☰
Index « Det Centrale Krystalland « Safirien

Bogstaveligt og Figurativt Rodløs

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 19.01.2019 18:00
Hård mod sig selv? Hvad pokker skulle det betyde? Asith skævede kort til Selmy med en uforstående grimasse, men han havde ikke rigtig lyst til at han skulle forklare hvad han mente og komme med flere lignende kommentarer? Han troede vel at mørkelveren var en eller anden fortabt sjæl, gjorde han ikke? Det lød nærmere som om at Selmy var den der ikke vidste hvor hans fødder burde bære ham. Men det gav vel mening, nu da han nævnte at han var under 21. I guder, havde han virkelig kapret en person der kun var få år fra at have været et barn? For pokker Asith, du bør virkelig tænke dig bedre om hvem du indfanger i dine forskruede planer.

Det var abstrakt at høre mere om Selmy's familieliv. Det var en svær situation at sætte sig ind i og endnu mere svært at sætte sig ind i Selmy's ligegyldige attitude til hans ældres autoritet over ham. Han skulle også lige til at åbne munden og formane ham omkring det, men så slog det ham at han selv var en del ældre før han endelig fik sig selv ud af den kollektive hjernevaskning der var en Kzar Mora opdragelse. Alt det rebelske i ham opstod så sent at der ikke var meget af ham selv at genfinde. 

"Hnm... Arrangeret ægteskab er vel en ting ligegyldigt hvor man leder. En skam." Mumlede han. Godt han kom ud af vagten inden hans sadistiske heks af en mor havde fået den ide ind i hovedet på ham. Han lavede et utilfredst lille grynt og rullede Selmy's kappe op som en støtte under sit hoved hvis han ikke selv havde brug for den. Ideen om et liv bag et skrivebord virkede ikke fantastisk i Asiths hoved, men det var trods alt bedre end at dø i en andens krig eller leve af krummer. Han ville nok også selv tage til takke med et job med blæk og pen i hånden, hvis det rent faktisk betød at han kunne kravle op fra livet i slummen og tjene ligeværdigt med Dianthos normale arbejderklasse. Han var dog klar over at den drøm kunne han ligesågodt skyde en hvid pind efter. "Det ville være en skam ikke at dele den viden med omverden." Mumlede han kort og lukkede øjnene da han endelig havde formået at blive bare lidt komfortabel.  

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 19.01.2019 18:37

For Selmys vedkommende var der ingen skam i arrangerede ægteskaber. Det var meget lettere sådan, specielt hvis man var en mand, der ikke kunne finde ud af at bryde ud af sin skal og forføre en kvinde. Det var også ret så svært, når man var stærkt religiøs, og ikke måtte sige noget forkert eller kigge og tænke forkert. 

Han tænkte lidt over, hvad Asith mon havde imod arrangerede ægteskaber. Måske var det de stakkels, unge piger han følte for? Han ville ikke spørge, da det lød som om at han var ved at blive træt, og det var nok også ved at være hans tid til at sove nu. Desuden ville de sikkert være uenige, men det var ikke ligefrem et emne, der kunne bringe Selmys pis i kog, da han ikke rigtig gik op i sit eget kærlighedsliv.

Så snart de var nået ud af skovbrynet blev Selmy en smule nervøs. Det åbne landskab og ruten mellem Dianthos og Medanien havde vist sig at være farligere, end som så. Før han satte hestene i trav, drejede han overkroppen om til Asith, og forsøgte at skjule hans sovende mørkelveransigt bag et af tæpperne. Det måtte være forfærdeligt at være elver nu til dags... og specielt hvis man var mørkhudet! Asith kunne jo dårligt færde sig rundt omkring, der hvor der var civilisation. Medanien var dog kendt for at have huset mange af de elverfamilier, der af en eller anden årsag boede i Diathos. Så almindelige elvere kunne de da risikere at møde her.

På den lange strækning mødte de ikke nogen, køre fra Medanien til Dianthos, hvilket virkede lidt underligt, da det plejede at være et travlt tidspunkt på dagen, hvor handelsmændene skulle skynde sig ind til hovedstaden med alle deres varer. Men det var egentlig rart nok, ikke at skulle bekymre sig så meget om den skjulte last i hestevognen. Inden længe, efter at have kigget på de samme og de samme druemarker, som allerede var blevet høstet, og som Selmy fandt så kedeligt at se på til sidst, kunne han se de velkendte mure, der kredsede sig om den store landsby. Murerne var overhoved ikke lige så høje, som dem der beskyttede Dianthos, og de små vagttårnene ved porten var tomme, mens træporten ind til byen ligeledes stod tom. Sikkerheden var langt fra på sit højeste herude på landet, men der så ud til at være liv inde på landsbytorvet, når Selmy kiggede godt efter. Her ville det have været smart, at han havde et teleskop, så han kunne se efter, hvad der foregik derinde.

Med en god afstand fra landsbyporten trak Selmy i tøjlerne, der tvang hestene til at indstille deres traven. Han vendte sig om mod Asith og lagde en hånd på hans arm, udenpå tæppet, og lod den hvile der, indtil han hørte fra ham. “Asith, vi er ankommet” Lød hans stemme, helt hviskende, trods de var alene. Solen stod ikke længere højt, men var på vej ned, og ville om ikke så længe gøre himlen lyserød og orange. De var tæt nok på byen til at kunne høre lyden af folk der snakkede højlydt og hamre, der arbejdede på et eller andet.

De vidste det ikke endnu, men Medanien afholdt deres årlige høstfest, som altid blev holdt mellem høstens afslutning og Midvinterfesten.


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 20.01.2019 16:23
Asith havde måske ikke ment at samtalen var færdig, men søvnen indhentede ham inden han kunne svare Selmy og den hang ved imens de passerede det sidste stykke imod Medanien. Kun en enkelt gang vågnede han og uden at gøre sig til kende overfor Selmy, rettede han sig en smule op for at skue ud over vognens kant, hen over marker for at beskue hvad han eller havde gruet. Kzar Moras bjergtinder stod op imod horisonten og gjorde dens kant usikker og savtakket, som tænder i en undermund hvorpå himmelen hvilede. En indædt frygt havde plaget ham siden han havde forladt de skyggelagte bjerge - at hvis han nogensinde kiggede tilbage, ville noget dybt i ham tvinge ham til at tvivle og vende om. At han ved blot et enkelt blik ville falde tilbage i den rolle han var blevet skåret og tilpasset til, som om han aldrig havde haft en forræderisk tanke til at starte med... Men nej. Bjergene hidkaldte ham ikke og intet i ham længedes efter det skyggelagte liv. Intet usynligt, ondt bånd dragede hans sind tilbage til hvordan det engang var og som han indså det, lagde der sig en ro over ham. "...." Han drog et dybt suk og lagde sig tilbage i sit skjul i vognen og genoptog hans forstyrrede søvn.  

