Lettelsen var tydelig på dæmonens ansigt som bukserne blev løsnet. Hendes blik låste sig med hans som bukserne faldt til jorden og han fik trådt ud af dem. Som hun skulle til at tage i underbuksernes kant og hive dem ned, mærkede hun fingeren under hendes hage. Hun kendte dette tegn og rejste sig stille op, blikket låst på dæmonen foran sig. Saharah bed sig kort i underlæben som han talte ”Mhm, sådan kunne vi også fordele det” sagde hun som hendes tunge gled over læberne for at fugte dem ganske kort. Armen omkring hende fik hendes kinder til at blusse svagt op og hun mærkede sengen mod sine baglår, vidste at dæmonen uden tvivl kunne slå benene væk under hende hvornår det skulle være.

Følelsen af hans varme hud mod sin egen var en vidunderlig følelse og feblodet, der løb rundt i hendes årer nu, var bestemt kun med til at gøre det tusinde gange bedre. Som de stod der, helt op af hinanden, kunne Saharah ikke lade fristelsen ligge og lod sine hænder glide over hans skuldre og over hans brystkasse, hvor de stoppede, som hun mærkede hans hånd glide over ryggen, til hendes side og over til hendes mave. Svagt bed hun sig igen i underlæben og lod sig falde til sengen med et kækt smil ”Hvad jeg vil have? Mhm, kæreste, Det tror jeg godt De ved” sagde hun med et smil på læberne som hun kom op og støttede sig på sine albuer så hun kunne se ham bedre.

I forhold til hvad Agarés var vant til, var det en utrolig blid leg de havde gang i. Han var vant til at tage fat, måtte også holde sig selv tilbage, for ikke at være alt for voldsom, men det var egentlig kun et spørgsmål om tid. For på et eller andet tidspunkt, med de små ting hun gjorde, hendes blik i hans, tungen der gled hen over læberne og hendes hænder mod hans hud, ville han ikke kunne holde sig helt hen længere og lysten ville få lov til, at tage mere over. Han gjorde stadig hvad han kunne for at tage det med ro, for selvom hun var gået med til, måske endda selv havde været med til at lægge op til deres leg, ønskede han ikke at være alt for påtrængende. At han allerede havde overskredet den professionelle grænse mellem direktør og kunde, valgte han at overse.

Et let nik, var det eneste der blev besvaret med, for jo, han var rimelig sikker på at han vidste hvad hun ville have. Måske ikke i detaljer, men han gik ud fra, at intet ville blive taget dårligt imod, så længe det føltes behageligt. Han lagde et knæ mod kanten af sengen, mellem benene på hende, lænede sig ind over hende og lagde igen en arm om hende, denne gang så han kunne løfte hende længere ind mod midten af sengen. Den anden hånd blev lagt mod sengen som støtte, det ville da være uhøfligt at lægge så meget vægt over så lille en dame. Hånden mod hendes ryg trak han til sig igen, for at stryge fingrene gennem sit lange, sorte hår, så han kunne undgå at det smuttede ned og generede hende. Nogle enkelte totter fandt alligevel vej mod hendes ansigt, som han lænede sig længere ind over hende og startede et rimelig ivrigt kys op. Han kunne anstrenge sig for ikke at lade hænderne gøre som de plejede, men så måtte læberne også få frit spil. Den frie hånd fandt vej til hendes lår og han lod den kærtegne, lige så stille derfra og op mod hendes balle, hvor han tog let fat. Kysset blev hurtigt brudt, så han i stedet kunne lade de varme læber vandre ned over hendes kolde hals, men ikke før han fik nappet hende blidt i underlæben. Det var med vilje, at han ikke tog sig specielt god tid til at lade hende nyde kyssene mod halsen for længe, for hun skulle jo nødigt finde det for ensformigt. Derfor rykkede han sig relativt hurtigt længere ned, mod det ene bryst, hvor tungespidsen dansede blødt hen over brystvorten. Ønskede hun det gjort anderledes, regnede han med at få besked og ellers måtte han prøve sig frem. Det var bestemt heller ikke noget problem.

Ja bevares så var der sikkert en masse grænser der var blevet overskredet mellem dem, taget deres titler i betragtning. Dæmonen var direktør for en bank og Saharah selv, var blevet gift med en adelig for flere år siden og havde beholdt sin titel, da han uden videre forsvandt. Som adelig var dette bestemt ikke noget hun burde havde gjort, men blodet, varmen... Hans udseende i sig selv havde nærmest været nok til, hun var gået så langt, som de nu engang var. 

