Da hans kommentar fik hende til at fnyse, kunne han ikke selv holde masken, og hans ansigt lyste op i et grin. Han aede hendes hånd med en blidhed, man kun får af at vide præcis hvor lidt tryk der skal bruges til at brække de enkelte knogler i en almindelig menneskehånd. Han løftede langsomt hendes hånd til sine læber, og kyssede håndryggen det samme som han havde strøget, stadig med en let latter han ikke kunne undertrykke.
Spike havde aldrig set nogen problem i at ønske hvad man ønskede. Kombineret med de mere sociopatiske tendenser han havde udvist i sit liv, har det fået ham ud i flere problemer end han kunne ønske, men han fortrød ingen af dem. Hans isblå øjne kiggede stadig ind i hendes brune, men uden den aggressive intensitet han havde haft for lidt siden. De var begge voksne mennesker, og det var tydeligt at de begge ønskede det aftenen var ved at udvikle sig til.
"Hvis du syntes det er imponerende, så bare vent... Jeg er meget fleksibel." Bemærkede han flirtende, og det var sandt. Den eneste grund til at han havde et skelet var fordi han valgte det, og ingen af hans led havde et problem med at han forsøgte at overskride menneskelige begrænsninger. "Hvad siger du til at vi tager festen et mere privat sted hen?" I hans øjne kunne man finde ingen tvivl om hvilket sted han snakkede om.

Spillet fortsatte, som de begge var afklaret med hvor det stod. Frie og til at vælge for dem selv. Der var måske meget de hver især ikke havde sagt, mere de havde fortiet eller løjet om, men hvad der lige nu vigtigt var kommet på bordet. Så ville aftenen og natten kun vise om det havde været nok.
Samantha holdt blikket i hans, som han strøg hendes hånd og kyssede den let. Et hint om hvad han havde i tankerne og svaret sås i hendes blik. Alligevel eller måske derfor kunne hun ikke andet end le dæmpet af hans direkte ord, der sendte en forventningsfuld fornemmelse gennem kroppen på hende. "Det er der fester er bedst." Hun smilede indforstået som hun sagde det og rejste sig derefter op.

Uden et blik til resten af rummet, der i det skjulte havde holdt øje med de to fremmede i deres midte, fandt hun vejen mod baren. Et par udvekslede ord, de sidste med mere eftertryk og hun fik nøgle og anvisning til det rum hun vidste Braille havde betalt for hende. Endnu en fordel ved at rejse med en der sikrede alt var i orden når hun selv var mere fokuseret på andre ting.
Så lod hun overbærende blikket glide ud over stuen, før hun lod det finde Lee med et glimt af fremtidig varme og et lettere skævt smil. Mere regnede hun med skulle til for at han ville følge hende op af trappen til værelserne ovenpå.

Ved hendes ord sprang hans kunstige hjerte et slag over. Det var en aktiv process for ham at trække vejret, eller at få hjertet til at slå, da ingen af delene tjente andet formål end at få ham til at virke mere menneskelig. Noget han forhåbentligt ville komme til at glemme flere gange i løbet af den kommende nat.
Hun havde fuldstændigt ret i at han ikke havde brug for mere end det blik hun sendte ham, som hun forlod rummet. Uden at spilde tid rejste han sig og fandt vej til opgangen, hvor han tidsnok kunne nyde synet af hende som hun gik op af trappen. Han fulgte ivrigt efter, men matchede hendes hastighed.

Samantha havde ikke taget mange skridt op af trappen, før den umiskendelige fornemmelse af en bag sig meldte sig og fik hende til at smile. Det fik hende også til at skifte måden hun gik på umærkeligt fra den målrettede gang hun mest brugte og til en der lå noget mere i hofterne og havde et klart ekstra formål ud over at få hende fremad. Det kostede lidt mere, da hun åbenbart havde fået et værelse på anden og øverste etage, men det var bestemt det værd.
Trappen endte i en gang med fire døre på hver side og hver dør mærket med et symbol kombineret med et tal. Så var ingen da heller ikke i tvivl om hvilken dør de havde fået rummet bag - slet ikke som symbolet var på nøglen. Hendes vidste sig selvfølgelig at være en af de bagerste. Ikke at det gjorde hende noget.