Det føltes kun som et øjeblik imellem hans syn af tinderne til lyden af Selmy's stemme og en øm berøring på mørkelverens arm. De røde øjne åbnede sig under deres faner af lange vipper og Asith strak sig ud fra sin sammenkrøllede soveposition. "...?" Man kunne ikke tage fejl af lydene heller - de var ikke længere på landevejen. Asiths blik fandt kort Selmy inden han med alskens diskretion kiggede op over ladets kant inden han hengemte sig igen. Under stoffet han havde værewt hengemt i, frem-åndede han sit lille gyldne lys og lod det hengemme sit mørkelver selv bag sin kønne, blonde menneskeskal. Stoffet blev hevet til siden og han satte sig helt op for at få et bedre udsyn over landsbyen, som havde en form for lighed med Dianthos - alt var bare mindre og mere bondeligt. Det var næsten, turde han sige det, idyllisk? 

"Jeg havde forestillet mig noget andet." Mumlede han. Hans stemme var stadig med spor af træthed. Da rejste han sig helt og overrakte Selmy sin kappe igen, som havde haft kapret imens han sov. "Pas på. Den stinker af mørkelver." Drillede han løst og sprang af ladet for at strække sig mageligt. Han havde afgivet sin lugt til den, men det var ikke mere uhumsk end en normal person. Han var trods alt nyvasket. "Arg.. Jeg tror mine knogler har flyttet om på sig selv.." Pev han lavt over ømheden i sin krop. 

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 20.01.2019 17:05

Som om at lyset, som kunne ses gennem det vævede tæppe, var farligt, trak Selmy straks sin hånd til sig i en hurtig bevægelse. Det var spændende i øjeblikket, hvad Asith havde tænkt sig at vælge, siden han havde truet med at bruge Selmys ansigt endnu engang. Men da menneske-Asiths hoved dukkede op, blev han da lettet. Chancen for at de skulle møde nogen i Medanien, som på en eller anden måde kunne genkende var nok lille, men nu da de så ud til at være havnet der midt i en stor højtid, så var det en lettelse. Selmy fandt det endnu engang svært at se på Asiths pæne, perfekte ansigt for længe af gangen, og kiggede hurtigt mod Medanien, da hans makker gjorde det. 

“Der plejer at være mere stille...” Svarede Selmy, mens han kiggede på de endnu små skikkelser, der rendte frem og tilbage, for at klargøre pladsen til festligheder. Plejer og plejer. Selmy havde været der et par gange før, og der var der ikke gæster ude fra byen, og der blev festlighederne som regel afholdt i den lokale vinkro. Som han kiggede fik han pludselig smidt sin kappe i favnen, og han kiggede noget forvirret, da han med et advarende tonefald, sagde at den stank af mørkelver. Selmy var rimelig sikker på, at han kendte Asiths lugt, når den var værst, men det var da ikke fordi der var noget mærkværdigt ved den, så han var en smule skeptisk over for advarslen. Han trak kappen over sig, og sniffede i al diskrethed til kraven. Selmy sank nervøst, men satte sig ordentligt til rette igen, for at køre vognen indenfor.

“Jeg skal nok tage mig af lasten og bytte det til noget vi kan bruge...” Sagde Selmy og ventede på, at Asith skulle hoppe ned, i tilfælde af, at han ville ned at gå, eller om han bare skulle strække sig “Hvis du skal noget... andet... så vær ekstra forsigtig! Det vrimler åbenbart med folk og vagter i dag... ”

Da de kom ind i Medanien, var der ganske rigtigt fyldt med mennesker. Der var både lokale mennesker og elvere, men også udefrakommende handelsmænd fra Dianthos og Rubinien. Som Selmy parkerede vognen sammen med en række andre vogne, løftede han stærkt to sække med grøntsager ned på jorden, og spejdede rundt efter nogle, der kunne være interesserede i at gøre en handel. Mange var allerede så småt ved at pakke deres stande ned, så de kunne tage videre, og gøre sig klar til herlighederne i aften. Midt inde på pladsen, havde nogle omrejsende trubadurer og spillemænd fundet sig til rette, og begyndte at teste stemmerne og instrumenterne an. Stærke mænd bar vintømmer ind og stablede dem rundt omkring, mens enkelte mænd og kvinder var startet tidligt, og havde allerede nydt godt af sidste års vinproduktion. Man skulle ikke tage fejl af den hidtil hyggelige og idylliske stemning, for når først musikken begyndte at spille, og tønderne blev tømte, ville det med garanti ikke gå stille for sig!


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 20.01.2019 18:27
Så Selmy ville tage sig af deres stjålne last? Det gav vel mening, for det var trods alt ham selv, som havde stået for kapringen, var det ikke? Da Selmy referede til Asiths planer som 'noget andet' smilede mørkelverens pæne menneskeskal på en måde der NÆSTEN fik ham til at minde lidt om sig selv igen. Han begyndte at gå ved siden af vognen og kiggede fremad med næsten barnligt nysgerrige øjne. At der var flere mennesker her end forventet var godt! Så var der større mængder at gemme sig i og et langt større udvalg af forskellige ansigter at tilføje til hans samling. Måske skulle han få sig et par elvere med, nu han alligevel skulle igang med lidt portartering?