Saharah var ikke et sekund i tvivl om, at dæmonen vidste hvad hun ville have og i hvilken omfang, men det var efterhånden længe siden hun sidst havde hevet en mand med sig i sengen, kvinder var en anden sag... Hendes blik var låst fast på ham uden så meget som at skænke benet som blev sat mellem hendes, en eneste tanke. Tungen gled over læberne som hun mærkede armen omkring hende og hun rykkede sig længere ind på sengen. Saharah smilede kækt til ham, som han strøg hånden gennem det sorte hår og lod en hånd, glide fra hans venstre skulder og over hans brystkasse, neglene mod hans hud så hun kunne efterlade lidt mærker. Dæmonen lænede sig ned over hende, hvilket fik hendes hånd på brystet til at glide om på hans ryg og op i håret, hvor hendes fingre blev viklet let ind. Det ivrige kys fra dæmonen, fik hende svagt til at smile, alt mens hun dog returnerede. Saharah var selv ivrig, lod en af hendes hænder glide ned over hans skulder, igen med neglene mod huden. Lysten til at sænke tænderne i ham var svær at holde tilbage, lysten til at smage hans blod, lysten til ham... Hånden på hendes lår, gled op mod hendes ene balle og greb let fat, fik hende til at bide sig i underlæben. Hans læber der begyndte at glide ned over hendes hals, placerede små hurtige kys, uden at lade hende nyde dem fuldt ud. Han drillede hende, eller også forventede han, at hun fortalte hvordan hun ville have det? Saharah mærkede hvordan hendes tænder begyndte at vokse, lysten til dæmonen havde været med til at vække hendes dyriske side. Tungespidsen mod hendes brystvorte, fik hende svagt til at skyde ryg og komme af med et blidt suk "Mhhm, Du.. Behøver ikke være så tilbageholdende... Dæmoner er ikke kendt for det" sagde hun med et kækt smil på læberne som hun så ned på ham og lod igen tungen glide over læberne. Hun forventede han ville gøre det hårdt for hende, for hun vidste hvad dæmoner var i stand til og hun ville have det, det hele af det... Og ham.

Den i forvejen let tunge vejrtrækning, blev tungere for hver gang Agarés mærkede neglene mod huden. De røde mærker de efterlod mod hans brystkasse, brændte så behageligt i få sekunder og han lukkede kortvarigt øjnene, i et forsøg på at få det til at vare bare lidt længere. At det ikke lykkedes, gjorde ingenting, da han kort efter mærkede samme fornemmelse mod skulderen i stedet, men der gik ikke længe, før de alle falmede og til sidst forsvandt. – Beklageligvis.
Agarés løftede hovedet en anelse og skævede mod hende for at lytte ordentligt efter. Der bredte sig et lidt for lystigt smil over hans læber, da han tog hendes ord som en mindre opfordring til at være hårdere, måske endda decideret voldelig. Tungen der gled over vampyrens læber, var utrolig lokkende og han måtte tage en lidt dyb indånding, for at holde et støn tilbage.

Agarés nikkede svagt og i samme øjeblik, blev de store vinger, der mest af alt så ud til at skulle sidde på en flagermus, gjort synlige. Godt nok var det minimal energi han brugte på at holde dem skjult, men han så ingen grund til at spilde den energi på dét, når han nu kunne rette den mod noget meget bedre.
”Hm... ’Kendt for’. – Det lyder som om De har forventninger til hvad jeg kan finde på,” sagde han med en let latter, som han kort hævede et øjenbryn og gengældte det kække smil.
Idet han flyttede sig længere ind over hende igen, førte han hånden mod hendes balle lidt længere op mod lænden. Han satte neglene mod hendes hud og begyndte at rive, rev trusserne med, da han nåede ned over ballen og videre ned mod låret. Han lagde lidt mere pres mod hendes hud, end hun tidligere havde gjort mod hans. Taget hendes race i betragtning regnede han ikke med, at det ville have præcis samme effekt på hendes kolde, lyse hud, som det havde på hans varme, let svedige hud, så han tillod sig at være lidt hårdere.
”Men nu når De siger det, - så hold Dem endelig ikke tilbage selv.”
Det var ikke ligefrem vampyrer han havde brugt mest tid sammen med, men han forventede næsten ikke at gå herfra uden et bidmærke eller to, for ikke at sige, at han håbede på ikke at gå herfra uden.

