Alt det krævede var én fejltagelse

Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 23.12.2020 17:11
Et næsten drillende blik gled over Fabians øjne, næsten for at sige Det var planne, men han sagde det heldigvis ikke højt. Han måtte finde sig i hvordan tingene var et sted som dette, og selvom han aldrig ville holde af det, så kunne han næppe beklage sig alt for meget. Så sikker i sin position og stand overfor Aldamar var han alligevel ikke. Ironisk hvordan tingene havde ændret sig, når han altid havde sagt at man ikke skulle være sammen med en der ikke ville ses sammen med en.

”Prinseting.” Kom det lidt morende fra Fabian og rystede på hovedet med et smil. Det lød så useriøst, men han ville købe undskyldningen, hvis det var hvad Aldamar sagde nu. Desværre blev deres korte samtale afbrudt af en tjener der kom ned af gangen, og det tog Fabian et øjeblik at skjule skuffelsen hos sig, især som Aldamar endelig sagde godnat. ”Godnat,” svarede han selv, inden han gik ind på værelset med tjeneren som snart efter forlod værelset igen, med en påmindelse fra Fabian om at han ikke ville vækkes.

Fabian kastede sig hen på sengen og kiggede op i loftet i lidt tid, allerede klar over at søvnen ikke ville finde ham her alene, men hvis den gjorde, så behøvede han vel ikke gå ovenpå.
Der gik en halv time, og som søvnen stadig ikke havde fanget Fabian, bestemte han sig for at han havde ventet lang tid nok, og rejste sig fra sengen, men sørgerede alligevel for at sko var af hans fødder, inden han luskede ud af værelset og ud på gangen. 
Der var ødet, og udover en enkelt tjener han var ved at støde ind i, en enkelt gang, fandt han med lethed op til Aldamars dør. Hvis den ikke var låst, så lukkede han sig selv ind, og hvis den var, så måtte han nøjes med at banke lidt insisterende på døren.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 23.12.2020 17:52
Døren var ikke blevet låst efter sig, da Arysprinsen var kommet ind. Det var kun på dårlige nætter at han låste døren, og som udgangspunkt prøvede han at holde den åben, mere af princippets skyld end så meget andet; ingen burde låse sin egen værelsesdør i sit eget hjem, på trods af at mørket nogle gange kunne blive en anelse kvælende. 
På de nætter tændtes der dog også lys i værelset for at berolige mandens sind, og det kunne som oftest skubbe den frygt der nogle gange jagede is i årene på ham, på afstand. 

I nat var dog ikke sådan en nat, og Aldamar havde derfor lagt sig i sengen, efter at have skiftet om til sovekåbe, ordnet håret, renset sine tænder og pjasket vand i det lyse hoved. Han var ganske rigtig træt, og derfor var det halvejs på vej ind i drømmenes verden, at han hørte nogle trække ned i døren, og derefter den så godt som lydløse knirken af at nogle kom ind. Bare de huskede at lukke døren efter sig, Aldamar mumlede et eller andet om at lukke den ordentligt, skævede så ud imod den men kunne intet se med sine søvnige øjne, og lagde sig derpå ned igen. Det var sikkert ingenting. 
Mellemstadiet imellem at sove og ikke sove, kunne gøre underlige ting ved ens opmærksomhed, og der skulle således gå nogle lange sekunder, førhen at Aldamar faktisk registrerede ordentligt hvad det at nogle åbnede døren betød, og mere overrasket, og vågent, åbnedes de mørke øjne og han drejede sig, førhen at han langsomt satte sig op i sengen, og gnubbede selvsamme øjne. Hvad? 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 23.12.2020 18:00
Fabian kunne se at der var lidt liv ovre i sengen, som han formodede måtte være Aldamar der nok allerede hadve fundet sig til rette, åbenbart havde han det helt fint med at de ikke lå sammen. Fabian forventede dog ikke at han ville blive smidt ud, så han låste døren efter sig, som den blev lukket helt i, inden han med lidt mindre lydløse skridt begav sig over til sengen. Som han kom tættere på, så blev hans silhouette nok også mere tydelig for prinsen der så lidt søvndrukken ud.