"Jeg skal helt sikkert noget 'andet'." Svarede han og nikkede bestemt imens han tankefuldt allerede forsøgte at spotte brugbare ansigter. Mange af dem var dog lidt for ordinære... Denne gang gik han efter noget ret specifikt og ret langt fra hvad han normalt brugte, så det kunne ikke bare være hvilken som helst bondeknold. Hvis bare han havde en lidt bedre ide om skønhedsidealerne hos det modsatte køn, ville det være lidt nemmere. "Jeg skal låne dine tegneredskaber." Bad han ham og fulgte med ind i menneskemængden som syntes at gøre klar til noget? Højtider var stadig virkelig Asiths sidste prioritet på hans 'Vær usynlig i et menneske-rigt samfund' tjekliste, så han vidste selvfølgelig ikke hvad der foregik. "Et ark pergament eller to burde være nok." Tilføjede han imens hans falske, brune blik gik fra person til person. Sikken travlhed for sådan et landligt samfund... "Ved du hvad de gør klar til?" Spurgte han så et par øjeblikke efter. Han hævede et øjenbryn og så imod Selmy igen, forventende at han i det mindste havde styr på de hellige dage, hvis det her var en af dem. Plejede de ikke at være det samme over hele landet?   

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 20.01.2019 19:02
Selmy havde faktisk ikke lyst til at være en del af flere ubehageligheder, ovenpå uheldet med Kilepræsten. Han havde en ide om, at han med garanti ville være en klods om benet for Asith, så han spurgte ikke ind til det, da Asith bad om hans dyre tegneting. Han gik i den lille taske, som han havde alle papire og bogen i, og fandt nogle rene, løse pergamentpapirer og noget kul, som han nænsomt rakte Asith. Han så på ham med undersøgende øjne. Gad vide hvad han ledte efter, med det søgende blik? Asiths nye udseende var stadig ret så fremmed for ham, at det var svært at se ham som værende en og samme person. 

“Ah... Hmmm” Selmy kiggede rundt for at få et peg, men han var slet ikke bekendt med Medaniens årlige traditioner. Han smilte lidt, som han fik gjort sig et bedre indtryk. “Er der noget vi mennesker er gode til, så er det at holde en fest!” Lo han og trak undskyldende på skuldrene, for ikke at kunne komme med et mere præcist svar “Det er vist for tidligt at fejre Midvinter til ære for Lyset”.

Selmy bakkede lidt væk fra ham, og hoppede op og skjulte varerne og sine private ejendele under tæpperne, som han ikke kunne have med på slæb, når han skulle hen til markedet. Det gik ikke at de var alt for synlige, så folk kunne blive fristet til at stjæle af sagerne. Skuldertasken tog han på, under kappen, og havde også sablen på sig, som var så godt som skjult. Om han ville få brug for den på et så almindeligt et ærene, tænkte han ikke, men efter at have haft Asith til at redde ham fra dyr og andet gøjl igen og igen, brød han sig ikke meget om, at gå rundt alene. “Vi mødes her ved vognen” Sagde Selmy, inden han hoppede ned, og svang den ene sæk med kartoffler over skulderen, og kålsækken i den ene hånd.

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 20.01.2019 21:09
Asith tog imod kullet og papiret og lagde igen blikket imod de arbejdsomme landsbyboere, som stadig var ved at få en eller anden fest stablet på benene. Det var vel lige meget hvad de fejrede, men det åbenlyst ikke religiøst, hvis Selmy ikke kendte til det. "Hnm." Han bevægede sig et par skridt væk fra vognen og tog imod knægtens instrukser om at komme tilbage til vognen når de var færdige med deres arbejde. "Du kan finde mig når du er færdig. Jeg bliver her i området. Vent med at skille dig af med sablerne. Vi kan sikkert sælge dem godt i en større by." Svarede han. Man kunne ligeså godt starte der hvor det virkede til at der var flest mennesker.. Og hvis der skulle være fest, ville det meste af landsbyen vel komme her forbi? Det var en god ting at Selmy forholdt sig travl, for Asith ville helst undgå at han fik endnu et behov for at hive ham væk fra sine 'skumle' planer om at indsamle penge. Asiths plan var dog ingenting i forhold til de lovovertrædelser de allerede havde præsteret.

"....?" Vognen lå bag ham og i et godt minuts tid ledte Asith efter et sted at slå sig ned og alt imens formåede hans lange fingre at få fat i et stykke tynd planke, som en af landsbyboerne havde været i færd med at lave et skilt af. Han måtte nu finde noget andet tømmer, for denne planke var et perfekt underlag. En gammel stenbænk blev hans base og den gav ham en god udsigt over festivalpladsen. Nu skulle han blot vente. 

Lyden af de øvende trubadurer fangede Asiths opmærksomhed og for en stund observerede han hvordan landsbybørn gjorde de ufærdige toner til deres egen private koncert og dansede uelegant foran dem. "Heh... Det må være årligt.." Mumlede han til sig selv, som han nu havde for vane. Selmy havde selv sagt at mennesker forstod at holde fest og det gjaldt vel ligeså de aller yngste? Asith havde aldrig rigtigt brudt sig om børn i den forstand at han ikke kunne finde ud af at tale med dem, men der var noget nærmest terapeutisk over at se de små fjolser gå sådan op i limningen over noget så trivielt som et ufærdigt stykke musik. Efter kort tid blev en voksen tilføjet til dansen, eller nærmere en ung kvinde, som let kunne være den aller yngstes mor. Ikke at Asith bekymrede sig om familierelationer eller kvinden selv. Faktum var, at denne kvindes ansigt var lige præcist hvad han havde brug for: Iøjefaldende og skønt som bare pokker og gemt under den yndigste manke af rødt hår. Asith havde ikke forsøgt sig på at være en kvinde mange gange før, men han var ret sikker på, at han havde fundet en vinder. Han rejste sig med sine instrumenter, påførte sig hans mindst uhumske smil og nærmede sig den unge dansende kvinde, opsat på at drage hende uvidende ind i sine planer. Alt imens han lavmeldt testede hans stemme for at kæmme sarkasmen fra.     

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 20.01.2019 22:11

Selmy havde aldrig slæbt så meget før i hans liv, så det var ret så hårdt at gå ned til boderne med det tunge sække. Årh, hvor var det godt han ikke var født som bonde.... Men så havde han måske været af en helt anden støbning, og noget mindre dygtig til de ting han havde fokuseret på i stedet. Forpustet stoppede han ved de første boder, og fik spurgt sig frem til, om der var nogen, der kunne bruge varerne. Det skulle vise sig, at der var en del af dem, der var interesserede. Selvom alle her i omegnen var bønder, så var der mange der fokuserede på vinmarkerne, da vinen solgte så godt. Medanierne havde gloet noget så besynderligt på ham, da han langt fra lignede en bonde, og havde en meget kraftig øvrebysdialekt, men Selmy forstod sig på, at smile naturligt og føre en venlig samtale med dem, så han ikke blev stillet nogle kritiske spørgsmål. Tilmed fik han solgt det hele til en pris, der egentlig var til fordel for grønthandlerfamilien, men pengepungen vejede nu lidt tungere i hans bælte end før. Grønthandlerkonen sendte endda sin mand afsted efter sækkene, så han slap for at hente dem frem selv... 