Saharah sukkede svagt over den tunge vejrtrækning der kom fra ham, hver gang hendes negle gled over hans nøgne hud. Følelsen ham, ind over hende var slet ikke til at beskrive. Svagt skælvede hun under ham af lyst, trangen til at mærke ham, mærke at han tog fat og ikke holdt sig tilbage, for han var trods alt dæmon… Hun så på de store vinger der kom frem bag ham og bed sig i underlæben. Svagt tøvende rakte hun ud efter den ene, ville føle den i hendes hånd, men uden at være grov. Hun havde aldrig før mærket vinger, ikke engang en engel, men disse, de var mere som en flagermus.. De var smukke. Et smil kom frem på hendes læber som han talte ”Mhm, måske… Men vi begge ved… Også at det ikke er din sande natur at holde tilbage… Adelig eller ej” sagde hun og blinkede til ham. Hun ville ikke godtage denne akt, hvis han havde tænkt sig at holde tilbage…

Som han bevægede sig længere ind over hende, bed hun sig svagt i underlæben, men da neglene tog fat, sukkede hun. Dette ville efterlade mærker, folk ville sætte spørgsmålstegn ved dem, men hun ville være ligeglad, for hvis hun blot indtog blod, så ville det ende med at heale hurtigere end folk kunne tælle til ti. Svagt hævede hun i lænden så han havde nemmere ved at hive trusserne af hende. Hans kommentar fik hende til at fnyse ”Havde De… Troet jeg havde tænkt mig at holde tilbage? De er dæmon.. De kan holde til det” sagde hun med et kækt smil og lænede sig op mod ham og lod sin tunge glide over hendes læber, drillende. En hånd gled ned over hans skulder og til hans kraveben ”Desuden…” sagde hun inden hun lod sin tunge glide over hans hud, lige ved kravebenet ”Har hørt at dæmoner, skulle have en god smag” sagde hun med et kækt smil, inden hun lod sine tænder glide over hans hud, uden at efterlade skade, endnu i så fald, men i stedet havde hendes anden hånd fundet vej om til hans ryg og hendes negle havde boret sig let ind i huden på dæmonen.

Agarés måtte koncentrere sig lidt for at holde vingerne stille, undtagen de få bevægelser der kom fordi musklerne i ryggen blev brugt. Det havde altid været en vane at slå vingerne ud, så snart han kunne mærke den mindste berøring, kun fordi det som regel altid var for at gøre skade, men med et vingefang på over 8 meter, ville det næppe være en god idé her. Desuden var han helt sikker på at Saharah ikke havde planer om at skade ham, så hun fik lov til at gøre som hun ville.
Han svarede hende ikke, men hævede i stedet kort et øjenbryn og smilede tilfredst. Hvis det var hendes ønske at han ikke skulle holde tilbage, ville han med glæde give hende hvad hun ville have. Det passede ham fint, for han tog det mere eller mindre som at få frie tøjler. Hvis noget ikke passede hende herefter, måtte hun stoppe ham.

Han kom ikke nær så langt med trusserne som han gerne ville, for skulle han hive dem helt af, var han nødt til at flytte sig og det havde han bestemt ikke lyst til.
”Forhåbentligt ikke. De virkede så fattet og… raffineret, selv for en vampyr. Men jeg tog vist fejl,” svarede han, mens han opmærksomt fulgte hendes tunge med blikket, som den drillende gled hen over de fyldige læber. Måske han ikke havde taget helt fejl, men det kom alligevel som en glædelig overraskelse, at hun ikke var så raffineret i sengen.
Hans øjne gled i for en kort stund, som han lyttede til hendes ord og samtidig nød følelsen af den kolde tunge mod huden. Da han slog øjnene op igen, førte han også den anden hånd ned til den ene side af hendes trusser, så han kunne tage ordentligt fat med begge hænder og rive dem over. Han skulle jo ikke holde sig tilbage.

Hun havde allerede en arm lagt om ham, så han lagde en arm omkring hende og klemte lidt til, inden han vendte dem rundt og han kom nederst. Han sørgede for at sætte den anden hånd i madrassen bag sig, så han stadig kunne blive siddende, kun lidt lænet tilbage. Han gættede på det ville være bedre for hende, ikke at blive skubbet ned mod en madras, hvis hun ville bide.
”De må jo hellere finde ud af om det passer,” sagde han endelig og løftede hovedet en smule, så det ville være nemmere for hende at komme til. Samtidig fik han med vilje presset sit underliv mod hendes, så hun kunne mærke ham gennem de underbukser han stadig ikke havde fået af.

