da han ser nålen forsvinde og at han angriber i samme ryk går det op for ham at det ikke var venstre side han skal angribe
da han bliver ramt trækker han sig et skridt tilbage, han tager sig til såret " hmm iorden " han smiler bag efter
han kaster fire nåle efter ham en rettet imod hans ventre ben og en imod højre og 1 imod højre arm og en imod halsen
og ide de er kastet forsvinder han i røg og dukker op over ved træet, han lukker øjne kort og står og venter på alex næste træk
han folder hænderne i samme bevægelse og bygger en skyggeklon

Denaro fik sig rejst op og gik hen ved siden af Torlay og samle en lille skål op fra gulvet ved siden af hende, inden han fyldte den med vand og drak det hele i et par hurtige slurke.
"Mærkeligt, hvor jeg kommer fra lærte vi at bruge hovedet først." Sagde Denaro hverken ikke hoverende eller nedladende, men undrende. "Og jeg bruger mine evner fordi de er lige så meget en del af min krop som mine arme er"
Han virkede stadig helt rolig og kastede et blik over Torlays krop. Hun var mere spinkel end man først ville antage, kåben skjulte trodsalt det meste af hendes krop. Han huskede dog stadig hun havde nævnt en forbandelse, men kendte ikke omfanget af den.
"Kåben kan du hænge i solen, så er den nok tør inden længe. Der er nogle kåber under sengen. De er nok lidt store til dig, men kan se du er vant til det."
Denaro havde lidt skiftetøj i hytten, og det så ud til at kvinden kunne bruge noget nyt tøj. Om hun tog et bad eller ej var han ligeglad med, men skiftede hun ikke kåbe snart, så ville hun nok ende med en ret voldsom forkølelse.
Han lagde skålen ved siden af vandkrukken og kastede et blik ned i den. Den var næsten halvtom igen, så han skulle vel ned og hente igen senere i dag, og så skulle han også have sat jagtfælder op... Han havde egentlig travlt, og i morgen var det kampen med den store fyrs krigere... Han burde ikke planlægge så meget på så kort tid.

Denaro sukkede opgivende, der var et eller andet helt galt i den tøs hovede.
"Så få den i det mindste tørret, så der ikke kommer vandskader i gulvet. Det ville tage alt for meget tid at lægge nyt træ, selv med evnerne i brug" Sagde han roligt "Og når du alligevel skal tørre den, så foreslår jeg dig igen et bad i floden."
Denaro gik roligt hen til døren og kastede et blik tilbage over skulderen.
"Lige en ting til, hvor længe har du tænkt dig at blive her?" Spurgte han roligt. "Misforstå mig ikke, du er velkommen til at blive så længe du har lyst til, men der er brug for mere mad, hvis det er tilfældet."
Han greb spydet i hånden og gjorde klar til at forlade huset. Det var tydeligt at han ville være væk den næste tid.
Bag huset havde han nogle gamle fælder, som han kunne sætte op omkring huset i skoven, det skulle nok skaffe dem noget kød indenfor de næste par dage, men indtil det skete ville det nok stå på rationering af kødet. (specielt efter den mængde Torlay havde spist dagen før).

Denaro stod lidt. Inden han rakte hånden frem mod ildstedet, hvorsandet hævede sig, han førte derefter sandet hen på de våde pletter på gulvet og lod vandet blive suget op i sandet inden han til sidst førte det tilbage i hullet.
"Jeg rejser videre i morgen tidlig. Det er uvist hvor længe jeg er væk" Sagde han roligt og vendte sig imod Torlay. Det var tydeligt at hun ikke havde givet det de store overvejelser "Men det bliver formodentlig ikke mere end et par dage. Skal jeg regne med at finde dig her når jeg vender tilbage?"
En omformulering af spørgsmålet var vel på sin plads. Når han vendte tilbage... eller hvis han vendte tilbage. To sider af samme sag. Han tvivlede dog på hans næste tur ville have et dødeligt udfald, den var trodsalt kun en prøve, men samtidig kunne man aldrig vide.

Hendes tur gennem huset ville formodentlig ikke give mange resultater. Alt af værdi blev båret omkring, da risikoen for indbrud var alt for stor, særligt når man aldrig var hjemme. Det meste i skabene var en blanding af lerskåle og krus, enkelte knive og andre nødvendigheder. I et lille underskab var der dog værktøj. En hammer, en sav og hvad han ellers havde brugt til at sætte huset sammen. Igen var det meget simpelt og ikke synderlig imponerende.

