Bogstaveligt og Figurativt Rodløs

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 03.10.2018 23:46

Asith kunne tydeligvis ikke gemme sin forbavselse i det Selmy nævnte præcist hvor lang tid det ville tage at få fat på roden. "EN MÅNED?!" Han tog sig hurtigt til halsen da hans eget udbrud havde kilet et stykke padehat fast i hans gale hals! Et mindre hosteanfald senere og han kunne igen trække vejret ubelastet, men hans øjne var løbet i vand og hans åndedrag var forpustet. En måned?? Han skulle agere fangevogter for den forbaskede bog i en måned?? Med kun de få provianter han havde på sig? Han tog sig et øjeblik imens hans hånd støttede på det nærmeste træ inden han igen rettede sig op og kiggede på Selmy med et uimponeret udtryk. "En-" Støn. "En måned..." Han drog et suk og begyndte at tjekke hans medbragte sager imens mennesket så småt begyndte at gå.. Han tjekkede sine eliksirer i bæltet og indholdet i et par af hans læderposer på hans benspænder. En måned... Med det han havde på sig og hvad han havde i kurven. Det ville ikke være luksuriøst, men det kunne fungere. Han havde været på benene meget længere før med meget mindre proviant... Og det ville tage al for lang tid at tage tilbage til byen først. Han tørrede en tåre væk og et målbevidst udtryk dannede sig i stedet. En måned. I selskab med en fremmed. Hvor svært kunne det være?

Inden Asith selv begyndte at gå, tog han flasken med det røde indhold ud fra sit bælte og lod en enkel dråbe falde til jorden. Den ramte det fugtige græs og for en stund, knitrede det, som havde det været en syre. Først da opløste det sig til røg, som havde det været en udbrandt flamme. Røgen udgjorde en forfærdelig, brændt lugt, som satte sig i området og Asiths tøj. Han rynkede på næsen, men nikkede for sig selv, som om han lige havde gjort et godt stykke arbejde. Først da begyndte han at følge efter Selmy. Hans blik rettedes op imod nattehimlen, som snart slet intet strejf af solnedgang havde tilbage. En god tid at rejse på? Det var der slet ikke noget der hed! Han kiggede fremad og skulede til hestens stærke bagben. At gå bag ved den, var nok ikke optimalt. Han satte farten lidt op og endte med at gå på hestens side.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 04.10.2018 00:19

“Vi tager stien mod syd, som er den hurtigste vej mod vores destination. Men vi gør også et stop ved den nærmeste farm, før jeg rådner op af sult” Selmy bevarede selv roen, mens Asith lige skulle komme sig over chokket. Han ville selv have været chokeret, og ville ikke selv have gået med til det, sammen med en fremmed. Nej, det var han alt for sky til. Men Asith lod til at ville fuldføre planen alligevel. Var han mon en meget tidspresset mand? Hvem var den stakkels person, der skulle lide en så forfærdelig, langtidsvirkende, men sikker død? I et øjeblik troede han, at Asith ville skifte mening om at tage af sted, fordi han blev tilbage for en stund. Det var nok bare bedst at fortsætte, tænkte han for sig selv og så ikke efter ham. Han turde slet ikke nævne for ham, at han havde rundet lidt ned på dagene, for at få ham med til at tage afsted. Det måtte komme senere på deres færd.

Idet Asith kom op på siden af hesten, kunne han lugte en stærk brændt lugt komme fra ham, og han trak sin krave op over næsen og vrissede et utilfredst “Edr!”. Var det først nu han var begyndt at lugte, eller havde han bare ikke lagt mærke til det, før nu? Han fornemmede, at der var udsigt til en rigtig lang og urolig tur.

//Hvor spændende det end er at skrive med dig, er jeg nødt til at springe i seng ;D//

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 04.10.2018 00:42

Det gav ikke megen mening for Asith at knægten skulle lave et pitstop ved den nærmeste farm. Havde han ikke været på landevejen længe nok til at lære sig selv at jage og fiske? Han syntes han mindedes en smule fisk, da han havde gennemgået hans ting, men de kunne trods alt have været et køb fra en af de vandrende handlere. Asith skævede til mennesket da han gav udtryk for afsky over Asiths lugt og gav ham et flat, be brejdende udtryk.

