Phillippe skulle til at række ud efter vandspanden, så Enzel ikke skulle kæmpe med at fragte den tilbage ind på værkstedet, men inden Phillippe havde fået sikret sig at tæppet ikke ville falde havde Enzel løfte den ned og var på vej mod døren. Hurtigt begyndte han at gå efter halvkatten. Det ene bryn løftede sig lidt ved Enzels meget kontante svar, og det legende udtryk blev til et mere akavet smil. Den ene hånd lagde sig lidt i nakken, og kløede den mens Phillippe lod et svagt heh slippe ud. Det havde jo mest været som en joke. Selvom han godt kunne fornemme hvor glad Enzel var for ham, var det ikke dét svar han havde forventet. 
 " Lad os, " skyndte Phillippe sig at sige, og fulgte så med som Enzel begyndte at gå. 
 
 Det havde egentlig været Phillippes plan at åbne døren for Enzel, så han ikke skulle slås med den, når nu hans hænder var fulde. Han blev dog distraheretet af at gå bagved Enzel. Synet af den mindre halvkat gående i hans skjorte med halen svingende frit i offentlige omgivelser var.. betagende. Med en let rømmen hev Phillippe blikket væk og skyndte sig i stedet indenfor. Hurtigt gik han over til den lille pejs og smed et par stykker brænde ind. 
 Mens han børstede hænderne fri af savsmuld og træstøv fra brændet gik han over til bordet hvor Enzel stod. Der var ikke så meget tydeligt arbejde fremme lige nu. Phillippe prøvede altid at planlægge det så han ikke havde noget han skulle færdiggøre op til at det blev tid til at tage hjem til Katarina. Det passede bedre at sidde og arbejde på tegninger eller få nogle arbejdsaftaler i hus når han ikke var helt på toppen. Derfor var det eneste der rigtig var at se, en masse pergamenter der lå spredt ud over bordet. 
 " Du burde prøve at få lidt søvn.. " pointerede Phillippe da han stod foran Enzel og så ned på ham. Han regnede stærk med Enzel skulle tilbage til bordellet den efterfølgende morgen, og kendte han Nicola rigtig ville han uden tvivl sætte spørgsmålstegn ved hvor Enzel havde været. Mon han ville kunne lugte Phillippe på ham? Phillippe sank en klump og så kort lidt usikkert ud til siden, inden han så tilbage på Enzel.

 Phillippe betragtede Enzel med et smil, som han stod foran ham. Den ene hånd løftede sig lidt og strøg en tot at Enzels lange, sorte hår væk fra hans ansigt.
 " Du kan vel også nyde at være sammen med mig inde på værelset. " der var noget drillende over Phillippes tone, for han vidste jo godt det ikke var fordi Enzel mente han ikke kunne nyde Phillippe inde på værelset. De havde jo netop lige nydt hinanden derinde. 

 Læberne blev lidt foldet sammen hos snedkeren ved Enzels næste ord og han slog blikket ned. Af en eller anden grund, håbede han lidt Enzel tog det som han var irriteret over at det var som det. Hvorfor han pludselig bekymrede sig for hvordan Enzel ville tage hans reaktion vidste han ikke. Det var vel bare nemmest på den måde.
 Phillippes reaktion var dog mere over at Enzel var så opsat på at de havde et forhold. Måske kunne man også sige de havde et eller andet forhold, men for Phillippe var det ikke meget mere andet end sex. Det var i hvert fald sådan han selv så det. 
 " Sådan er det, når vi begge har en anden partner..  " pointerede ham samtidig med han løftede blikket igen. At det indtil fornyeligt havde været samme partner var et endnu større problem. 

 Da Enzels arme lagde sig mere om Phillippe, trådte han tættere på. I stedet for at løfte ham op, rakte ham bag om ham, og tag kruset for selv at få noget at drikke. Selvom Enzel ikke sagde det, fornemmede han lidt at halvkatten gerne ville han bar ham ind på værelset. Det var ikke noget han helt orkede dog, han var træt i hele kroppen, og noget mere død end han nok viste. Da kruset var blevet sat på bordet igen, valgte han dog alligevel at løfte Enzel op. Begge bryn løftede sig lidt i overraskelse over hvor let Enzel egentlig var. Han vidste jo godt han ikke vejede meget, men han havde ikke rigtig tænkt over hvor let han egentlig var.
 " Du ser forresten godt ud i mit tøj, " sagde han med et skævt smil, mens han gik ind på værelset med dem. 

