Astra lyttede til ham da han nævnte bogens titel. hun så navnet for sig og viftede med fingeren og den kom flyvene forbi en mand der stod og læste om arbejdsdyr. han skreg op da bogen fløj forbi ham. Astra kunne ikke lade være at fnise inden i.
hun greb bogen og rakte ham den. hun så på den bog hun havde. "aftale" sagde hun og læste roligt i bogen. der stod mange ting. drømme om vampyre. drømme om døde, og meget mere. Astra selv havde ikke drømt om døde eller vampyre. hun læste roligt iden og småkiggede en gang i mellem over mod hans bog.
"det er underligt. jeg har aldrig mødt nogle på biblioteket som jeg fandt indtressant. men du... der er noget indtressant over dig" sagde hun ærligt og smilte lidt. hun havde aldrig haft denne form for ro med sine mandlige bekendte.

Anton visualiserede den side han skulle bruge i journalen, og som han bladrede i bogen var den på næste side. Der var noter fra sidste gang han var begyndt at læse i bogen, men han gjorde en indsats for ikke at læse de konkrette rettelser han havde nedskrevet, og i stedet finde ud af hvor han var kommet til. Normalt var omkring halvdelen af hans rettelser forkerte, og efter så lang tid kunne fejlene godt aktivere hans forbandelse igen. Han greb fjerpenden, og begyndte at læse i bogen.
Dens indhold var mere generelt om farvernes betydning indenfor magi, og groft set mere kulturelt end konkret - bogen var skrevet af en historiker, og ikke en magiker. Drengen begyndte at nære tvivl til hvorvidt bogen ville være til gavn.
Han kiggede op fra bogen, da hun talte til ham igen, og smillede oprigtigt. Det var sjældent at han stødte på nogen hvor hans forbandelse ikke drev folk væk, og det var lang tid siden han havde haft en egentligt samtale med et andet menneske. "I lige måde." Det var det eneste han kunne finde på, og han lod sig optage af bogen. En gang imellem stoppede han op, når han læste noget der var forkert, men gjorde en indsats for at skrive rettelserne i sin journal istedet for i bibliotekets bog.

Astra smilte da han sagde i lige måde. hun så ned i bogen og man kunne se på hendes øjne at hun var en hurtig læser.  for øjnene gik hurtigt fra side til side. hun bladrede i bogen og kom til noget med drømme farver. hun så mod ham og hans rettelser og så så i sin bog. "tror der står noget her. men ved ikke hvor troværdigt det er." hendes drømme handlede for det meste om fremtiden. denne bog kunne også bare være for dem der ike drømte om fremtiden men bare vilel ha en forklaring på deres drømme. forudsigelser var jo en helt 3 ting iforhold til tydning af drømme og tydning af farver.

Anton rullede med skuldrene, som var han en soldat på vej i krig eller en kok med et rumfuld sultne mennesker. Nu var det tid til at hans forbandelse endelig gjorde gavn, og selvom han ikke så frem til udmattelsen, glædede det ham at han endelige kunne være til nytte. Han lagde sin egen bog til side, og rakte hånden ud mod hende. "Må jeg?" Han kunne nemt finde ud af om det var sandt eller falsk, det der stod i bogen. Alt hun skulle gøre var at lade ham læse det, og så ville hans forbandelse gøre resten af arbejdet.

Astra så på ham da han rakte hånden frem mod hende. hun så ned i bogen og rakte den til ham. hun håbede han kunen fortælle om det var sandt eller falsk. der stod noget om at rød kunne være forklaring på blod eller kærlighed. det var alt hun havde nået at læse inden hun rakte ham den. hun så på ham og rettede lidt sine briller. hun vidste ikke om han kunen læse sig frem til noget om det var sandt eller falsk. men hun stolede på ham.

Formulering var en stor del af hans forbandelse, var Anton kommet til at erfare. Han var blevet god til at genkende ambiguitet i sproget, og det var meget almindeligt ikke at henvise til noget direkte. For eksempel ville en formulering som at rød kunne betyde det ene eller anden kun aktivere hans forbandelse, hvis en af de to ting umuligt kunne betyde hvad der stod. Når termerne blev mere abstrakte, såsom farver og følelser, var det sjældent at man ikke kunne tyde det på en måde, så at sætningen var sand.
På den anden side var forbandelsen ikke sat i sten. Nogle gange var han nød til at rette på ting, der var mere eller mindre relative.

