Deavás blik blev rettet mod Koda, som hun gik over til ham, han nikkede roligt til hende, før at han satte sig ned på hug ved Hauru igen for at få en bedre arbejdshøjde. Uden videre bekymring greb Deavás ud efter Hauru’s kæbe, før at han trak en metaltråd frem fra sin lomme. "Og dog.." Det var altid godt at være forberedt, normalt ville han bruge tråden på at samle ting sammen eller skære over, dog burde det også være muligt at sy med den, da den var forholdsvis smidig. Enden var spidset til og Deavás pressede den hurtigt igennem Haurus læbe. Han var godt klar over, at han kunne risikere at blive bidt, men lige nu var det lige meget, han skulle bare have tid til at sy læberne sammen. Han havde brugt lang tid på at syg lig sammen for at smide dem tilbage i grave og lignende, så det ikke lignede, at han havde forstyrret deres fred. Så det var ikke en særlig svær disciplin for ham. Han kunne sagtens sy med en hånd og holde Hauru fast med den anden.
