Lin smilede til ham, overbevidst af hans ord. Hun vidste ting, men langt fra de samme ting. Hun vidste ikke hvordan man passede på sig selv herude, og det havde bragt hende i unode allerede. Men hun havde været heldig. En del hendes spillende hjerte faktisk var ganske begejstret for. Hun havde nok ikke lært at tro på Chance som sin gudinde, men hun stod alligevel pigen nært.

Lin smilede forlegent og kom med et lille grin. Hun havde bombarderet ham med spørgsmål og kun været stille når de sov. Ellers havde hun mere eller mindre talt uafbrudt. Hun var ikke sikker på om det var af venlighed at han ikke havde sagt noget om det, eller om det egentlig slet ikke generede ham. Hun tog hans kommentar som ganske venlig og morsommelig. ”Jeg har altid spørgsmål! Men.. jeg ved lige nu ikke rigtigt til hvad” svarede hun ærligt og trak på skulderne. ”Skal jeg blive her?” spurgte hun ikke langtid efter alligevel, da et spørgsmål nåede frem hurtigere end hun havde regnet med.

Cedrik slog en varm latter op "Spørgsmål kan du altid finde på" Verden var på ingen måde stille med Lin ved sin side! Cedrik beundrede hende evige søgen på viden, selvom han undervejs havde ladet som om at han sov op til flere gange for undgå at svare på spørgsmål og få en smule ro.
"Om du vil med ind må du som sådan selv om, men her!" Han rakte hende noget af salven de havde lavet på vejen mod Løvby, det var kun fair at de deltes om det de havde lavet. "Du kan bytte det til noget mad eller andre forsyninger, et soveskind ville nok være god start" Smilte han opmuntrende, ikke at Lin efterhånden havde nogenlunde styr på at overnatte i det fri, men vejret blev snart koldt og det kunne være meget farligt for de pelsløse.

"Jeg skal nok hjælpe hvis det er, men at handle vil være en god ting for dig at lære" hendes skulder fik et klem, det ville ihverfald blive noget besværligt for hende hvis hun ikke fik ordenligt styr på det, mennesker handler hele tiden, med ting ord, og især at gøre ting for andre. Det havde taget Cedrik en del tid at få styr på da han første gang havde rejst ud, for det var slet ikke sådan man gjorde det hjemme i hans stamme. Men sådan var man jo så forskellig.

Lin smilede let undskyldende. Mængden af spørgsmål havde nok været lidt overvældende. Mængden af tid hun havde brugt på at snakke havde nok været ligeså generelt.
Roligt tog hun imod noget af den salve de havde lavet på vejen, hvor Cedrik havde lært hende hvordan man brugte planterne. Hun håbede bare at hun kunne huske det hele. "Jeg er jo ikke rigtig klædt til at sove i kulden i hvert fald" grinede hun lavmældt. Tøjet var overraskende varmt når det kom til stykket, men ikke varmt nok når det kom til stykket. Hendes hud var ikke lige lavet til at overleve vinteren uden hjælp.

"Jo tak! Jeg ved jo i forvejen ikke ret meget om hvad ting er værd, for ikke at tale om hvad sælgerne kan bilde mig ind. Vil der være til mere end soveskind i salven? og skal jeg ud og lave noget mere eller kan jeg bytte andre ting? Jeg har hørt at kroer ofte tager imod en opvasker hvis alt går helt gal. Men det er ikke sikkert det er sådan i alle byer?" Hun burde virkelig lærer at styre mængden af spørgsmål. Men der var så mange ting hun skulle havde styr på, nu det så ud til at hun skulle fortsætte sin rejse alene. Ikke noget hun var ked af, men blot så som et nyt eventyr. Det var bare godt at være forberedt, havde hun efterhånden erfaret.

Cedrik lo muntert og varmt "Nej du har ikke så meget pels andre steder end på hovedet" selv kunne han bedst lide at sove pakket ind i skind, selvom han som sådan ikke behøvede det før sneen faldt, eller at det regnede og blæste voldsomt, men det var nu noget mere behageligt! Samt det gjorde hvis han rejse med andre så kunne han dele uden at det gjorde så meget. Når han var guide var det vigtigt at alle kom frem ved godt mod. 

Halvrævenens hånd ruskede let i hendes hår. "Hvis du ikke ved hvad noget er værd, så hør om andre spørge efter det så får du en idé der. Ellers så spørg hvad det er værd hvis det er deres ting, hvis det er din så spørg hvad de vil give for den" lød det med et smil "De fleste handler i krystaller, hvilket gør det noget lettere at finde ud af hvis man skal have flere forskellige ting, og husk prisen er altid til forhandling! Også selvom de får det til at lyde som at den ikke er" lød det før han fortsatte med forkellige gode råd den næste halve time, mens de gik og snakkede luskede han nogle krystaller ned i hendes oppakning, han kunne jo ikke have at det gik hende skidt. 
For Cedrik passede altid på sine venner.
Da dagen var omme skilte deres veje, men han havde en følelse om at han nok skulle være heldig og møde hende igen en anden dag.