Han kiggede sig omkring, på alle menneskerne omkring ham, og forsøgte at finde den lyshårede mand blandt de mange mørkhårede, der dominerede Medanien. Asith kunne være hvem som helst og hvor som helst lige nu. Selmy ville ønske han havde bare det mindste kendskab til planen, så han i det mindste vidste hvad han skulle kigge efter, for at kunne betragte Asiths meget hemmelige plan på afstand... Det blev dog til, at siden han var tidligere færdig med byttehandlen end forventet, besluttede han sig for at ordne nogle private ting. 

Med vejledning fra en ældre medanier, fandt han endelig frem til landsbyens brevdueslag, hvor han kunne sende et brev hjem til familien, som nok savnede ham, da han havde været væk alt for længe efterhånden. For to ravstykker, kunne han sende en fugl afsted, og hvis duen ikke døde under turen, ville den forhåbentligt finde frem til Dianthos’ brevdueslag om et par dages tid, og så ville hans forældre ikke længere bekymre sig så meget. Pergamentet bandt han stramt fast til den sprælske, stakkels dues ben, og sendte den op i himlen, hvorefter duen hurtigt baskede sig afsted, i en retnin mod Medaniens nordlige port.

Brevet var meget sparsomt med information. Han havde for eksempel undladt at nævne noget som helst om nogen alkymist ved navn Asith, om nogen blodrod eller den døde kilepræst. Alt han havde skrevet var, at han var i god behold, og at han var på vej til Rubinien, og at de ikke skulle regne med at se ham før om en måneds tid. 

I stedet for at gå direkte tilbage, gennem markedsboderne, valgte han at gå tværs igennem pladsen, i håb om at finde noget, der kunne lede ham på spor af Asith. Han ville så vidt muligt forsøge, ikke at blande sig, hvis han fandt ham... havde han besluttet...

Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 20.01.2019 23:19
Asith blik løftede fra pergamentet som en due lettede fra byens tage i hans øjenkrog og forlod landsbyen i al hast. Hans 'heldige' model rømmede sig foran ham for at få hans opmærksomhed igen og med hans mest chamerende (Eller mindst uhyggelige) smil vendte han sig tilbage mod hende og nikkede. "Løft hagen en smule, madame." Tilspurgte han hende inden hans flik igen flakkede fra hende og til hans tegning, som langsomt tog form. Hun knugede varmt sit barn i skødet og holdt sit smil fast og kønt. Det var et held at han havde kunne appellere til hendes forfængelighed, for ellers havde hun sikkert afvist ham ved første øjekast. Det var meget muligt at hun havde lidt for store sko at fylde ud. Hendes forfængelighed var dog ærligt fortjent, for hun var trods alt gennemført smuk og arbejdede sikkert hårdt for at bevare sig selv således. Asith var ligeglad med hendes historie og hendes navn ville han igen glemme ligeså let som han ville sit eget opdigtede. Det var måske en gemen måde at huske mennesker kun for deres ansigter, men Asith var klar over at han selv ville gå hen i glemmebogen på samme vis. Og det var jo ikke fordi han tog hendes ansigt for at stjæle hendes identitet. Han havde blot brug for et par referencer. 

Han arbejdede hurtigt, for man kunne ikke stjæle forbipasserendes tid, hvis han skulle bruge en hel nat på en portræt. Kulstykket dansede over papiret i skrå bevægelser imens han fik raget så meget til sig som muligt af detaljer i hendes blå øjne og hvordan håret lå om hendes ansigt.

De sad ikke langt væk fra hvor vognen var parkeret og Asith havde med vilje vendt sig i en sådan retning, at han ville kunne få øje på Selmy når han eventuelt kom tilbage. Og da han gjorde det, pausede han kort i hvad han lavede og stirrede på ham indtil han måske kunne få øjenkontakt. 

"Så? Har de planer for festivalen?" Spurgte landsbykvinden, igen lettere irriteret over hans manglende koncentration på hende. "Et par." Svarede han lidt uopmærksomt og kiggede tilbage ned i sin skitse. Nu handlede det bare om de fine detaljer som modermærker og måske blot en kort skitsering af hendes barm. Det var ikke ofte han arbejdede med et kvindebryst og denne gang skulle han gøre sig umage. "Hvad fejrer i?" Spurgte han imens han arbejdede. Hun rystede på hovedet og kiggede på ham, som om han måtte være fra en helt anden verden. "Høsten, selvfølgelig!" Insisterede hun, som om at han bare skulle have en påmindelse før han vidste alt omkring deres lille bondetradition. Han svarede kun med et uinteresseret 'hm', som fik hendes smil til at forsvinde. Det var ligemeget, for han havde allerede tegnet det. I mellemtiden havde hendes barn begyndt at klynke og det pressede på den unge kvindes tålmodighed. 

"Hvor længe skal vi blive siddende sådan her? Og hvornår kan jeg forvente nyt om maleriet?" Hun lød efterhånden mere og mere som en forkælet prinsesse, som tilfældigvis havde taget sin barnlighed ind i voksenlivet og det var mødt med et ligegyldigt blik fra Asith. "I kan gå. Du vil få nyt når det er færdigt." Løj han uden den mindste plet på samvittigheden. Kvinden virkede ikke til at have hørt hvad hun ville, men tog sit barn i armene og forlod bænken. Asith kiggede kort efter hende, rystede på hovedet og ledte igen efter synet af Selmy.

