HA Hauru prøve? Han laver da heller ikke andet end at prøve! Hvis det ikke var det ene han prøvede på så var det noget andet. Bare se nu hvordan han lukkede Xaphans bukser op og hvor nervøs Xaphan egentlig blev. Han anede jo ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Han bed sig lidt i læben måske lidt for hårdt og der dukkede en bloddråbe op på læben. Xaphan kunne hurtigt smage blodet og slikkede det i sig. Hans indre stemme sagde *Mmh blod det kunne jeg godt bruge noget mere af* dog holdte han sig selv i skak for ikke at komme over til den mørke side, han ville ikke. Han skulle ikke, han måtte ikke opgive sig selv på den måde! Xaphan fik hurtigt øje på et af Hauru's ar og fik sådan en lyst til at bruge sine evner, men han gjorde det ikke, han måtte ikke give efter nu! Han vidste ikke hvad han skulle sige til Hauru. Han var lamslået over at Hauru havde åbnet hans bukser og det havde slået ham helt ud af kurs. Han slikkede sig lidt om læberne da en nu bloddråbe var dukket op på læberne. Han sank en klump kiggede ned på sine bukser og så op i Hauru's vidunderlige øjne!

Hauru skævede kort mod den bloddråbe der hurtigt blev slikket væk. Han fik et lettere lumsk blik i øjnene, som han flyttede hånden ind under Xaphans bukser og gjorde nogle blide, langsomme bevægelser. Samtidig rykkede han igen hovedet tættere på hans. Denne gang stoppede han ikke. Tværtimod lod han deres læber mødes i et let kys, inden han bed ham i underlæben for at få blodet til at flyde liiiidt mere. Han flyttede så hovedet væk fra ham igen, mens han selv slikkede sig om munden.
"Jeg ved blodet smager godt, så jeg ville lige hjælpe dig til at få noget mere," sagde han med et grin.
"Ellers er du mere end velkommen til at bide lidt i mig," fortsatte han med et let hævet øjenbryn. Han fortsatte de blide bevægelser mellem hans ben, blot for at se hvordan han ville reagere, inden han gjorde mere.

Xaphan kom med et mindre gisp da Hauru havde fat i hans ellers så begyndende voksene lem. Han kunne mærke varmen i kinderne og så kom det. Et kys! Hvad var nu det for noget og hvor kom det fra?! Det var et ubeskriveligt dejligt kys, men det var et kys som Xaphan slet ikke havde været parat til. Han skulle lige til at skubbe Hauru væk, ved at ligge sine hænder på Hauru's brystkasse, men stoppede sig selv. Hvad skulle han nu stille op. Han ville jo gerne have at Hauru blev ved, men det var så forkert! Hauru var kun ude på en ting, og det vidste Xaphan godt, men var det ikke kun godt?  Nej det var ikke! Det var ikke godt. Hauru ville kun en ting, og han udnyttede fuldt ud. Hvis Xaphan's vinger kunne åbne sig så havde de gjort det. Han var nervøs, og når han var nervøs kunne man altid se det på hans vinger. Men lige nu lå han næsten på ryggen, så vingerne kunne ikke bevæge sig. Han rømmede sig lidt og mærkede hvordan blodet i læben begyndte at løbe lidt. Han slikkede det i sig og vidste stadig ikke hvad han skulle gøre. Han vidste ikke engang hvad han skule sige. Han åbnede munden for at skulle til at sige noget men stoppede. Da Hauru sagde at han kunne bide i ham havde han mere end lyst, bare sådan blide bid, men han kunne ikke få sig selv til det. Han var lamslået over hvad det var Hauru gjorde. I stedet for ord kom der et lille støn fra ham da Hauru's hånd bevægede sig på hans nu helt erigeret lem. Han blev helt flov og kiggede væk fra Hauru i et kort øjeblik. "Jeg...." han vidste ikke hvad han skulle sige, og han anede ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Han mærkede blodet fra læben igen og lod det blot flyde, godt nok var det ikke meget, men han kunne mærke hvordan blodet fyldtes til en bloddråbe og fyldte resten af hans læbe for at dryppe ned på hans trøje. Han sank en klump og kiggede på Hauru ind i øjne. "Jeg...." nej han kunne virkelig ikke finde ud af hvad han skulle sige. Måske han bare skulle tie stille og bare følge slagets gang? Det kunne han da ikke kunne han? Han havde jo aldrig gjort dette her før, eller jo det havde han jo. Men ikke sådan her, og ikke her ude, og slet ikke sammen med Hauru! Det værste af det hele var jo at han nød det hele! Hauru kunne jo gøre hvad som helst ved Xaphan lige nu og Xaphan ville kunne lide det. Men ville det være det hele værd bag efter? Eller ville Xaphan bare være endnu en i rækken? Ja selvfølgelig ville han bare være en ud af mange, det var der jo ikke nogen tvivl om at han ville. Men hvad skete der så bagefter? Det ville jo aldrig blive det samme som før. Lige meget om det aldrig ville blive helt som det gamle hvor de var gode kammerater. "...Selvfølgelig kan du lide blod du er vampyr." kom det endelig fra ham men meget stille og forsigtigt. Han skulle til at bide sig i læben igen da han mærkede blodet og slikkede det nærmest i sig.

