Samsons ansigtsudtryk er neutralt,selv da Kravenoh rammer træet. Det var slet ikke Kravenoh, men blot noget forbistret tåge? Smart tænkt.. En metode som Kravenoh med garanti har benyttet sig af mange gange, men det gør også Samson uvidende. Dog skulle det ikke kyle ham ud af kurs.
Samson hørte i samme øjeblik hans stemme igen samt metal komme susende gennem luften i denne stilhed. Bølgen gik atter gennem luften fra det sted hvor Kravenoh havde talt og opfangede begge nåle og en af knivene. Nåle og kniv farede direkte tilbage mod Kravenoh. Den anden kniv fortsatte og det var den kniv der var blevet sigtet efter hans ryg.
Samson mærkede hvordan kniven borede sig gennem kødet og satte sig fast. Der var nu åbent ind til hans kød, hvilket absolut var et forkert træk fra Samsons side. Samsons træk var dårligt lagt ud, men det fik derimod hans vrede op i ham. Den vrede, som kun kunne gøre hans kamp mere farlig, men absolut også mere vågende hvis ikke han var opmærksom på sin modstander.
Først kom der blod ud af såret som kniven havde fremprovokeret, men blodet blev efterhånden omdannet til gløder, som skulle fungere som noget der var dulmende mod smerten som hørte med. Kniven blev rokket fri efter meget meget kort tid den havde boret sig ind, af hans magnetisme evne. Samson var ganske vidst ikke en piveskid hvad angik sår. Han havde prøvet det der var værre. Kravenohs angreb havde været i flertal på en gang og han måtte forsøge med det samme.
*Brug omgivelserne til egen fordel* Samson skulede hurtigt om til træernes kroner og lang tid gik der ikke før der var blevet sat store gløder i det tørre træ og gløderne blev hurtigt til flammer. Han placerede gløder i træerne rundt om dem og træerne begyndte at knirke faretruende. Endnu en gang, fik han lidt hjælp fra sin egen magnetisme evne til at rokke en tyk og flere gammel gren af et træ, som farede ned mod Kravenoh.
Samsons pupiller var helt smalle og hans øjenbryn lå tæt ned mod hans øjne. Musklerne var spændte og hans fokus var fuldt ud rettet mod Kravenoh.

"Se op..." Brummede Samson vrissent. Flere bolde var i luften, spillet var i gang.

kravenoh smiler lidt da han ser at han rammer samson men da han ser
at de andre 3 er på vej tilbage smiler han ikke så længe
han griber nålene men fejl vudere kniven og den rammer ham lige i hånden
han kniber øjne lidt og glemme for en kort stund samson's angreb
og da det er forsendt rammer en masse tunge grene ham.
han bliver bedæket af de tykke tunge grene og ligger nu nede under dem,
han kan mærke at man ikke kan fjerne dem med muskelkræft så han forsvinder i en røg sky
og dukker op lige ved siden af bunken. han ser på sig selv og ser han har en gren der
sidder fast i hans ben, han trækker den ud og trækker derefter kniven ud osse
han vender blikket imod samson " nå" smiler han til ham.

han samler hænderene sammen og ser på samson han sender derefter en ildkugle hen imod ham
og håber på den rammer ham lige i maven. og derefter forsvinder han i en røgsky.

Samson går lidt frem mod Kravenoh og skulle lige til at jage nogen splinter ned efter ham oppe fra træerne. Samson blev lidt halvirriteret da han så ildevnen. Den evne, som han også selv besad. Han skulle altså nærmest vinde over ham kun ved hjælp af sin magnetisme evne. Men det burde også være muligt, da det var den han benyttede sig mest af. Dog var det lidt irriterende at Kravenoh havde evnen til at gå i et med tågen. Men hvor bred var hans ildevne egentlig? Hvor meget kunne han med ilden? Det virkede som om, at han havde mest forstand på sin tåge. Dog forsvandt han hurtigere end håbet på og hans udholdenhed var måske ikke så tosset igen.
Ildkuglen ramte Samson, uden at Samson gjorde nogen modstand. Tværtimod så det mere ud som om, at ilden bredte sig i det den nærmede sig Samson og "opslugte" ham. Samson havde suget ilden til sig og Samsons form blev omgivet af ild. Håret, hoved samt resten af kroppen blev til det næst varmeste ild der fandtes. Den ild som havde den hvide flamme. I enderne var han dog ikke lige så varm, dette afslørede farven endnu engang. Samsons øjne var derimod lige så lyseblå som altid, som den varmeste flamme af alle. Varmere blev flammen simpelthen ikke.
Samson brød ud i høj latter og pegede mod Kravenoh.
Den ophørte dog hurtigt og hans ansigtsudtryk blev alvorligt. Han kunne kun skyde med ilden i denne form, han kunne ikke benytte sig af sin anden evne. Samson gik rundt og berørte træer, der endnu ikke var sat i brænd. Flammerne var blevet så store så folk på stor afstand ville kunne se røgen derinde fra.