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 21.01.2019 00:13

Selmy gik restløst igennem pladsen, som han ledte efter noget eller nogen, der opførte sig mistænkeligt. Eller måske lidt for mistænkeligt normalt. Han vidste hvor dygtig Asith var, og at ikke ville være i stand til at kende ham i en ny skal. Det var kun fordi han kendte melodien i hans stemme, at han ville kunne afsløre ham på stedet, hvis han hørte ham i det fjerne. Der var mange mennesker omkring ham, og han blev uhøfligt skubbet og puffet til, fordi han gik rundt, uopmærksomt på sine omgivelser. På trods af at Asith på nuværende tidspunkt befandt sig i midten af det hele, endte Selmy med at sætte sig på vognen og stirrede ligegyldigt ud for sig. Hans blik vandrede igennem menneskeflokken og faldt på en smuk kvinde, der så nydeligt poserede i midten af det hele, med et barn i favnen. Hendes eget, formodentligt. Som hun sad der og solede sig i de forbipasserende mænds blikke, gik det op for ham, at hun snakkede med en maler. Selmy rettede sig op i sin siddende stilling og stirrede. Ganske rigtigt var det Selmys papir og pergament, der blev brugt til at skitsere kvinden med! Han mødte Asith blik, og han sendte ham et utålmodigt blik, som han krydsede både ben og arme. 

Hvad i alverden skulle han bruge en kvindelig skal til? Eller var det her mon den plan, som Asith ville ekskludere ham fra? Det ville dog ikke give mening, taget hans kunstneriske færdigheder i betragtning. Han sukkede en smule irriteret og holdt diskret øje med ham, som han igen rettede opmærksomheden hen på den rødhårede kvinde. Selvfølgelig var hun smuk. Asith ville ikke affinde sig med en pige, med et middelmådigt udseende, tænkte Selmy surt, som han nedstirrede kvinden med det søde, naturlige smil og sit fremskudte bryst. Han kunne se på hende, at hun fandt Asith charmerende, og han kunne svagt høre gennem al den begyndende festivallarm, at de udvekslede lige lovligt mange sætninger med hinanden... Selmys blik blev mere dystert, som han forbandede hende langt væk, og det klædte ham ikke forfærdeligt godt...


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 21.01.2019 00:36
Skitsen blev finpudset lidt inden Asith kom til den konklusion at det var godt nok til at basere en skal på. Han rejste sig og begyndte at gå tilbage imod vognen hvor Selmy sad med et pludseligt utålmodigt udtryk, som om han havde ventet i flere timer på at han skulle gøre sig færdig. Han blev mødt med et hævet øjenbryn og et lumsk smil. "Ah. Sikke kærlige blikke du sender mig, Solstråle~" Drillede han, foldede hans skitse og puttede den i en lomme inden han gav de resterende remedier tilbage til Selmy. Underlaget han havde brugt blev smidt ligegyldigt til siden. Hans blik faldt på vognens lad, som var tom og et ret overrasket udtryk malede sig over hans menneskellige skal. "Huh... Det var hurtigt." Kommenterede han løst og tog et skridt tilbage for at betragte deres transportmiddel i sin helhed. Nu skulle de bare af med selve vognen og have byttet hestende til noget lidt mere lokalt. Et par eftertænksomme fingre trummede imod hans læber imens han overvejede situationen inden de fandt sammen i et knips og Asith kom til en pointe. "Det er en høstfest de fejrer, så i nat er det perfekte tidspunkt at tjene nogle ædelsten. Landsbyboerne og gæster kommer til at feste natten ud. Det bliver ikke mere oplagt!" Hans smil var mærkeligt optimistisk og havde sikkert ikke klædt ham hvis det havde været hans rigtige ansigt. "Så lad os leje et værelse på kroen for i dag. Du fik vel lidt på lommen for vores tyvegods?" Antog han og tippede sit ansigt nysgerrigt til siden. Han havde nok ikke skrabet meget sammen, men de behøvede også kun til et værelse så Asith kunne smede sin nye skal i fred og så de måske kunne få en normal nats søvn for en gangs skyld. "Vi kan tage os af at skille os af med vognen i morgen tidlig." Han lavede et løst vink imod vognen som om det ikke var et problem. Han havde uden tvivl for en stund glemt at de nok ikke burde hænge ud i byen længe nok til at Kile fik sendt nyt afsted om deres nye efterlysning. 

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 21.01.2019 01:09
Selmy havde ikke selv lagt mærke til sit eget ansigtsudtryk, før Asith kommenterede på det. Hans ansigt blev dog ubekvemt, men han løsnede sine arme fra sin krop, og undlod helt at kommentere på det. “Mmh, jaaah” Svarede han og smilte selvfedt, som han trak stoffet fra kappen til side, og afslørede en fyldt pengepung. Det var nu mest ravstykker den var fyldt op med, men det var stadig gode penge, som han ikke havde arbejdet særlig hårdt for. Hurtigt dækkede han dem til, i tilfælde af, at nysgerriges øjne, skulle få øje på dem. Mange ville sikkert tænke, at Selmy var et let offer, specielt fordi de ikke vidste, at han i den anden side af bæltet havde hengemt en sabel, og at han havde en forklædt mørkelver til at beskytte hans ryg. 


“Det kan godt være at det bliver nemmere, men det bliver heller ikke mere farligt” Mindede han Asith om. Selmy havde passeret ikke mindre end fem vagter, på sin tur frem og tilbage, og selvom de virkede noget mere afslappede og menneskelige, så var de trods alt til stede i aften. Desuden var Asiths optimisme lidt bekymrende... Tænk sig, at han glædede sig over at snyde pengene fra folk, der bare ville fejre deres hårde slid og slæb og være en del af et selskab. Selvfølgelig... de var jo lidt uden om det selv, siden Asith garanteret ville gå efter nogle af de mænd, der fuldede sig. Som kvinde, åbenbart. Gad vide om han var i stand til at gøre sig til som en kvinde? Selmy smallede øjnene lidt mistænkeligt og kiggede undersøgende på Asith.

Forslaget om at de slog sig ned på en kro for natten, fremprovokerede et drilagtigt smil, som han gav ham, og gjorde et nik mod Asiths lomme, hvor skitsen af den rødhårede befandt sig. “Heh...” Fnøs han kækt og adskilte sine ben og hvilede dem i stedet spredte “Vi tjekker ind som mand og elskerinde, kan jeg forstå?”. 


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 21.01.2019 02:04
Selmy's påmindelse om øjnene der lå på dem fik Asith til at kigge sig om. Han havde ret, det var ikke meget tid de kunne tilbringe her og han kunne specielt ikke være noget andet end forsigtig. Gad vide om høstfesten ofte drog ballade til sig, taget mængden af vagter til sig. Selvfølgelig var vandrende underholdere sjældent en demograf, som autoriteterne holdte af, hvilket ikke helt var uden grund. Asith havde mødt en del trubadurer på sin vej, som tilfældigvis bare var lidt bedre til at dykke uset ned i folks lommer end de var til at spille på deres instrumenter.