Denaro kløede sig lidt i nakken. Ja hvordan kunne han mon beskrive det. En mission var det trodsalt ikke og han havde ikke anset det for hemmeligt.
"Lad os bare kalde det en testkamp" Sagde Denaro roligt inden han gav sig til at spænde sine sko til. De havde løsnet sig. "Rutilus Taurus lader til at interessere sig for mine evner og jeg har indvilliget i at lade dem teste imod to af deres medlemmer." Han rettede sig roligt op og fejede lidt af pandehåret til side. Det trængte egentlig til at blive klippet... Mon ikke han havde en saks til at ligge et eller andet sted, hvis ikke måtte han bruge kniven som han plejede.
"Hvilket minder mig om, i kisten over i hjørnet ligger en gammel kampdragt. Hvis du finder tid må du meget gerne tjekke den for skader eller fejl." Sagde han og nikkede over mod kisten. Den var ikke stor og forsvandt nærmest i det mørke hjørne. Folk så den sjældent før han gjorde dem opmærksomme på den... Eller det ville de først hvis han nogensinde havde folk på besøg. Faktisk var Torlay den første gæst han havde haft i flere år.
Rustningen var intet specielt og heller ikke meget værd. Den dækkede kun de mest sårbare steder og kunne ofte blive forvekslet med en gladiator dragt. Brystplade der kun dækkede hjertet og små skulderplader der ikke dækkede mere end højst nødvendigt var et kendetegn. Metallet var sågar begyndt at ruste, så det ville tage noget tid før han ville få den i stand, men i stand skulle den nok komme. Det var han sikker på.

Denaro betragtede overrasket hvordan Torlay gik til værks med metallet. Det var tydeligt at hun havde styr på hvad hun lavede, mere end han selv havde. Han havde trodsalt blot fixet hvad han kunne fixe, og hvis der havde været for store problemer måtte han tage til byen for at få den ordnet inden han tog til kampen.
"Dragten har haft sin storhedstid" Erkendte Denaro og spændte spydet på ryggen. "Men kan du gøre den kampklar inden i morgen?"
Nu burde han være klar til at tjekke fælderne, men han ville lige høre svaret først. Et hurtigt blik mod himlen fortalte han stadig havde masser tid, men han ville dog gerne opnå andre ting før solen faldt bag træerne. Ud over det så ville han også være nød til at rejse tidligt til næste morgen, han skulle trodsalt være i ørkenen inden middag og det var ikke ligefrem nogen kort vej.

En interesse for hendes oprindelse var dog også begyndt at vokse for ham. I starten havde hun blot været den forviltrede kvinde, men nu begyndte flere sider at åbne sig. Hendes viden om metallet var et særligt interessant fænomen, som burde undersøges... Han havde dog ikke tid endnu.

Denaro lod en hånd glide gennem håret, mens han hurtigt kørte det hele gennem tankerne.
"Jeg får brug for rustningen, hvis det skulle lykkes dem at komme gennem mit forsvar. Jeg har ikke tid til at tilvende min krop i ny dragt. Hvis vi er heldige kan jeg bringe noget tilbage fra floden jeg fortalte dig om før, men det er langt fra sikkert." Sagde han og greb fat i toppen af døren så han kunne lukke den efter sig.
Han stod et øjeblik og tænkte sig om. Han kunne ikke nå til byen, det ville tage for lang tid, og selv hvis han fravalgte dragten kunne han heller ikke få fat i en anden, så enten måtte han kæmpe med rusten eller skaffe noget til at fixe den.
"Jeg er tilbage om et par timer" Sagde han og lagde døren på klem bag sig. Med spydet på ryggen gik han afsted ind i mørkets skov.
Gamle fælder blev repareret og nye blev sat op idet han fulgte sin gamle sti.En enkelt hare var løbet i en fælde og med veltrænede hænder brækkede han nakken på det lille kræ inden han hængte det i sit bælte. Ved flodens bred stoppede han op og kastede et blik rundt. det var svært at se ned i det brussende vand, så i stedet greb han en håndfuld jord og kastede det ud i vandet, de små sandkorn i jorden spredte sig i vandet og lod ham analysere det. Han stod længe og ventede med øjnene lukkede før han pludselig mærkede en bevægelse, med et ryk fløj spydet igennem luften, gennemborede vandet og en rød farve kom til syne lidt længere ned af floden. med magien trak han spydet tilbage og en flere kilo tung hvis hang for enden. Han hængte den ved harens side og ventede, men mærkede ikke mere.

