En snedker og en bordelejer gik ind på en kro...

Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm


Den tunge spand med vand blev løftet op i Enzels arme, og støttede dens vægt mod sin egen krop. Han havde overskud til at vende sig om og kigge på Phillippe, og han måtte skråne sit hoved nysgerrigt til Phillippes sidste legesyge pointe. Mon der var lidt sandhed bag humoren?

”Du har ret,” Svarede han kort. Det var vist ikke kun noget Enzel selv havde bemærket. Phillippe vidste også, at han havde Enzel præcist hvor han ville have ham. Phillippe kunne bedre klare sig uden Enzel, end Enzel kunne klare sig uden Phillippe. Det var desværre sådan i alle ægteskaber og hemmelige forhold, og selvom det ikke var sjovt at være den, der var mest afhængig af den anden, var der ikke så meget at gøre ved det. Enzel måtte vel bare arbejde lidt hårdere, for ikke at blive droppet en dag. ”Lad os gå ind igen,” Smilte han til ham og gik tilbage mod det lille værksted, mens den store hale svang lidt fra side til side.

Enzel åbnede døren med albuen, og lod døren stå åben for Phillippe, hvorefter han målrettet gik hen mod det nærmeste bord og placerede spanden med en dunk tilpas forhastet, til lige at flyde en lille smule over. Han kunne huske hvor Phillippe gemte sine tekopper fra et tidligere besøg og hældte først vand op til sig selv, som han hurtigt tømte, hvorefter han hældte op til sig selv og Phillippe igen.

Denne gang havde han ikke nær så travlt med at tømme koppen for vand, men lænede sig mageligt mod bordkanten og kiggede lidt rundt i værkstedet, for at spotte hvad Phillippe mon havde fremme. Det var begrænset hvor interesseret han var i Phillippes arbejde, men det var altid godt at vide, om han så ud til at være travlt beskæftiget eller ej. Phillippe plejede jo altid at have så travlt med at sende ham afsted, fordi han havde så meget arbejde at gøre. Men han havde ikke ladet til at ville have ham ud endnu.


Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 05.11.2021 19:53
 Phillippe skulle til at række ud efter vandspanden, så Enzel ikke skulle kæmpe med at fragte den tilbage ind på værkstedet, men inden Phillippe havde fået sikret sig at tæppet ikke ville falde havde Enzel løfte den ned og var på vej mod døren. Hurtigt begyndte han at gå efter halvkatten. Det ene bryn løftede sig lidt ved Enzels meget kontante svar, og det legende udtryk blev til et mere akavet smil. Den ene hånd lagde sig lidt i nakken, og kløede den mens Phillippe lod et svagt heh slippe ud. Det havde jo mest været som en joke. Selvom han godt kunne fornemme hvor glad Enzel var for ham, var det ikke dét svar han havde forventet. 
 " Lad os, " skyndte Phillippe sig at sige, og fulgte så med som Enzel begyndte at gå. 
 
 Det havde egentlig været Phillippes plan at åbne døren for Enzel, så han ikke skulle slås med den, når nu hans hænder var fulde. Han blev dog distraheretet af at gå bagved Enzel. Synet af den mindre halvkat gående i hans skjorte med halen svingende frit i offentlige omgivelser var.. betagende. Med en let rømmen hev Phillippe blikket væk og skyndte sig i stedet indenfor. Hurtigt gik han over til den lille pejs og smed et par stykker brænde ind. 
 Mens han børstede hænderne fri af savsmuld og træstøv fra brændet gik han over til bordet hvor Enzel stod. Der var ikke så meget tydeligt arbejde fremme lige nu. Phillippe prøvede altid at planlægge det så han ikke havde noget han skulle færdiggøre op til at det blev tid til at tage hjem til Katarina. Det passede bedre at sidde og arbejde på tegninger eller få nogle arbejdsaftaler i hus når han ikke var helt på toppen. Derfor var det eneste der rigtig var at se, en masse pergamenter der lå spredt ud over bordet. 
 " Du burde prøve at få lidt søvn.. " pointerede Phillippe da han stod foran Enzel og så ned på ham. Han regnede stærk med Enzel skulle tilbage til bordellet den efterfølgende morgen, og kendte han Nicola rigtig ville han uden tvivl sætte spørgsmålstegn ved hvor Enzel havde været. Mon han ville kunne lugte Phillippe på ham? Phillippe sank en klump og så kort lidt usikkert ud til siden, inden han så tilbage på Enzel.
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Det var ikke rigtig muligt for Enzel at vurdere hvor meget arbejde Phillippe havde for tiden. Der så jo tilpas ryddeligt ud, i forhold til hvordan værkstedet plejede at se ud, de andre gange Enzel havde valgt at komme på overraskelsesvisit. Så hvad mon Phillippe havde haft gang i lige inden Enzel havde bedt Phillippe om at møde ham på Det Halve Svin? Mon han havde været for svag til sit arbejde? På en eller anden måde ville det sikkert virke underligt, hvis Enzel lige pludselig begyndte at interessere sig for Phillippes arbejde – det ville virke påtvunget – så han lod være med at spørge.