Selmy's kommentar omkring Asiths sketch fik mørkelveren til at smile ligeså kækt tilbage til ham, og man vidste med det samme at Selmy skulle til at have tilbage af samme skuffe. Asith var måske ikke et særligt sensuelt væsen, men han var skam ikke bange for at tage sin mørke humor ud på de dybder... Specielt når Selmy havde så stor tendens til at lade blodet strømme til sine kinder som han havde. Det var på en måde kært.
"Hnmm? Vækker mine evner fantasier i dig, Selmy?" Han placerede fladt sine hænder på hofterne og lod dem glide op over sit bryst i en falsk flirtende facon. "Jeg er ked af at sige det, men det ville stadig føles som mig, ligegyldigt hvilken form jeg tager. Du kunne selvfølgelig altid bare kigge." Han spøgte selvfølgelig og slog en kort latter op inden han stoppede med at røre ved sig selv igen. Hans hænder faldt tilbage ned om hans side og han drejede hovedet for at se om han kunne spotte den nærmeste kro. Der måtte vel være i hvert fald en eller to af slagsen inden for landsbyens murer. "Nah. Jeg kan kun bruge hendes ansigt én gang. Jeg vil helst undgå at efterlade løse ender." Tilføjede han med en smule mere seriøsitet og kiggede tilbage imod vognen, nu med et helt andet spørgsmål på læben. Han havde aldrig været nødt til at skulle indkvartere en vogn som denne. Tog man dem med til kroen eller fandt man en staldmester?  

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 21.01.2019 02:42

Selmy burde have vidst hvad der ventede ham, og det gik op for ham, hvilken gruelig fejl han havde begået, så snart det blonde menneske foran ham smilte kækt tilbage. Helt afskrækket så han på hans ansigt, og benene samlede sig hurtigt igen i en ikke nær så afslappet position. Hvordan Asith formåede at røre ved sig selv på den måde, uden at andre stoppede op, eller vendte hovedet hen mod dem, var et under. Selmy kunne i hvert fald ikke kigge væk, uanset hvor meget hans krop afgav advarselssignaler i form af stigende puls og varme i kroppen. Gad vide om det var en anden evne Asith havde? Selmy havde aldrig haft det sådan her før! Det var med et forsøgt modvilligt blik, at han kiggede op på ham. 

Det kunne umuligt være en anden evne... Asith lod ikke til at have forstået, hvilken form Selmy i virkeligheden var til, eftersom at han prøvede at efterlignede en noget mere fyldig og kvindelig barm, end den Asiths egen spinkle figur besad. Det var dog uhyggeligt sådan som han havde ramt plet med sit drilagtige spørgsmål. Selmy havde ikke haft et alene øjeblik for sig selv endnu, men han kunne ikke benægte over for sig selv, at Asiths evne havde gjort noget ved ham hver gang. Men Selmy var overbevist om, at skallen alene ikke kunne gøre det, men at det mere var den måde Asith nød sig selv på, når han ikke var sig selv. Da han tilmed tilføjede, at han stadig ville føles som sig selv, men at kunne få lov til at kigge på, fik Selmy nok, og sprang hurtigt ned fra vognen, før det stak af med hans krop. “Hold dog op med det pjat!” Vrissede han hidsigt, som han knugede ulideligt i hænderne, indtil det gjorde helt ondt på ham selv over billederne, der dukkede op i hans hoved. Han havde lyst til at skubbe Asith hårdt, som han gik forbi ham, men han var ikke så ude af kontrol, at han ikke længere kunne se fornuften i, at bevare Asiths illusion.

Hvor Selmy præcist var på vej hen, var ikke til at se. Han skulle bare væk fra ham, til han fik ro over sin krop igen. Med nervøse hænder gned han sit ansigt, og stoppede ved et lille træ inde i byen, som han lænede sin hånd imod, mens han sundede sig. Det lignede at han havde det decideret dårligt.


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 21.01.2019 14:16
Selmy's reaktion var forventet. Og dog var hans vrede en smule malplaceret for en der selv havde startet det. Asiths udtryk gik fra drillende til uforstående som knægten hoppede ned fra vognen og stormede væk, som om mørkelveren endeligt havde trådt over stregen. Hvad der var mest underligt var at han syntes at blive mere oprevet over Asiths smådrillerier end han havde været de par gange han havde sagt noget blasfemisk omkring hans gudinde. Burde det ikke være omvendt hvis han var så betaget af sin Isari? Asith rystede på hovedet og hævede stemmen efter ham. "Du startede selv 'det pjat'!" Påmindede han ham inden han blev efterladt alene med vognen, deres ting og hestene. "Hnm.. Underlige knægt." Mumlede han derefter til sig selv og vente sig om for at bestige vognen og sætte sig i føresædet. "Så finder jeg da bare selv en kro. Hvor svært kan det være?" Han skulle til at sætte hestene igang igen da han indså fejlen i sin plan. Selmy havde alle pengene i sit bælte og var nu stormet væk til guderne ved hvor. "Eeeargh... Typisk." Mumlede Asith surt og gloede imod den retning hvor Selmy var forsvundet. Var han virkelig nødt til at løbe efter ham som om han rent faktisk havde gjort noget? Tilogmed undskylde?? 

"Aldrig i livet.." Svarede han sig selv. Han havde trods alt for en gangs skyld ikke rigtig påført nogen harme. Han kunne stå ved at hans bespottelse af Isari havde været over stregen, men han havde ikke tænkt sig at tage skylden til hvad end der rumsterede i Selmy's hoved lige nu. Guderne vidste at den knægt var mere indviklet end den forbaskede bog han arbejdede på. Og han havde sagt at Asith var den komplicerede af dem. "Sikken joke.." 

Tog Selmy sig mere end fem minutter til at få sit hoved skruet på igen, efterlod Asith midlertidigt vognen. Måske vidste han ikke hvad pokker der havde tændt Selmy af, men de havde ikke al verdens tid på deres hænder og Asith havde ting han skulle nå. Med et kronisk irriteret udtryk begyndte han at lede.    