Saharah’s blik gled over de store vinger og derefter så hun på ham med et kækt smil på læberne. Hun forstod godt det hævede øjenbryn og derfor sagde hun ikke et ord. Saharah skulle nok sige til hvis der skete noget hun bestemt ikke var tilfreds med, men indtil videre havde dæmonen ikke overtrådt en eneste grænse, hvilket hun også tvivlede stærkt på, overhovedet ville sk, da hun var med på alt, mere eller mindre.

Hun kunne ikke lade være med at undslippe et lille grin over hans kommentar omkring hende ”Ak ja, skindet bedrager.. Ikke sandt?” sagde hun med et kækt smil. Hun havde ham lige hvor hun ville over sig i sengen. Langsomt lod hun en hånd glide ned over hans skulder og til hans kraveben ”Men De skal ikke regne med jeg holder tilbage heller, nu hvor du har fået lov at udfolde Dem” sagde hun kækt som hun lod blikket rette sig mod sin trusse kant, da han havde taget fat med begge hænder. Kort bed hun sig i underlæben og med et, blev hendes trusser revet fra hinanden, hvilket gav et lille set i hende. Drillende lod hun tungen glide over sine læber som hun svagt lettede bagdelen for at give ham mulighed for at hive trusserne af hende.

Lettere overrasket så hun ned på ham, da hun nu var endt øverst. Dæmonens ord fik hende til at smile kækt ”Som de ønsker” sagde hun med et smil som hun lænede sig ned over ham og lod tungen glide over hans hals og ned over hans kraveben. Svagt lod hun tænderne strejfe, uden at lave hul til at starte med, men måske med en lille skjult hentydning om, at hun sikkert ville ende med at sætte tænderne i ham før eller siden. Saharah satte sig op igen og erstattede tungen men en hånd, hvor hun svagt lod neglene løbe ned over dæmonens overkrop, efterlod nogle fine røde aftegninger og stoppede ved hans underbuksekant. Langsomt satte hun sig på knæ over ham og kravlede ned for at hive underbukserne af ham. Langsomt lod hun sin tunge glide over hendes læber som hun så ned på ham som var han et bytte dyr, før hun igen lænede sig ned over ham, dog uden at have sat sig op på ham igen. Kun med et stykke fra ham, lod hun tungen komme ud og fugte hendes læber endnu engang, inden hun lænede sig ned og lod tungen glide over hans lem. Hendes blik var rettet op på ham og da hun stoppede kort efter, smilede hun blot kækt op til ham.

"Jo, helt bestemt," svarede han, stadig smilende. Agarés var fristet til at bruge ordet 'heldigvis' i stedet, men undlod. Som kunde foretrak han da den fattede, raffinerede kvinde, men nu hvor hans besøg havde udviklet sig til noget mere intimt, var han kun glad for, at skindet bedrog så forbavsende meget. Så tilbageholden Agarés havde været, var det næsten heller ingen overraskelse, at han virkelig nød at have så frie tøjler. Det var ikke ofte han fik mulighed for, at udfolde sine lidt mere voldelige lyster. Derfor var det også, på en underlig måde, lidt besværligt at vænne sig til tanken. Efter Saharahs kommentar måtte han bide sig i underlæben, for ikke at smile alt for bredt.
"Forhåbentligt ikke. Jeg havde nu heller ikke håbet at det kun var mig, der ville få lov." Der var ingen tvivl om at han nød neglene, der blev trukket ned over hans overkrop, hårdt nok til at efterlade røde mærker, der hurtigt efter blev hvide og derefter forsvandt, men det var langt fra nok.
Der lød et nydende suk fra ham, idet han skulle til at lukke øjnene og forventede, at han om lidt ville kunne mærke de spidse tænder sænke sig ned i halsen, men forventningen blev kvalt, så snart hun flyttede sig. Han fulgte hende med blikket, som hun kravlede ned og trak det sidste stykke tøj af ham. Han lagde albuerne i sengen som støtte, og flyttede lidt på vingerne, da han løftede overkroppen for bedre at kunne se ned mod hende, og løftede også bagdelen, så hun nemmere kunne få tøjet af ham.