Hun drejede sig let som hun fik låsen til at klikke fra, og tog Lee ind med et langt varmt blik, før hun fortsatte ind i mørket.
Let famlende, og let irriteret over at glemme der aldrig var tændt lys sådan nogle steder, ramte hun en kant på et bord med en velment ed og fandt derefter lampen sat frem til brug. Lidt fingersnilde og hun fik den endda tændt også.
Rummet var som ventet spartansk indrettet med bordet med lampen, en stol til at sidde på og en seng. I det mindste lugtede der mere støvet end brugt, hvilket hun altid satte pris på. Som hun gjorde at kunne lade lampe være lampe og rum rum, for i stedet at fokusere på manden derinde med hende. Han havde stadig de klareste blå øjne hun længe havde ladet sig fortabe i og det var lige hvad hun havde en plan om at gøre. Blandt andet.

Hun havde åbenbart fået et værelse langt inde på anden etage, men han ænsede næsten ikke turen derop. Måden hun svingende i hofterne til hans fordel fortryllede ham. Han gik med afmålte, rolige skridt, og lod afholdenhedens søde pinsel-glæde skylde over sig. Snart ville forspillet slutte og dansen gå igang. Han kunne tålmodigt vente og nyde de sidste toner fra det storslåede musiknummer der var hendes svingende hofter.
Han så hende forsvinde ind i mørket og kunne ikke lade være med at smile og den dæmpede ed han hørte derindefra. Han stillede sig i døråbningen med den ene arm hvilende op ad karmen, og ventede til at han kunne se. Da lyset blev tændt, fangende hun hans blik. I en glidende bevægelse trådte han frem og lod døren falde i bag sig. Han trådte tæt på hende uden at bryde deres øjenkontakt, og satte sin ene hånd på den ene af hendes fortryllende hofter. I tavshed sænkede han hovedet og pressede sine læber mod hendes, først eksperimenterende og derefter mere intenst. Han placerede sin anden hånd på hendes nedre ryg, og lod den langsomt bevæge sig nedad.

Et blik var nok til at Lee trådte helt ind og døren gled i bag ham med et dæmpet klik af træ mod træ. Samantha hørte det kun for hendes blik forblev i hans, som han trådte nærmere og hun måtte lægge nakken tilbage for at gøre det. Da havde hans ene hånd også fundet hendes hofte og øjeblikket efter fandt hans læber hendes. Forsigtigt først og som hun gengældte presset og selv åbnede op med mere intensitet. Noget hun kun kunne bifalde.

Selv rakte hun op og lukkede en hånd om nakken på ham. Holdende ham fast og sig fast og oppe på en gang, som hun mærkede hans anden hånd finde hendes ryg selv gennem de rimelig fornuftigt mange lag taget vejret i betragtning. Hendes anden hånd havde fundet hans bryst at hvile mod. Som hans hånd gled ned, smøg hun sig ind mod ham. Guidet af det lette pres og egen vilje til at være nær, som hun droppede behovet for selv at holde sig og lod hans hånd stå for en del af støtten.

Med hånden på hendes ryg pressede han hende tæt nok til at han kunne mærke kurverne af hendes krop gennem lagene af tøj der adskilte dem. Han kunne mærke hendes varme spredes igennem hans krop hvor deres læber mødtes, og håbede på at hun ikke bemærkede at han havde nogen naturlig kropsvarme. Det ville ikke tage lang tid før hendes kropvarme havde udlignet forskellen mellem dem. 
Der var for mange lag imellem dem, blev han akut klar over. Hånden gav slip på hendes hofte, og begyndte at udforske forsiden af hendes tøj. Han fandt en knap, og begyndte at slås med at få den op med kun én hånd. Processen var langsom og kluntet, og han følte presset af hendes krop som en akut påmindelse af hvad der ventede. Efter to knapper væk kommet op, strakte han hånden ind og rev overtøjet op, hvilket sendte de resterede knapper flyvende. Efter det gav han slip med den anden hånd, og begyndte nu mere koordineret og åbne hendes tøj med begge hænder. "Gir du... En.. Hånd..?" spurgte han i de korte pauser mellem deres kys. Han havde tvunget sin vejrtrækning til at blive kraftigere, som han vidste den burde, men havde intet naturligt behov for at trække vejret. Man kunne tydeligt høre på ham at han ikke var det mindste forpustet.

