Nogle lave hovslag høres et stykke borte, men de bliver hurtigere højere og mere langsomme, som rytteren kommer tættere på. En sandfarvet hoppe, med en lysere man dukker hurtigt op imellem træerne, og en utilfreds vrinsken får den til at stoppe i vandkanten. Rytteren lader den få sin vilje, idet den sætter hovedet imod vandets fredlige vand, hvor overfladen dog hurtigt bliver brudt af hestens ben. Rytteren, åbenbart en kvinde, lader sig elegant glide ned fra hesten og selvom hun er ilden selv, så syntes vandet ikke at irritere hende overhovedet.
,,Dygtig, Lyra.." Hvisker hun beroligende af hoppen, før hun vender opmærksomheden imod de andre tilstedeværende. Hun syntes ikke at kunne genkende nogle af dem, bortset lige fra én mand. Samson - var det ikke det han hed? I så fald, så huskede hun ham ikke særlig godt, men han havde således heller ikke gjort sig fortjent at blive husket. Nu var det jo heller ikke fordi, at hun havde talt særlig meget med ham. Hun indånder den friske luft, med et enkelt svagt smil, mens hun undersøgende betragter de personer, som hun ikke kendte til.
OOC: Jeg håber, at det er iorden, at jeg bryder ind! ^____^"

((Samson spiser ligenu o: men han.. øh.. kommer tilbage ^^))

( Helt iorden :3 )

(undskyld >.< er det okay jeg bryder ind når Nova/Samse lamse kommer tilbage? X3 )

(ja XD)

Samson lader sin hånd glide ned mod søens vand, så den ikke længere satte sådan et stop signal bagud længere.
Dog var det der stadig, men stadig svagt, og det gjorde at Ayoka ikke blev kastet bagud, men bare forholdt sig til at være som et slags felt.
Han tog noget vand op i sine hænder, og hældte det over sine bukser, for at fjerne det ellers størnede blod fra den yngre pige.
Han slog så sine øjne op, da Ayoka fablede noget om at Samson var dæmon.

"Hva? Jeg er absolut ikke nogen dæmon!" snerrede han, uden at vide om han skulle vide om det var godt eller dårligt at blive betragtet som en.

Samson drejede lidt hovedet, og fik øje på Mirale, som han havde set et par gange før, men uden at vise interesse i hende.
Han rejste sig så op, efter at han havde taget endnu en håndfuld vand, og hældte også det udover sine bukser, hvorefter han gnubbede lidt på dem.

((undskyld ventetiden xD men... daddy har fødselsdag, og der skulle lige være lidt ekstra mad ._. ))

Ayoka standser lidt tøvende op.
"... Hmm.. ik dæmon?" han står lidt... klør det ene bløde katteører en gang.. han er jo i den kvindelige form ligenu..
han ser på sværdet..
... Hvorfor svigter mine instinkter hele tiden?!!! tænker han.. vender sig om med et fnys.
"pff.. Ja, du ser faktisk heller ikke stærk nok ud til at være en dæmon.. pff.. det er du for vattet til!" mumler han.. ganske lavt, men Samson står tæt nok på til tydeligt at ville kunne høre det

Mirale hæver let det ene øjenbryn, da hun opmærksomt lytter til deres samtale. Ligeså snart emnet handlede omkring dæmoner, kunne hendes ører ikke undgå at holde sig til. Det var også et godt indtryk, hun fik af drengen. Han var på jagt efter dæmoner, hvilket undrede hende en smule. Efter hendes mening var dæmoner spændende væsener, men det handlede nok også lidt om, at hun jo selv kunne påkalde dem.
,,Undskyld mig. Hvad er det De har imod dæmoner?" Hendes rolige stemme skar igennem det nyudsprungne mørke, idet hun gik en anelse tættere på. Hun måtte betragte drengen ordentligt, før hun ville kunne bedømme om han virkelig var en trussel for hendes kære håndlangere. Det var sjældent hun blev overbevist om, at der virkelig var nogen, som var stærkere end dæmonerne. Yderst sjældent, faktisk.
,,Dæmoner er yderst spændende væsener." Fortsatte hun, med et lille smil spillende i mundvigen. Hvad var drengens kommentar og træk?

Samson stod nu oppe i sin fulde højde - 194.
Han så ned på den lille dreng som stod foran ham. Eller faktisk.. troede han at han var en pige.
Samsons øjne blev pludselig helt smalle og fyldt med utilfredshed, efter Ayoka havde givet ham den yderst "venlige" kompliment.. Utilfredshed var ikke lige ordet nej. Han følte sig yderst YDERST undervurderet, og det hadede han, som pesten selv!

"HVAD sagde du?" hvæsede han, mens en let rynken kom frem på hans næse.
Han begyndte lidt at hvæse, mens han knyttede begge sine næver, og hans overarme blev helt spændt. Man kunne virkelig se, at Samson var pumpertypen, der bare regnede sig selv for, at man ikke kunne blive FOR muskuløs.

