En stille vind løb igennem sumpen, egentlig var det ikke rigtigt noget værd at bemærke, blæsten var normal og naturlig, med den bar en sød tiltrækkende duft med sig. Derefter begyndte en stille sang, smuk som kun en ægte sirene kunne synge, tiltrækkende ude fra midten af sumpen, noget rørte på sig, men hvad det var, var ikke til at sige.
Sangen var et underligt sprog, sortelvisk for at være hel præcis, faktisk kun et sprog de mest lærte kunne snakke, et sprog der for de fleste var glemt for længst, men for de flittige studerende endnu var ganske kendt.
Dal l' lanke (Fra søen)
L' mzilst ssin'urn ssivah lindua (synger den smukkeste stemme)
Ol orn plynn dosst ptau'al (den vil tiltrække din opmærksomhed)
Ol orn nnabiss dos harl (den vil trække dig ned)
Whol l' niar wun l' lanke zhah sreenath (For vandet i søen er farligt)
L' i'nik orn atsar dosst khel (Sandet vil omfavne din krop)
Lu' dregzt dos harl ulu l' uoi'nota (og trække dig til det helvede)
Dos orn jindurn, ka dos flohlu l' ssinjin ssivah (Du vil møde, hvis du følger stemmen)
Alt sammen ganske magisk og fortryllende, tonerne var bløde og tillokkende, tilfældigvis ligeledes tillokkende nok til, at Kravenohs opmærksomhed forhåbentlig ville være så optaget, at det næste han bemærkede var en stikkende fornemmelse i nakken (?) En lignende lammelsesnål var hurtigt placeret i nakken på den mandlige sortelver, placeret af noget, det almindelige øje ikke umiddelbart kunne se.
~*~Billede fundet på google~*~
Krystallandet