For et øjeblik, bare et enkelt langt øjeblik, lod Samantha alt andet end fornemmelsen af nærhed forsvinde fra sin bevidsthed. Hun sank ind i fornemmelsen af hænder mod hendes krop og læber søgende over hendes. Delene et åndedrag og finde en takt for det næste stykke musik imellem dem. Hendes hænder lå sikkert og fastholdende, som hun smøg sig ind mod ham og bare var.
Så søgte hans hånd videre efter den altid ønskede åbning ind under tøjet og fandt i stedet forhindringer. Hun noterede sig det fjernt, som hans fokus skiftede, så mere bevidst som knapper gik og og helt som han mistede tålmodigheden med hendes frakke og sendte knapper flyvende.
Det fik hende til at bryde fra, halvt leende og halvt ude af vejr, men ikke helt villig til at slippe ham. Ikke før han kom med sin åndeløse opfordring. Da lænede hun sig tæt ind igen, holdende hans blik, før hun endelig slap hans nakke og lod hånden fjerne sig fra hans bryst for selv at frakken falde fra skuldrene. Langsomt, eller så langsomt hun kunne, mens hun fik vejret, åbnede hun knap efter knap i skjorten starten oppe fra og bevægende sig ned, mens hun viste mere og mere hud frem. "En hånd... to..." Hun lod skjorten falde til gulvet og stod kun tilbage i brystbånd, bukser og støvler... og de tre knive fordelt to i støvlerne og en i bæltet.
Hun trådte igen helt ind til ham, fangende hans blik og holdende det, som hun lukkede hænderne om hans bælte og gav sig til at åbne det. "Har du også brug for... hjælp?" Hun havde fået vejret igen og brugte det nu til at sænke lidt ekstra betydning i det sidste ord, før end hun trak til i bæltet.

Spike gjorde sit bedste for ikke at lade den korte tid adskilt gå til spilde. Han åbnede spændet, der fæstnede hans kappe, og lod den falde til jorden. Under den var han iført en tyk trøje og en læderharnisk med en daggert under hver arm. Han fik behændigt armene gennem dens huller, og lod den lande ovenpå kappen, hvorefter han brusk sparkede begge dele væk.
Alt imens fastholdt han øjenkontakten, forhekset af udtrykket i hendes blik, ude af stand til at bryde den og uden et ønske om at gøre det. For hver knap hun løsnede, kunne han mærke at bukserne blev an tand strammere. Da hun smed skjorten fra sig, stod han åndeløst og betragtede hende. Som hun stod der, et drilsk udtryk i ansigtet, i skæret af lampen, vidste han at hun var det smukkeste menneske han nogensinde havde set, og der kunne aldrig være for mange knive. Blikket i hendes øjne ville han huske til den dag han døde. Han vidste at han ikke kunne vente meget længere; han måtte have hende.
Han lagde venstre hånd på hendes hofte som hun trådte ind til ham igen, og med den højre lykkedes det ham at løsne hendes brystbånd. Han ænsede at båndet faldt til jorden, uden at se det, da han fortsat for fortabt i hendes øjne. Den venstre hånd fandt vej til hendes bryster, og favnede dem blidt. Han lagde en hånd på hendes kind, og bøjede hovedet for at kysse hende. Hvis kyssene før havde været passionerede, var de nu nærmest desperate; Spike kyssede hende som var han en druknende mand, og hun hans sidste chance for at trække vejret. Han lod sig selv forsvinde ind i fornemmelsen af deres forbindelse. Hvor længe de stod sådan, vidste han ikke, for tid lod til ikke at tælle længere. Til sidst brød han kysset, stakåndet på trods af at han ikke behøvede at trække vejret. ”Ville du stoppe, hvis jeg sagde nej?” Han havde på fornemmelsen at svaret var nej. Hans egne hænder fandt ned til æltet, og sammen fik de det op. Han lod bukserne falde til jorden, og stod tilbage kun klædt i den tykke trøje.
Han begyndte at kysse hendes hals og nakke. Den salte smag af hendes hud blandede sig med den søde eftersmag af cider fra hendes kys, til en ekstatisk cocktail han ikke kunne få nok af. Hans hænder fandt frem til hendes bæltespænde, og han arbejdede på at få det op.