”Sssshhh... bare læg dig ned igen,” hviskede Fabian, som han endelig nåede sengen og tog plads ved sengekanten. Han havde ikke forventet at de faktisk skulle lave noget i nat, men han ville bare langt hellere sove heroppe, og han ville heller ikke være bleg for at fortælle Aldamar det, hvis han absolut ville have at de forsatte med at snakke.
Hvis han ikke blev stoppet, så ville han dog også gå i gang med endelig at åbne skjorten, så han også selv kunne komme ned i noget tøj der var lidt mere passende til faktisk at sove i. Nu havde Aldamar jo allerede varmet sengen, desuden skulle Fabian jo også være under opsyn.
Selvom han var i gang med at afklæde sig selv, så holdt han dog også øjnene på Aldamar, så han var sikker på hvordan prinsen ville reagere, hvis det alligevel ikke var med den glæde som Fabian kunne håbe. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 23.12.2020 18:23
Endelig slog det Aldamar hvem det var, og overrasket glimtede øjnene en anelse, imens at et fornøjet smil langsomt bredte sig på den mørkhårede mands ansigt. Oh... han kom simpelthen herop? En lille fjedren indikerede at han satte sig ved sengekanten, og selvom Aldamar vidste at han burde sende ham tilbage, var det ikke noget han havde lyst eller hjerte til, da han så hvordan at manden begyndte at fumle med skjortens knapper. Det var en god overraskelse..
Aldamar lagde sig ved ordene ned igen, men den her gang på siden sådan at hovedet blev støttet af den ene arm. "Der kan man bare se..." smilede han en anelse lavmælt, og sneg den ene fod imod hans skikkelse, for lige at prikke ham med den. "... en af dine mere vovede idéer, simpelthen" 

Der var ingen afvisning da han møvede sig ind i sengen sammen med ham, og Aldamar rakte næsten instinktivt ud efter ham, så han let kunne rykkes - eller rykke sig selv - en anelse ovenpå ham, og plante det godnatkys han var blevet frataget, på de bløde læber han havde bragt med sig ind i værelset. Benet flettedes søgende ind imellem hans, og havde han ikke sørget for at trække dynen over sig dem begge, ville Aldamar ikke være sen til at gøre det, også. 
Derpå ville den nu frie hånd flettes ind i hans, så han absolut ingen mulighed havde for at trække sig... og absolut ingen mulighed havde for at undgå fornemmelsen af, at Aldamar brød sig vældig godt om sin natlige overraskelse. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 23.12.2020 18:32
Skjorten blev der hurtig gjort kål på, men han kiggede med en hvis fornøjelse mod prinsen, som han prikkede til ham. ”Måske lidt vovet, men ingen burde have set mig herop, så mon ikke vi kan tage chancen?” spurgte han, og døren var låst, så ingen ville bryde ind, end ikke Arya. Fabian skulle bare sørge for at stå tidligt nok op i morgen, for at liste ned på værelset, så de ikke opdagede den tomme seng. Ellers var der altid muligheden for at han kunne sige at han havde taget en natlig vandring i haven eller lignende. Undskyldninger var der nok af.

Skjorten blev faktisk lagt, sammen med de tilhørende bukser, nogenlunde ordentlig i nærheden af sengen, inden han krøb under dynen, så Aldamar kunne trække ham ind til sig. Han lå med fronten til prinsen, så han kunne se på ham, selv gennem mørket, og lod deres kroppe mærke hinanden. Benene flettet ind mod hinanden, og deres fronter næsten så tætte på hinanden, at de dårlig kunne se hinanden, men Fabian følte sig så meget mere tilpas her i sengen.
Kysset var blidt, og en anelse længselsfuldt, og blev endt med et lykkeligt suk fra Fabian af. ”Jeg er meget mere vant til at sove her,” hviskede han, for det var ikke ligefrem hans første overnatning her i sengen, langt fra efterhånden. Det var dog absolut selskabet der gjorde det store udslag for ham, men Aldamar havde vidst fået rigeligt med komplimenter her til aften.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 23.12.2020 20:33
Som to bølger der stødte sammen, sprang energien imellem de to skikkelser, og Aldamar vågnede mere og mere op fra sin slumren på sengen. Hans frie hånd gled ned af hans muskuløse krop, den anden klemte Fabian's egen hånd og Aldamar trak sig kun en anelse væk, da det betød at han bedre ville kunne se ham i det halvtætte mørke. At han havde vovet sig det. Det var ikke fornuftigt, men fornuft var ganske langt fra Arysprinsens tanker, når han sådan bevægede sig ind på hans værelses domæne. 