Solen var begyndte at falde før han vendte snuden hjem, han manglede stadig at tjekke flere af sine fælder og det mørket var derfor allerede igang med at lægge sig før han bankede på døren til sit eget hjem og trådte indenfor. 2 harer og en fisk han i hans bælte og hans spyd var gjort dejligt rent.
Han sagde ikke et ord da han gik ind i køkkenet og begyndte at partere dyrene. Fangsten var god.

Denaro skar roligt fisken som instrueret idet han puttede det i en halvstor sort gryde og fyldte godt med vand i. Det virkede underligt at reparere en rustning på den måde, men han havde ikke selv den store viden om det, så han kunne vel lige så godt følge Torlays rådgivning. Det værste der kunne ske var vel at den kom til at lugte af fisk?
"Den sættes over ilden når manden er færdig." Sagde han roligt og skar nu med en indøvet bevægelse den ene hare i stykker og puttede det i en lille gryde. Hurtigt tilføjede han en smule grønsager og fyldte lidt vand i, inden han gik imod ildstedet. Ilden var næsten gået ud, men efter at have tilføjet et par friske stykker brænde blussede flammerne op. Gryden blev hængt over ilden og et blik imod vinduet gav ham en ide om tiden.
Det ville blive sent før han kunne putte rustningen i væsken og endnu senere før den ville være klar til kamp. Han var under tidspres nu.
"Hvor længe skal dragten så simre?" Spurgte Denaro imens han rørte rundt i gryden.
kvindearbejde.
Denaro, der aldrig før havde haft en kvinde i huset, stod altid for at gøre ting selv, de ting der blandt den almene befolkning blev anset som kvindearbejde, var for ham blot endnu en af hverdagens rutiner. Han havde aldrig lært at skelne forskel på dem og tænkte derfor ikke over det. Blev han udspurgt ville han dog alligevel være i stand til at kunne nævne forskellen, men i praktisk betød det intet for ham.

Med fisken skåret ud og puttet i gryden gik han tilbage til harerne. Skindet blev let skåret af og lagt til side inden han begyndte at arbejde med leve dyret. Indvolde blev sorteret fra så kun det spiselige og skelettet lå tilbage. En lugt af blod spredte sig i hytten og ville sikkert til vække interessen blandt flere af skovens rovdyr, men med tiden havde de lært at holde sig væk. Det var farligt at nærme sig løvens hule, selv for en stor styg ulv.
Med en skarp kniv blev kødet fillet af knoglerne og lagt i en bunke for sig selv inden han med løs hånd følte efter uønskede dele i madvarerne.
Små afskårende knoglestumper blev taget ud af kødet og lagt over til knoglerne.
De tre bunker, kød, knogler og indvolde blev skubbet i hver sin retning. De havde hver deres formål.
Kødet blev smidt i en lille gryde med vand. Med et kort håndbevægelse satte han gang i sandet, der straks fløj op og løftede gryden hen over ilden.
Indvoldene blev puttet i en lille skindpose. Det skulle bruges som madding i fælderne. Gik alt godt kunne det fastholde en bjørn. Han havde dog ikke de store forhåbninger, men det blev også brugt til fiskning.
Knoglerne skulle slibes. De kunne blive skarpe som våben og havde en forholdsvis god holdbarhed. Det var måske ikke de bedste redskaber man fik, men det ville være synd at smide dem ud.

"Den får lov at stå natten over."
Konkluderede Denaro idet han gav sig til at rense knivene i rent vand.
"Længere kan jeg ikke give det"
Han slap knivene og lod sandet gribe dem om skaftet. Ubesværet fløj de hen til ilden, hvor bladet hurtigt blev steraliseret inden de fløj tilbage til Denaro, som gav dem en hurtig tur i rent vand igen for at få aske og sod af.
Hverken bakterier eller ulve skulle få lov at slå ham ihjel.