"Ja, det var virkelig hårdt," sagde Hector med et grynt, der meget nemt kunne lyde som et fnis. "Okay, jeg giver en øl, hvis det er dét, du vil have."

Stadig meget opmærksom på Junos arm om sin skulder gik Hector med Juno til værtshuset. Det var ikke et af dem, han normalt kom på, hvilket var godt, for så var risikoen mindre for at blive kylet ud. Hector rystede Junos arm af sig og marcherede selvsikkert op til baren. Han havde det allerede bedre, og Juno skulle ikke tro, han var en kylling, bare fordi han næsten havde fået hugget hånden af. Det kunne godt være, at Hector var en lille lort, men han var ikke en bangebuks! Det kunne han i hvert fald tænke nu, hvor han havde fået rystet det meste af chokket af sig.

"To øl," sagde han og kravlede lidt kluntet op på en af de høje stole, inden han gravede to krystaller frem fra sin taske. Han altid næsten hele sit bytte til bandens fælleskasse, men han beholdt lidt selv til nødssituationer, som denne. Druk var altid en nødssituation i Hectors øjne.

Juno så fornærmet efter Hector, da hans arm blev skubbet af hans skuldre, men han sagde ikke noget, for fyren havde trods alt lovet ham en øl, og da han satte sig ved siden af Hector ved baren, var smilet også tilbage på hans læber.

"Tak, Stump," sagde han med et smil, da den ene øl blev sat ned foran ham. "Du er sgu en rigtig ven." Han ville have sagt det til enhver, der købte ham en øl, men nu sagde han det til Hector, og han så opmærksomt på drengen imens, og smilede også i hele hovedet til ham, inden han klaskede de to krus sammen i en skål, før han tog en tår. 

Det føltes som starten på et vigtigt venskab.