Nogle klove hamrer mod skovbunden, så kviste bliver knækket omkring det store dyr, hvis klove tilhører. Det var helt mærkeligt at det var begyndt at blive lyst, efter mørkets overtagen. Var det fordi at de ikke rigtig havde noget i sinde, nogen gøremål? Eller var det fordi lysets krigere var ved at kæmpe mørket tilbage?
Alt sammen kunne være underordnet for Samson. Han levede på bedst vis, uanset om det var mørket, eller lyset der regerede i landet. Så længe det ikke stod i vejen for ham, så satte han sig ikke op mod det.
Det lange sorte hår hamrede ind på ryggen af Samson, da han kom ridende på sin tyr, Brutus. Tyren havde fået nogen skader med tiden. Den havde grønt tråd ved hovedet, som nogle steng der var syet ind, efter en skade, da den skulle til at angribe, men blev istedet for selv ramt.
Samsons blik var koldt. Kappen bølgede bagham, og hatten var rettet en smule ned, når den lige understregede hans meget lyseblå øjne.
Lidt længere fremme, ikke ret langt væk fra dem begge, anede han efter noget tid en skikkelse, som sad og dasede den af i solen.
Han kunne ikke se hvem det var, eller hvad det var endnu. Men han var sikker på at det var en levende skabning om ikke andet.
Brutus satte farten af, og begyndte nu tilsidst bare at lunte fremad. Hidtil havde de ikke stødt på nogen side aftenen før, så han skulle gerne lige tjekke det lidt ud.
//Nova \\
† A dead man isn't dead when he's still alive †
Krystallandet