Smilet ville derfor ingen ende tage, og Aldamar lukkede kortvarigt og mageligt øjnene i den varme omfavnelse. "Man ligger også meget bedre her" var han ikke sen til at følge op med, og åbnede øjnene halvt. 
Objektivt set, var det jo ikke forkert - Aldamar's seng var ganske god, og han regnede stærkt med at den var bare en anelse bedre end diverse gæstesenge, ligesom hans bad var en anelse bedre end gæstebadene. Men det kunne ligeså godt komme af ejerfornemmelsen der fulgte med det hele. 
Og Fabian, var dertil også en anelse bedre i hans seng fremfor i gæstesengen, det virkede ret så godt. Fingrene løsnede sig selv fra deres placeringer, og den ene gled i stedet for ind under armhulen, om bagved ryggen, for kærtegnende at lade neglene glide i en cirkulær lille bevægelse omkring de muskler der var bagved. "Er du blevet så stedkendt, at du efterhånden kan finde rummet ganske let? Uanstændigt" kom det med en drillende lille undertone fra ham, idet at han endnu engang lænede sig  frem, men dog for at hviske det i det runde øre. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 23.12.2020 22:03
Havde Aldamar været mindre glad for det, så havde det nok været en meget trist Fabian der havde forladt værelset, men i stedet for summede hans krop behageligt, og han kunne mærke glæden i hver en lille del af hans krop. Det her var lidt hvad de vidst begge to havde håbet på, da deres veje havde krydset i dag, og den havde næppe levet op til deres andre møder, men lige nu var den bedre end god.

Hans fingre dansede over det af Aldamars bare hud han kunne få lov til, og et lille gys gik igennem ham, da Aldamar lænede sig frem for at hviske i hans øre. ”Det er det vigtigste rum i huset,” hviskede han. Han havde det stadig lidt for underligt med at det teknisk set var et palæ og ikke et hus. Så stort og prægtigt. ”Men du får mig næsten til at tænke at... du ønsker at det bliver uanstændigt.” Det kunne hurtig gå den vej for dem, det gjorde det trods alt ofte. Det var dog ikke af den grund at Fabian havde fundet vej herop. Han vidste at hans krop, til trods for healenede magi, stadig havde behov for hvile, især hans hoved, nu når teen var ligeså stille ved at stilne af, men hvis Aldamar lagde op til det? Så kunne han næppe sige nej. Fabian kunne ikke huske sig selv nogensinde sige nej overfor Aldamar når det kom til lige netop det
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 23.12.2020 22:35
Ikke helt forventet, og så alligevel en smule forventet var de ord, og Aldamar's blik blev en anelse smallere idet at han med flygtige øjne lige sørgede for at kigge sidelæns, trods smilet i mundvigene afslørede ham. Det var aldrig så langt væk, at det ikke var tillokkende, og selvom det ikke var planen, kunne planer vel godt ændre sig. Hænderne gled anelse længere ned til mandens lænd for at skubbe ham en smule tættere på, Aldamar's blik fandt hans igen, og skyldig i at i hvert fald ønske det, måtte han lavmælt grine en anelse for sig selv. 
Et lille kys fulgte med det grin, og Aldamar åbnede munden, små millimeter fra hans læber. "Den dag jeg ikke ønsker det, må du spørge om jeg er helt rask" mumlede han håbløst, og himlede med øjnene mentalt, trods det ikke var noget Fabian kunne se. 