Hauru nød den forvirring og usikkerhed han fik skabt hos Xaphan med alle de ting han udsatte ham for, men han var langt fra færdig endnu. Hver gang Xaphan skulle lige til at sige noget, men stoppede sig selv, kunne han ikke lade være med at grine og han betragtede ham med et intenst blik mens han slikkede blodet væk fra læben.
"Så vidt jeg kan se synes du heller ikke det er helt dårligt. Men så har du vel ikke noget imod at dele..?" Sagde han lettere spørgende med et smil. Han fortsatte de blide bevægelser mellem Xaphans ben, mens han endnu engang lænede sig ind over ham og plantede et kys på hans læber, denne gang lidt mere grådigt end det første.

Da Hauru slap kysset, slikkede han kort Xaphan over læben der blødte. Han flyttede sig væk fra skødet af ham, for at tage fat i kanten af hans bukser og hive dem helt af. Så placerede han sig selv mellem benene på ham for at holde dem adskilt. Han ventede med at gøre mere, da han var nødt til at se hvordan han reagerede på hvad han lige havde gjort. Ikke fordi han havde tænkt sig at stoppe. Det var mere for at se om han skulle til at bruge vold, eller om Xaphan stadig var for nervøs til at stoppe ham. Han var rimelig sikker på at han ikke ville have Hauru til at stoppe, men han tog ofte fejl.

Xaphan blev endnu mere rød i hovedet over Hauru's ord. Hvad skulle han sige?! "Jeg ehm..." han kiggede lidt på Hauru og så væk igen. Hvad skulle han stille op, kunne han flygte eller var det bare sådan her det var? og hvad mente Hauru egentlig? Snakkede han om blodet eller mente han hans behandling? Det var ikke til at vide, der var intet til at vide hvad der skete. Han slikkede lidt på sine læber og vidste ikke hvad han skulle gøre. Han vendte blikket imod Hauru lige i rette tid til at der blev plantet et kys på hans læber, mere grådigt end før. Han var i ekstase! Hauru skulle bare blive ved! Eller nej vent stop han skulle holde op det var hvad han skulle, men det var bare så dejligt det hele.  Hauru slap kysset og Xaphan ville inderst inde have mere, selvom han ville have det til at stoppe. Hans bukser blevet trukket af og Xaphan lå nu halvnøgen i vandet og kiggede på Hauru. Han kiggede lidt ned på sit erigeret lem og så op på Hauru. "Jeg ehm..." han kunne ikke få en sætning ud på den rigtige måde. Hvad skulle han gøre. Han kunne stikke af det kunne han! Men så ville chancen for at Hauru fortsætte ikke være særlig stor, faktisk slet ingen ting, og hvem siger om han gør det igen en anden gang? Han rettede sig lidt op og kiggede på Hauru. Hvad havde han tænkt sig at gøre nu?