"Det er da et under at du endnu ikke er ædt op af ulve eller bjørne." Nævnte han bittert. "Du rynker på næsen nu, men du vil sætte pris på lugten når den frastøder rovdyr der er interesserede i dig, din hest og dine ildelugtende fisk." Det var ikke fordi han nød lugten af svovl selv, men det var den bedre løsning end at dække sig i mudder og dyre efterladenskaber. Knægten burde være taknemmelig! Og dog, der ville nok ikke være behov for rovdyrs repellant, havde han ikke tvunget ham ind i denne situation. Men med sådan en mangel på vagtsomhed, kunne man næsten kalde det en lærestreg. Det var en sund øvelse for ham og Asith svor for sig selv, at det var sidste gang Selmy var så uforsigtig igen.

Han kunne ikke lade være med at smile ondskabsfuldt. "Du bevæbner dig med sten, du tildækker ikke din lejr og du vader rundt med lokkemad i dine saddeltasker. Der er en eller anden naiv gud, som holder hånden over dig." Han holdte sin kæft et øjeblik inden han rent faktisk afsluttede hans kommentar med noget konstruktivt. "Du skal hænge dine fisk op hvor dyrene ikke kan nå... Et stykke væk fra din lejr." Han fiskede endnu en svamp op fra sin kurv og åd den. Kød... Det var altid et forpulet besvær at leve af kød i naturen og inde i byen var det kødets pris, som gjorde det besværligt. Det var vist et stykke tid siden han sidst stak tænderne i noget der engang havde været levende.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 04.10.2018 09:30

Selmy holdt fortsat kraven for sin næse, måske lidt for at skabe sig og udtrykke sin utilfredshed over Asiths behagelige selskab. Det plagede ham ikke så meget længere, nu da han havde vænnet sig til lugten. Faktisk lugtede hans eget tøj af menneskesved, hest og græs, men han var usikker på, om det var en meget kraftig lugt. Han havde endnu ikke stødt på nogle farlige dyr endnu, i hvert fald, men han kunne godt se videnskaben i, at tildække sig med jordiske lugte. Et trick han ville gøre brug af selv fremover, men det måtte han endelig ikke lade sin sortelverkammerat vide!

Han sendte Asith det samme irriterede blik, som han havde været så gavmild med i nattens forløb. Det var ikke rart at blive konfronteret med sine dumheder på den måde, heller ikke hvis det kunne lære ham noget nyt. Hvad bildte han sig ind? Sortelveren kunne meget vel være flere hundrede år gammel, og havde måske glemt, hvordan det var at være ny til noget.

“Før du kommer alt for godt i gang, så undrer det mig, at en så der er så klog, fejlfri og sikkert meget, meget erfaren -” Han overdrev lidt med i tonelejet for effektens skyld ”- ej at forglemme, temmelig gammel elver, har ladet sig fare vild i jagten efter blodrødder”. Han lod sig tydeligvis fornærme let. “Og i modsætning til dig er min tid knap. Jeg kan ikke nå alt det jeg skal, hvis jeg skal lære alt og planlægge alt til punkt og prikke”. Hans ansigt skiftede helt, og munden bredte sig i et smil “Alt efter hvordan du vender og drejer det, så har jeg skaffet mig en sortelver, som vil gøre sit, for at holde mig i live. I hvert fald inden for den næste måneds tid”.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 04.10.2018 13:54

Selmy's lille forsøg på at provokere ham fik ham tilsyneladende ingen stedet. "Smiger får dig ingen vegne, knægt." Kommenterede Asith løst, som om at han slet ikke hørte fornærmelsen, men kun den del hvor Selmy både kaldte ham klog og fejlfri. Gammel? Det kunne han desværre ikke rigtig prale af. Måske i forhold til et menneske, jo, men i forhold til dem var alting oldgammelt. Umiddelbart virkede han uberørt af menneskets spydiged, men kun op til hvordan han omtalte ham til sidst. Skaffet sig en sortelver? Det var selvfølgelig akkurat. Sortelver var hvad det var, men Selmy fik sin reaktion fra Asith bedre sent end aldrig. Mennesket blev sendt et spydigt blik og elverens ansigt rynkede sig til en snerrende grimasse, som afslørede hans skarpe tandsæt. Noget havde stukket til et utvivlsomt gammelt sår.

"Det er utroligt hvor mange forfærdelige ting man kan gennemgå og stadig være 'holdt i live'." Truede han bittert og vente ansigtet fremad. Det var sølvfølgelig at gå for langt at true drengen på livet. Hvad han var i færd med generelt, var også at gå for langt. Han rystede på hovedet og var stille i et øjeblik inden han drog et irriteret suk og nikkede. "Det er nok fair." Sagde han så endelig. "Guderne er tydeligvis ikke med dig længere, så jeg må nok hellere vogte din hals inden en ulv sætter tænderne i den." Fortsatte han imens vreden langsomt forsvandt fra hans ansigt. "Men 'sortelver' duer ikke." Han skævede op til knægten. Det var en advarsel mere end en guideline.