Men at ønske noget, og gøre noget var to forskellige ting, og Aldamar's kys gled ned af halsen i nogle små ryk, bare for at understrege at det ikke var fordi at han ikke ville, men... 
"Men er du ikke stadigvæk en anelse... øm? Der var vel en grund til at helbrederen sagde hvile, og ikke sex" grinte han imod den bløde hud, og følte tænderne skrabe en anelse over selvsamme, førhen at han løftede hovedet en lille smule, skævende op til ham igen, igennem mørket. "Ville det få dig til at sove bedre?" kom det en anelse undersøgende fra ham, og han lagde noget af sin vægt forsigtigt over hans krop, trods det meste stadigvæk forblev på siden han lå på. Det behøvede jo ikke være den helt store omgang, han kunne godt sørge for at Fabian faldt lettere til ro. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 23.12.2020 22:43
Fabian brummede fornøjet, som han hørte sine egne ord tidligere ekko i hvad Aldamar sagde noget. Der ville være noget seriøst galt hvis de ikke havde lyst til hinanden. Han vidste godt at en forelskelse, som det jo egentlig var, ikke holdt for evigt, og før eller siden ville det seksuelle også være mindre tiltrækkende, fordi det blev det samme. Det virkede bare usandsynligt nu, hvor de nærmest ikke kunne holde fingrene var hinanden, og de så hurtigt glemte hele verdenen omkring dem, når de var sammen.

Han gjorde plads til at Aldamar kunne kysse lidt længere ned på halsen af ham, med en lidt mere fornøjet brummen, men øjnene blev alligevel åbnet bare en anelse da Aldamar spurgte om hans tidligere skader, og at han jo egentlig skulle forholde sig i ro. Det var næsten nok til at han modstridende ville. Heldigvis kun næsten nok.
I stedet for kunne han ikke lade vær med at grine lidt lavmælt i overraskelse, da Aldamar spurgte om det ville få Fabian til at falde bedre til ro. Han vidste godt at han var nærmest sex afhængig, men det virkede som næsten nogle absurde ord. ”Det er meget sødt,” grinte han derfor frem og måtte kiggede væk, mens han prøvede at få kontrol over sin vejtrækning. Det tog heldigvis ikke alt for lang tid. ”Jeg ved godt at det ikke er ofte, men jeg kan faktisk godt sove uden sex.” Selvom han ikke nævnte noget om at hvis der gik for lang tid, så var det faktisk noget der gik ud over hans evne til at sove, men så var han generelt ikke en sjov mand at være omkring. Lige nu følte han dog ikke et voldsomt behov, selvom han ikke kunne love, at han ikke forsøgte at starte dagen ud med lidt sjov samen med Aldamar. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 23.12.2020 23:01
Undrende var Aldamar's udtryk da han begyndte at grine, og han vidste ikke helt hvorfor, førhen at han pludselig fulgte op med at det var meget sødt. Ord der øjeblikkeligt fik ham til at skule en anelse i stolthed - han var ikke sød, han var så meget andet end det, men samtidig også ord der fik ham til at grine en anelse lavmælt selv, og et lille kys ekstra fulgte trop, imens han prøvede at få en anelse styr på sig selv. 
Aha? Aldamar's ene øjenbryn gled øjeblikkeligt en anelse op i panden - skeptisk, ville mange nok sige at det var, imens at han prøvede at ligne en der skulle få ordene til at give ordentligt mening for ham. Ikke at han som sådan tvivlede; Aldamar kendte heldigvis - og ville nok aldrig - komme til at kende lige præcis den side af Fabian at kende. 

Hånden nede omkring hans lænd, nussede ham en anelse i eftertænksomheden. "Godt, jeg er glad for at du trods alt kan" mumlede han med et drillende smil, og lirkede sig en anelse længere op for at lægge hovedet til rette, lige ved den lille hulning der var imellem kæbelinjen og kravebenet, ved hans hans. "Men, ville du sove bedre? At være blevet i overfaldet i gaden, burde trods alt have sine egne goder i efterdønningerne, ville du ikke sige det?" en lavere, mere hviskende stemme, og han kyssede endnu engang halsen, tilmed i lidt længere tid den her gang for at understrege. Han ville ikke have noget imod det. Og selv, ville han hellere nu end potentielt om morgenen - det var han alt for lidt et morgenmenneske til, og Fabian stod alt for tidligt op, for at komme ud herfra i tide. 
Ikke at det blev sagt sammen med det andet, selvfølgelig. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 23.12.2020 23:11
Det var Fabians tur til at hans eget ene øjenbryn hævede sig en smule, som han kiggede, stadig lidt smågrinende på Aldamar. Det havde virket mest af alt som et tilbud som kom fordi Aldamar regnede med at Fabian lidt forventede at han skulle have noget, nu når han var sammen med Aldamar privat, men det var vidst lidt mere end det. Han burde nok ikke, men han kunne også godt mærke sig selv læne sig mere mod et ja end noget andet.