Hendes blik, der fik hende til at ligne en sulten ulv og ham til at fremstå som et hjælpeløst byttedyr, gjorde ham kun mere opstemt og endnu et suk lød fra ham, så snart han mærkede den bløde tunge mod sig. Endnu engang var han ved at give efter for hendes pirrende metoder, læne hovedet tilbage og bare nyde det, men så langt nåede han heller ikke denne gang, før hun stoppede.
"Måske De også har hørt, at vi ikke er kendt for at være den mest tålmodige race," sagde han, med en klar hentydning om at hun måske var lidt for god til at trække tiden ud. Han rettede overkroppen lidt mere op, så han bedre kunne nå da han rakte en hånd ned mod hende og stille og roligt førte den om i hendes nakke. Han lagde egentlig op til at være utrolig blid til at starte med, men fik kort efter grebet ordentligt fat om hendes lyse hår. Han havde ikke alt for hårdt fat, kun nok til at det ville gøre en lille smule ondt, da han langsomt begyndte at hive hende opad, tættere på sig. Han slap først igen, da hendes ansigt var helt tæt på hans og han flyttede hånden fra hendes nakke, til hendes hals og kæbe, så han stadig kunne holde hendes hoved tæt til sit. Stadig ikke hårdt nok til at hun ikke ville kunne vride sig fri fra hans greb.
"Men jeg lovede Dem vist også lidt ekstra," sagde han lavt og skulle lige til at presse sine læber mod hendes, men valgte i stedet at skubbe tommelfingeren mod hendes kæbe, for at dreje hendes hoved til side og rette munden mod hendes hals. Først i et par kys, der hurtigt blev ændret til blide bid, og som han nåede den nederste del af hendes hals, bed han lidt mere til. Hårdt nok til at det virkelig ville kunne mærkes, men ikke hårdt nok til at bide hul. Han drejede sig mod hende og brugte samtidig sin egen vægt til at skubbe hende ned at ligge igen. Han fulgte selv med og møvede et ben ind mellem hendes, da han placerede sig over hende, for at gøre plads til den hånd, der nu havde sluppet hendes kæbe og i stedet var på vej ned over hendes krop, og ned mellem hendes ben. Det var meget lettere at koncentrere sig om ikke at springe på hende, hvis hun ikke var i fuld gang med at tirre ham.

Et kækt smil kom frem på Saharah’s læber som dæmonen talte. Hun var udmærket klar over at hun nærmest skiftede personlighed når hun var intim med andre. Fra den raffinerede kvinde, den adelige der havde en form for ære kodeks, som skulle følges, men bag lukkede døre og i mere intime sammenhæng, var hun på ingen måder den fine dame, nærmere et sultent dyr. Hun bemærkede godt at han bed sig i læben og kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. Det måtte heller ikke være nemt at skulle holde sig så meget tilbage som han sikkert havde været nødt til ”Det skal jo være fair… Ikke sandt?” sagde hun som hun lod tungen komme ud og glide over læberne, blot for at give dem en smule fugt. Hendes blik var endnu rettet mod dæmonen på sengen.

Som han talte kunne hun ikke lade være med at sende ham et kækt smil ”Det har jeg skam hørt” sagde hun. Hun var blot i gang med at tirre ham, ventede nærmest på han bare tog hende med magt, for ganske vidst var Saharah stærk, men inderst inde, vidste hun godt, hun ikke var på samme niveau som dæmonen. Han ville være i stand til nærmest at knipse med fingrene og så ville hun ligge på jorden i smertehelvede, men det krævede sikkert også en del før han ville gå så langt…  Håbede hun da. Hun mærkede hånden omkring hendes nakke, først svagt, før han så tog mere fat og hev hende op fra gulvet og helt tæt på. Hun bed sig i underlæben som hun kom helt tæt på, mærkede hans varme ånde mod hendes læber. Der kom ingen ord fra hende efter han havde sagt han ville give hende ekstra, men i stedet lod huntungen glide over sine læber, men i stedet for kysset, lod han en tommelfinger presse let mod hendes kæbe, hvilket fik hende til at dreje hovedet. Læberne mod hendes kolde hud, fik et svagt suk til at undslippe hende. Han bed også? Hun bed sig i underlæben som han var begyndt at skifte kys ud med bid i stedet og som han kom længere ned, blev det hårdere. Hendes krop sitrede svagt over det sidste bid han leverede. Havde han bidt lidt hårdere, ville det sikkert have lavet hul. Med et lettere overrasket blik så hun op på ham da han havde fået hende ned på sengen. Igen lod hun tungen glide over sine læber som han møvede sig ind mellem hendes ben og var hen over hende. Nu var det ikke længere hende der var rovdyret, men ham i stedet. Ikke det gjorde hende noget, for hun kunne godt lide når mænd rent faktisk turde bruge deres magt overfor hende. Hånden der gav slip på hendes kæbe og nu i stedet gled ned over hendes krop, fik hende til at skælve svagt. Hun havde ikke tænkt sig at fremstå ret raffineret meget længere, for det var der efterhånden ingen grund til længere.