"Det er kun et spørgsmål om tid før Mørkets Lord eller Mørkets general dukker op" Hvæsede Samson arrigt mod Kravenoh som om at det så ville være hans skyld.
Samsons ildform ophørte som blev det suget ind i hans menneskelige legeme. Splinter var blevet frigjort fra træerne, og lang tid gik der ikke før større splinter satte kurs mod alle sider. Samson kunne ganske vidst ikke se Kravenoh men han måtte være der et sted. Røg var nok et blindt sigtemål, men han vidste endnu ikke hvordan hans evne virkede. Det kunne være at Kravenoh besad en fast form "indenunder".

kravenoh dukker op henne ved stenen og ser samson opsluge hans ild
han blev lidt overraskede over det " det var lige godt.." det er det eneste han når at sige før
der kommer en masse af træet splinter kom imod ham
et smil kommer frem på hans læbe han indrammer sig i en ild kugle sådan splinterne forbrænder
han fjerne ild kuglen og ser på samson " mørkets lord? hvem... er det din kæreste ?" han ser
hen på samson. han lukker øjne igen men denne gang ikke noget tåge. der imod begynder alt lyset alt der tegner sig på farve forsvinder alt blive sort rigtig sort man kan ikke se noget med mindre man
have noget lys men selv ikke lys vil kunne lysse op..
da det er blivet helt sort åbner kravenoh sine øjne de er helt hvide han ser hen på samson
han rejser sig knytter den ene hånd og lige ved siden af dukker der en klon op.
og kravenoh blive med at fremkalde kloner til sidst er samson omringet af kloner som kan se ham
hvor han med han bar øje ikke burde kunne se dem..
kravenoh forsvinder igen.. og afventer hans næste træk

Samson var faldet ned i sin vrede for noget tid siden. Eftersom han trods alt fik ram på Kravenoh for lidt siden. Samson bemærkede hvordan alt blev sort igen. Brændte træerne ikke længere? Varmen fra flammerne var der, så det måtte de gøre, men han kunne ikke se dem? Kravenoh havde tydeligvis større tag på sin evne end regnet med.

"Skulle den sætning virke på mig, som om jeg skulle blive vred? Helt ærligt.. Mørkets Lord og general. Du burde selv vide hvem de er" Råbte Samson halvirriteret. Generalen var trods alt en han havde stor respekt for. Lorden havde han til gengæld aldrig mødt eller kommunikeret med på nogen måde.
Samson kunne ikke se ham, hvilket gjorde det svært at vide hvad han i dette øjeblik foretog sig. Som ren intuition lod han den magnetiske bølge brede sig fra Samson selv, som var han en sten der blev kastet i vandet. Bølgerne bredte sig nøjagtigt på samme måde ud i alle retninger. Et støn kom fra ham da dette skete, da det var meget energi der skulle frigives her. Samsons sår blødte ikke så meget mere, men det havde størknet en del. Dog skulle det renses når denne kamp var færdig.
Samson lod sig selv endnu en gang, bare hurtigt, gå op i en forvokset flammeudgave af sig selv. Han blev 5 meter høj og stod nærmest oppe i en af trækronerne. Flammen smittede af på træerne og tog atter fat i dem og begyndte at brænde det nye sted.
Samson vidste, at når han var såret skulle han ikke trække denne kamp ud alt for længe. Måske var det et mindre sår end han havde haft før, men det var der stadig og derfor hæmmede det stadig hans krop. Han måtte se at få det afsluttet. Denne Kravenoh havde fået ham inspireret til, hvad han skulle træne sig i, når han på et tidspunkt kom væk herfra. Han måtte træne sin ildevne til, at kunne dele sig hvis det overhovedet var muligt. Det ville kræve meget træning, men det skulle ikke forhindre ham. Det var trods alt en mulig ny kampteknik.
Samson afgav så meget lys fra sig, at han kunne ane en hel del skikkelser, hvilket han ikke kunne få til at passe. Han begyndte at trampe rundt på stedet for at lave jordrystelser.