Et par af hans fingre løb igennem de mørke krøller som allerede havde haft fornøjelsen af at have roddet lidt i sengen allerede. ”Jeg fortjener lidt, gør jeg ikke?” spurgte han lidt eftertænksomt og kiggede ned på den lavere mand. Det føltes forkert at sige nej, og han ville jo gerne. Han kunne mærke hvordan hans hjerte steg lidt i takt med erkendelsen om at han nok alligevel ville få lidt, og interessen der voksede i maven. Hele hans krop fik generelt den summende energi, som han var vant til var forbundet med Aldamar. ”Jeg ville nok sove bedre,” hviskede han til sidst, og lod endelig en hånd glide ned til Aldamars kåbe for at hjælpe med at åbne den lidt op, og få adgang til Aldamars nøgne krop der forhåbentlig var under det hele. Let adgang og alt det der. Han forventede dog også at Aldamar ville tage den mere med ro end de normalvis gjorde, blot fordi det havde jo skulle stå på hvile og ikke sex. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 24.12.2020 02:19
At manden skulle overveje det, se det havde Aldamar næppe forventet. Meget kunne man forvente, meget kunne man gå ud fra og rigtig få ting var som sådan fastlagt, men at Fabian skulle være eftertænksom omkring det, fik alligevel Arysprinsen til at grine en anelse i sit stille sind, og undersøgende kiggede han op, imens tanker gled igennem det kønne hoved. Jeg fortjener det lidt, gør jeg ikke? Aldamar følte et sly smil trække op i den ene mundvig, og nikkede langsomt. Oh joh da, selvfølgelig fortjente han det. Smilet blev bredere da tænderne kom frem, og langsomt lirkede han sig en anelse længere ind over Fabian, for at lade først læberne - og derefter tænderne, ramme halsen igen i et lille nap. "Selvom du er træls" mumlede han ind imod huden, og hørte ham endelig konstatere, at han nok ville sove bedre af det også. 
En hånd begyndte at fumle med kåben, og Aldamar lod ham koncentrere sig om det, imens at han selv koncentrerede sig om at give lidt kærlighed til den gyldenbrune hals, og senere kraveben. 

Helbrederne ville bande hans navn langt væk hvis det her skulle være grunden til at Fabian ikke kom sig ordentligt, og den tanke fik ham til at smile en anelse bredere. Det måtte de velsagtens gerne. 
Hånden ved lænden gled undersøgende længere ned til halebenet for at gribe fat om den ene balle, og den anden fandt sin vej til det ene bryst, hvor at neglene undersøgende dansede over. Havde han stadigvæk noget der sad i klemme heroppe? 

Egentlig, var planen for Aldamar ganske simpel. Fabian fortjente lidt kærlig opmærksomhed, og med det i mente, skulle det ikke være voldsomt. Den nemmeste måde at gøre dét på var ganske oplagt; han havde aldrig været helt forfærdelig med sin mund... havde han hørt. Og monstro ikke manden ville nyde bare at kunne læne sig tilbage for en gangs skyld? Ganske uselvisk af ham, hvis han selv skulle sige det - men det ville Fabian tidsnok finde ud af. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 24.12.2020 10:44
”Mmmh...” Fabians hals strakte sig lidt mere da Aldamars læber og tænder mødtes hans hals, mere end villig til at lade sig overgive til Aldamars bekendte berøringer. Øjnene faldt ligeså langsomt i, som smilet blot blev en anelse bredere. ”Kun så meget som jeg kan tillade mig,” hviskede han. Det var vel i sidste ende en del af hans charme, og Aldamar var heldigvis også godt til at være efter ham, hvis han alligevel blev for meget, selvom det ofte endte i et decideret skænderi.
Hans hænder forsatte med kåben, og fik også åbnet den, inden han begyndte at forsøge at krænge den af den anden mand. Han havde ingen idé om hvad Aldamar havde af planer, men han ville i hvert fald fortrække at kunne se manden han var sammen med. Han var trods alt begyndt at værdsætte det mere bløde udtryk Aldamar havde omkring sin mave, der vidnede om en god stand, uden at være tyk.