Tøj. Så meget tøj. Fæstet med spænder, knapper og bånd. Lag på lag for varme og nu helt og aldeles i vejen! Det kunne selvfølgelig have været værre. Ingen af dem var klædt på til fuld vinterstorm, men stadig. Samantha havde sat pris på færre lag lige nu! I det mindste var det en mening fuldt delt af Lee, der halvt distraheret af hendes afklædning selv befriede sig for kappe og læderharnisk.
Han var en del hurtigere end hun, men hun skyndte sig heller ikke...
Hans blik og udtryk var langsommeligheden værd og sendte varme ud i kroppen på hende. Nok til at kunne ignorere køligheden i rummet og nok til at hans hænder føltes kølige mod hendes hud som de fandt den. Noget der kun forstærkede effekten af hver en berøring og sendte hendes vejrtrækning i vejret igen selv før han fandt hendes blottede bryst og markerede det som sin erobring.
At slippe hans blik nu var umuligt og alligevel gjorde hun det som hans læber fandt hendes og det var nok til at glemme taget hun havde i hans bælte. Glemme det og slippe det halvt. Hun pressede sig ind mod ham, mod de ru stof i hans klædning der kun understregede hendes huds barhed og dens følsomhed. Hendes ene hånd fandt tilbage op bag hans nakke, holdende ham endnu engang fast, mens hun tabte fornemmelsen af tid.
Atter var hun tabt for vejr som han brød fra og endnu mere tabt for hvad han snakkede om. En blikken og så følelsen af hans hænder der strøg hendes på bæltet, fik forståelsen frem og et skævt smil med det. "Måske?... Hvis du ... virkelig... mente det." Hun var alt andet end overbevist om det, men så igen. Han virkede ikke til at ville teste det. Håbede hun for så meget kontrol var hun ikke sikker på hun kunne mønstre.
Slet ikke som han hjalp med bæltet og så stod i mindre end hende. Behageligt mindre. Samantha strøg hænderne op under hans trøje, følgende baglårene op til hans bagdel og lod hænder hvile der, før hun lænede sig ind og fangede hans blik igen. Han var kølig under hendes berøring, men som før var det kun til kortvarigt. Som tog han imod hendes varme og gjorde den til sin egen. Så fandt hans læber hendes hals og hun glemte alt om det igen. Især som han fik hendes bælte op og hendes bukser til at glide ned til hvor støvlerne stoppede dem lige under knæene og et kølig pust ramte hendes hud.
Samantha klemte om de baller hun holdt, før end hun strøg hænderne videre op af og ud til siderne trækkende hans trøje med sig og afslørende hvis hun på nogen måde havde været i tvivl hvor klar han var til at komme videre. Det fik en ekstra gnist op i hendes blik, som hun mødte hans, før end hun fortsatte med at få trøjen af ham.