Det var alt for fristende at lave hul med de bid han placerede mod hendes hud, men Agarés lod med vilje være, for han ville alt for hurtigt blive distraheret over den duft. Alfeblodet var alt for sødt for ham, men det meste andet gjorde ham stadig en smule utilregnelig. Lidt ligesom en form for afhængighed, som han endnu ikke, trods sin alder, havde fået styr på. Derfor holdt han det til kun at være tæt på, men stadig efterlade lidt mærker.
Agarés skævede kun op mod hende få gange, som han stille og roligt flyttede munden længere ned over hendes krop, skiftende mellem kys og bid, der hele tiden blev bare en anelse hårdere. Først mod hendes kraveben og dernæst ned over hendes ene bryst, hvor han lige blev lidt længere, for at give brystvorten den samme opmærksomhed. Samtidig flyttede hånden sig helt ned mellem hendes ben, hvor den gav sig til at lege. Med vilje holdt han også de bevægelser lidt langsomme, kun for at tirre lidt igen.

Agarés fortsatte sådan i et øjeblik, før han flyttede munden endnu længere ned over hendes krop. Han rettede sig mere til, da han fik rykket sig langt nok ned mellem hendes ben, til at kunne fjerne hånden derfra og i stedet gøre brug af tungen. Han skævede op mod hende, med de alt for lystige, blå øjne, før han lagde den ene arm omkring hendes lår og greb hårdt fat med hånden. Så ville hun ikke være i stand til at flytte benet, uden det ville gøre ondt, så hårdt han havde fat. Forsøgte hun at flytte på det andet ben på en måde hvorpå det ville forstyrre ham, ville han gøre det samme med den anden hånd.
Agarés havde i sinde at fortsætte sådan, indtil han fik skubbet hende så langt ud over kanten, som hun kunne komme.


//Hjernen er forsvundet, så rydder lidt op i de tråde, jeg ikke har svaret i, så de ikke også ligger og flyder hos jer. Vil gerne tage den op igen en anden gang <3

Hele hendes krop sitrede for hver gang hun mærkede hans tænder mod hendes hud. Saharah havde det som var hun i paradis, men det var sikkert heller ikke helt ved siden af, trods hun var høj på alfeblod. Hun vidste nærmest ikke hvad hun skulle gøre af sig selv som han begyndte at bevæge sig ned over hendes krop. De vekslende bid og kys fik hende til at skyde lidt ryg, hun nød det og det var som om hun ikke kunne få nok, hvilket nok heller ikke var ret langt fra virkeligheden. Hun havde altid haft et behov, men blodet hun havde indtaget, var bestemt med til at gøre det mere intenst. Det var som om hun var mere følsom end hvad hun plejede. Hun bed sig i underlæben som hun mærkede hvordan hans hånd var kommet ned mellem hendes ben og var begyndt at lege. Ganske vidst var bevægelserne langsomme, formentlig blot for at pirre hende mere end han allerede gjorde.

Et utal af små suk undslap hende og da fingrene blev erstattet med hans tunge, greb hun i lagnerne under dem, forsøgte at bearbejde nydelsen der skød gennem hendes krop. Hun mærkede hvordan hendes ene ben nærmest blev låst fast i hans greb. Hun så ned på ham med halvåbne øjne. De øjne, de lysende blå øjne. Denne dæmon kæmpede uden tvivl for at sende hende over kanten, få hende til at tigge og bede om han skulle tage hende her og nu. Hun skød igen ryg, lod et støn undslippe fra hendes læber som hun lænede hovedet tilbage af nydelse og nærmest knugede sine hænder ind i lagnet under dem.