Han flyttede sit blik op på Phillippe, da han stillede sig foran ham, og han smilte lidt, skønt det blev til et træt smil. Hans frie hånd, der ikke holdt på koppen med vand, lagde sig på maven foran ham, og kørte fingrene op ad hans krop. Det var en kærlig berøring, uden at han forsøgte at tænde ham. For han havde ret, han burde få lidt søvn.

”Ja, jeg er også træt. Men jeg nyder bare at være sammen med dig, kære Philly,” Svarede han og nippede lidt til sin vand inden han placerede koppen på bordet bag sig. ”Du ved jo hvordan vores forhold har været indtil nu. Så er vi sammen, og så er vi ikke…” De havde aldrig gjort deres såkaldte forhold officielt overfor hinanden, men Phillippe kunne da ikke løbe fra, at de havde været nok ting igennem sammen til, at de havde opbygget en stærk relation til hinanden. De var elskere og de var venner. Enzel holdt i hvert fald meget af Phillippe. Han interesserede sig for ham og han bekymrede sig om ham. Havde det ikke været fordi han allerede havde en ægtemand, som han elskede højt og havde besluttet sig for at blive gammel med, havde Phillippe uden tvivl været den han havde valgt i stedet.

Men så havde han nok ikke været så tolerant overfor Phillippes fravær, og han havde nok fundet ud af Katarina noget før, og havde taget sig af problemet noget før!

Begge Enzels arme strakte sig for at nå rundt om Phillippes nakke, så Phillippe kunne vælge om han ville beholde ham herinde i værkstedet, eller tage ham med ind i deres seng igen.


Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 07.11.2021 19:35
 Phillippe betragtede Enzel med et smil, som han stod foran ham. Den ene hånd løftede sig lidt og strøg en tot at Enzels lange, sorte hår væk fra hans ansigt.
 " Du kan vel også nyde at være sammen med mig inde på værelset. " der var noget drillende over Phillippes tone, for han vidste jo godt det ikke var fordi Enzel mente han ikke kunne nyde Phillippe inde på værelset. De havde jo netop lige nydt hinanden derinde

 Læberne blev lidt foldet sammen hos snedkeren ved Enzels næste ord og han slog blikket ned. Af en eller anden grund, håbede han lidt Enzel tog det som han var irriteret over at det var som det. Hvorfor han pludselig bekymrede sig for hvordan Enzel ville tage hans reaktion vidste han ikke. Det var vel bare nemmest på den måde.
 Phillippes reaktion var dog mere over at Enzel var så opsat på at de havde et forhold. Måske kunne man også sige de havde et eller andet forhold, men for Phillippe var det ikke meget mere andet end sex. Det var i hvert fald sådan han selv så det
 " Sådan er det, når vi begge har en anden partner..  " pointerede ham samtidig med han løftede blikket igen. At det indtil fornyeligt havde været samme partner var et endnu større problem. 

