Uskylden var så oprigtig, som noget kunne blive. Han var ikke typen der gik ind for vold, og han havde nok aldrig rigtigt været i en slåskamp før, medmindre det var meget nødvendigt. Det havde det aldrig rigtigt været da han altid havde formået med sin personlighed at komme udenom ting, og de fleste forbarmede sig over ham. Hvem kunne dog finde på at dræbe en nymfe? De færreste.
Han så begejstret på ham som han snakkede til ham. En kriger! Orv, det var godt nok spændende. Han forstod sig ikke på vold, og var ikke tilhænger af det men... Det var lidt spændende. De brune øjne lyste op som han gav et lille hop fra sig som han bankede på hans bryst, og nymfen fnisede.

"En rigtig kriger?" spurgte han, med det søde smil som han prikkede til hans bryst, derefter tog om hans arm der var dobbelt størrelse af Males's egen. "Wow," sagde han, lige så begejstret som før, inden han kiggede på Yzgarth, der var igang med at studere nymfen selv - blot med øjnene. Han spidsede læberne let. "Svag?" spurgte han, forvirret, før han kiggede ned af sig selv. Han så da... normal ud?

Yzgarth så til imens at nymfen opsatte en nærmest barnlig fascination af Yzgarth's status som kriger og greb fat om hans arm, der var større end Males's lår. Hvad var der med det her væsen og at røre? Han mindede ham om dyr i løbetid; omklamrende og ivrige efter kontakt med hinanden. Idet nymfen satte spørgsmålstegn ved sig selv som værende 'svag', gryntede Yzgarth misbilligende og løftede sin arm: han trak den til sig og skubbede derefter Males's tilbage på retmæssig afstand. 

"Du skal ikke røre.", brummede han formanende. 
"Du er som et barn! Du må lærer respekt.", fortalte han med et selv-bekræftende blik. 

Males blev skubbet på plads med en hård hånd - noget, som fik nymfen til at komme med et ulykkeligt udtryk da han ikke helt forstod hvorfor at orken reagerede som han gjorde. Han syntes sådan noget var rart - det gjorde de fleste. Hvorfor gør han ikke?

"Hvorfor må jeg ikke røre?" spurgte nymfen, komplet uforstående mens de store øjne bliver mere og mere våde. Han kunne slet ikke se det. "Respekt?" spurgte han, lige så uforstående som før som han fik sig rettet mere op. "Jeg respekterer dig," sagde han: og han mente det. Problemet var dog at han ikke forstod helt præcist hvad det var i den her sammenhæng. 

Han så på nymfen idet den satte spørgsmålstegn ved hvorfor den ikke måtte røre ved ham, med våde øjne som et barn. Var det ikke åbenlyst hvorfor? Eller var væsenet virkelig så naivt, at det ikke forstod at man ikke rørte ved fremmede? Han rynkede brynende en smule uforstående, idet denne så forstsatte med at sætte spørgsmålstegn ved hvad respekt var. Yzgarth opfattede ikke sig selv som lærd indenfor det sociale og han vidste godt der var mange ting, mange steder han endnu ikke havde bekendskab med eller forstod, men nymfen virkede endnu mindre socialiseret end ham selv. 

Yzgarth slog sig igen på brystet og sagde med en dyb, rungende, stemme: 
"Respekt er noget man fortjener.", konkluderede han. "Jeg fortjent det igennem kamp."

Han kneb øjnende en smule sammen og så på Miles: 
"Først når du har fået min respekt, kan du røre ved mig. Forstået?", spurgte han indgående. 
"Så ikke mere ...", han gestikulerede imod nymfen hvilket endte ud i at han bare gestukulerede ud imod Miles i sig selv istedet for noget specifikt: "- ... det der."

Han tog da fat i et læder bundt han havde været igang med at binde sammen før i en fletning, der så senere skulle blive en del af et større netværk af andre læder-bånd. Et net af en art lignede det. Inden han gik igang dog, betragtede han nymfens nøgne, spinkle, krop og greb fat om et stykke stof: 
"Bind det om her..", sagde han og pegede på Miles's hofter.