"Asith er mit navn. Hvis du absolut skal tale til mig, så brug det." Instruerede han. "Og hvis vi skal igennem farm områder, råder jeg dig til at holde lav profil. Mennesker har for vane at jage hvad de ikke kan lide at se på og jeg, tydeligvis, har ikke et særligt børnevenligt ansigt. Så hvis jeg bliver jaget væk med høtyve og fakler af lokalbefolkningen, så ryger din bog med i købet. Er du med?"

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 04.10.2018 17:04

Selmy så det hvide tandsæt og vidste, at noget af det han havde sagt, havde generet ham. Af en eller anden grund, ville sortelveren ikke kendes til det han virkelig var, hvilket Selmy godt kunne forstå. De var ubehagelige og af hvad han vidste, levede de under strenge vilkår, både hjemmefra og i resten af Krystallandet. Det var ikke meget han vidste om dem. Asith var den allerførste sortelver han havde haft en samtale med, og selvom det ikke havde været nogen rar oplevelse, var det alligevel ikke så forfærdeligt, som han før ville have gættet.

“Der er ingen grund til at true mig... Asith” Svarede han spidst og kiggede på ham, oppe fra sin hest. Det var underligt pludseligt at have fået et fornavn på ham. “Det er i øvrigt ikke fordi, jeg går rundt og udsætter mig selv for fare hver dag. Jeg var bare det forkerte sted på det forkerte tidspunkt i nat”. Han skulle til at sige, at sortelvere ikke havde noget at gøre så tæt på Dianthos, men han holdt kommentaren for sig selv. Han havde vist allerede givet udtryk for, hvad han mente om ham.

Når Asith kiggede væk, var det lettere for Selmy at studere ham yderligere. Det var sandt at hans bizarre udseende ville skræmme de fleste, inklusivt ham selv. Han havde endnu ikke vænnet sig til, når øjnene blev rettet mod ham.

“Altså... hvis du dækker dig i en kappe og lader mig om at snakke med folk, så sker der ikke noget” Foreslog han “Og ikke noget med at skade eller true nogen af mine folk på livet, det vil bare gøre det hele værre, når vi skal tilbage igen”.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 04.10.2018 18:15

Det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Han skulle være glad for at det var sådan en barmhjertig sjæl der havde fundet ham og ikke en eller anden form for menneskeæder - guderne vidste at det var en del af dem. Asith rullede let med øjnene ad den næbbede knægt, men bed ikke tilbage. I stedet vendte han blikket fremad og fokuserede på vejen der lå foran dem. Månen brød igennem træerne hist og her og plettede dem med bølgende lys og herfra, kunne man bedre se detaljerne i mørkelverens ansigt. Hvad mørket før havde gemt væk var de fine træk i hans ansigt og det faktum at hans pande var tattoveret: Sorte linjer der udgjorde et mønster pg gjorde op for hans manglende øjenbryn. I midten det symmetriske mønster, sad en lille rød ædelsten og funklede, som var det et tredje øje. Han var ikke grim som sådan, men menneskelig var han bestemt ikke, og for mange var det nok til at vinde en uskøn titel. Hans næse var tynd og med et mindre hak på sin ryg og hans øjenvipper lange og sorte. Han var en magværdig blanding af både grotesk og androgyn.

Han rystede kort på hovedet over Selmy's kommentar og løftede en afvisende hånd, armeret med hans lange, mørke, grove negle. "Jeg behøver ingen kappe." Lovede han selvsikkert. Det virkede til at være hans generelle overbevisning for til trods for at hans robe så varm up, var der ingen hætte på. Umiddelbart kunne det synes mærkeligt for en person, som helst undgik det offentlige skue. "Jeg behøver kun diskretion og en heads-up inden vi kommer for tæt på farmen." Tilføjede han. Diskretion. Det og selvfølgelig et passende ansigt. Han havde ikke sin samling af sine jævnligt brugte ansigter med sig, men han havde heldigvis en nyttig lille reference ved sin side, skulle han være helt i tvivl om hvordan han skulle bygge sin menneske-skal... Og Selmy ville bestemt være en velkommen skal i hans fine kollektion.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 04.10.2018 18:52

Hvordan Asith ville undgå at blive opdaget, var ham en gåde. Det hvide hår var det eneste, der lyste op i nattens buldrer mørke, og tågen var begyndt at blive gennemsigtig. De gik endda midt på landevejen, og når det engang ville blive lyst igen, ville der uden tvivl opstå en situation, når bondemændene skulle ind til hovedstaden med deres varer. Selmy blev bekymet for, om elveren kunne finde på at myrde sig igennem folk, bare for at komme frem? Blodroden, som de var på vej efter, havde ikke andre formål, end at gøre livet surt for den uheldige skabning, der drak af saften. Hvis Asith kunne finde på at gøre brug af roden, var der nok noget om det.