Samson ignorerede FULDSTÆNDIG Mirale, da denne dreng virkelig havde fornærmet ham ud til det groveste!

Ayoka ser mod kvinden.. ((husk lige han er i den der pige form xD... hans krop er en pige o.o;; ))
"En dæmon... dræbte... min familie.. og alle i min landsby..." mumler han lavt.
"Jeg vil finde den dæmon der gjorde det... og dræbe den!" han knytter den næve han ikke holder sværdet i.
han ser så op på Samson... som pludselig voksede?
Han bakker hastigt... pludselig forsvandt selvtilliden...
".... Eh..." mumler han bare...
"... dæ... mon..? ne?" han undres..
"Så er du en dæmon.. eller ej?" mumler han og ser væk..

Nemo kommer meget langsomt luntede gennem den dejlige og frodige paradisskov, dette plaget ikke at være Nemo's ynglings sted, men det går nok.
I hendes ene hånd er en uåbnet flaske med dragespirt, fra kroen, som hun lige var gået fra og lige nu var hun kun lige ved at blive påvirket.
Nemo's dæmon sanser mærker godt andre væsner som er til stede, to mennesker og et væsen bladet med et dyr af en art, hendes hoved var lidt for omtumlet til at beslutte sig.
Hun kiggede op og fik øje på Samson der var oppe af slås, inderste inde håbet hun på at Svinet tabte.
hun ville ikke blande sig endnu, så hun stillede sig bare op af et træ, men måske lidt for tæt på menneskerne.
Hun høre snak om dæmon'er og hun smiler lidt for sig selv, det var vildt humøer at høre på. Hun var jo selv en Dæmon, så det frydet hende bare.
Samson kunne ikke måle sig med en dæmon efter Nemo's hoved, hun ville aldrig lave noget sammen med det svin, han var da noget af det klammeste hun havde set.

(så kom hun endelig, undskyld meget... _ _")

Mirale kunne slet ikke lade være med, at smile en smule over.. pigens hævntørst, selvom de var i en alvorlig situation, lige nu. Hun tog sig overhovedet ikke af Samson, blev blot stående, før hun trak sig ét skridt bagud. Ikke fordi hun lod Samson komme til, for hun syntes slet ikke at bemærke ham, men for ikke at stå så tæt på pigen. Hun kastede en gang med håret, idet hun så over mod Lyra, som trippede utålmodigt. Den hest havde da heller ingen tålmodighed.
,,Hvor hygsommeligt!" Udbrød hun mumlende, med et lille smil, henvendene til dæmonen, som havde slået hendes familie ihjel. Dæmoner var stærke væsener, men hvis man kunne kontrollere dem korrekt, var de trofaste håndlangere. Hendes tanker skænkede for en kort stund de dæmoner, som allerede var i hendes magt, og kom derfor også til at tænke på Bledan. Det var længe siden hun sidst havde talt med ham, og på den ene side var hun fuld af nysgerrighed, for at lære denne dæmon bedre at kende.
Hun så i det samme over på Samson og hans udbrydelse af vrede over, at pigen undervurderede ham. I sådan en 'tilstand' havde hun aldrig set ham før, og det eneste hun faktisk havde troet om ham, var at han blot var en liderlig mand, som mange andre. Hun trak sig nogle flere skridt bagud, for efter pigens undervurderelse så hun ikke ud til, at være ekstremt heldig, lige nu. Et smil af tilfredshed spillede i hendes mundvige, før hun gik helt hen til hesten og så op imod månen. Et øjeblik så hun ud til at tøve, men svang sig så elegant op på hoppens ryg igen, og så over imod dem.
,,Lille ven, dog. Du burde passe bedre på dig selv." Hun lagde en overlegen finger i luften, pegende mod Samson, med et udtryksløst ansigtsudtryk. Det var ikke hendes opgave at beskytte folk, og det var da slet ikke i hendes interesse, så pigen kunne klare sig selv, ligesom alle andre kunne.
Hun sad på hesten i et mindre øjeblik, mens hun betragtede dem i mørket. Derefter forsvandt hun i galop, ind mellem træerne.
//out. - jeg må gå. >____>

Cashi kom roligt ridende på sin sorte ekuma. Hun betragtede nysgerrigt de fremmede som stod lidt længere fremme, indtil hun genkendte Samson. De andre 3 tøser vidste hun ikke hvem var og havde egentlig ikke i sinde at lære dem at kende. "Sa-" Råbe hun, inden hun kvalte sin lyd. Samson så ud til at være oppe at slås med en lille pige? Det var da noget af det mest ydmygende hun længe havde set - og noget af det sjoveste. En mild latter undslap hende, imens hun red en anelse tættere på for at kunne se bedre. Hvis der endelig kom en rigtig slåskamp så måtte hun bare se det!
Roligt hoppede Cashi af og bandt sin sorte ekuma fast til et nærliggende træ og trådte så frem igen, med armene over kors og et rystende hoved. Det var latterligt at Samson skulle tæve en lille pige.

Samson trådte et skridt tættere på Ayoka.