 Da Enzels arme lagde sig mere om Phillippe, trådte han tættere på. I stedet for at løfte ham op, rakte ham bag om ham, og tag kruset for selv at få noget at drikke. Selvom Enzel ikke sagde det, fornemmede han lidt at halvkatten gerne ville han bar ham ind på værelset. Det var ikke noget han helt orkede dog, han var træt i hele kroppen, og noget mere død end han nok viste. Da kruset var blevet sat på bordet igen, valgte han dog alligevel at løfte Enzel op. Begge bryn løftede sig lidt i overraskelse over hvor let Enzel egentlig var. Han vidste jo godt han ikke vejede meget, men han havde ikke rigtig tænkt over hvor let han egentlig var.
 " Du ser forresten godt ud i mit tøj, " sagde han med et skævt smil, mens han gik ind på værelset med dem. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm


Phillippes svar fik Enzel til at imitere hans reaktion fra tidligere. Enzel spændte læberne sammen, lidt for at holde sig selv fra at sige mere. Det havde ikke været hans hensigt at minde Phillippe om Nicola. Når han var sammen med Phillippe, ville han gerne selv glemme både Katarina og Nicola lidt. Han lagde derfor panden mod Phillippes skulder og lod sig hænge mod Phillippe, indtil Phillippe hjalp ham op, sådan så benene krydsede sig om hans krop, og han hang lidt som man så abeunger hænge på deres mødre. Halen hang lige så lang den som den var. Selvom Enzel var en voksen mand, var han stadig en kælepot inderst inde. Han nød at blive båret og forgudet, og han nød at være tæt på Phillippe. Han gjorde sig jo også en smule mere hjælpeløs, for at få Phillippe til at tro, at han ikke kunne klare sig uden ham, selvom han havde sine momenter, hvor han viste det stikmodsatte. Såsom når han hentede vand og tog sig af homofobiske bøller på kroer.

”Tak,” Han kiggede op fra sit ansigtsskjul og smilte varmt og flirtende til ham, nu hvor Phillippe valgte ikke at dvæle ved det faktum, at de begge var gift. Enzels opførsel havde virket. ”Jeg vil se dig i mit tøj en dag.” Phillippe ville uden tvivl komme til at se fyrstelig ud i fine silker. Måske han ville komme til at minde ham lidt om Llyon, men der skulle alligevel meget til. De to mænd var meget forskellige både personligt og udseendemæssigt.

Hvis Phillippe ville lægge ham på sengen, ville han ikke gøre det mindste modstand. Lige nu var han villig til at agere lydigt og sødt, lige som Phillippe ville have ham. Også hvis det betød, at han bare skulle sove.



Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 07.11.2021 23:02
 Turen tilbage ind på værelset var kort, og krævede ikke mange skridt fra den høje snedker. Med Enzel i sin favn stoppede ham ved kanten af sengen og så ned på ham. Det ene bryn løftede sig lidt i en lidt overrasket og overvejende grimasse, inden en blid latter lød.
 " Jeg tror ikke dit tøj ville have godt af det. " pointerede han underholdt ved tanken om Enzels fine silkeklæder, strukket ud over Phillippes noget større krop. Hvordan det ville sidde helt skævt på Enzel efterfølgende, og formentlig være ødelagt. Det ville være en skam. Selvom Phillippe havde forslået at Enzel kunne klæde sig mere neutralt i et forsøg på ikke at blive genkendt som bordelejeren, men i stedet bare rende rundt som halvkat, havde han alligevel svært ved at forstille sig Enzel i andet end silkeklæderne, der sad perfekt på ham. 

 Forsigtigt lagde Phillippe halvkattens i hans arme ned i sengen, og kravlede efterfølgende selv efter. Gå turen med Enzel havde løsnet det, og hang nærmest kun fast til sidst, på grund af Enzel, så da han lagde sig i sengen hos Enzel faldt det til jorden. Phillippe lænede sig over kanten, for at samle det op og lægge det over dem, men midt i bevægelsen stoppede ham.
 "Inderst eller yderst? " hovedet vippede en anelse på skrå.
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm


”Ngh… Ikke mit figursyede tøj. Meget af mit tøj skal bindes til og vikles rundt om kroppen. Det er langt smartere.” Rettede Enzel ham. Der var ikke en tomme for meget silke på nogle af Enzels skjorter. Visse klædestykker passede ham perfekt, så længe han holdt sin vægt, som den var nu. De seneste år havde han vokset lidt i højden og skulderbredden, og han havde hørt at mænd blev ved med at vokse indtil de var 25. Men han håbede det ikke, for det kunne koste ham dyrt, hvis han skulle skifte ud i garderoben og få importeret nyt tøj helt fra Rubinien…

Enzel sukkede opgivende i Phillippes arme. På grund af ham, havde han erstattet billedet af en fyrstelig udgave af Phillippe med en Phillippe, der gik i alt for småt tøj… Men det fik ham så til at fnise lidt, ved nærmere eftertanke.