"Jeg troede at du ville kæmpe ligeværdigt? Udemærket..." Samsons størrelse fortog sig på et øjeblik sammen med ildformen. Al lyset som lige havde været der, ville kunne blænde modstanderen for et kort øjeblik. Samson lod sig tiltrække op i et af træerne med sin magnetisme evne i netop dette øjeblik. Han sad oppe i et af træerne der ikke brændte, men henlå i mørke. Grene knækkede atter fra træerne da "rødderne" til stammen blev så skrøbelige at de ikke længere kunne holde grenen på plads. De faldt ned mod kamp stedet, for Kravenoh sammen med alle sine skygger befandt sig.

kravenoh smiler " et ord jeg har til dig min ven hold altid øje med mig "
den sætning kom ikke nede fra kamp banen men næsten lige bag samson
han smiler lidt dov er alle hans kloner døde eller gået op i røg han kaster nogle flere nåle og knive efter samson
som alle burde ramme ham nålene er sigtet igen imod nakken og knive imod ryggen hvor hans skade er

han hopper lige et par skridt tilbage sådan er kan være opmærksom på samson næste bevægelse
han må sige at samson er det sværeste modstander han nogensinde har kæmpet imod det skal han ha.
"altså ligeværdigt hmm...nej " han smiler lidt håber lidt på at samson vil give op
men han kan godt regne lidt ud at det ikke rigtig kommer til at ske.

"du er en stærk person det skal du ha men hvis mine nåle rammer dig så er du færdig"
han kaster 2 nye nåle efter i håb på at ramme ham
de andre 2 nåle er sigtet imod begge hans arme i håb om at lamme dem..

Samson slår øjnene op da stemmen lyder bag ham. Det var da lige godt pokkers!!
Han ville ikke spilde tiden med at se sig tilbage men lod magnetismebølgen blive slynget forstyrret ud fra sin krop. Den kom lidt for pludselig den der. Nålene blev ikke slået væk, men fortsatte mod ham, men dog havde de bare alle vendt retningen en anelse. Alle sammen borede sig ind i Samsons venstre arm flere steder og et raseribrøl kom fra ham. Hans arm var totalt lammet. Knivene var dog vendt 180 grader - tilbage mod Kravenoh.
Med sin højre arm holdt han godt fast på sin venstre.
Samsons øjne gik op i raseri. Nålene fór ud af Samsons arm endnu en gang, i et forsøg på at undgå resten af giften der sad i de forbistrede nåle. Alle farede igen tilbage til Kravenoh, men bølgen formede sig anderledes. Nålene blev splittet ad og farede mod ham fra flere vinkler. Både forfra og fra begge hans sider.

"Du ved jo dårligt hvem jeg er..." Hvæsede Samson. I samme øjeblik kom tyren Brutus galopperende med sine horn sigtet mod dét træ som Kravenoh og Samson befandt sig i. Tyren var ikke helt lille. Faktisk større end en almindelig tyr og ældre i alder end hvad en tyr normalt ville kunne blive. Faktisk lignede tyren og Samson temmelig meget hinanden i kropsbygning. Da Brutus buldrede ind i træet, så det ud som om at Samson faldt ned af den gren han befandt sig på, direkte ned på tyrens ryg. Træet var under en stor rystelse, og med lidt hjælp fra Samson blev træet lagt ned med et ordentligt brag i håb om at fange Kravenoh under træets krone.

