Krystallandet
Hobbit 07.10.2017 03:14
Tålmodighed er en dyd, og det var noget man lærte hurtigt i denne leg. Hvordan tålmodighed og ikke mindst at kunne pirre sin modpart gav den yderst tilfredsstillende følelse. Og sikke en arte dreng hans nuværende partner vidste sig at være ved frivilligt at sprede benene og få piskens kolde læder at føle mod sine ædlere dele som Kieran bevidst tog sig lang tid om det, uden at det blev alt for langtrukken. Han førte pisken tilbage igen, mens han stadig holdte fast i Maximillians hår. ”Så artig” hviskede Kieran med en tung stemme påvirket af sitautionen han stod i. Der var noget fantastisk ved at være i kontrol, men samtidigmed kendte han følelsen af at være den der modtog. Den som ventede utålmodigt på piskens første hårdere kærtegnelse af huden, og bare den tanke fik ham til at køre tungen over sine læber. Pisken slap huden og blev trukket tilbage. Et svirp gik igennem luften, og et smeld lød, idet læderet fik kontakt med huden. Det første slag var ikke hårdt, men markerende. En rolig smerte så at sige. Huden skulle varme op, selvom Kieran da ikke havde tænkt sig at være synderligt nænsom særlig længe. Pisken havde allerede efterladt det første røde varme mærke, om end ikke voldsomt kraftigt endnu. Endnu var nøgleordet i denne sammenhæng.