”Underst,” Spandt han drillesygt, hvorefter han svarede ham mere seriøst. ”Yderst.” Han ville gerne ligge sådan så han kunne mærke, hvis Phillippe skulle snige sig udenom ham i løbet af den sidste halvdel af natten. Ikke at Phillippe ikke måtte stå op for at tisse eller lignende, men han ville gerne kunne holde øje med hvor han var. Phillippe havde lidt været typen der stak af fra ham, og selvom de var hjemme hos ham nu, var det ikke sikkert at det ville holde ham tilbage fra at gøre det igen. Enzel ville bare gerne beskytte sig selv!

Da han blev lagt ned, sukkede han og blinkede sløvt med øjnene. Det var lige før at han kunne falde i søvn på stedet, men han holdt sig vågen endnu. ”Phillippe…? Kan du.. lide mig?” Han vidste ikke hvordan han ellers skulle få det ud af ham. Han ville nok have lydt lige trængende uanset hvordan han formulerede sig.


Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 08.11.2021 16:45
 Selvom Phillippe i sine yngre dage havde været godt berejst i Krystallandet, og vel i og for sig ikke var helt dum, havde han ingen anelse om hvordan Enzels rubinske klæder hang sammen og ikke hang sammen. Måske fordi det aldrig var noget han havde brugt specielt meget tid på at undersøge - enten havde han ikke måtte røre ved Enzel, var distraheret ellers forsvandt klæderne bare hurtigt. De klædte Enzel, men det lignede alt sammen hinanden for Phillippe. Og at forstille sig selv i selvsamme klæder havde han lidt svært ved. Derfor brummede han også blot til Enzels ord, med et lidt overvejende udtryk. 

 Brynene løftede sig lidt ved Enzels svar, inden udtrykket blev lidt mere sigende og Phillippe brummede lidt tilfreds ved den igen. Det blev dog hurtigt erstattet af en mild latter. Phillippe var midt i at kravle ind over Enzel da spørgsmålet kom, og det fik ham til kort at stoppe op i hans bevægelse. I stedet for at svare med det samme, brugte han tiden det tog ham at komme ned at ligge, til at tænke over svaret. Kunne han lide Enzel? Det var jo ikke fordi han ikke kunne lide ham. Han brød sig da en god del om halvkatten - jovist mest på grund af de sengeeventyr de tog på - men han nød da også resten af tiden sammen med ham, gjorde han ikke? 
 " Det tror jeg. " Phillippe havde godt lagt mærke til det bestemte tryk der havde været på lide, men valgte nok med vilje at spille lidt uvidende omkring det. Han kunne jo ikke afvise Enzel nu.. Kunne han?
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Enzel lo ikke med Phillippes milde latter lige nu, hvilket blot bekræftede hvor alvorligt Enzel mente det – eller hvor træt han nok i virkeligheden var. Enzels fingre kunne lige nå en lok af Phillippes hår, og snoede det lidt, som han ventede på Phillippes svar. Han afbrød ham selvfølgelig ikke, for han havde virkelig brug for Phillippes bekræftelse. Phillippes ’Det tror jeg’ hældede vist mest til et ja end et nej, så det var jo meget godt… Men det fik ikke ligefrem Enzel til at juble indeni. Han havde nok håbet på et mindre drilsk og et mere sikkert svar end det. Men uanset hvad, så ændrede Phillippes svar ikke for hvordan Enzel følte for Phillippe.

Hans hånd slap hårtotten, som pludselig fjedrede ekstra meget, af at blive snoet og krøllet med. Hånden kærtegnede i stedet Phillippe hen over panden og forsigtigt ned ad hans kind. Hans øjne studerede ligeledes Phillippes ansigt, og mere specifikt hans ansigtsudtryk. Hvad tænkte han mon på, ovenpå det spørgsmål? Var det over stregen? Var det for tidligt? For naivt?

”…Du ved det ikke helt?” Han pressede lidt på, selvom det føltes forkert. Noget tydede på at han ikke var klar til at høre svarets udfald, og alligevel blev han ved. Måske var han blevet masochist? Men krævede det ikke at han kunne lide at blive forpint?


Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 08.11.2021 19:17
 Som hovedet ramte puden, mærkede Phillippe hvor træt han egentlig var. Øjnene gled tungt i, og som faldt han langsomt ned i et bundløst, sort hul, sneg søvnen sig ind på den udmattede snedker. De blide bevægelser og kærtegn fra Enzel gjorde ham kun mere afslappet, og fik ham til at døse hurtigere hen. 
 Derfor var det også med et sæt at han åbnede øjnene op ved Enzels ord. Hjertet bankede hurtigt og han gispede lidt forskrækket efter vejret. Ikke fordi spørgsmålet kom bag på ham, men fordi det hev ham ud af den søvn han var på vej i. 
 " Hm? " lød det forvirret og omtåget fra ham, inden han prøvede at få styr på vejrtrækningen igen. 

 Det tog lige et par sekunder for Phillippe at få samling på sig selv og hvad samtalen gik ud på. Hvad Enzel havde spurgt op. Han blinkede et par gange, inden øjnene gled lidt i, og Phillippe brummede overvejende. 
 " Jeg.. kan godt lide dig Enzel.. " mumlede han og løftede hånden for for at gnide ansigtet lidt.
 " Det er bare.. " han sukkede, åbnede øjnene igen og så hen på Enzel. Brynede havde rynket sig lidt. Hvorfor kørte Enzel så meget i det? Var det virkelig så vigtigt for ham.
 " Det kompliceret.. Det ved du.. " prøvede han. Det var ikke løgn, de havde nok bare forskellige ideer om hvad det var der var kompliceret. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm


Hvorfor kunne Phillippe ikke vare stå ved at han kunne lide ham, og lade det være sådan? Enzels øjne, der for et kort øjeblik siden dårligt kunne holde sig åbne, forblev nu stirrende og afventende på, at Phillippe skulle gnide sit ansigt færdig, og se ham i øjnene. Hvis der var nogen der gjorde det kompliceret, var det da Phillippe selv… Det var i hvert fald Enzels mening. Enzel syntes ikke at det var særlig svært at holde af Phillippe. Han var en meget sød og behagelig mand, men med en forbandelse kastet over sig… Ringen var selvfølgelig én ting. Men hans forbandelse var hans manglende evne til at stå ved sine følelser… Hvis der ellers var nogle…

Enzel undede ham ikke et hurtigt svar. Han var meget stille og analyserende, længe nok til at det kunne sætte bange anelser i Phillippe. Især fordi hans pupiller var smalle og katteagtige. Han flyttede hånden ned på Phillippes bryst. Hjertet bankede i hans bryst. Han kunne både høre og fornemme det, og nu kunne han også mærke det. Det kunne være kærlighed, der fik det til at banke sådan… Men det kunne også være had… Og det kunne være frygt… Enzel håbede ikke at Phillippe hadede ham eller frygtede ham, for han havde virkelig gjort alt hvad han kunne, for at få Phillippe til at føle sig tryg.

”Det var jo dig der startede…” Enzel satte sig op, men lænet tæt ind over Phillippes liggende skikkelse i mørket ”…i brevene… Du spurgte mig alle dine fjollede spørgsmål… Du må da have ment noget med det?” I et øjeblik virkede det som om at al træthed havde forladt ham, og at han var klar til den helt store diskussion. Men det var blot en kortvarig energi. Hans krop kollapsede opgivende over ham, og Enzel puttede sig ind til hans krop. Hans øjne lukkede sig tungt i og ørerne hang bedrøvet nedad. Han havde slet ikke energien til at presse sandhederne ud af Phillippe lige nu, selvom han krævede svar.


Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 09.11.2021 11:19
 Stilheden lagde sig mellem dem, og Phillippe  sank en klump. Et eller andet sted generede det ham at Enzel ville til at køre i det. Klokken var mange, og Phillippe ville bare gerne sove. Det virkede som et lusket tidspunkt at begyndte at spørge ind til hans følelser for halvkatten. 
 Han begyndte at tro at Enzel ville trække sig væk, så længe stilheden trak ud. Taget tøj på og gå - hvis det var det han ville, vidste han ikke om han ville gå efter. Det virkede dog til at han ville blive, da hånden lagde sig mod hans bryst. Blikket flyttede sig fra Enzels ansigt til hånden på Phillippes brystkasse mens han overvejede hvad Enzel tænkte på. Var han skuffet? Havde han forventet et andet svar?

