Krystallandet
Timber 26.06.2020 00:30
Hans tanker kørte i ring. Spørgsmå som hvis han ikke havde elsket hende, hvis de ikke var blevet gift. Hvis han havde været stærkere dengang, hvis, hvis, hvis. Der var så mange hvisser så mange ting han bebrejdede sig selv med. Det var dog ike noget der gjorde at han sagde noget eller brød sammen, det var mere det at han følte sig tom invendigt. Det fik ham til at tænke at han bare ikke var god nok, at han skulle gøre mere for at kunne være der for andre. Han satte næsten unåelige standarder for sig selv.Dahun lagde hånden på hans knæ kiggede han op, han blinkede og kiggede forvirret rundt indtil han fandt hende siddende ved siden af ham. Det var ret tydeligt på den måde han havde kigget rundt at han slet ikke havde lagt mærke til at hun havde flyttet sig. Han lagde forsigtigt sin hånd oven på hendes og gav den et klem. Han kiggede på hende, og på trods af hans smil ikke var der, så kom der et enkelt lavt ord fra hans læber. "tak." Han var taknemmelig for at hun var der, at hun ikke tog afstand. Det at hun rykkede sig nærmere og ikke sagde noget var nok det bedste hun kunne have gjort for ham.
Han vidste ikke hvad han skulle gøre eller sige. Så han blev bare sidden med hånden på hendes og kiggede frem for sig. Dog efter lidt tid kom det lavt fra ham. "Jeg er nød til at blive stærkere." Hans stemme var hård og bestemt, han sagde det til sig selv kun. Han nærmest befalede sig selv det som når man smed en kommando efter nogen.