 Turen tilbage ind på værelset var kort, og krævede ikke mange skridt fra den høje snedker. Med Enzel i sin favn stoppede ham ved kanten af sengen og så ned på ham. Det ene bryn løftede sig lidt i en lidt overrasket og overvejende grimasse, inden en blid latter lød.
 " Jeg tror ikke dit tøj ville have godt af det. " pointerede han underholdt ved tanken om Enzels fine silkeklæder, strukket ud over Phillippes noget større krop. Hvordan det ville sidde helt skævt på Enzel efterfølgende, og formentlig være ødelagt. Det ville være en skam. Selvom Phillippe havde forslået at Enzel kunne klæde sig mere neutralt i et forsøg på ikke at blive genkendt som bordelejeren, men i stedet bare rende rundt som halvkat, havde han alligevel svært ved at forstille sig Enzel i andet end silkeklæderne, der sad perfekt på ham. 

 Forsigtigt lagde Phillippe halvkattens i hans arme ned i sengen, og kravlede efterfølgende selv efter. Gå turen med Enzel havde løsnet det, og hang nærmest kun fast til sidst, på grund af Enzel, så da han lagde sig i sengen hos Enzel faldt det til jorden. Phillippe lænede sig over kanten, for at samle det op og lægge det over dem, men midt i bevægelsen stoppede ham.
 "Inderst eller yderst? " hovedet vippede en anelse på skrå.

 Selvom Phillippe i sine yngre dage havde været godt berejst i Krystallandet, og vel i og for sig ikke var helt dum, havde han ingen anelse om hvordan Enzels rubinske klæder hang sammen og ikke hang sammen. Måske fordi det aldrig var noget han havde brugt specielt meget tid på at undersøge - enten havde han ikke måtte røre ved Enzel, var distraheret ellers forsvandt klæderne bare hurtigt. De klædte Enzel, men det lignede alt sammen hinanden for Phillippe. Og at forstille sig selv i selvsamme klæder havde han lidt svært ved. Derfor brummede han også blot til Enzels ord, med et lidt overvejende udtryk. 

 Brynene løftede sig lidt ved Enzels svar, inden udtrykket blev lidt mere sigende og Phillippe brummede lidt tilfreds ved den igen. Det blev dog hurtigt erstattet af en mild latter. Phillippe var midt i at kravle ind over Enzel da spørgsmålet kom, og det fik ham til kort at stoppe op i hans bevægelse. I stedet for at svare med det samme, brugte han tiden det tog ham at komme ned at ligge, til at tænke over svaret. Kunne han lide Enzel? Det var jo ikke fordi han ikke kunne lide ham. Han brød sig da en god del om halvkatten - jovist mest på grund af de sengeeventyr de tog på - men han nød da også resten af tiden sammen med ham, gjorde han ikke? 
 " Det tror jeg. " Phillippe havde godt lagt mærke til det bestemte tryk der havde været på lide, men valgte nok med vilje at spille lidt uvidende omkring det. Han kunne jo ikke afvise Enzel nu.. Kunne han?

 Som hovedet ramte puden, mærkede Phillippe hvor træt han egentlig var. Øjnene gled tungt i, og som faldt han langsomt ned i et bundløst, sort hul, sneg søvnen sig ind på den udmattede snedker. De blide bevægelser og kærtegn fra Enzel gjorde ham kun mere afslappet, og fik ham til at døse hurtigere hen. 
 Derfor var det også med et sæt at han åbnede øjnene op ved Enzels ord. Hjertet bankede hurtigt og han gispede lidt forskrækket efter vejret. Ikke fordi spørgsmålet kom bag på ham, men fordi det hev ham ud af den søvn han var på vej i. 
 " Hm? " lød det forvirret og omtåget fra ham, inden han prøvede at få styr på vejrtrækningen igen. 