 Da Enzel endelig brød stilheden, rynkede Phillippes pande sig en en undrende grimasse, og blikket flyttede sig tilbage til ansigtet, der lænede sig ind over ham. Han forstod ikke hvordan han havde startet det, det var Enzel der altid pressede sig på og Phillippe der altid prøvede at afvise ham. Da han kom med en uddybelse løftede brynene sig i stedet inden blikket blev slået lidt ud til siden.
 " Jeg-hmpf.. " luften blev presset en smule ud af Phillippe, da halvkatten kollapsede på ham, ikke fordi det gjorde ondt, men fordi det kom bag på ham og han var midt i at svare. Den ene hånd lagde sig mod Enzels ryg og begyndte blidt at stryge ham over den bare hud. 
 " Jeg.. prøvede bare at få noget.. afklaring.. " mumlede han lidt, og lod selv øjnene glide i. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm


Det var trættende med alle de følelser, og Enzel havde slet ikke rum til dem. Han gned sig mod Phillippe for at være tæt på ham og for at finde den helt rigtige sovestilling, men han kunne godt mærke at han ikke havde flere kræfter for i dag – han ville bare sove. Phillippes svar var alligevel ikke tilfredsstillende for ham. Afklaring… Man kunne da ikke bare sådan få lov til at lege med hans følelser, bare for at få afklaring. Enzel håbede at Phillippe ville vågne op den følgende morgen og indse hvad han havde gjort ved ham. Lige nu virkede det i hvert fald ikke til, at Phillippe havde kræfterne til at forsvare sig. Og Enzel havde heller ikke. Han var allerede så godt som sovende, takket været Phillippes beroligende bevægelser med fingrene op og ned ad hans ryg. Ret hurtigt blev det tydeligt, at Enzels vejrtrækning var tung og døsig, hvilket bekræftede at han sov tungt.

Få timer senere ville morgenlyset trænge igennem den utildækkede sprække fra vinduet, og give lys til det lille værelse. Nattens lyde ophørte og i stedet ville man så småt kunne høre døre og vinduer gå op i det fjerne, lyden af en kost der fejede ude foran nabo-butikkens dørtrin og lyden af en spand der plaskede ned i gårbrøndens vand. Enzels gode hørelse opfangede i hvert fald alle de fremmede lyde – hans eget hjem var langt bedre lydisoleret, og desuden plejede folk i den pænere bydel ikke stå så tidligt op for at gøre klar til hverdagens trængsel.

”Mmmmh,” Enzel strakte sig og løftede sig modvilligt op at sidde. Han havde ligget præcist som han var faldet i søvn på Phillippe, og selvom han var ret så klæbende omkring Phillippe, var det ikke smertefrit at ligge på et så bulet underlag.


Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 15.11.2021 11:53
 Det gik begge kold, nærmest som var der blevet trykket på en sluk knap. Noget Phillippe egentlig var meget glad for, for han orkede ikke at skulle diskutere med Enzel om hvad han havde skrevet og ment. Derudover kunne han mærke hvor meget kroppen havde brug for at hvile sig. Det var som om han kunne mærke ubehaget kravle frem i ham, som et eller andet kryb i hans krop. 

 Det var ikke lige frem de bedste timers søvn for Phillippe. Han faldt aldrig i en dyb søvn, og følte der var meget uro i hans krop, og havde Enzel ikke lagt op han, havde han nok også lagt meget uroligt i løbet af natten. Kroppen føltes fugtig af sved, samtidig med det virkede som om han ikke rigtig kunne få varmen, og som timerne gik blev han kun værre. 
 Selvom Phillippes søvn ikke var specielt dyb, vågnede han ikke da Enzel flyttede på sig. Små, ynkelig klynk forlod en gang i mellem snedkeren sammen med udåndingerne. Et tegn på hvor skidt han egentlig havde det, selvom - når han var vågen - prøvede at skjule det. Det var også nemmere at holde på afstand når man kunne distrahere sig selv

 Uden Enzel på sig, blev Phillippes søvn også en smule mere urolig, og det lignede lidt han lå og vred sig en smule i søvne. Man kunne næsten snydes til at tro han var besat, med de lyde og bevægelser. Og et eller andet sted, var han vel også.
Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 15.11.2021 11:53
 Det gik begge kold, nærmest som var der blevet trykket på en sluk knap. Noget Phillippe egentlig var meget glad for, for han orkede ikke at skulle diskutere med Enzel om hvad han havde skrevet og ment. Derudover kunne han mærke hvor meget kroppen havde brug for at hvile sig. Det var som om han kunne mærke ubehaget kravle frem i ham, som et eller andet kryb i hans krop. 