Han kunne mærke at tiden for snak snart var ovre, som han dårligt registrerede hendes ord. Han kunne ikke finde på et kløgtigt svar, og behovet for at drille hende, havde ændret sig til et behov for noget der lagde mere op til aktiv deltagelse fra hendes side. Alligevel sagde hans blik alt hvad hans mund ikke kunne; der var ikke den mindste del af Spike, der ville have hende til at stoppe. Han higede efter mere, ikke mindre.
Nu hvor hun var startet med at trække trøjen over hovedet på ham, var det eneste han kunne gøre for at hjælpe at løfte armene og tråde lidt tilbage, så der ikke længere var kontakt mellem hende og hans tøj. Hans hoved var stadig bøjet mod hendes hals, som han bed let inden hand modvilligt trådte tilbage og lod hende fjerne trøjen. Han stod nu foran hende, kun iklædt støvler. Uden tøjet kunne man se de rolige muskler spille gennem hans arme og overkrop, og de snesvis af små hvide ar spredt over hans krop. Når tøjet var af vejen så han mindre pjaltet og fattig ud. Han ville have følt sig mere som sig selv end han havde i årevis, hvis ikke hans fokus var låst på hende i så stor grad. Han greb om hende, en hånd på hendes ryg og den anden på hendes balde, og trak hende ind til sig. Han fandt hendes læber og kyssede hende med en vildskab, der blev skabt af fornemmelsen af hud mod hud. Han vidste at de var nød til at stoppe for at få støvlerne af på et tidspunkt, med udsigten til den lange adskillelse gjorde det umuligt for ham at give slip. Hans hænder strøg hende nænsomt over  ryggen, og hånden på balden bevægede sig rundt om hendes hofte, og søgte ind mellem hendes ben.

Samantha gav sig let som han bed hende i halsen, før end han gav hende plads til at få trøjen helt af ham. Et øjeblik stoppede hun, som hun havde den vendte over hans hoved og med det og hans arme fanget indeni den, bare for at kunne læne sig frem og stryge læberne over hans kraveben. Så var han fri fra den helt og tøvede ikke med at få dem ind tæt igen, hvor hun kunne mærke sin varme fordele sig til ham og ham stiv og strunk imod hende. Noget der fik hende til at skifte vinkel med hoften allerede før end hans hænder atter pressede hendes underliv ind mod ham.
Et lidt gisp gled fra hendes som hun snappede luft ind og derefter intensiverede erobringen af hans læber. Hendes hænder gled over hans ryg og bagdel, undersøgende og tirrende, for til sidst at blive fastholdende som hans ene hånd søgte ned og ind mellem hendes ben. Langsomt skilte hun dem for at give ham plads, men kun for at mærke tøjet endnu engang ligge hindringer i vejen for fuld bevægelighed og skiftede i stedet vægten helt, så hun kunne løfte et ben op. Med en irriteret bevægelse fange hun hælen på støvlen og trække den af og lade bukserne følge, før hun låste benet bedre om ham og sig selv ind til ham. Hans læber var stadig hendes til vejret ikke var der mere og hun måtte bryde fra endnu engang.
Med et nap i hans underlæbe brød hun fra hans læber og lod sine kys søge ned af hans hals til hans bryst og mod hans navle, som hun selv sank i knæ. Hænderne fulgte ned, strygende, kærtegnende og drillende til de lå bag hans ben og hun sad på hug ud for hans manddom og så drilsk op på ham. Hendes ånde tæt nok på til at han måtte kunne mærke den og alligevel holdt hun øjeblikket hen, som hendes hænder sank til hans støvler og en efter en befriede ham for dem, før end hun lænede sig det sidste stykke frem og lod læberne kærtegne ham også.

Måden hun erobrede hans læber var et ejerskabsforhold han umuligt kunne have et problem med. Han var forsvundet tilbage ind i deres private verden, og ænsede ikke at hun kæmpede sig ud af sine sko. Da hun bed ham i læben åbnede han øjnene, klar til at fortsætte med eller uden støvler. Han skulle til at guide hende over til sengen, da hun begyndte at sænke sig nedad, et forheksende kys af gangen ned mod hans hårde lem. Hånden der tidligere havde været optaget, frigjorde sig selv og fulgte hendes krop som hun sænkede sig, først hendes hofte, så hendes bryst, skulder og kind, ind til den fandt hvile viklet ind i hendes hår. Hans øjne havde fulgt hendes ligeledes, og han kunne mærke sig selv holde vejret, glemt at han havde glemt at han ikke behøvede det, da hun... Bandt hans snørrebånd op. Han kunne mærke hendes varme ånde på den følsommeste del af hans krop, og kunne ikke lade være med at klukke dæmpet. Han skulle nok få sin hævn for hendes drilleri senere. Da hun tog ham i sin mund, gav han et dæmpet støn fra sig, delvist på grund af følelsen og delvist på grund af forventninger der var blevet opbygget til umenneskelige niveauer. Han løftede blikket fra hende, op mod loftet, hvorefter han lukkede dem, og lod sig selv nyde oplevelsen. Nu var der flere ting han var nød til at gøre gengæld for.