“Jeg skal nok sige til” Svarede han, intetanende om de kræfter Asith besad. Hestens langsomme skridt vuggede ham næsten i søvn, og han lod være med at forstyrre ham for meget. Hvis hans sortelver var i godt humør, ville han måske ikke tvinge ham igennem for meget ballade. Det ville have været rart, hvis de kunne få et ordentligt måltid mad og en rigtig seng at sove i. Han sukkede opgivende. Elveren havde indtil nu ikke vist nogle af sine menneskelige eller medfølende sider, så han vidste ikke, om han overhoved følte behov for at hvile sig.

Hans blik var rettet længselsfuldt mod horisonten og håbede, at den første gård ikke lå alt for langt væk.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 04.10.2018 19:54

Månen gled over dem som natten langsomt overtog aftenen. De var ikke milevidt fra den nærmeste farm, men terrænet var besværligt så længe de var omgivet af skov. Specielt med hesten kunne det godt vise sig at være en mindre udfordring for Selmy at navigere den tætte, infrastruktur-manglende skov, men han havde trods alt givet udtryk for, at han ikke var ny i sadlen og ej heller i urørt terræn. Asith havde ingen problemer, men han var i forvejen dækket med mudder op til skaftet på sine knæhøje støvler og mindst halvdelen af sin robe's nedre del. Kun få gange mumlede han noget, som vel sagtens kunne være bandeord på mørkelvisk grundet besvær med grene eller insekter der besluttede sig for at følge lugten af svovl. Ellers var han stille og krævede ikke Selmys opmærksomhed. Ind i mellem stoppede han op for at skære et stykke bark af et træ, plukke nogle bær, eller beskære nogle svampe til sin samling, men eventuelt kom tilbage til siden af hesten, nu med frisk proviant.

Eventuelt tyndede træerne ud og foran dem, på et lille stykke dal, bredte sig marker, som nærmede sig dagen hvorpå de skulle høstes. Der måtte være en farm i nærheden, ingen tvivl om det!. Med sit udmærkede nattesyn, spejdede Asith horisonten indtil han lagde mærke til et røgspor, som kun kunne betyde et hengemt hjem med en pejs. "Se så... Hvilket held." Sagde han som det første rigtige ord i et langt stykke tid. Hans mørke, sarkastiske stemme skar igennem den trygge stilhed som en sløv kniv. "Så kan vi snart få sat en stopper for dine højrystede tarme." Han begyndte at vade ned i dalen, hvor den første rigtige landevej også kom til syne. Heldigvis var den ikke rigtig befærdet på denne tid af døgnet - det var trods alt ikke en almen folkelyst at tage ud og blive bestjålet af korrupte sjæle i vildnisset, var det?

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 04.10.2018 20:42

Uanset hvor tunge hans øjenlåg havde været, holdt han sig vågen, for ikke at falde i søvn på hesten. Man kunne nemt falde af og komme grimt af sted, eller også kunne Asith føre dem på afveje. Det var temmelig interessant at følge med i, hvad Asith foretog sig under deres rejse. At se ham komme tilbage med bark og andre sjove ting, og bevare dem hos sig, mindede ham på en eller anden sær måde om en eller anden. Måske ham selv? På visse, ganske få områder havde de sikkert meget til fælles, men så var der lige den nedladende måde han blev talt til på, og naturligvis truslerne og det faktum, at han ikke kendte forskel på dit og mit.

Selmy var sent om at opfatte, at de nåede ud af skoven, det slog ham først, da Asith pludselig talte for første gang i lang tid. Sandt nok havde hans mave brokket sig, fordi der ikke var noget at arbejde på, men han havde ikke hørt elveren brokke sig over det, før nu. Han rettede sig op og trak hætten ned, så han bedre kunne se. Den var god nok. Markens gyldne hvede svajede blidt i det åbne område, og ikke langt væk, kunne man ane den stillestående mølle. “De har i hvert fald brød her!” Sagde han smilende og kvikkede sin hest op, så den kunne gå lidt hurtigere. Asith måtte bare gå lidt hurtigere, hvis han ikke ville stå tilbage i sværmen af insekter.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 04.10.2018 21:30