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 21.01.2019 14:54
Selmy var ikke gået forfærdeligt langt væk, da han ikke havde i sinde at forsvinde fra ham i længere tid end det tog for hans krop, at geare ned, før det skulle gå galt igen. Det tog altså nogle minutter, denne gang... For hver gang han lukkede øjnene, kunne han stadig se menneske-Asith beføle sig selv, mens han katteagtigt talte til ham med sin betagende mørkelverdialekt... Det sidste han ønskede var, at Asith skulle følge efter ham. Det ville blot vække mere opsigt, hvis Asith så hvor meget det egentlig gik ham på. Men han kunne ikke så godt forklare ham det, vel!?  

Besejret, stod han lænet op ad træet, og gav stammen et vred slag, så visne blade dalede ned omkring pladsen. Det fik en vagt til at kigge advarende på ham, som i, at hun skulle tage at opføre sig ordentligt. Det var dog ikke noget, der ville sende vagten efter Selmy, men det fik ham da til hurtigt at tage sig sammen om at virke normal. Selmy nikkede undskyldende mod vagten, og hastede sig tilbage i retning af vognen, mens han så sig forvirret tilbage. På vejen så han Asith, der gik rundt og kiggede efter ham, og Selmys skræmte ansigtsudtryk ændredes til et opgivende udtryk. Han havde ikke noget at forklare... Asith skulle bare makke ret, hvis han ville have de rødder!

“Asith!” Kaldte han, og rankede sig formanende. Det var svært ikke at lade sin frustration over sig selv, gå ud over ham. Han gav det i hvert fald kun et halvhjertet forsøg, at falde ned på jordbunden igen. “Hvaa, skal vi ikke videre?” Kaldte han, som om han ikke selv havde noget at gøre med de spildte dyrebare minutter.

Han vendte sig om, så snart han fik fanget hans opmærksomhed, og gik hen for at klatre op i vognen. Han havde ikke prøvet at overnatte i Medanien, men han vidste da hvilken retning de skulle, for at komme til den nærmeste kro.


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 21.01.2019 19:44
Mørkelveren fik ikke ledt i lang tid og var heller ikke særligt langt fra vognen da Selmy kom gående med en attitude der havde vendt fuldkommen op og ned på sig selv. Asith stoppede med en uforstående grimasse og lod knægten passere ham imens han fulgte ham med et dømmende blik. Hvad i himlens navn gik der igennem hovedet på den knægt? Havde han rent faktisk tabt en smule af sin forstand, for hans bipolare humør gav ingen mening for ham. Han skulle til at åbne munden med en formaning, men Selmy's utålmodige kommentar kom ham i forkøbet og klappede ham i hurtigere end han kunne nå at sige noget. Lettere paf stod han still for et øjeblik og bare stirrede mistænksomt på hans følgesvend som om han forsøgt at lokke ham i en fælde eller noget. "Skøre knægt. Det rabler for ham.." Mumlede Asith lavt til sig selv og rystede på hovedet. Det var desværre en tabt kamp at prøve at få Selmy til at give mening, så Asith vendte sin tåspids imod vognen igen og fulgte efter med et skeptisk blik der forblev plantet knægtens nakke.

Kroen 'Den Låste Kiste' lå ikke langt fra landsbyens midte og var en typisk bygning af kalksten med et karakteristisk skilt der dinglede over den rundskårne trædør og en nærliggende stald, som allerede have en del heste indkvarteret og flere vogne parkeret. Det kunne muligvis være stedet for udbytningen af deres transportmiddel og trækdyrene, som havde fulgt med. Asiths blik fandt det hængende skilt, som selvfølgeligt var skåret således at det lignede omtalte låste trækiste med et stort nøglehul i midten. Det lød som en piratbule, men kroen lignede hveranden af sin slags. Måske lidt mere landlig end dem, man fandt i Dianthos. I vinduerne var papirs dekorationer hængt op og ved indgangen var en lille udstilling af udhulede græskar stillet frem for at holde fast på høstfestens stemning.

"Hnm.." Asith kiggede imod Selmy. "Tag ind og se om vi ikke kan slå os ned her for i nat. Så ser jeg om jeg ikke kan skille os af med vognen og bytte hestene ud." Han havde stadig en lettere irriteret tone der kom fra Selmy's underlige humør, men han lod ikke til at gide diskutere hans særheder. "Hvad leder vi efter her? En ny vogn eller bare hesteryg?"        

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 21.01.2019 20:42

Set udefra, så kroen ret hyggelig ud, fordi kroejeren havde sørget for at pynte op i anledning af høsten. Generelt lod det til at alle i Medanien var i et højt humør, og gjorde det til udtryk igennem deres oppyntning af byen og deres særlige tilbud på spiritus og grøntsager. Grundet de mange udefrakommende, så det tilmed ud som om, at der var mange mennesker i kroen, som foretrak den hyggelige, intime stemning indendørs, frem for trubadurerne, der begyndte at spille falsk, fordi de mellem numrene tog imod vin fra glade bøndere. 

“Alle værelserne er sikkert optagede” Lød det tungt fra Selmy, der skævede om til Asith, som det slog ham, at Asith var gået hen og blevet irriteret på ham. Hvad? Det gnavne humør gad han ikke at høre på, men ligesom Asith havde han ikke tid eller overskud til at diskutere med ham. Uanset hvad, var det bedre end når Asih var i alt for godt humør, og troede at han kunne slippe afsted med at drille og plage ham. Han burde vide bedre, end at torturere ham med at stikke til ham, når han, med garanti var bevidst om, at han levede i cølibat... Men Asith så garanteret ned på den slags. Selmy rystede det midlertidigt af sig, og sprang ned fra vognen og tog taskerne. Han kiggede undersøgende på Asith, og valgte at se igennem fingrene med, at Asith var plaget af Selmys humørsyge. Mon han skulle afsløre så meget for ham? De skulle både bruge særlige klæder, der var beregnet til vandring gennem ørkenen, sandaler og heste, eller... de ville nok kun have råd til én hest, alt efter hvor mange krystaller Asith kunne skaffe dem... “Altså... Vi behøver ikke en vogn. Men bare lad mig tage mig af byttehandlen, mens du ordner det du skal”. Med den sætning så han sig omhyggeligt omkring, for at se, om nogen skulle lytte efter. Han var tydeligt ekstra forsigtig med ikke at begå flere fejltagelser, men hans omhyggelighed virkede ret så unaturlig og gjorde ham faktisk mere mistænkelig end hvad der var hans intentioner. 