Heldigvis havde manden der havde overfaldet Fabian ikke haft fat i hans bryst, så de to piercinger glimtede stadig en smule i det månelys der kom ind på værelset. Hans ryg buede sig en anelse som Aldamar alligevel begyndte at pille lidt ved de mere sensitive områder, og han sneg et ben omkring Aldamar.
Nu når kåben også var af, så kunne han få en hånd op i de mørke lokker igen og hive lidt fast der, selvom Aldamar stadig havde masser af råde rum til faktisk at lade sin mund vandre hvor han ville have den. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 24.12.2020 12:02
Selvom han almindeligvis ikke foretrak at folk pillede ved eller i det ravnsorte hår han havde, kunne en stor undtagelse gøres når det var på et tidspunkt som det her. Lige nu, var det næsten opfordrende at Aldamar lod et tilfreds lille suk høres, og fik tilbage i retur, da ryggen skød en bue som reaktion på opmærksomheden omkring hans piercinger. Med kåben krænget af, var luften en anelse kølig de steder dynen stille og roligt gled væk fra; Aldamar gjorde ikke meget forsøg på at tage den på igen, da det visuelle aspekt var ganske godt også. 
Blikket gled kortvarigt op, Aldamar var nået til solar plexus og grinte en anelse, inden at han med et lille kys forsatte nedad. "Præcis, træls med måde" klukkede han, og sneg den anden hånd mere under ryggen på ham for at følge rygsøjlen ned, idet at han ganske bevidst rullede hele vejen over ham - intentionen tydelig om hvad der skulle ske - så kunne de tage resten derfra. 

------------------------------

Med et tilfreds suk faldt Aldamar tilbage om på ryggen igen, med en arm der for nogle korte sekunder lige dækkede hans blå øjne, hvor at mørket gav ham ro til at finde sig selv - og sin vejrtrækning - igen. Den var til sidst blevet en anelse overfladisk i sine hurtigere stød, og først da hjertet nu kunne følge mere med den vejrtrækning han også tvang til ro, var det at han med et stille smil fjernede armen, så han kunne dreje sig om for at se på den måneskinsoplyste Fabian, der heldigvis havde fået sneget sig afsted i skyggerne til et meget bedre sted at 'sove'. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 24.12.2020 12:39
Det var virkelig nemt at overgive sig til Aldamar, og det gjorde han også, som hans krop fandt nydelsen helt nede i sin tåspidser og op i hans hoved. Det var ikke rigtig gået op for ham, hvor meget han egentlig havde haft behov for det, indtil det var sket, og hans krop lå tilbage, lidt slap, og så meget bedre tilpas.
Han lagde sig om på siden, så han kunne se på manden der lige havde givet ham oplevelsen for natten med et saligt smil på læberne.

Han tog en hånd op og hjalp Aldamar med at børste nogle af de mørke krøller væk fra ansigtet. ”Har du behov for...” han kiggede lidt ned på Aldamar, for det var trods alt kun Fabian der virkelig havde fået noget ud af det, og han var så vant til at det var noget for noget, selvom han godt vidste at det ikke nødvendigvis var det samme her. Han havde trods alt også hjulpet Aldamar af med lidt spændingen en gang før, hvor han godt var klar over at han ikke kunne nå at få noget igen, og skulle Aldamar ønske det, så ville han jo gerne.
Der var dog stadig en lille stemme i baghovedet der sagde at han nok skulle passe lidt på med at bevæge sig så erratisk med sit hoved, siden det skulle holde sig bare lidt til ro. At holde sig væk var dog svært
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 24.12.2020 14:44
Øjnene lukkedes kort ved hånden der listede sig hen for at skubbe noget af det mørke hår væk, og åbnedes først igen, da han med et lille smil hørte den spørgende stemme. Et forslag der bestemt ikke lød utiltrækkende, men samtidig også et forslag der ikke var nødvendigt; Aldamar rystede umærkeligt på hovedet, og tørrede sig henkatet om munden. "Nej, det er fint. Hvile, Fabian - du må tage helbredernes ord seriøst" kom det med en undertone af skjult latter, og han rakte ud for at rode en anelse i de lyse totter - manden var lidt en lømmel nogle gange. 
Det var en behandling til en anden god gang, og med et lille suk rullede han sig om på den anden side, så benene kunne svinges over kanten og han lige kunne finde noget at skulle munden med, omend han prøvede at gøre det en anelse diskret. 