Samantha kunne ikke lade være med at lade et drillende smil følge hans dæmpede latter over hendes lille leg med ham. En lille forventning ikke indfriet med det samme, men udtryk i hans øjne og hans ansigt var bestemt værd at trække pinen for. Så havde hun ham også helt uden forhindringer af nogen art. Hvilket hun udnyttede som hun indfriede den lille forventning og lukkede sine læber om ham. Effekten var ikke til at tage fejl af, som hans hånd knugede sig fastere i hendes hår og han gav lyd for accepten. Der var også nok af ham at udforske og undersøge, smage og pirre, skønt hun hele tiden holdt sig lidt tilbage for ikke at bringe ham for langt. Den havde stadig en del aften foran sig.

Som hun slap ham var det tøvende og langsomt, efterfulgt af små kys tilbage op af hans krop, som hun rettede sig fra hug og til atter stående. Hendes hænder nød den langsomme opstigning med kærtegn af hans bare krop, til den ene kunne glide op bag hans nakke og bringer hans ansigt ned til hende og hendes stadig sultne læber. Trækket var også mod sengen bag hende, som hun lænede sig ind mod ham og tilbage, brugende sin ringe vægt til at angive den ønskede retning og stolende fuldt på at han ikke ville lade hende miste balancen. Ikke helt. Hun var varm og han det samme, men hun den eneste af de to stadig hæmmet af en beklædningsgenstand der havde brug for hjælp til at komme af.

Som hun rejste sig foldede han sine arme rundt om hendes liv og pressede hende ind mod sig. Som deres læber mødtes forsvandt han atter i fornemmelsen af ikke kun at være sig selv. Hans kyssede hende dybt, og intensiteten blev ikke påvirket af at hun begyndte at trække ham mod sengen. Han fulgte villigt efter. Da de var kommet tættere på sengen smilede han pludseligt mellem to kys, og satte den ene fod på hendes bukser, der stadig var fanget omkring anklen af hendes ene fod. Efter at have givet hende et sidste kys, gav han slip, og gav hende et mildt skub mod sengen. Han følte sig sikker på at hun ville lande på sengen, der så blød nok ud til at hun ikke ville lide nogen last. 
"Det var en," sagde han, og gik på hug. Nu havde han fået hævn fra hendes lille trick tidligere. Han havde stadig hendes hendes ene fod fanget under sin egen, og strakte ned for at løsne hendes sko. Da han var færdig lagde han en hånd på hendes knæ, og skubbede benet af vejen. Han kravlede langsomt op på sengen, mens han forsøgte at holde øjenkontakt, hvis altså hun kiggede på ham. Han kravlede indtil hans ansigt var over hendes. I et forsøg på at pirre hende holdt han sig lige ude for rækkevidde af hendes kys. Efter få sekunder kunne han dog ikke selv lade være, og gav hende et hurtigt et. Han begyndte at bevæge sig nedad igen, på samme måde som hun havde gjort med ham. Da han var kravlet af sengen igen lå hans ansigt mellem hendes ben, en håndsbredde fra hendes andet sæt læber. 
"Og det var to," sagde han inden han sænkede ansigtet ned.
Elskov og tortur havde meget tilfælles, havde Spike erfaret gennem årene. Det handlede om at moderere tilbageholdenhed og intensitet i de rigtige forhold. Den største forskel mellem de to var typen af stimulans, og at elskov stoppede når man ville det. Der var ingen bedre til tortur, end Spike.