kravenoh har slet ikke tid til at smile mere for nu tager han det seriøst
han ser at nålen rammer ham men havde havde håbet på den ramte ham
i nakken for så havde været færdig. han vifter knivene væk med hånden og
kunne gøre det samme med nålene men da de bliver i flere dele bliver han nervøs
da han aldrig har oplevet det "hvad ..." siger han og forsvinder væk i en røg sky men
når ikke langt da han er blivet ramt flere gange i benet og lidt i ryggen og lidt i hånden
han kan ikke mærke sin venstre hånd eller sit ventre ben.
der er ikke sket noget med ryggen da han har rustning på
træet lander kun lige over kravenoh venstre arm."pis " kravenoh sidder fast med sin venstre arm under træet
han tager en kniv i hånden for at beskytte sig imod samson som nok vil komme hen til ham
"hvorfor skulle den tyr også lige komme nu havde ham næsten" bander han

Samson havde tag i sin lammede arm for at være sikker på at den blev hvor den skulle være. Han så rundt i omgivelserne, så hvordan træerne havde det og de var så godt som brændt op og lige til at vælte. Han lod et par træer falde ned for at være sikker på at Kravenoh blev hvor han var. Et faldt mod den anden arm, men på en sådan måde at det hvilede op af det andet træ som lå nedover ham. Det tredje.. skulle såmænd bare pynte lidt på det hele, ved at lægge sig tværs over de to andre træer. Samsons vrede var godt blæst op og hans pupiller var så utroligt smalle så man skulle tro at de var helt borte og at det lyseblå i hans øjne havde overtaget.
Samson ville ikke udsætte Brutus for fare, så han havde sørget for at lade ham komme tilbage lige så snart han følte at hans besked til Brutus om tyrens gøremål var en sikker plan. Den havde ikke været helt så sikker, men den havde været sikker nok. Så sikker, at han havde vidst at Kravenoh havde nok at se til.
Det var længe siden at Samson havde oplevet en god evne som denne. Men ikke bare evnerne som Kravenoh besad, interesserede ham. Virkningen på disse nåle som han var i besiddelse af, interesserede ham aldeles også. Samson havde jo været på falderebet til at tabe denne kamp.
En tanke slog ham.... I det samme blev hans pupiller straks bredere og hans åndedræt langsommere - ikke lige så ophidset.
Samson hoppede af Brutus og så ned på Kravenoh - dog et stykke fra ham.

"Du er en værdi modstander, må jeg sige. Det er længe siden at jeg har haft en så god kamp som denne..." Samson betragtede kort træerne, sugede flammerne til sig fra træerne, sådan så de ikke brændte mere. De skulle ikke gerne blive så lette, at de ville kunne flyttes rundt på. Samson kunne mærke hvordan hans kræfter var slidte. Det ville nok tage ham et par dage før de er helt fulde igen, men dog.. såret han havde skulle nok blive helet når han kom tilbage til borgen. Det var det gode ved at 'eje' folk. Dog havde disse folk også selv fordele.

"En modstander, som jeg gerne så som en medmand.." Samson rettede sig op mens han betragede Kravenoh ligge på jorden for at afvente hans reaktion i et øjeblik.

"Har du hørt om Rutilus Taurus? RT? Som jeg leder?" Spurgte Samson brummende i et roligt toneleje. Fyren her, kunne ikke være helt skidt at have med sig.

kravenoh kan mærke smerterne komme jo flere træer der kommer over på
han ser op på samson som fjerne alt ilden " nej har aldig hørt om den bande "
han smiler lidt " du har sænket dine parader dumt " siger han med et smil på læben
han ser på samson "er det et tilbud " han ser undrene på samson

måske kunne det være meget smart at ha være venner med en som ham tænkte han kort
og så op på samson "hvis du fjerne de her træ'er så skal jeg nok lade være med at dræbe dig"
selvom han godt ved at lige nu vil det være lidt svært men dov ikke umuligt.
kravenoh er nød til at visse at han satdigvæk tror på sig selv selvom det ikke lige er til hans
fordel lige nu men han har heller ikke vist hvad hans sande styrke.
men vil dov sige at samson vandt denne runde..

Samson hævede lidt sine øjenbryn over den trussel han fik fra ham.