Asith optimisme var enten usynlig eller ikke tilstedeværende. Brød? Han havde efterhånden lært sig selv at holde sine forventninger nede, hvilket på en eller anden måde gjorde sulten nemmere at udstå. Selvfølgelig kunne det godt være indbildning. Uanset hvad ville det være en stor fed løgn hvis han gav udtryk for ikke at være sulten. Der var grænser for hvor mange spiselige svampe han havde i gemmerne og hvor mættende de i forvejen var. Asith fulgte med i sit eget tempo og stille beundrede den gyldne hvede, som svejede sagte i brisen. Et farmhjem med urtehave... Måske en ko. Jo, han kunne nok godt forstå hvorfor mange valgte det liv. Han kiggede fremad imod Selmy, som nærmede sig møllen. Det var vel nok på tide at maskere sig, var det ikke. Asith lukkede øjnene og malede sig et billede... Han drog inspiration af sin uheldige følgesven og åbnede øjnene igen. Han kendte sin maske. Nu skulle den blot påføres. Med et suk knitrede så gyldne lys, som ildfluer foran hans mund og med hans næste skridt, trådte han ind i sin nye skal.

"Så, vi bør nok diskutere rollefordeling." Asith kom op på siden af hesten igen. Hans stemme var den samme, dyb og klar, men som Selmys blik eventuelt ville falde tilbage på ham, ville han finde noget andet. Faktisk, ville han møde noget lignende hans egen genspejling. I stedet for en grufuld mørkelver med et skarpt smil, fandt han en næsten tro kopi af sig selv. En dobbeltganger med kun få forskelle til at adskille dem. Den nye Selmy var ligeså høj som Asith og hans hår var noget længere end Selmy's eget. Hans tøj var det samme som Asiths og han bar stadig kurven på sin arm og Selmy's bog under dem. "Vi er tvillinge brødre." Meddelte han. "Enæggede, selvfølgelig." Han kneb øjnene en smule sammen imens han kiggede på Selmy's ansigt. "Hnm.. For akkurat.." Mumlede han og pustede langsomt ud. Et ar bredte sig over hans nye - Selmy's - ansigt og dernæst en enkelt skønhedsplet i panden, bare for at skille dem en lille smule ad i ansigtet. Det var bedre. Han bragte blikket fremad igen og produceret et selv-fedt smil. Han havde ikke prøvet at stjæle nogens ansigt sammen med vedkommende før.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 04.10.2018 22:07

Som Selmy var godt på vej nærmere møllegården, måtte han pludselig trække i tøjlerne og få standset hesten, da der kom et kraftigt lys bag ham. “Du bruger vel ikke magi nu?!” Han drejede overkroppen og så tilbage. Han forventede at se Asith, men i stedet fandt han noget endnu mere skræmmende. Munden var på hvid gab et øjeblik, og øjnene sitrede af æresfrygt.

Han blev nødt til at stige af hesten, og han nærmede sig den tro kopi. Kopien havde Asiths tøj på, så han var ikke i tvivl om, at han havde forvandlet sig. Aldrig havde han set nogen forvandle sig selv om før. “H-har du kunnet det der hele tiden!?” Udbrød han forfærdet. Han lyttede knapt nok ordentligt efter, mens den høje og forbedrede version af ham selv snakkede. Han kunne ikke fatte det. Da han så hvor let som ingenting, Asith kunne tilføje detaljer til sit udseende så han vredt på ham “Behøver du absolut være mig?”. Det var ikke så meget det, at han havde taget form som ham, det var mest det, at han smilede på en måde, som han ikke havde set sig selv smile før.

Han trak sig lidt væk og lagde armene om sig selv i ubehag. Han kiggede på Asith på afstand og tænkte det hele igennem. Det var en udspekuleret plan... Noget smartere end at gemme det monstrøse ansigt bag en kutte, som han selv havde foreslået. Hvem ville mistænke to, unge menneskebrødre for noget som helst?

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 04.10.2018 22:47

Han strakte sig mageligt og kastede kort med sine nye blonde lokker, mest af alt for at være på tværs og give Selmy udsyn til sit eget udseende i Asiths hænder. Det var en fryd at se knægtens reaktion på hans lille trick. Og man kunne ikke sige, at hans udseende ikke klædte den normalt unaturlig-udseendet elver. Han så ikke ubehagelig ud mere og nu da han ikke blev modarbejdet af et monstrøst udseende, virkede selv hans attitude en smule lettere. Måden han kælede for sit nye ansigt gjorde det dog åbenlyst at han stadig var skadefro nok til at gøre grin med det. Han besvarede ikke det første spørgsmål. Det var ret åbenlyst at det ikke var noget han havde lært at gøre over den korte tid de havde vandret i skoven. Hvis dog bare det havde taget så kort tid.. Så havde han kunne gøre fantastiske ting den dag i dag i stedet for at stjæle skikkelser her og der. Men for nu var han tilfreds med sit kunstværk og Selmy's vrede gjorde det så meget mere underholdende.

