Hånden tog hun til sig, og fjernede blikket fra ham som endte med at falde hen på personen der hvist var Anna. Så rystede hun på hovedet, og viftede med en hånd i luften som tegn til at det ikke skulle kigges på, hun havde oplevet lignende engang, hun var jo skøge, så skader kom hun da ud for, endda forskellige slags. Dog kunne det også være rart at få denne Anna til at kigge på det, men så igen hun klarede det nok, det ville sikkert blive bedre, men hun kunne se nogle af kvinderne der stod omkring dem kiggede nærmere på blodet, og såret, det var hvist nødvendig at sy det, og det fortalte Anna Leah, og hun sukkede lidt, hvis det var nødvendigt, så var hun vel nød til det. Så mens hun sad der på kanten af sofaen, lod hun Anna sy såret sammen, så det ville heale langsomt, og forsvinde, om der ville blive efterladt et ar var hun usikker om, måske det bare ville forsvinde langsomt, og ikke efterlade et ar. Det ville ikke se så pænt ud, det var hvad hun mente, og valgte ikke at sige noget, hun gjorde bare som Anna sagde til hende, lod hende sy såret, og imens holdte Leah sig rolig, selvom hun godt kunne mærke smerterne ved det, det var ikke fordi hun advarede hende inden, nej nej hun gik bare igang. Da hun var færdig smillede hun til hende, og rejste sig op fra sofaen, hun kiggede ned mod Jaris der sad i skrædderstilling på gulvet, han så ud til at sidde meget godt, og det ville hun ødelægge. Hun bukkede sig ned mod ham, og måtte stå uroligt lidt kun fordi hun var ved at miste balancen.
Bekymrede han sig om hende, det lød sådan, det var hun ikke vant til, langt fra. Når man tænkte på at hun var en skøge, så havde hun ikke hørt nogen spørge hende om hun var okay, og ville høre hvordan hun havde det. Leah kiggede overrasket på ham med store øjne, før hun tog en dyb indånding, og sendte ham et smil. Så hev hun ham i hans arm, så han kom op at stå, og hun gik hen mod trappen
"Tiden kan rende ud Jaris!"lød det nærmest bestemt fra hende, mens hun trak og nærmest hev ham med op ad trappen, og ikke sagde noget til kvinderne, og resten af flokken der både stod med et glas vand, håndklæde, nål og tråd, og allesammen et forvirret blik. De anede slet ikke, om hun faktisk var okay, det så sådan ud, men det kunne godt snyde, de så allesammen ud til at ikke at ane hvad der lige var sket, udover at Jaris var blevet hevet væk fra dem, og med ovenpå igen. Da de kom op ad trappen stoppede hun kort op, mest fordi hun mærkede at hun blev svimmel en smule, hun støttede sig til hans arm, mens hun lod blikket glide ned mod gulvet, måske hun ikke skulle have rejst sig op fra sofaen så hurtigt, og gået så hurtig op ad trappen med grebet om Jaris s arm. Hun ramte væggen ved døren til hans værelse, mens hun hev lidt efter vejret, og gav slip på hans arm
"Aldrig før er der nogen der har spurgt mig om jeg er okay"lød det lavt fra hende, mens hun holdte en hånd ved hendes bryst, hun måtte hive efter vejret nogle gange, for det havde været alt for hurtigt at hun var gået, ja nærmest løbet op ad trapperne.
"Jaris hvorfor bekymrer du dig om mig, jeg er ikke andet end en skøge jo"nævnte hun og kiggede op på ham med et løftet øjenbryn, og et næsten trist blik. Hun valgte så at skubbe døren ind med røven, og vendte ryggen til ham, for at gå længere ind i værelset. Da hun gik nærmere ind i værelset lod hun tæppet hun havde haft rundt om sig falde ned mod gulvet, og hun smed sig ned i hans seng. Lagde armene ud til siden, mens blikket lukkede kort, hans seng var blød, den var rar at ligge i, en seng hun godt kunne lide, helt klart. Det ene ben lå ud over kanten af sengen, og hun åbnede så øjnene mens et smil bredte sig over hendes læber, hun vidste slet ikke om han var gået efter hende, eller bare havde stået og ikke anet noget som helst. Hun drejede hovedet hen mod ham, mens hun spredte mundvigene for at sige noget, men der kom ikke nogle ord ud, og hun lukkede mundvigene igen, mens hun blot sendte ham et stort smil. Så drejede hun hovedet igen, og lod en hånd glide ned ad hendes overkrop
"Lad mig tilfredsstille dig Jaris, det er hvad jeg er til for"lød det fra hende mens hun nærmest sendte ham et bestemt blik, det var vel rigtigt hun var en skøge, der var ingen der så hende som andet, og hun havde aldrig oplevet det før. Dog kunne hun ikke lade være med at tænke og undre sig over, at han virkede bekymret for hende, og faktisk havde spurgt hende om hun var okay. Hun kunne mærke smilet blev større, og hun holdte blikket på ham, og lod hånden fortsat kærtegne hendes overkrop, som sikkert var hans job, men nu lå hun meget godt i hans seng igen, nøgen, og enlig lignede en fin buffet for ham, men hun vidste godt at han ikke ville spise hende, eller dræbe hende, for så havde han gjort det
"Kom"lød det fra hende nærmest kommanderende med en blid stemme, og hun lod blikket hvile sig på ham.