Herefter gik han ind i kroen... Han brød sig aldrig rigtig om de blikke, der altid søgte hen mod døren, når han trådte ind. På kroer, barer og... andre sociale forsamlinger, følte han sig altid vildt malplaceret. Han hørte ikke til her, og det virkede altid som om, at andre tænkte det samme. Det var ikke underligt, at bønder ikke brød sig om snobbede byfolk, der valsede ind i deres territorie, med deres fine tøj, blanke støvler og en humor, der var alt for sofistikeret til disse steder. Selmy gik igennem krostuen, og gik hen til bardisken, hvor en herre og hans unge kone, eller datter... skiftedes om at servicere kunder. “Goddag min gode herre. Er der et enkelt værelse ledigt?” Spurgte Selmy, som kiggede sig om skulderen, for at se om nogen skulle holde øje med ham. Han var nok en smule paranoid... Han var ikke vant til fulde, højtråbende mennesker, og han brød sig slet ikke om, når de blev stille og kiggede efter ham med glubske øjne. Han kiggede hurtigt på kroejeren. “Enkeltseng er fint” Tilføjede han hurtigt.

“Ja naturligvis. 15 ravstykker” Svarede kroejeren, der havde forhøjet prisen ved synet at Selmys tøj. En mand, der havde behov for at flashe sin rigdom gennem så fine klæder, ville ikke savne de ekstra 5 ravstykker. Selmy vidste ikke bedre. Det var vel prisen for en seng... Selmy gav kroejeren en jade og fem ravstykker, og tog imod en jernnøgle, og blev henvist til værelserne ovenpå. "Må hun lyse over dig..." Sagde Selmy høfligt. "Jah, øh.. i lige måde!" Svarede kroejeren, som ikke var vant til at få tildelt religiøse hilsner. Et par stamkunder bag Selmy lo i smug, men han ignorerede det, og gik op for at finde værelset, så han kunne smide deres ejendele ind.


Asith

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 21.01.2019 21:20
Sandt var det at Selmy nok havde bedre styr på hvad de egentligt havde brug for, og for at være ærlig, så havde Asith ikke den bedste ide om en hests værd, så han ville sikkert ikke komme godt ud af en byttehandel. Han trak på skuldrene og i det mindste fik dirigeret vognen og hestene hen til kroens staldpasser for at få dem hægtet fra og indlogeret imens Selmy tog sig af deres indkvartering. Hans egne ting fik han hægtet på sig igen og han efterlod vognen igen for kort at stå lidt hvileløst udenfor kroen med et tankefuldt udtryk. Han manglede stadig at få sin eliksir brygget, hvilket betød at han havde brug for åben ild og en gryde af en art og han regnede ikke med, at kromutteren ville give ham lov til at gøre brug af hendes køkken eller ildsted. Asith sukkede med en smule bekymring i blikket. Det var ikke en helt så vandtæt plan hvis han skulle gøre brug af elverroden de havde indsamlet på landevejen i sin tørrede form, men uden et bål og privatliv, havde han ikke mange andre muligheder. For en gangs skyld ville det have været mere nyttigt at være udenfor byen. "Åh vel... Hvor svært kan det være at tvinge lidt rå elverrod i én." Mumlede han for sig selv, kiggede en sidste gang på kroens skilt og gik indenfor. 

Selmy var selvfølgelig ikke til at se på kroens første sal, så Asith endte op foran skranken og gav kroejeren et kort nik. "Jeg er med den lille blonde byknægt der kom ind ligefør. Kan i sende mig i hans retning?" Spurgte han og lagde et blik ud i krostuen hvor alskens truende farmere sad, krummet over deres mad og drikke som om de var landlige drager der vogtede over hver sin lille værdigløse skat. Skønt. Flere farmertyper. Asiths frygt for høtyve og fakler var i den grad stadig i spil. Han måtte træde varsomt, for landsbyen var ikke ligeså rig på gemmesteder som Dianthos var og vagt per indbygger ratio var bestemt langt højere. Han vendte sig igen imod kroejeren for at stille et andet spørgsmål. 

"I må få mange fine turister på denne tid af året. Hvor går man hen i nat for at feste med den besøgende overklasse?" 

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 21.01.2019 21:46

Farmerne var kun lige begyndte at snakke højlydt videre igen, men som døren gik op igen, gav den ene farmer den anden et dask med hånden og pegede mod Asith. Det kiggede på Asith med samme sultne øjne, som Selmy lige havde fået. Blonde, smukke mænd, der rejse sammen vakte naturligvis en form for interesse, selv hos mænd, hvis koner til sammenligning var lige så seksuelt attraktive som en våd klud. 

Havde det ikke været fordi at Asiths menneskeskal var ung og blond, ligesom Selmy, ville kroejeren ikke have troet på ham at de var sammen. Asiths tøj lignede ikke den traditionelle bylivsstil, og så var de i øvrigt syet sammen en del gange. Kroejeren trak på skuldrende, som i et pyt til sig selv. “Værelse 3” Svarede han og gjorde et diskret kast med hovedet hen mod trappen. Hans blik kiggede studerende på Asiths skønne træk, for at finde ud af, hvad i alverden der var ved ham, som fik ham til at ligne en, der ikke kom fra denne verden... Spørgsmålet han blev stillet, var ikke noget han var vant til at svare på, men som en kroejer, der levede af at uddele spiritus og underholde sine gæster, vidste han selvfølgelig alt om alle. “Hmm” Tænkte han højlydt, som han stadig havde travlt med at vurdere den flotte mand foran sig “Jovist får vi mange gæster under høstfesten og Midvinteren, men hvis vi snakker overklassen, så kommer de ikke her. Min kro er ikke fin nok til dem, åbenbart! Det skulle ikke undre mig, hvis de opholdt sig i borgmesterens private vinstue. Han bor i det største hus. Kælder og 3 sale... hvis I går ud af sydporten kan I ikke undgå at spotte det... Men eh... Det er altså ikke hvem som helst der bliver lukket ind til festen. Man skal have de rigtige navne”.


0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Mong, jack
Lige nu: 2 | I dag: 12