"Selvfølgelig skal det da være dig." Sagde han med et smil så bredt som sit nye ansigt. Hans tænder var de samme, mærkeligt nok. Stadig skarpe og alt for hvide til at se naturlige ud. "Jeg har jo ikke andre til at stå model for mig lige nu, har jeg?" Spurgte han retorisk og begyndte at gå imod møllehuset i et opløftet tempo. "Måske beholder jeg dig. Det er sjældent jeg får muligheden for at se så yndig ud~" Fortsatte han med en mørk og drilagtig lille latter, som slet ikke passede til hans nye, kønne ansigt. Det var ikke godt. Han morede sig lidt for meget med det. Måske kunne han endda formå at føre ordet når de opsøgte de naive farmere!

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 04.10.2018 23:16

Hvad var det der foregik? Selmy vidste det ikke, men han fandt sig i en situation, hvor han kunne se sig selv blive seksualiseret på den værst tænkelige måde. Han stod bare og så magtesløst til, mens elveren nød sit nye jeg.

Stå model for ham? Det var åbenbart ikke et trick han kunne bruge af hvem som helst. Magi var virkelig kompliceret, når det nåede op på dette niveau, men der var noget fascinerende over det lige pludselig. Det var ikke længere nogen underlig tanke, at sortelveren havde klaret sig tværs gennem landet alene, uden at være blevet drevet bort af lysets folk, når han bare kunne forvandle sig fra tid til anden.

Selmy sank ydmygelsen i sig, ved hans drillende latter. Som mand var det aldrig sjovt, at blive kaldt yndig. Yndig var et ord man brugte om kvinder eller børn. “Okay, stop så” Han tog ham i ærmet og hev ham lidt i retningen af hesten, så de kunne komme hen til gården hurtigst muligt. Han havde brug for at glo på nogle andres ansigter lige nu, så han kunne komme sig.

Under ingen omstændigheder ville han lade Asith rende rundt og foregive sig for at være i familie med ham permanent. Det kunne få forfærdelige konsekvenser for ham, hvis han endte med at komme på listen over efterlyste forbrydere.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 04.10.2018 23:35

Asiths sjov var bragt til en ende da Selmy eventuelt fik nok af at blive hånet og besluttede sig for at sige fra. Idet han blev taget i armen, var det som om at noget af illusionen gik i opløsning i form af en mørk, lille røg og for et øjeblik var hans skulder og overarm spoleret og tilbage til sit vante selv! Asith snerrede og trak sin arm til sig igen og med et pust imod det brudte stykke illusion, faldt armens forklædning tilbage på plads igen.

"Ikke røre, knægt." Advarede han ham og lænede sig faretruende imod ham. Havde han glemt hvad situation han var i allerede? "Vi vil ikke give de gamle fjolser et hjertetilfælde nu, vil vi?" hvæste han lavt. Han rettede sig op og gav armen endnu et undersøgende kig imens han bandede lavt på mørkelvisk. Eventuelt var han tilfreds igen med sit arbejde og fortsatte i den retning Selmy havde indirekte bedt ham gå. I det mindste havde mennesket midlertidigt sat en stopper for Asiths hånefulde måde at flagre med sit nye udseende. Han brød sig ikke om at blive berørt, den ting var sikker... Og taget i betragtning hvor meget han nu pillede ved hans ærme som om Selmy havde efterladt et mærke, kunne man gætte sig til at det var grundet mangel på samme. Det var ikke svært at forestille sig at elveren var en enspænder og ikke fik megen fysisk kontakt med nogen som helst.

Hans øjne, nu grå som Selmy's, fulgte møllens bevægelse da de kom tættere på. Hans surmulende attitude stiledes lidt og gjorde plads til en eftertænksomhed. Det her sted, i midten af et hav af bakker dækket med hvede, hvis gyldne korn reflekterede månelyset. "...." Det var virkelig en skam at hans skitsebog var efterladt derhjemme. Han ville ikke have noget imod at tage dette sted med sig.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 05.10.2018 00:05

Han havde ikke forventet, at armen ville vende tilbage til sin gamle tilstand. Han trak hurtigt hånden til sig og kiggede på sine fingre, for at se, om de stadig var intakt. Det var ikke farligt for ham selv, at røre denne magiske skal. Heldigvis, lod det ikke til at have skadet forklædningen alligevel.