Hauru lagde hovedet let på skrå og sendte et næsten venligt smil til ham. At der ikke kom noget modstand, var helt opfriskende. Normalt fik han en vis form for modstand, så det var da rart ikke at skulle bruge så mange kræfter.
"Du.. Hvad?" Sagde han, mens han førte en hånd ned til sine egne bukser og knappede op. Han skævede mod Xaphans lem og løftede kort det ene øjenbryn, som han fik sendt et ret så lystigt blik til ham.
"Skal jeg stoppe?" Spurgte han kort. Han nød alt for meget at se den reaktion han fik på det han gjorde, hvilket kun gjorde ham mere ivrig for at fortsætte. For at distrahere Xaphan lidt mere, lod han blidt en finger kærtegne hans lem, før han lod fingrene glide op af hans mave, derefter hans brystkasse, mens han lænede sig for over og plantede nogle blide kys på hans hals. Han havde endnu ikke fået trukket sine egne bukser ned, men han pressede let sit underliv mod hans, kun for at pirre ham lidt mere end han allerede gjorde.

Xaphan kiggede på Hauru og blinkede nogle gange med øjne. "Jeg øhh.." han var alt for forvirret til at kunne svare på noget som helst. Hvorfor gjorde Hauru dette her? Han havde aldrig gjort det før så hvorfor nu? Var det et spil for galleriet eller var det oprigtigt? Han vidste det ikke og han vidste faktisk ikke hvad han skulle stille op. Hauru spurgte om noget, hvad opfattede Xaphan ikke helt, så i stedet rystede han bare på hovedet og kom med et lille gisp da han kærtegnede hans lem. Han mærkede igen blodet fra sin læbe, dog ikke lige så voldsomt som før og han lod derfor sin tunge falde ud for at få fat i dråben. Hånden blev ført op til hans brystkasse og det gav ham kuldgysninger, Hauru's kys på hans hals, i stedet kom der et lille støn fra Xaphan som tydeligt indikerede at han godt kunne lide hvad der foregik men han sagde det bare ikke.

Hauru stoppede med kyssene mod Xaphans hals og så ham i øjnene. Stønnet han havde hørt fra ham var kun tilfredsstillende.
"Det tager jeg som et nej," smilede han, da han stadig ikke kunne tage sig sammen til at komme med en hel sætning. Det var nu stadig ekstremt morsomt at se den form for reaktion på hvad han gjorde, så det ville da kun blive endnu sjovere at se reaktionen på det næste der skulle ske. Han holdte blikket i øjnene på Xaphan, mens han fik skubbet sine egne bukser ned.

Hauru flyttede hånden fra hans brystkasse og op i nakken på ham, hvor han tog fat i håret med et fast greb. Den anden hånd placerede han på jorden ved siden af ham, for at holde sig selv oppe, som han lænede sig helt ind over ham. Mens han lod deres læber mødes i et kys, der var lige så grådigt som tidligere, skubbede han sig selv ind i Xaphan, langsomt, for at gøre det så blidt som muligt. Han ventede med at gøre nogle bevægelser, indtil han havde ladet ham vænne sig en anelse til følelsen.

Xaphan kastede et blik ned af Hauru som han smed bukserne og han blev en lille smule flov igen. Hvorfor skulle en gammel kammerat gøre dette her. Det var også lige meget nu, sket var sket og der var ikke noget at gøre ved det! Det var bare spørgsmål om hvornår det stoppede, hvilket forhåbentlig var aldrig.  Hauru havde ham i sin hule hånd. lige meget hvad der skete. Hauru kunne få Xaphan til alt lige meget hvad det så end måtte være. Et kys blev givet ham og han lod blot følge med, og for en gangs skyld gav han et kys tilbage. Det var som om han blødte lidt op og fulgte med strømmen, for at gøre som Hauru gjorde.