Heldigt for dem var der ingen tvetydighed om farven sort, da han modtog bogen og hurtigt skannede siden. I bogen stod der at det altid var et tegn på ulykke, eller død. Forbandelsen satte i kraft, og med en kraftanstrengelse fik han sig selv til at skrive i sin logbog. Han tog en dyb indånding, og gav hende bogen tilbage. Han løftede logbogen op, og læste sin rettelse.
"Sort betyder enten død, ulykke eller at ballonskib er steget til vejrs."
Han sukkede. Han vidste ikke hvad et ballonskib var, men det var tydeligvis en forkert rettelse. Han kiggede på kvinden, og gav hende et skævt smil.
"Rettelserne er ikke altid rigtigt. Men det er åbenbart forkert at død kun betyder død eller ulykke, så det er altid noget."

Astra så opmærksomt på ham. han virkede til at ha styr på det. da han vidste sine rettelser, rettede hun brillerne og læste hvad der stod. Astra forstod ikke hvad Ballonskib var for noget. det måtte jo ha en eller anden betydning. hun tænkte sig længe om. ballonskib.... hvad kunne det være. hun så på anton. "nej det kan jeg godt se... men Ballonskib?" sagde hun undrene og så på hans logbog længe. det var da et besynderligt ord.
hun rystede det af sig og satte sig tilbage. hun vidste ikke helt hvad hun skulle tro. sort ikke betød død eller ulykke. men hvad betød det så. hun tænkte længe over det og kunne ikke finde en forklaring.

Der var ikke meget Anton kunne gøre for at hjælpe, så i stedet lod han sine tanker vandre tilbage til ballonskibet. Ballon var, så vidt han kunne huske, en form for bold af læder. Så et ballonskib måtte være. . . Et skib der blev holdt på vandets overflade ved hjælp af bolde? De flød trods alt, så selvom tanken var absurd, var det ikke umuligt. Han lagde sin logbog foran sig, og begyndte at tegne en skitse af skibbet. På trods af at han ikke var den mest fantasifulde person, var han blevet dygtig til at tegne stilbilleder af ting han så, og det blev hurtigt klart at han havde et vist talent. Efter nogle få minutter var der en grov skitse af hvad man tydeligt kunne se måtte være et ballonskib.
Han kiggede på Astra, og vendte bogen mod hende. Hvis han ikke kunne hjælpe hende med at finde svar, kunne han i det mindste prøve at muntre hende op.
"Tror du det ser sådan her ud?" spurgte han med en munter tone, der kun næsten druknede i hans stemmes normale apati.

Astra så på Anton da han tegnede. han var bedre end hun var. hun kunne knap nok lave en bold. hun var bare ikke god til at tegne. men læse det var hun god til. hun så på tegningen og så på ham. "er det et ballonskip?" spurgte hun og såå tænktsom ud. det så meget rigtigt ud. vis det var et ballonskip. hun havde aldrig set et så det måtte jo være rigtigt det han tegnede. hun kunne jo ikke modsige ham da hun aldrig havde været i sådan et. "hvad gør et ballonskip?" spurgte hun og var faktisk nysgerig omkring dette skip lavet af balloner?

Han trak på skuldrene. Han havde endnu ikke oplevet at hans evne talte om ting der ikke fandtes – når hans rettelser var forkerte, var de som regel om noget, der i en anden sammenhæng kunne være sande. Og et ballonskib lød bestemt også som en ting, der kunne findes. Hvis det havde været et tilfældigt ord var det noget af et sammentræf at det ikke var blevet komplet volapyk.
Det sagt havde han ingen idé om hvad et ballonskib var. Måske var der noget han ikke vidste om skibe, der gjorde at et ballonskib simpelthen var et almindeligt skib. Han havde aldrig hørt om balloner i forbindelse med sejlskibe, men på den anden side vidste han kun meget lidt om sejlads generelt. ”Jeg ved det ikke. Jeg gætter på at de sejler.” Han var forsigtig med sin formulering, for at undgå at fremkalde endnu en rettelse. Når han rettede sig selv krævede det langt mere af hans energi og han var ikke sikker på at han havde det i sig – det havde allerede været en lang dag.
Han kunne ikke finde på mere at sige, og hengav sig selv til den tænksomme tavshed. Hvis han kendte til jokes ville han have fortalt en, men hans humør havde altid været ufordøjelig tør. For ikke at nævne at jokes var fulde af unøjagtigheder.

// er gået istå med denne tråd så afslutter den her.