“Årh, det er da ikke min skyld, at du er så kompliceret. Jeg har aldrig været så tæt på magi før”. Han trak armene ind under kappen, så han ikke kunne gøre noget forkert, og gik så hen og tog i tøjlerne på hesten. Han førte den hen på rette spor igen, og vadede hen ad stien, der var trukket igennem marken, og ind på en plads i midten af et beskedent antal huse og lærreder. Det var farmere, så de var sikkert tidligt oppe, og skulle gøre klar til en lang og hård dags arbejde. Han parkerede hesten henne ved en stand med vand, så den kunne få lidt at drikke og gik så hen til døren og gjorde klar til at banke på.

Han sendte et advarende blik til Asith, og håbede at han kunne forstå, at han skulle opføre sig ordentligt. Det var et dejligt sted, herude på landet, og det var sikkert gode folk, der var vant til, at give en bid mad til de gennemrejsende for en smule ravstykker.

Han bankede på døren og afventede høfligt.

//Smutter i seng, sessss//

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 05.10.2018 02:36

"Tsk!" Ikke hans skyld? Måske skulle han holde fingrende for sig selv i stedet? Selvfølgelig indså Asith ikke ironien i den holdning og ej heller dvælede han ved den. I stedet betragtede han husene, som de trådte op til med et tankefyldt udtryk. Han ventede dog et øjeblik på at knægten havde fået sit bæst tøjret og bragt af vejen. Den lille gårdsplads, som udgjorde stykket imellem de forskellige små bygninger blev taget ind imens Asith drejede en halv omgang om sig selv. Han ville ikke påstå at han beundrede det, per se, men der var noget tiltrækkende ved den lille oase midt i det ellers tætgroede skovområde. Det var et hjem for, hvor mange mon? For at høste alle de afgrøder måtte der da i hvert fald være et halvt dusind? Selvfølgelig havde Asith ingen ide om landbrug eller hvor meget en ene farmer kunne opnå med et stykke land.

Han kiggede bag sig for at se Selmy, der var færdig med at tøjre sit kreatur fast og modtog det advarende blik, som blev mesterfuldt gengivet i knægtens lånte ansigt. Han var godt klar over, at han ikke kunne tillade sig hvad som helst - farmere var trods alt nok mere xenofobiske end byvagterne, som han normalt omgik... Og han havde ikke just lyst til at blive jaget tilbage til skovkanten for at undgå at blive dyppet i tjære og fjer. Han blev et par skridt tilbage da mennesket bankede på døren og mens hand gjorde, lukkede Asith øjnene og fokuserede på sin skal... Styrkede den. Hvis han var så uheldig at blive rørt af de forbandede farmere, gik det ikke at hans illusion blev pustet ud som et vokslys.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 05.10.2018 09:21

Det var godt at Asith var lige så interesseret som Selmy i, at de skulle komme sikkert derfra. Forhåbentligt blev han stående bag ham og prøvede at opføre sig menneskeligt og næstekærligt. Han kunne godt forestille sig, at det kunne være svært for en sortelver, der havde tildens til at svovle og bande på sit eget sprog, når noget irriterede ham.

Han havde glemt hvor ubehageligt han havde det ved, at skulle hilse på fremmede. Der var forskel på, hvordan folk håndterede hans gode manerer og høflighed på. Selvom de fleste gengældte hans hilsner, var der mennesker, særligt de Isari-forladte eller lavtstående mennesker, der kunne finde på at spytte ned i jorden og se det som en fornærmelse.

Det var en ældre mand af robust bygning og pjuskede ansigtsbehåring, der åbnede døren. Han havde sikkert kigget ud af vinduet for at se inden, for at finde ud af, om det var nødvendigt at medbringe våben hen til døren, men de to Selmyer så harmløse ud nok.

“Vær hilset” Lød det højtideligt fra Selmy. Han tog mandens hånd med begge hænder, i en religiøs hilsen “Lysets gudinde har ført os til jeres dejlige gård. Vi håber på at kunne forsyne os med en bid mad og vand, før vi skal sydpå”. Han slap mandens hænder for at række ned efter pungen.

Farmeren havde haft et mistænksomt ansigtsudtryk indtil nu, men Selmys venlighed havde åbenbart overbevist ham om, at deres intentioner var gode nok. “Jo vist, det skal vi nok finde ud af”, knækkede han, og lod Selmy tømme pungen, der bestod af otte ravstykker.

