Krystallandet
Luchious 02.09.2008 19:05
Han trækker på skulderne og vender sig stille om, hvorefter han begynder at gå..Dog Tetrez bevæger siger ikke.. Det er landskabet der rykker sig til ham, så Foxy kommer længere væk rimeligt hurtigt.
Dog Tetrez bevæger siger ikke.. Det er landskabet der rykker sig til ham, så Foxy kommer længere væk rimeligt hurtigt.
Foxy 02.09.2008 19:31
hun bliver temmelig overrasket over at han bare vender sig om og forsvinder længere væk? den her verden var simpelhen for mærkelig til hende.
Hun skynder sig efter ham og stopper ind foran ham.
"hvordan kommer man ud herfra?, for jeg vil meget gerne væk herfra nu"
sagde hun med det samme hun stod foran ham.
Drawings done by lovely friends :)
Luchious 02.09.2008 19:34
De lader til at stå i en skov allerede..Tetrez blinker og kigger på Foxy.
"Ah. Du ønsker at komme ud.. meget vel.." siger han formelt og smiler atter igen.
Ofre hende en hånd.
Foxy 02.09.2008 19:38
hun tøver lidt, men ligger så sin hånd i hans.Kunne hun tør stole på ham? eller var det endnu en af hans numre?
Stadig var hun på vagt, hvis han skulle angribe.
jeg er stadig ikke helt tryk ved det her.. tænkte hun lidt nervøst.
Drawings done by lovely friends :)
Luchious 02.09.2008 19:53
Tetrez gribber fastom hendes hånd og holder så sin hånd frem.Slår så nærmest i luften som ikke er der og river ingenting i stykker.
Den farvede og levende verden kan ses, føles og lugtes gennem hulet.
Han trækker så sig selv gennem det med Foxy i hånden, hvorefter hulet lukker lige efter hende.
Dog da dette sker står Tetrez stille... hovedet hængende...
Foxy 02.09.2008 20:06
da de kommer ud på den anden side ånder hun lettet ud og slipper så hurtigt hans hånd..hun kigger kort på ham og bagger lidt bagud.. derefter vender hun sig helt op og sætter den ene fod efter den anden i en hurtig gågang væk fra stedet.
Det ender så ud i et løb og hun løber væk fra stedet i håb om han ikke følger med.
Drawings done by lovely friends :)
Luchious 02.09.2008 20:10
Tetrez hæver hovedet så det vender op mod himlen.Ånder dybt ind og brøler så i en form for vrede og holder nærmest rivende i hans eget hår.
Forsvinder i et blink med vreden stadig ekkoende i omgivelserne.
//out
Nichols 11.05.2009 20:02
Nichols kommer gående i rask gang med sin korde hængende på siden, hans knive fast spændt ba hans vest og en flaske hængende i en strop som er fast spændt omkring hans bælte.Vinden er lidt hård men den er perfekt for en tur på havet, han havde dog ikke et skib så han vidste hvad han ville.
Flasken som var halvtom og som indeholdte noget af hans hjemmebryk på omkring de 99% dinglede i takt med vinden som blæste forbi, Nichols tog fat i snoren og trak lidt iden så han kunne nå selve flasken, han skruede proppen af og tog en tor, det lunede godt i ganen og gav en god mavefornemelse for ham.
Han holdte fast om hans pandebånd for ikke at det skulle forville sig i vinden og ryge væk, hans røde øje var til syne og de fugle som var der undgik ham med skræk.
Morgana 11.05.2009 20:12
Morgana sukkede tung og så ud over havet. Det var et fantastisk syn, hvor bølgerne slog ilter mod kysten og brød med kystens klipper og sand, men af en eller anden grund var hun ikke opløftet af det fantastiske syn. Normalt ville hendes hjerte have jublet over scenariet, men i dag følte hun sig ikke specielt godt tilpas. Der var noget, der trykkede hende, men hun kunne ikke sætte fingeren på hvad. Hun havde lyst til noget adspredelse, gerne en form for menneskeligt selskab. Igen sukkede hun, kørte en hånd træt gennem håret og løsnede de sidste krøller, der stadig sad i hårbåndet. Der var ingen grund til at prøve at få dem til at blive der alligevel! Hun tog en dyb indånding og fortsatte sin vandring rundt langs klippen, påpasselig med, hvor hun valgte at sætte sine fødder.
Vinden rev i hendes løse tøj, og efter et øjebliks betænkelighed kiltede hun sarongen op, så hun ikke risikerede at snuble i den. Hun havde ikke lyst til en svømmetur lige nu! Det eneste, hun havde lyst til, var at sætte sig ned og forsvinde ind i en søvn af glemsel.
http://krystallandet.dk/viewtopic.php?f=378&t=7634&p=503740&hilit=morgana#p503740
Billedet er hjemmelavet.
18 år, 175 høj, med umulige krøller!
Nichols 11.05.2009 20:26
Nichols skimtede en skikkelse noget væk,han kunne se om det var en mand eller en kvinde, men det tænkte han ikke meget over da det ikke var til at se.Han satte sig op af en sten to meter fra ham og lændte sig afslappet bagud op af stenen, flasken røg en tur op til munden igen og lod en del forsvinde ned i hans hals, et stille host kom fra ham da han inrømmede for sig selv at det var en for stor slurk han tog lige før.
