"Bland dig uden om," advarede Juno, og sagde det, som havde han beordret et bandemedlem omkring. Det havde han på sin vis også - det var hans bande og Hector var et medlem af den. "Jeg advarer dig, Stump, du kan vove på at blande dig i det her." Hector havde blandet sig før, med Thanos, og alt dét havde bragt dem var dobbelt så meget smerte. Juno kunne lige så godt have taget turen igennem riget, ned til Vargas og hjem igen via Liv alene. Han bildte sig selv ind, at det oven i købet ville have været nemmere, hvis ikke han også skulle have bekymret sig for Hector undervejs.

"Den kælling er farlig og jeg tvivler ikke et sekund på at hun kan finde mig, hvis hun vil." Han løftede en fod og satte den imod en af bræderne over dem. Den løftede sig op uden problemer. Juno kendte sin egen seng, og efterhånden også Hectors, og det var betryggende at se at alt var hvad det gamle - inklusiv de løse bræder.

"Indtil jeg finder en løsning, kan vi håbe på at hun fik nok af mig til sidst. Hun blev for helvede træt af Vargas på, hvad, to dage, jeg ville være overrasket hvis hun nogensinde gider se mit ansigt igen." Denne gang var det Junos tur til at lægge vægt på 'jeg'. Han skulle nok finde en løsning - uden Hectors hjælp. 

Hector rynkede brynene; han var ikke helt klar på bare at overlade Juno til sin skæbne på den måde. Hans fingre tegnede tankeløse cirkler over Junos brystkasse.

"Hvorfor må jeg ikke hjælpe dig?" spurgte han. Han havde lyst til at løfte sig på en albue, så han kunne se ordenligt på Juno, men han orkede det ikke. Selvom om sengene på skibet havde været betydeligt blødere og af bedre kvalitet end den her seng, så havde Hector ikke sovet ret meget, med mindre Juno også var i sengen med ham. 

Juno havde aldrig troet at han skulle tænke sådan, men det var en befrielse, da Hectors fingre for første gang længe rørte ved ham uden på hans tøj. Han havde ikke haft noget imod at gå uden trøje på som sådan, men den var blevet taget fra ham, og han følte sig fri, nu hvor han ikke behøvede at have direkte hudkontakt med nogen som helst. 

Han gryntede irriteret, da Hector spurgte ind til hans beslutning. Han havde masser af gode grunde til ikke at ville lade Hector hjælpe ham, men der var ingen af dem Hector ville bryde sig om at høre og Juno gad ikke et skænderi nu. 

"Fordi jeg ikke vil have din hjælp," svarede han vagt. Det var sandt og det var ikke noget Hector kunne argumentere imod, men Juno vidste, at fyren ville forsøge alligevel, så han vendte ansigtet mod ham og pressede sine læber mod Hectors kind i et varmt kys. "Hvis jeg får brug for hjælp, så kommer jeg slef til dig først," lovede han, vendte sit ansigt op mod køjen over dem igen og lukkede sine øjne, tænkende at diskussionen var slut. 

Hector havde ellers åbnet kæften for at modsige Juno, men Juno kendte ham for godt, lod det til, for kysset pacificerede ham længe nok til at holde kæft. Han orkede alligevle ikke at skændes lige nu, for det ville komme til at skænderi, og sikkert også et af de slemme, der endte med bloddryppende næser og løse tænder for begge drenges vedkommende.

Så i stedet for at modsige Juno, så sukkede Hector blot og gryntede et eller andet om, at det havde Juno fandme bare at gøre, for ellers kunne han få Hectors klov lige op i røvhullet, inden han lagde sig ordenligt til rette (han puttede sig IKKE) ind mod Juno og lukkede øjnene. Han ville gerne have sovet, men det blev det ikke til; han lå blot der med lukkede øjne og lyttede til Junos vejrtrækning.