Det blev til almindeligt vand, og ovre ved sit skrivebord, skubbede Aldamar på samme tid noget ned i skuffen, et kort og måske også hemmelighedsfuldt blik blev kastet over den nøgne skulder, for at sikre sig at Fabian ikke havde set hvad det var. Han regnede ikke med det, manden havde trods alt været hurtig til at finde vej til sengen fremfor at tøffe omkring i værelset. Men han ville nok vågne tidligere end Aldamar selv, og den lille overraskelse han havde fedtet med tidligere på selvsamme dag, skulle gerne være en overraskelse senere også.
Og med det vendte Aldamar sig om igen, for at lade sig dumpe ned på sengen og trække dynen ordentligt op omkring dem, imens at han nok så kontaktsøgende, forsøgte at lirke en arm omkring hans side, under hans egen arm, et sagligt lille smil om læberne. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 24.12.2020 15:17
Fabian kunne ikke lade vær med at foregive at surmule bare en anelse, da Aldamar nævnte helbrederen endnu engang, men han satte sig ikke i mod. Det var nok for det bedste, og der var altid næste morgen, hvis hans hoved havde fået det lidt bedre. Det var en lille belønning han kunne give Aldamar, hvis han selv var vågen tids nok.

Mens Aldamar fik rejst sig, så fulgte Fabians øjne hans krop, med et lille smil. Han forstod nu egentlig godt behovet, og havde ingen grund til at kommentere på det.
Det kunne kun gå for langsomt at få Aldamar tilbage herover, og ligeså snart prinsen var tilbage, så søgte Fabian Aldamar, som en myg søgte lyset. Han ville sagtens kunne sove her uden nogen efterhånden, men når der var en varm krop, så var Fabian også ret hurtig til at lægge krav på det, især når han ikke blev skubbet væk.
”Jeg skal nok smutte tilbage ned tidligt,” mumlede han, stadig ret uvidende om hvilke planer Aldamar egentlig havde for den næste dag, og hvornår Fabian selv skulle finde ud. Han forventede lidt at han i det mindste blev tilbudt morgenmad i palæet, men han vidste også godt at Aldamar havde travlt, for ikke at nævne at han allerede havde udskudt en aftale i dag. 
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 24.12.2020 17:27
Varmen, kroppen imod hans og den lille personlige møven der fik bevæget ham bare en smule længere op på madrassen end Fabian, så deres næser ikke ligefrem stødte sammen - alt det kunne få Aldamar til falde til ro, som når man observerede en slange i en varm solstribe, på en varm sten. Den gjorde ham doven, den her varme - selskabet gjorde ham magelig og tilfreds. Og når Fabian selv søgte Aldamar så tydeligt, sagde det sig selv, at han søgte ham ligeså uhæmmet. 
Det var næsten kvalmende sødt, skulle man se det udefra - men han ville dog også mene at han fortjente det; noget der var en helt anden snak, til et helt andet tidspunkt. 