At give sig hen var altid en farlig ting, hvilket Samantha endnu engang måtte sande, som hun efter nogle skridt baglæns, mærkede Lee tøve et øjeblik med et smil. Et lille varsel opblødt af det kys der fulgte og så et skub, der fik hende til at tage et reddende skridt baglæns kun for at opdage at den fod ikke kunne flytte sig så langt. Det fornuftige havde været at stramme grebet om hans nakke, men i stedet slap hun den med overraskelse tydelig i øjnene og forsøgte at genvinde balancen uden mindste effekt.
Hun landede fladt på ryggen på sengen, tabt for luft og seende blinkede op på ham, før hans ord ramte hende. Et lille muntert fnys gled fra hendes læber, som hun skubbede sig op på albuerne i det han tog fat i hendes forræderiske ben. "Åh, så vi holder regnskab..." Hendes stemme var kattevenlig og blid. Det kunne de sagtens. Hendes blik talte dog for en del andre tanker, som han knælede ned og befriede hendes fangede fod fra besnærende situation. Noget der gav ham rig mulighed for at arrangere hende, som han ønskede bagefter.
Samantha holdt blikket i hans som hun pirret af nysgerrighed blev hvor hun var og ikke flyttede sig længere ind på sengen. Det holdt hende fast, som han kom nærmere og stadig holdt sig over hende og ikke rørende hende. Det fik hende endda til at lægge sig tilbage ned, men stadig holdt han sig nærmest svævende og uimodståeligt fraværende hvor hun ville have ham. Tavst rakte hun op for at trække ham ned til sig, men han modstod det for et par sekunder og fik hende til at sende ham et muntert smil, før hans læber alligevel fandt hendes flygtigt. Så de legede stadig. Noget han bekræftede som han gennemførte samme tortur af hendes krop, som hun havde hans og først stoppede hvor hun tydeligt kunne mærke hans ånde.
Hans ord trak en latter fra hende, før hans mund trak noget ganske andet, som hun sank tilbage endnu engang, lukkede øjnene og ubevidst forsøgte at vinkle sig bedst muligt for ham.

Han smilede sammen med hende, og brugte derefter kun munden til vigtigere ting. Spike tog sig god tid, hastværk var lastværk. Hans ene hånd strøg nænsomt ydersiden af hendes lår, gående ned mod hendes bagdel, mens den anden kravlede op af hendes mave for at slå sig ned omkring hendes ene bryst. Han forsøgte at styre intensiteten i takt med hendes egen krop, men det var længe siden at han havde gjort noget lignende og nu kunne han mærke det, til tider i tvivl om hvordan hendes krop reagerede på hans teknikker. Han prøvede forsigtigt at få hende så tæt på kanten som muligt, uden at lægge for stor vægt på sin evne til at stoppe hende. Hellere stoppe for tidligt end for sent. Han løftede hovedet og kiggede på hende med et skævt smil. Han kravlede op på sengen, hurtigt og kontrolleret, til de var ansigt til ansigt.
"Jeg skylder dig trods alt stadig et skrig," sagde han leende og kyssede hende blidt, og derefter hårdere. Han begyndet at orientere sig selv, uden at lade deres læber slippe hinanden, hvilket var vanskeligere end han havde forventet. Da han var positioneret, holdt han stille, og lod hende lave det første skub. Han håbede inderligt at hun var mindre tålmodig end han, for det var kun et spørgsmål om tid før hans drilleri ville gå mere ud over ham selv end hende.