 Det tog lige et par sekunder for Phillippe at få samling på sig selv og hvad samtalen gik ud på. Hvad Enzel havde spurgt op. Han blinkede et par gange, inden øjnene gled lidt i, og Phillippe brummede overvejende. 
 " Jeg.. kan godt lide dig Enzel.. " mumlede han og løftede hånden for for at gnide ansigtet lidt.
 " Det er bare.. " han sukkede, åbnede øjnene igen og så hen på Enzel. Brynede havde rynket sig lidt. Hvorfor kørte Enzel så meget i det? Var det virkelig så vigtigt for ham.
 " Det kompliceret.. Det ved du.. " prøvede han. Det var ikke løgn, de havde nok bare forskellige ideer om hvad det var der var kompliceret. 

 Stilheden lagde sig mellem dem, og Phillippe  sank en klump. Et eller andet sted generede det ham at Enzel ville til at køre i det. Klokken var mange, og Phillippe ville bare gerne sove. Det virkede som et lusket tidspunkt at begyndte at spørge ind til hans følelser for halvkatten. 
 Han begyndte at tro at Enzel ville trække sig væk, så længe stilheden trak ud. Taget tøj på og gå - hvis det var det han ville, vidste han ikke om han ville gå efter. Det virkede dog til at han ville blive, da hånden lagde sig mod hans bryst. Blikket flyttede sig fra Enzels ansigt til hånden på Phillippes brystkasse mens han overvejede hvad Enzel tænkte på. Var han skuffet? Havde han forventet et andet svar?

 Da Enzel endelig brød stilheden, rynkede Phillippes pande sig en en undrende grimasse, og blikket flyttede sig tilbage til ansigtet, der lænede sig ind over ham. Han forstod ikke hvordan han havde startet det, det var Enzel der altid pressede sig på og Phillippe der altid prøvede at afvise ham. Da han kom med en uddybelse løftede brynene sig i stedet inden blikket blev slået lidt ud til siden.
 " Jeg-hmpf.. " luften blev presset en smule ud af Phillippe, da halvkatten kollapsede på ham, ikke fordi det gjorde ondt, men fordi det kom bag på ham og han var midt i at svare. Den ene hånd lagde sig mod Enzels ryg og begyndte blidt at stryge ham over den bare hud. 
 " Jeg.. prøvede bare at få noget.. afklaring.. " mumlede han lidt, og lod selv øjnene glide i. 

 Det gik begge kold, nærmest som var der blevet trykket på en sluk knap. Noget Phillippe egentlig var meget glad for, for han orkede ikke at skulle diskutere med Enzel om hvad han havde skrevet og ment. Derudover kunne han mærke hvor meget kroppen havde brug for at hvile sig. Det var som om han kunne mærke ubehaget kravle frem i ham, som et eller andet kryb i hans krop. 

 Det var ikke lige frem de bedste timers søvn for Phillippe. Han faldt aldrig i en dyb søvn, og følte der var meget uro i hans krop, og havde Enzel ikke lagt op han, havde han nok også lagt meget uroligt i løbet af natten. Kroppen føltes fugtig af sved, samtidig med det virkede som om han ikke rigtig kunne få varmen, og som timerne gik blev han kun værre. 
 Selvom Phillippes søvn ikke var specielt dyb, vågnede han ikke da Enzel flyttede på sig. Små, ynkelig klynk forlod en gang i mellem snedkeren sammen med udåndingerne. Et tegn på hvor skidt han egentlig havde det, selvom - når han var vågen - prøvede at skjule det. Det var også nemmere at holde på afstand når man kunne distrahere sig selv. 

 Uden Enzel på sig, blev Phillippes søvn også en smule mere urolig, og det lignede lidt han lå og vred sig en smule i søvne. Man kunne næsten snydes til at tro han var besat, med de lyde og bevægelser. Og et eller andet sted, var han vel også.

 Det gik begge kold, nærmest som var der blevet trykket på en sluk knap. Noget Phillippe egentlig var meget glad for, for han orkede ikke at skulle diskutere med Enzel om hvad han havde skrevet og ment. Derudover kunne han mærke hvor meget kroppen havde brug for at hvile sig. Det var som om han kunne mærke ubehaget kravle frem i ham, som et eller andet kryb i hans krop. 