"Hør her, tøs!" Snerrede han hvorefter et let fnøs undslap ham.

"Det ville måske være ydmygende for mange at slå på små tøser som dig, men ved du hvad? Jeg ville ikke tøve med at gøre det! Du har ret! Jeg går og dræber, hvordan tror du ellers at jeg har fået blodet på mine bukser?" snerrede Samson, mens han pupiller nærmest viste sig som små levende flammer.

Samson så hen mod Mirale, da hun kommenterede ham, inden han så hurtigt atter så tilbage på Ayoka.

"Jeg er aldeles ingen dæmon!!"

Ildflammer kom nu op af begge hans hænder, og fik området lige omkring ham til at lyse op i flammernes skær.

"Hvis du ikke er dæmon... så har jeg ingen interesse i dig.." han ser væk..
Hvorfor angriber jeg altid dem der ikke er dæmoner?!! tænker han trist.
"Så... hvis du ikke er dæmon... så undskyld at jeg angreb dig..." han bukker undskyldende.
"Det.. er forkert at dræbe uskyldige... men hvis du ikke er dæmon.. skal jeg vel ikke blande mig.." han vender så rundt og forsøger at lunte væk..
Måske jeg slipper uden skrammer..? Mit sværd kan kun dræbe dæmoner! tænker han lettere nervøs.. nej faktisk direkte bange

Nemo står stadig op af sit træ og fniser på sin irriterende tøset måde, da hun finder det vældig morsomt det hele.
den lille pige havde helt rat, altså udover det med at dæmoner brude dø? det var da en forfærdelig underlig ting bare at tænke på?

"lille tøs? hvad er dit navn?" spørg hun med endnu et fnis, hun bider kort sig selv i hånden uden grund overhoved mens hun smiler stort.
Hun bøger let sit hoved lidt fremover så hendes krøller hænger ned og skygger for siderne i hendes ansigt.
hendes røde, men varme øjne lyser nærmest op i mørket, mens hun stadig smiler og ind imellem fniser hun.

Cashi sukkede dybt ved Samsons vrede udbrud og rystede på hovedet. Mænd.. tænkte hun opgivende, mens hun med elegante og stabile skridt gik hende til Samson og lagde en hånd på hans skulder - som hun selvfølgelig havde gjort glødende for ikke at brændt hvis Samson skulle gå helt i brand.
"Samson.." Sukkede Cashi dybt, men overbærende. ".. Rolig nu, ikke?" Kom det akkurat som en mor ville have sagt det. Hun orkede ikke at se pigen få tæv når det kom til stykket - det ville blive kedeligt at se på hvis pigen gik ud efter ét enkelt slag.

Samson så mod Ayoka der var ved at flygte fra det hun havde sagt.

"Det er aldeles ikke DET der plager mig nu!" hvæsede han, og prøvede at få hende til at komme til sig, via sin magnetisme evne (?).

Da der blev lagt en hånd på hans skulder, slog han bare brutalt sin albue tilbage mod Cashis mave. Og eftersom der var en sø bagved, kunne det ske at hun væltede derud, hvis han ramte hende rigtig med albuen.

Samson havde simpelthen ikke tid til at kommentere Nemo, Fox og hans trekant for lidt siden. Men han ville absolut ikke undgå at sige det, når den tid kommer.

Ayoka får slet ikke svaret da han er henne ved ham.
"Uah.. Det var ikke for at fornærme.." mumler han og ser ned... nu er selvtilliden så lille at sværdet forsvinder...
han ser mod Nemo.
"Ayo- "han standser..
"... En... Ayomi.." lyver han hastigt.
Han lukker øjnene i... nu er han svækket,,, for selvsikkerheden er fordampet.. omlidt forvandles han sikkert tilbage også
han ser over skulderen op på Samson med et undskyldende blik..

(brb, mad.. O_O skynder mig.. xD maden blir kold >_<)

Nemo kigger over på pigen der tag fat i Samson og er helt mor agtig overfor ham, det var jo helt sjovt, osse at Samson angriber hende.
Pigebarnet var selv udenom det, faktisk var begge piger selv udenom det, Nemo så det selv som under hendes værdighed, bara at være i nærhenden af Samson.
hun åbener endelig flaksen og tag en slurk, hun husker at fox's alkohol være mere stærk ind det her, men mere fra den aften husker hun ikke.
hun bliver osse lidt sur over Samson kommer og ødelægger hendes snak til den lille...WTF Dreng?! jamen det var jo en pige?
hun står lidt og glor, før hun går der over af og prøver at ramme med et smølfe spark på næsen af samse, fra siden af.

"hold dog op? skal du slå folk ihjel bare fordi de har rat?" siger hun med et grin og træder et skridt tilbage, det godt nok ikke så langt da Nemo jo er hvad 165 ca?
Men hun er ikke en skid bange for Samson, da hun faktisk undervudere ham en smule.
Hun tag en slurk til af flaksen, mens hun kigger med sine store røde øjne på de to drenge.