"Så du ville kunne finde på at slå mig ihjel mens du ligger dernede? Et god kampregel er, at man aldrig skal bruge alle sine kræfter op på en kamp, så der ikke er plads til noget overflødigt. Desuden, så er det ikke mine parader der signalere om jeg kan kæmpe eller ej i mit tilfælde." Samson smilte et lille blegt smil. Brutus pruste og skrabede i jorden over Kravenohs ord omkring drab. Det var som om at tyren forstod hvad der blev sagt, men sandheden var, at der var en forbindelse mellem den og dens ejer. Tyren nærmede sig træerne, bøjede hovedet og tippede først dét træ af Kravenoh og gik nu videre til det næste og et par få øjeblikke efter det, tog tyren det sidste træ og løftede det og smed det bort ved en lille hovedsvingning. Træerne var ikke så tunge som de havde været for noget tid siden, hvilket havde gjort det lettere for tyren at slæbe rundt på.

"Men ja.. det er et tilbud." Samson havde et skarpt øje til begge af Kravenohs hænder, i dét tilfælde af, at han kunne finde på at skyde nåle efter ham igen, eller knive for den sags skyld.

"Når nu du ikke har hørt om den... Vi har base på borgen på Toropolis Isla. Der opholder vi os og der er køkkenfolk som serverer og der er selvfølgelig mulighed for eget værelse. Vi holder møder der, men for tiden har der ikke været meget at lave....... vent.. er du overhovedet interesseret? Ellers vil jeg ikke stå og røbe hvad vi går ind for. Er du med, eller ej?" Samson kneb mistroisk sine øjne lidt sammen, mens han betragtede Kravenoh.

da samson snakker om kampregler smiler han blot "hvem siger jeg har brugt mine kræfter"
han tager sig til den hånd der havde været mast under træet
han tager de små nåle splinter ud af kroppen.
bag efter rækker han ned i lommen og tager en lille sort flaske op af lommen han drikker lidt af
den og lidt efter kan han mærke hans ben og hånd igen
men hans arm er stadig rimlig smadret. han ser hen på samson
"men ja jeg er interesseret du er en værdig modstander " han kigger hen på samson's
tyr og smiler lidt og ser så på samson afventene.
han tager den sorte flaske op igen og kaster hen til samson
"her imod lammelsen, hvis du ikke drikker det kan du ødelægge din muskel i armen, men du bestemmer selv"
han ser på samson..

Samson smiler roligt, men hans attitude forbliver kølig. Samson griber flasken som en hurtig refleks og kigger lidt på den. Han skuler kort til Kravenoh. Han havde jo selv lige drukket af den, havde han ikke? Så var der ikke nogen grund til at være mistroisk. Normalt, drikker han ellers kun det hjemme fra borgen, for alt andet er for farligt nu om stunder. Der var for mange der gerne ville have set Samsons hoved serveret på et sølvfad, men det var han heller ikke utilfreds med! Det var netop sådan det skulle være. Han skulle være sikker på, at alle havde stor respekt til ham, ellers ville det bare munde ud i et blodbad.
Samson trækker proppen op af flasken og drikker indholdet. Det smager ikke rigtig af noget? Måske var det sprut? Sprut smagte ikke af noget særligt i Samsons mund. Han havde været al for vandt til det i en periode, dog har han holdt inde med det sådan.. nogle lunde, i et stykke tid, eftersom tiden ikke lige var til det - igen, takket være Mørkets Lord.

"hmn.. Udemærket. Brummer Samson, både til det med at han er med, og til det med at han ikke havde brugt alle sine kræfter endnu.
Han kunne mærke hvordan lammelsen forsvandt fra sin arm og han kunne lidt efter lidt bevæge den igen. Det var rart at kunne mærke sin egen arm endnu en gang.

"Det er dog ikke nogen god idé at snakke om bandens gøremål her. Der kan være nogen der lytter, og er blevet tiltrukket til stedet bare på grund af røgen. Jeg foreslår at vi tager direkte til borgen, og så skal du nok blive indviet i det hele der." Samson så ikke ud til at vente. Han satte sig op på sin tyrs ryg og så tilbage på Kravenoh.

"Jeg kan dog ikke tilbyde noget lift. Brutus er stærkt imod alle andre." Samson satte Brutus i trav, sådan så de ville kunne følges. Kravenoh vidste jo sikkert ikke hvor Borgen lå.

han ser på samson som indetær væsken .
" det er helt iorden jeg kan godt følge med bare rolig " han smiler lidt
og følger samson hen til stedet



//out