 Det var ikke lige frem de bedste timers søvn for Phillippe. Han faldt aldrig i en dyb søvn, og følte der var meget uro i hans krop, og havde Enzel ikke lagt op han, havde han nok også lagt meget uroligt i løbet af natten. Kroppen føltes fugtig af sved, samtidig med det virkede som om han ikke rigtig kunne få varmen, og som timerne gik blev han kun værre. 
 Selvom Phillippes søvn ikke var specielt dyb, vågnede han ikke da Enzel flyttede på sig. Små, ynkelig klynk forlod en gang i mellem snedkeren sammen med udåndingerne. Et tegn på hvor skidt han egentlig havde det, selvom - når han var vågen - prøvede at skjule det. Det var også nemmere at holde på afstand når man kunne distrahere sig selv. 

 Uden Enzel på sig, blev Phillippes søvn også en smule mere urolig, og det lignede lidt han lå og vred sig en smule i søvne. Man kunne næsten snydes til at tro han var besat, med de lyde og bevægelser. Og et eller andet sted, var han vel også.

 Selvom Phillippe måske virkede som lidt af en skørtejæger, var han vant til at sove alene. Der havde selvfølgelig været det to uger hvor han havde delt seng med Nicola, men det var allerede er par måneder siden. Derfor gippede det forskrækket i han da han mærkede kærtegn mod ansigtet. Overkroppen løftede sig ganske lidt fra sengen, og øjnene slog sig pludseligt op. Blikket blev mødt af Enzel, og med et nærmest lettet suk lukkede han øjnene i og faldt tilbage ned i sengen. Hjertet hamrede derudaf efter det lille chok og hovedet snurrede efter den hurtige bevægelse. 

 Phillippe vidste godt at Enzel ord var ment med en kærlig tone og tanke, men alt i snedkeren vendte sig på en ubehagelig måde, og et utilfreds grynt lød fra ham sammen med matchende grimasse. Trækkene i det udkørte ansigt kom til at se irriterede ud. 
 " Det var virkelig ikke hvad jeg havde lyst til at høre.. " mumlede han tvært. Ordene kom ud noget hårdere end han mente dem, på grund af den morgen hæse stemme og den trætte og smadrede fornemmelse i kroppen. Han havde virkelig ikke lyst til at skulle tænke op Kat lige fra morgenstunden, mere end han allerede gjorde, men det var ikke fordi det var hans mening at bide af Enzel. Han havde ment det mere i sjov. Phillippe lod et tungt prust slippe ud, mens han lagde underarmen hen over øjnene.
 " Jeg skal bare op og i gang..  " mumlede han stille, selvom han vidste at den væsentlige grund til han havde det så skidt lige nu, var den ringe mængde søvn han havde fået. 

 Armen løftede sig lidt fra øjnene ved Enzels ord, og i stedet for at falde ned over øjnene igen, gned han ansigtet med et suk. Det var jo ikke hans mening at virke utaknemlig overfor Enzels omsorg. Det var bare så nemt at komme til at bide af folk når man havde det som han havde det.
 " Undskyld.. Jeg ville ikke.. Det var ikke meningen det skulle lyde sådan.. " Mumlede han mod hånden forsat foran ansigtet. Det var jo ikke Enzels skyld. Måske lidt den ringe søvn, men han havde selv været lige god om det, så han burde ikke klage. 
 "  Jeg er bare.. træt.. " det kom ud med et suk, og Phillippe flyttede hånden fra ansigtet så han kunne se lidt på Enzel. Selvom han havde sagt han skulle op og igang, var det ikke fordi han havde travlt med at komme op. Inderst inde vidste han at det ikke ville gøre den store forskel. I stedet for at lægge hånden ned i sengen igen, løftede han den op så han kunne føre noget af det lange, sorte hår der hang løst om bag Enzels øre.
 " Sov du okay? " spurgte han så, for at skifte emnet væk fra ham selv. Han havde lidt lyst til at spørge efter hvornår han tænkte at tage tilbage til bordellet, men selv med sin stadig lettere døsige hjerne, vidste han at det ville komme til at lyde alt for meget som om han bare gerne ville have Enzel ud af døren. 

 Det ville han også lidt, men Enzel måtte da også tænke han snart burde tage hjem.