Konen, som var en middelaldrende, tyk dame, traskede nysgerrigt hen til døren, og så sin mand over skulderen. Hendes ansigt lyste op. “Kom ind og få noget grød, så smører jeg nogle mellemmadder til jer”. Der var snak inde fra køkkenstuen af, som indikerede, at hele gårdens bemanding spiste sammen.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 05.10.2018 14:28

Asith kunne mærke sig selv krumpe i forhold til den store farmer, som åbnede for dem. Måske havde han sine fordele i form af sine tricks og lignende, men det betød ikke at han var særlig robust rent fysisk. Den selvtillid han før havde haft ved at fremvise sin hånfulde evne overfor Selmy forsvandt ud af ham som luft i en utæt båd. Den kunne mærke det kravle op ad hans ryg og hviske i hans øre. Det fortalte ham paranoide teorier... Om dybe brånde, som Asith ikke kunne klatre ud af. Om fakler og hegnspæle og støvle aftryk på hans ryg. "....." Hans blik gled til siden, overværede området en sidste gang inden de ville bevæge sig indenfor, på utilrettelagt terræn, med ukendte døre og beboere. Han kunne mærke en kulde sprede sig i sit bryst og hans hjerte hamre løs.

For at bevare roen, tvang han sit blik tilbage til sin front. Han lagde mærke til Selmy's religiøse hilsen af manden og skrev den bag øret. Det kunne måske blive nyttigt selvom han ikke så sig selv holde nogens hånd inden for den nærme fremtid. Han imiterede ikke knægtens hilsen, men løftede sløvt sin hånd og viste sin håndflade som en universal måde at hilse på fremmede.

Da farmeren tillod deres besøg, tøvede mørkelveren lidt ved dørens terskel, inden han ligeså trådte over den. Han ved ikke hvad han havde forventet? Måske at døren til et privat hjem havde en form for kraft bag sig. Noget, som kunne afsløre deres gæster og på en eller anden måde give dem nys om Asiths virkelige selv, men det virkede ikke til at være tilfældet og han følte sig som et fæ af overhovedet at have haft sådan en irrationel bekymring. Selvfølgelig var der ingen magiske dørtærskler, og hvis der var, regnede han ikke med at det var noget som et menneske kunne producere.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 05.10.2018 15:21

Deres gæstfrihed varmede, og Selmy, som var styret af sin sult, kunne ikke vente med at træde indendøre. Så snart ægteparret gik indenfor, fulgte han trop. Han trak kappen af og hang den på en stumtjener, men skoene beholdt han på, så de hurtigt kunne være ude af døren, hvis der skulle ske noget. Hele tiden sørgede han for, at være imellem de fremmede og Asith, så ingen kunne påtvinge et håndtryk.

Han blev mødt af synet af en gruppe mennesker omkring bordet. De var tydeligt nært beslægtede alle sammen, med deres robuste figurer, mørke hår og deres venlige ansigter. Han kunne gætte sig til, at det måtte være parrets 3 voksne sønner og en datter. Udover dem var der en gravid kone til en af mændene, og en dreng, som også så ud til, at have arvet generne. De hilste i munden på hinanden og gav korte nik med hovederne.

Han skuede sig om skulderen og kiggede på Asith. Som menneske, virkede han så ufarlig og normal. Han måtte for Selmys skyld gerne forblive i den tilstand resten af tiden. Han smilte til de andre, men ikke til ham.

Farmeren gennede sine sønner længere ned at sidde ved bordet, så der var plads til de to nye gæster. 2 pladser var ledige for enden af bordet, og Selmy tog plads.

“Jeg er Teodor” Rumsterede den gamle og præsenterede alle fra en ende af “Min ældste søn Gareth, hans kone Marina, mit barnebarn Owen, min søn Vaughn, Tucker og til sidst min smukke pige. Sonya”. Selmy smilte venligt, men havde egentlig blikket rettet mod den tykke kone, som kom forbi dem og skænkede grød op i nogle store træskåle, og begyndte at skære brød.

Han tog hurtigt imod skålene, og placerede den ene foran Asith. “Vi er Asith og Selmy Kiefer. Vi er... brødre”. Han havde det underligt med at stikke dem en løgn, og det var heller ikke sådan han havde forstillet sig, at skulle præsentere sit navn for Asith.

1 2 3 4 5 6 36

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: jack
Lige nu: 1 | I dag: 6

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

21

4.910

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Bogstaveligt og Figurativt Rodløs

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Gæst