Skyerne samlede sig omkring, men alligevel ikke, han tog sit rødeøje ud af øjehullet og betragtede det med hans ægte, ''ahh..det skal pudses..''
Han tog pandebåndet af og rullede det rundt om øjet og pudsede det roligt, han tog det så op igen og så tænkende på det, han kunne se sig selv i hovedet med det og små morede sig kort med dette.
Morgana 11.05.2009 20:33
Morgana traskede videre omkring klippen, og så igen ud over havet. Hun havde ikke opdaget personen på stenen, og først da hun igen flyttede blikket tilbage mod stien, gik det op for hende, at der sad en person. Nysgerrigheden vældede op i hende, og hun gik forsigtigt nærmere, en smule nervøs for at forstyrre. Da hun kom nærmere lagde hun mærke til, at han pudsede noget, der mindede lidt om en ædelsten. Bare han ikke ligefrem antager mig for at være en tyv! Interesse havde det med at blive misforstået.”God… aften.” Sagde hun stille og lagde hovedet på skrå, mens hun betragtede ham. Hun kunne umiddelbart ikke bedømme hans alder, men han lignede en garvet sømand! Hans udseende skræmte hende ligefrem en smule, men samtidigt gjorde det hende bare mere nysgerrig efter at snakke lidt, så hun kunne få afledt sine tanker.
”Må man slå sig ned her, eller..?” Hun lod sætningen flyve i luften, ventende på enten en be- eller afkræftelse fra manden foran hende.
http://krystallandet.dk/viewtopic.php?f=378&t=7634&p=503740&hilit=morgana#p503740
Billedet er hjemmelavet.
18 år, 175 høj, med umulige krøller!
Nichols 11.05.2009 20:44
Nichols skulle lige til at sætte sit øje ind igen da en stemme lod hans hånd give et spjæt per refleks, han så op efter øjet som nu var i luften og var på vej ned igen.Hurtigt rejste Nichols sig og sprang næsten efter det flyvende øje som var på vej ud over kanten.
''FIK DIG!!'' han jublede noget og placerede øjet på sin plads bag hans højre øjenlåg, han blinkede et par gange og kunne igen se verden rød som den var på højre øje.
Det første han så da han vendte sig var en kvinde, der er held i sejlende idag han smilte lidt og bandt pandebåndetom panden og lod det dække for hans højre øje.
''næste gang så vendt til at stenen er i kraniet'' han små grinte og nikkede til hendes spørgsmål med en hentydende hånd til at hun kunne side.
Morgana 11.05.2009 21:14
Forbavset trådte hun et skridt tilbage, da personen foran hende fløj op, og betragtede ham med halvåben mund, da han greb stenen, som hun stadigt troede det var. Han var vist ikke en helt almindelig fordrukken sømand, hvad flasken ved hans side ellers havde indikeret! Selvom hun vidste, det var uhøfligt at stirre, kunne hun ikke lade være, da han satte stenen til øjet og pressede den ind. Nå sådan! Det vendte sig lidt i hende, men hun skød det fra sig og slog øjnene ned, da han kom tættere på.”Æh… ok!” Hun smilede forsigtigt over hans ligefremme væremåde og lod sig dumpe ned på stenen, der stadig var varm af solen stråler. Det var et behageligt siddested, og hun studsede kort over, om han kom her tit. Hun ville ikke have valgt denne plet, hvis hun ikke havde set ham sidde der allerede.
”Sømand?” Hun løftede spørgende et øjenbryn og lagde hovedet på skrå, mens hun forundret betragtede hans klæder. Der, hvor hun kom fra, havde der ikke været folk på havet, og selvom hun havde mødt mange på sin rejse gennem landet, var det kun et fåtal at havets mænd, hun havde haft lejlighed til at snakke med.
http://krystallandet.dk/viewtopic.php?f=378&t=7634&p=503740&hilit=morgana#p503740
Billedet er hjemmelavet.
18 år, 175 høj, med umulige krøller!
Nichols 11.05.2009 21:25
Han nikkede kort og så vendligt på hende, ''ikke for tiden..men det kommer igen'', han kunne føle vinden komme hårdt mod ham nu, han havde før læ bag stenen men nu da han står kan han mærke vinden foralvor.''Du er vel heller ikke fra denne dam?'' han ser roligt omkring hende og betragter de løse klæder hun bær, det var et kønt syn som han ikke havde set længe mellem alle de fordrukne kvinder i kroen ved havnen, der var noget særligt ved ædrue kvinder, som gjorde dem anderledes end de fulde, nok alkoholden de fulde havde indtaget, så det var lettere at forfører dem frem for en ædru.
Han små grinte og smilte over at han for en gangs skyld nok ville få lidt udfordring overfor en kvinde.