Hvis det her var Lee's ide om hævn, så skrev Samantha sig frivilligt op til flere omgange af den! Så langt nåede hun at tænke, før han erfarent og effektivt fjernede alt der virkede som tankevirksomhed fra hende og efterlod hende helt i hendes krops reaktioners vold. Ikke at hun ligefrem klagede - over andet end hans pinefulde omhu med hvor langt han tog hende, altså. Han gjorde det kun bedre - eller værre? - ved at lade en hånd stryge langs hendes lår til et bedre hold, mens den anden fandt et forsømt bryst.
At han stoppede var dog næsten endnu værre.
Samanthas første reaktion var at folde et ben og holde på ham, som hun hævede sig let op på albuer og mødte hans blik. Smilet var dog mere end nok til at blive gengældt og til at lade ham flytte sig. I det lå løftet om andet og ærlig talt ville hun gerne have fingre i mere af ham igen!
En let åndeløs latter fulgte hans ord, som han gled op over hende og til sidst kunne møde hendes andre læber igen. Hun mødte dem grådigt, mens hendes fingre gled ned langs hans sider. Den ene følgende ham langt nok til at hjælpe ham ordentlig i position, mens den anden drillende fulgte hans rygrad tilbage op til den kunne fastholde hans ansigt ned mod hendes. Som han gled ind, kvalte hun et gisp mod hans læber og krummede fingre sammen om hans nakke og ryg. Klar havde hun måske været, men det havde også været en lang og trist måned frem til nu!
Begyndende roligt faldt hun ind i hans rytme, men så faldt hendes tålmodighed også og hun lavede en rullende bevægelse for at overtager toppen og dermed bestemmelsen over tempoet. Han havde haft sit sjov og nu var det hendes tur til en smule af den, stoppende kort og æggende op, som hun langsomt, åh så langsomt, flyttede vægten frem og tilbage, holdende hans blik gennem hele bevægelse og så lænende sig ned for hans læber, før hun lod sig overtale til at genoptage tempoet.

Han kyssede hende dybere som instinkterne tog over, og han bevægede hofterne skiftevist langsomt og hurtigt. Han kunne mærke sine tanker forsvinde som de gled umærkeligt sammen. Han skulle atter til at hæve tempoet, da hun fik forskudt hans balance og manøvreret sig op på toppen. Hans første instinkt var at le, men da andre sensationer hurtigt overtog fokuset blev det kun til et smil. Der var intet bedre end en kvinde med udfordring i blodet. Og hvis det var udfordring hun ville have, kunne han da også leje med på det.
Han lod hende styre tempoet som han lærte hendes rytme - lærte med den absolut største fornøjelse. Da han så hendes ansigt nærme sig hans, skubbede han sig op på albuerne og mødte hendes ansigt. Han løftede den ene arm, og holdt fast på siden af hendes hoved, en gnist i sit blik. Han holdt hendes ansigt tæt nok på til at han kunne mærke hendes varme åndedrag, og hun kunne mærke hans. Han ville se hendes ansigt på klods hold, når han mødte hendes udfordring.
På hendes næste bevægelse gik han modsat at hende, hvor hun gik ned gik han op. Hun havde styrret tempoet længe nok, og efter at deres melodier var faldet i hak, begyndte han at spille hurtigere, i håbet at hun ville følge trit. Han fandt hendes læber og kyssede hende, hvilket blev vanskeliggjort af deres bevægelse. At han havde holdt sig tilbage så længe var mirakuløst - hendes læber var som skabt til at blive kysset.

Samantha var ikke den eneste med en smule udfordring tilbage i krop og sind eller som fandt det en særdeles stimulerende del af spillet. Glimtet der skiftede i hans øjne, som hun skiftede deres positioner, var så tæt på latter som det kunne komme uden at der var lyd bag. For hende var det nok og noget hun sank ind i som hun langsomt pinte ham en smule mere, mens hun nød synet af ham under sig.
Ikke at han fandt sig i det længe. Hun mærkede tydeligt hvordan han faldt ind i den satte rytme og fulgte den kort, før han hævede sig op og med en hånds faste tag sikrede sig de atter kom til at være ganske tæt ansigt til ansigt, før gnisten i hans blik endnu engang kom som et sekunds forvarsel for hans planer. Ikke at det var nok som han skød op i hende dybere og hårdere end før og trak det skrig fra hende han havde sagt han ville.
Derefter var tempoet hans igen, skønt hun øgede det stødt samtidig med at hun forsøgte at opretholde kontakten med hans læber. Det lykkedes kun delvist og slet ikke som den grundige opbygning fra hans side kastede hende over med det høje tempo sat imellem dem. Hun stivnede over ham, spændte op og gav sig lydeligt, før end hun sank sammen ned over ham tabt for vejr. Stille løftede hun sig nok til smilende at kunne finde hans blik, før hun lod sine læber finde hans endnu engang i et dvælende kys.