Hånden foldede sig ud ved hans ryg, kærtegnede den muskuløse overkrop bagfra, og når den stødte på blond hår, var det en legende lille bevægelse der af og til fjernede noget af det. Knæet gled ind imellem hans ben, førhen at han slyngede det omkring Fabian's ben der befandt sig tættest på madrassen og lyttende smilede han en anelse, førhen at han med et lille suk himlede med øjnene. ".... det er nok det bedste..." kom det misfornøjet fra ham, og han prikkede  ham på ryggen, bagved sig. "Kunne du ikke lige lære at blive usynlig som det næste, Fabian? Det ville løse mange af den her slags problemer" mumlede han, og kunne godt se sig irriteret på nødvendigheden i at være diskret. 
Der var bare ikke et bedre alternativ, medmindre han ville svinge sig ud af vinduet og kravle ned af væggen - et syn der ville være mange krystaller værd, men slet ikke risikoen værd. 


-
Fabian

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 24.12.2020 17:37
Fabian ville nok også begynde at stejle, hvis nogen udefrakommende pointere hvor kvalmende søde de kunne være sammen, men det var også meget sjældent de viste det, når de ikke var sammen. Til dels på grund af diskretionen, men også fordi Fabian virkelig ikke følte sig helt komfortabel med at lade verdenen vide hvor dybe deres følelser egentlig stak. En ting var at erkende det overfor sig selv, og til dels lade det bløde lidt ud når han snakkede om Aldamar, hvor sjældent det end var, men også når han var omkring prinsen.

En af hans arme havde fundet sig mageligt omkring den andens krop, mens den anden bare lå og pillede lidt ved hunden og håret på brystkassen af Aldamar. Ikke rigtig med nogen mening, men ikke helt klar til bare at give sig hen til søvnen. ”Man kan vel betale sig til det meste,” indrømmede han lidt søvnigt, med et dovent smil. ”Jeg ved i hvert fald at folk snakker om at har man pengene, så er det til at finde amuletter der kan alskens ting.” Det var ikke ligefrem måden Fabian ville foretrække at Aldamar kunne bruge penge, og for at være ærlig, så ville det ikke løse problemet alt for meget, kun når han skulle snige sig rundt. Hvis der bare ikke var grund til det. ”Du får mig heller ikke til at sove i et gæsteværelse, hvis jeg skal tage hele vejen til Zircon,” kom det så også lidt mere leende fra Fabian, fordi der satte han alligevel grænsen. Hvis han skulle dertil, så skulle han suge alt hvad han kunne ud af Aldamar. Hvordan Aldamar gjorde det i praksis og overfor tjenestestaben, ja, det var ikke ligefrem et Fabian problem.
Aldamar Leosin af Arys

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 25.12.2020 13:59
Aldamar's halvlukkede øjne gled op i et lill glimt, da han pointerede at man vel kunne betale sig for det meste. Nå så det kunne man? Aldamar's smil blev en anelse bredere imens at overvejelsen fandt sted, men det var alligevel - af en eller anden grund - noget der virkede en anelse uvigtigt at bruge decideret penge på. Der var mange ting han kunne eller ville købe... men amuletter af usynlighed lå endnu ikke indenfor den kategori, eller den interesse - også selvom det ville gøre det nemmere. 
Det var dog ikke sådan, at Aldamar nåede at svare i alle sine overvejelser, førhen at de næste ord lød, og et lille glimt af overraskelse kunne spores, forhåbentlig skjult af natten. 
.... ville han ikke? 

Nu var det ikke sådan at Aldamar ikke følte sig kreativ, men.... den vinkel havde han ikke overvejet. Selvfølgelig gav det mening, der var intet rart ved at føle sig som en hemmelighed, og en eller anden dag ville dét og dén følelse også ramme Fabian - også selvom han højt og helligt påpegede at det ikke var et problem. Men skulle han ikke sove i et gæsteværelse, fik Adena en god del at sige her. Og han havde endnu ikke fået snakket med hende, siden aftenen de fandt hende i haven. 
Pausen strakte sig en anelse, inden at Aldamar med en lille, drillende klukken åbnede munden. "Nå så det gør jeg ikke?" det var nemmere at italesætte det med en grad af humor i stemmen, og måske en anelse skjult, fiske efter hvad han forventede der skulle ske, når han ikke boede i gæsteværelset. "Hvad med et meget fint gæsteværelse, kun til dig? Et Fabian værelse" forsatte han med samme undertone af dril i stemmen, omend han bagved det liiiidt håbede på et jah. 


-
1 1 0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 2