Hauru stoppede kysset igen, men slap ikke grebet om Xaphans hår. Tværtimod strammede han grebet om håret i hans nakke, som han begyndte at bevæge sig langsomt frem og tilbage. Han holdte blikket i øjnene på ham og både blikket og smilet viste hvor meget han selv nød det. Hans vejtrækning blev en anelse tungere og en gang imellem kunne man høre nogle lave støn fra ham som han pustede ud.

Hauru holdte det samme tempo i noget tid. Få gange stoppede han bevægelsen og lod Xaphan få en pause, inden han fortsatte og efter noget tid fik han sat tempoet op, lidt efter lidt.

Xaphan vidste ikke hvad han skulle gøre. Hauru holdte ham i håret, og han kunne egnetlig godt lide det. Måske var det hans dæmon side der kunne lide det? Det var jo ikke blidt det som Hauru gjorde ved ham.

Han mærkede bevægelserne og de små støn der kom fra Hauru. Han nød dette her? Selvfølgelig nød han det, men Xaphan nød det nok mere end Hauru. Xaphan havde jo ønsket dette længe! Men bare ikke på denne måde. Som bevægelserne gled over hans lem kunne han ikke selv lade vær med at komme med små støn. ”Stop” kom det fra ham men det lød ikke helt overbevisende fra ham. Han ville gerne have Hauru fortsatte men det var da så forkert dette her var det ikke? ”Nej fortsæt endelig” kom det køligt og med en helt anden form for stemme. Den var mere dyb og var tydeligt at høre det var en nydelse.

Haurus vejrtrækning blev gradvist tungere og mere forpustet at høre på og stønnende blev også højere, jo længere tid der gik. I et sekund stoppede han op, da han blev bed om det, men han kunne tydeligt se på Xaphan at han ikke mente det og som den anden stemme bedte ham om endelig at fortsætte, gjorde han det glædeligt. Tempoet blev også sat markant op. Han havde aldrig troet at det var lige nøjagtig det her, der skulle til for at få den mindre gode side frem i ham, men han nød at det var den effekt det havde. For at fremtvinge det lidt mere, rykkede han hovedet ned til Xaphans hals, hvor han blidt kyssede ham et par gange, før han satte tænderne i og bed til.

Xaphan nød det i fulde drag, og da han blev bidt skubbede han Hauru væk fra ham, ikke hårdt men blidt så det ville ikke have den store effekt. Han kiggede lidt på Hauru og tog så fat i håret på Hauru og hev til. Hans finger fandt Gauru's ar på højre side af halsen. Han kørte fingrene over dem et stykke tid, og med et blev hans evne aktiveret. Såret på halsen åbnede sig og blodet begyndte at flyde. "Ups" kom et drillende svar fra ham og tog fat i det andet bide hul som straks gik op også. Han kørte en finger rundt om hullerne så blodet blev kørt rundt. Han tog fingeren op til munden og slikkede på ydersiden af fingeren. Det var tydeligt at se at Xaphan ikke var ved sit gode jeg, dæmon siden havde overtaget men det satte Hauru jo bare pris på.

Hauru reagerede ikke på skubbet der blev gjort mod ham, da det slet ikke var nok til at få ham til at stoppe. Han slap dog bidet i halsen og flyttede hovedet lidt tilbage, da Xaphan fik fat i hans hår og det fik ham til at udbryde endnu et støn. Han slap selv det greb han havde om nakkehårene på ham og gispede da han mærkede smerten mod sin egen hals. At det ar blev åbnet, gjorde næsten lige så ondt som da de var blevet lavet for mange år siden, men tanken om at den mørke side endelig var kommet frem gjorde ham tilfreds. Lige så snart det var gået op for ham, så han Xaphan i øjnene med et lusket blik, hvorefter han satte tempoet op. Så satte han det lidt mere op. Og så lidt mere.

Xaphan nød det i fulde drag. Blodet der løb ned af hans finger fik ham bare til at slikke fingeren ren. Hauru's bevægelser blev mere og mere voldsom og Xaphan kunne ikke andet end at smile. Efter et stykke tid skubbede han Hauru lidt hårde og fik væltet ham om på ryggen. Han satte sig oven på Hauru's mave og lod en finger glide rundt i blodet fra det åbne sår igen. Han sænkede sig ned imod nakken på ham og satte sig til at suge noget af blodet fra Hauru's nakke. Han fik blod på hagen efter blodet havde løbet lidt ned fra Hauru's huller.

