Han rystede og nikkede med hovedet af hendes kommentar om at hun nok skulle klare sig. "Selvom du nok skal klare dig, så vil jeg stadig gøre alt i min magt for at beskytte dig. Som om jeg ville lade dig stå alene." Han smilede frem for sig, og håbede at hun forstod at det simpelthen ikke var noget han kunne få sig selv til, at bare lade hende klare sig selv. "Jeg ved godt du ikke er en kvinde der intet kan, men med som jeg har det ville jeg altid gøre for dig hvad jeg kan." han forsøgte at gøre det tydeligt for Astrid at det var hans følelser for hende han snakkede om, men uden at gøre det alt for tydeligt for Maria hvad det var han talte om.
Da Astrid spurgte hvordan de havde det kiggede han fra den eneste stemme til den anden, før han selv svarede. "Jeg er helt okay, ikke første gang jeg har oplevet det." Han var oprigtigt helt okay, han kunne mærke hans hjerte slå hurtigere, og han havde lettere svedig hånd, men det var nok hovedsageligt bare adrenalinen fra at skulle forsvare sig selv og de andre.