Morgana 11.05.2009 21:34
”Nej, jeg er oprindeligt fra Medanien, men, hov! Jeg har vist slet ikke præsenteret mig! Det må De meget undskylde. Jeg er Morgana, omrejsende maler.” Ubevist slog hun over i den formelle tiltale, som hun efterhånden altid brugte, når hun mødte nye folk. Det havde vist sig at give mindst problemer. Hun trak undskyldende på skulderen over sin ubetænksomhed og smilede skævt til ham. Pludselig blev hun opmærksom på det blæsten, der rev i ham.”Sæt Dem endelig ned igen. Det var ikke min mening at tage deres plads!” Hun rykkede lidt til den ene side, så der var rigelig plads til dem begge. Selv i ly af klippen kunne hun mærke vinden, men måske var det lige så meget synet af havet, der mærkede hende.
”Og de er..?” Nysgerrigheden havde bortjaget alle tanker fra før, og nu var det kune øjeblikket, der interesserede hende.
http://krystallandet.dk/viewtopic.php?f=378&t=7634&p=503740&hilit=morgana#p503740
Billedet er hjemmelavet.
18 år, 175 høj, med umulige krøller!
Nichols 11.05.2009 21:47
''Jeg er Nichols Johnson Long'' han hævede stemmen som om han var betydnings fuld og bukkede galant, bare for at overdrive lidt, ''men blir bare kaldt Kaptajn Red'' han falder lidt i tonerne og trasker roligt hen mod stenen og sætter sig ved siden af Morgana, ''tak som byder'' han smiler vendligt og lader hånden glide ned af flasken som stadig stod i læ af stenen, han tar en slurk og hoster lidt, ''du behøver ikke at tale fint til mig, jeg er ikke nogen fin person for de fine'' han små griner og ser hen over vandet. Fuglende som flyver forbi er nu blevet rolige og naturlige.
Morgana 11.05.2009 21:57
Hun lyttede til ham, da hun talte og kiggede forsigtigt på ham, da han trak flasken frem. Hun lod ham dog tale ud, før hun svarede ham, selvom en let forargelse var vokset frem.”Rart at møde Dem, Nichols, men hvem påstår, at jeg en fin?!” Lettere forarget over hans tilsyneladende bedømmelse af hende som ’fin’ fortsatte hun: ”Jeg voksede op i en søskendeflok af fire, og har gået til hånde i min faders butik… - fin, nej, den titel kan du godt gemme til dem, der ønsker sig den!” Hun smilede overbærende og trak ligegyldigt på skulderen. Hun havde ingen intentioner om at virke fin! De eneste relationer hun havde haft til lidt finere folk, havde ikke været direkte behagelige.
http://krystallandet.dk/viewtopic.php?f=378&t=7634&p=503740&hilit=morgana#p503740
Billedet er hjemmelavet.
18 år, 175 høj, med umulige krøller!
Nichols 11.05.2009 22:09
''du misforstod mig pige... det er de fine folk jeg ikke er fin blandt...og jeg bryder mig heller ikke om at får den tiltale bare så du ved det...og du er da en fin pige i mine øjne'' han smiler vendligt og griner kort da han jo også skal havde luft efter den lange sætning.''pyhh jeg vidste ikke jeg kunne tale langt..?'' han ryster på hovedet og retter med venstre hån pandebåndet så det ikke røber hans øje som sidder godt fast bag stoffet.
Morgana 11.05.2009 22:24
Hun ler efter hans tirade og ryster undskyldende på hovedet, så alle hendes sorte krøller danser om hende. ”Undskyld så...” Hun reagerer på hans smil ved selv at sende ham et forsigtigt smil, og kigger lidt genert mod havet. Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle sige til ham, efter at han havde komplimenteret hende, men heldigvis fortsatte han talestrømmen. Hun smilede skævt og spurgte;”Du taler måske ikke så meget?” Det forundrede hende en smule, for af alle de ammestuehistorier hun havde hørt gennem sin barndom, var hun aldrig stødt på en om en fåmælt sømand. Hun lagde ubevist sin venstre hånd over den skjulte kniv på hendes lår på grund af tanken og krummede let fingrene om den. Ikke, at hun var direkte utryg ved Nichols, men det var ikke alle historierne, der havde været lige harmløse.
http://krystallandet.dk/viewtopic.php?f=378&t=7634&p=503740&hilit=morgana#p503740
Billedet er hjemmelavet.
18 år, 175 høj, med umulige krøller!
Nichols 11.05.2009 22:31
''jeg taler og ser skam meget...men det er sjældent at jeg møder en der ikke er fuld og bevidst om jeg måske er en farlig rad...'' kom det hurtigt efter hendes spørgdmål og hentydede til kniven som hun gemte under sin hånd.''jeg kender selv den utrykke føelse ved fremmede..'' kom det roligt, mens han løftede den højre side af vesten og afslørede de mange knive som sad fast spændt bag den.
''Bare ta det roligt jeg har lige pudset dem efter den sidste jeg ordnede og orker ikke at gøre det igen'' han lo højt og tog en af dem ud for at skrabe noget mudder af den ene støvle som der havde hægtet sig fast på turen op.
Chatboks
IC-chat▽
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1
Lige nu: 0 | I dag: 1