno gik tilbage til sengen og satte sig på hug ved siden af den, så han kunne hvile sine underarme på madrassen og sin hage imod sine underarme og se på Hector. "Dig og mig, vasketøj i kulden, måske et par øl imens?"

Hector gloede åbenlyst på Juno, mens han gik rundt nøgen, og selvom rester af hans seneste klimaks stadig sitrede i kroppen, så fik Hector næsten helt lyst til Juno igen med det samme bare ved at se på ham gå rundt så afslappet. Hector kunne stadig huske, hvor svært det havde været dengang, han og Juno ikke have fundet sammen endnu, og Hector bare havde længtes efter Juno på afstand i hemmelighed i et helt år.

"Jeg kan ikke forestille mig noget mere vidunderligt," sagde Hector med et overdrevet romantisk suk og grinede, mens han rakte ud og strøg sine fingre igennem Junos hår. Han havde på ingen måde lyst til at lade Juno gå, og han havde lyst til at spørge, om han ikke skulle gå med, men han ville heller ikke trænge sig på. Det var nok for meget, og Hector var normalt helt okay med, at de begge gik deres egne veje det meste af tiden. Det var bare lige nu... Det var svært. Dét, de havde fundet sammen nu, var stadig helt nyt og skrøbeligt, og Hector var bange for at komme til at tabe det på gulvet. 

Han åbnede munde for at sige noget, men lukkede den så igen og rystede lidt på hovedet og smilede så til Juno. 

Juno lukkede øjnene, da Hector strøg sine fingre igennem hans hår. På et øjeblik var han afslappet og træt, og pludselig kunne han mærke, at han havde sovet for lidt, sovet for dårligt på sofaen, stresset for meget de sidste tre dage. Ud af ingenting, fik han lyst til at græde, kravle op i sengen til Hector igen og bare sove videre indtil han havde glemt hvert eneste af sine ansvar.

Men det gik ikke. Og da han åbnede øjnene igen, strakte han en arm ud for at gengælde tjenesten og stryge Hector lige så blidt over håret. "Det lyder som den bedste date jeg nogensinde har været på, men hvis du kan komme på noget, der passer dig bedre, så gør vi bare dét næste gang." Han sagde det drillende, men han mente det fuldt ud - hvis Hector ville på en rigtig date, så ville Juno tage ham på en rigtig date. Selv, hvis Hector ikke havde nogen ideer eller krav, så ville Juno uden tvivl ende med at komme på sine egne ideer og tvinge Hector med på dem. 

Hector smilede og rystede lidt på hovedet.

"Næh, jeg vil bare gerne være sammen med dig, chef," sagde han og lod en fingerspids glide over Junos kind. Han havde fået et flot lilla mærke på kæben, og Hector havde et matchende et på min højre hånd. I det mindste passede de sammen. Hector sukkede og trak lidt i en tot af Junos hår, bare fordi, inden han slap ham og satte sig op i sengen for at strække arme over hovedet med et langt grynt. Hvis Juno skulle op, så skulle Hector også op. 

Hector kløede sig på maven og rejste sig fra sengen, så han kunne rode lidt rundt efter en af Junos trøjer. De skulle virkelig have vasket, men Hector kunne nu allerbedst lide at have Junos beskidte trøjer på, for de duftede mest af ham. Det blev til en halvlang okkerfarvet sweater i denne omgang. Et par a ribberne af løbet, så der var et par huller i trøjen, men Hector var ligeglad. Den varme orange-røde farve så godt ud til hans brune hud, kunne han godt se i de få rester af spejlet, der stadig hang på væggen. Hector måtte vist hellere rydde lidt op.

"Hvornår kommer du hjem, tror du?" spurgte han og kørte en hånd igennem sine krøller, mens han forsøgte ikke at lyde alt for patetisk.

Juno grinede i hele hovedet af Hectors svar, i en varm latter der fyldte hele lokalet. "Okay, så finder jeg på noget vi kan lave til en rigtig date. Men jeg køber dig ikke blomster, dér sætter jeg sgu grænsen." Juno kyssede ham igen og rejste sig. Det var også begrænset hvor længe han kunne sidde stille, selv når det var for at bruge tid med Hector. 

Han smilede i hele hovedet, da han så Hector tage en af sine trøjer på. "Igen?" spurgte han, men det kom ud så lavmælt, at det ikke var mere end en hvisken, og han var ikke sikker på at Hector hørte det. Det var heller ikke for at brokke sig - tværtimod syntes han at det var ekstremt tilfredsstillende at se Hector i en af sine trøjer. Synet fik ham til pludselig at forstå, hvorfor mænd gav deres hustruer ringe på. Desuden klædte hans tøj Hector.

"Så snart jeg kan," svarede Juno, stadig betaget af synet foran ham, men kom derefter til sig selv med en pinligt berørt latter. "Engang imellem fire og fem. Det giver os ikke så meget tid til vasketøj, men det ville ikke være første gang vi vasker tøj i mørke eller gemmer os for byvagterne imens," svarede han med et afslappet skuldertræk. 

Hector kunne ikke lade være. Der var for lang tid, til de skulle ses igen, og Hector følte lidt, han blev nødt til at give Juno at huske ham ved, bare for en sikkerheds skyld. Så han gik hen til Juno og rettede lidt på hans tøj, inden han strøg sine hænder over Junos brystkasse og så op på ham med et lille smil. 

"Ingen blomster," sagde han stille. "Bare dig."

Hector løftede begge hænder og lod sine fingre glide igennem Junos hår og rodede det godt igennem, mens han lænede sig ind og kyssede Juno igen, et langsomt, åben-mundet kys med masser af tunge og kærlighed. Juno skulle helst bruge som meget som muligt af dagen med at tænke på lige præcis dét kys.

"Skrid så med dig," mumlede han mod Junos læber og smilede. "Ud og lave krystaller."

Juno så til imens Hector rettede på hans tøj. Han kunne godt lide at se godt ud, også selvom det var på en lidt skødesløs måde, og han nød, at Hector hjalp ham. Han lagde sine hænder over Hectors og gengældte hans smil, indtil han i stedet fnøs og himlede med øjnene, da Hector endnu en gang insisterede på at være plat. Han satte pris på at Hector var så sød, og måske det også kunne se i varmen i hans kinder, men han kunne ikke tage imod det. Ikke når det tilsyneladende var serveret med så meget ærlig hengivenhed. Følelserne kom for tæt på og blev for farlige.

Men han tog imod Hectors kys. Dét var en slags kærlighedserklæring han kunne forstå og gengælde, og han holdt Hector tæt ind til sig under hele kysset. Hvis Hector tænkte på det her kys de næste 8 timer, så var det kun godt.

"Lige over," svarede han og med et smil skubbede han hele sit ansigt op imod Hectors igen, trak vejret dybt ind for at gemme på hans duft, og stak så af, så han kunne nå på arbejde til tiden.