Hauru gispede kort da han blev skubbet ned, men beklagede sig bestemt ikke da Xaphan satte sig oven på. Han lukkede øjnene i og et lavt støn i nydelse lød fra ham over smerten der blev påført ved såret på halsen. Øjnene blev åbnet igen og han lagde en hånd i nakken på ham for at hive hans hoved hen til sit eget. Der kunne han lade tungen glide over hans hage for selv at få fat i blodet. Alt var jo bedre med blod.

Hauru slap Xaphans nakke igen og sendte ham et lusket smil.
"Havde jeg ret? Føles det ikke meget bedre, nu hvor du kan gøre som det passer dig?" Spurgte han med et kort grin. Hvis man kendte Hauru nok, ville man vide at han egentlig mente at han kunne gøre med Xaphan som det passede ham.

Xaphan sagde ikke noget til Hauru's ord, i stedet sendte han ham et smil. Han lod en finger glide fra Hauru's mave op forbi hans brystkasse og videre op til nakken som han satte en finger i såret og trykkede til. Dette måtte være svar nok for Hauru. Han sendte ham et smil og fjernede fingeren efter et stykke tid, satte fingeren op til munden og slikkede på den. Hauru ville sikkert gerne have der blev slikket på noget andet, men dette kom ikke til at ske. I stedet rejste han sig op fra Hauru og vendte sig om. Hans lem var ikke faldet og han stod der med bar røv imod Hauru. Han strakte sig kort og vendte sig om imod Hauru.

Hauru fik udbrudt et gisp i smerte over fingeren i såret, men han gjorde intet for at stoppe det. Tværtimod lukkede han øjnene i og nød det, indtil han rettede blikket mod Xaphan igen. Hans blik ændrede sig fra lystigt til irriteret, da han rejste sig og der gik ikke lang tid før han selv rejste sig. Han lagde hovedet let på skrå og betragtede røven der var blevet vendt mod ham. Det ville da være underligt hvis han ikke gjorde, men lige så snart Xaphan vendte sig rundt igen, stillede han sig helt op af ham og han placerede straks en hånd på hans balle og klemte lidt til.
"Du får ikke lov til at slippe endnu. Jeg er slet ikke færdig," sagde han kort, før han lagde den anden hånd i hans nakke for at holde ham fast, som han genoptog det grådige kys han havde startet tidligere. Dette skulle bestemt ikke stoppe før Hauru havde fået præcis det han ville ud af det, lige meget hvor meget Xaphan havde tænkt sig at tirre ham.

Som Haruru tog fat i ballen på Xaphan smilte et lumsk smil. Han lod en hånd glide op til ansigtet af Hauru aede ham kort og lod fingeren glide ned imod såret hvor han trykkede til så hans finger blev helt hvid. "Du skal ikke fortælle mig hvad jeg skal, og hvad jeg ikke skal." kom det fra ham i et tonefald der ikke lød rart. Han slap såret og tog fat i Hauru's kæmpe parti og trykkede til, han plantede et kys på hans læber og slap så taget fra ham. Hauru havde selv bedt ham om at få sin dæmon side frem, og nu var den der, så nu måtte Hauru finde sig i hvordan det var.

Hauru sukkede tungt i behag over berøringen mod ansigtet, men det blev hurtigt erstattet af et støn i smerte over fingeren mod såret. Smerten gjorde ham dog ingenting, men kommentaren fra Xaphan gjorde. Han havde selv bedt om at få hans dæmon side frem, men det betød bestemt ikke at han skulle have lov til at bestemme over ham.

”Selvfølgelig skal jeg det,” sagde han med et smil og udbrød så et støn i nydelse da han greb fat i ham. Han gengældte grådigt kysset, før han flyttede det ene ben om bag Xaphan og skubbede til, i håb om at få ham til at miste balancen og falde til jorden.