”Aftale,” hvislede Naeva forventningsfuldt, uden at stoppe omkransning af dæmonen eller forlade hende med blikket. Naeva løsnede spændet der holdt pisken fast ved hendes hofte, og spredte våbnet ud bag sig, klar til at slå til.

Naeva stoppede pludseligt, og vendte sin front mod dæmonen. Med et spyd i den ene hånd og pisken i den anden, var der ingen tvivl om at hun havde afstandsfordelen. På samme tid havde hun set at den anden kunne fremkalde vinger, så med evnen til hurtigt at lukke afstanden mellem dem, måtte de være omtrent lige. Dog, hvis dæmonen tog til luften, ville hun dog have svært ved at undvige. Naevas største fordel var, at hun var vant til at kæmpe i sandet. Et hvert forsøg på at nærme sig sin modstander til fods, ville være klodset og give den anden rigelig tid til at reagere.

Slangekvinden hævede kækt et øjenbryn, et skælmsk smil på sine læber. 
”Damerne først.”

//Jeg undskylder for at lukke tråden, men jeg vælger at starte forfra. Jeg håber, du kan tilgive mig.