 Det var ikke lige frem de bedste timers søvn for Phillippe. Han faldt aldrig i en dyb søvn, og følte der var meget uro i hans krop, og havde Enzel ikke lagt op han, havde han nok også lagt meget uroligt i løbet af natten. Kroppen føltes fugtig af sved, samtidig med det virkede som om han ikke rigtig kunne få varmen, og som timerne gik blev han kun værre. 
 Selvom Phillippes søvn ikke var specielt dyb, vågnede han ikke da Enzel flyttede på sig. Små, ynkelig klynk forlod en gang i mellem snedkeren sammen med udåndingerne. Et tegn på hvor skidt han egentlig havde det, selvom - når han var vågen - prøvede at skjule det. Det var også nemmere at holde på afstand når man kunne distrahere sig selv

 Uden Enzel på sig, blev Phillippes søvn også en smule mere urolig, og det lignede lidt han lå og vred sig en smule i søvne. Man kunne næsten snydes til at tro han var besat, med de lyde og bevægelser. Og et eller andet sted, var han vel også.
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm


Enzel stirrede et øjeblik ud i det lille rum som han havde sovet i. Hans hånd kørte igennem sit sengehår og filtrede de værste knuder fra hinanden. Han vidste at det var ved at være på tide at tage hjemad. Nicola ville uden tvivl finde det underligt, at han havde været væk, også selvom det ikke var ualmindeligt for Enzel at tage ud om natten. Men han plejede altid at komme hjem til deres seng inden Nicola vågnede, og ofte havde Enzel haft en lille skid på. Men det kunne han jo ikke rigtig manøvrere i dag. Der var dog en god ting ved deres forhold, og det var at Nicola ikke havde meget at skulle have sagt, når det kom til hvad Enzel havde lyst til. Selvom de havde et mere lige forhold nu, ville Enzel altid være ham der havde magten, og han behøvede ikke at forklare noget som helst, hvis ikke han ville.

Hans tanker lagde Nicola lidt væk som han vågnede i sin vuggende siddeposition. Han prøvede at mærke efter om han var sulten, tørstig eller skulle pisse. Var han træt eller frisk? Lydene fra Phillippe trængte igennem til ham, og han flyttede blikket om og kiggede på den sovende, fine mand som han havde delt seng med. De lyde som Phillippe kom med lød… svage, på en eller anden måde. Og her i dagslyset virkede han nu også næsten 10 år ældre.

”Phillippe…?” Var han okay? Enzel rykkede sig tilbage til Phillippe og krummede sin krop ind over ham, så han kunne nærstudere hans tilstand. Han kunne ikke helt finde ud af om lydende bare var sovelyde eller om han skulle være bekymret. ”Phillippe,” Gentog han og strøg hans hår tilbage og kørte tommelfingeren nussende mod hans næseryg, for at vække ham kærligt op.

”Mon ikke du skulle søge hjem, så du kan kvikke op… hjem til din kone Katarina?”


Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 15.11.2021 22:32
 Selvom Phillippe måske virkede som lidt af en skørtejæger, var han vant til at sove alene. Der havde selvfølgelig været det to uger hvor han havde delt seng med Nicola, men det var allerede er par måneder siden. Derfor gippede det forskrækket i han da han mærkede kærtegn mod ansigtet. Overkroppen løftede sig ganske lidt fra sengen, og øjnene slog sig pludseligt op. Blikket blev mødt af Enzel, og med et nærmest lettet suk lukkede han øjnene i og faldt tilbage ned i sengen. Hjertet hamrede derudaf efter det lille chok og hovedet snurrede efter den hurtige bevægelse. 

 Phillippe vidste godt at Enzel ord var ment med en kærlig tone og tanke, men alt i snedkeren vendte sig på en ubehagelig måde, og et utilfreds grynt lød fra ham sammen med matchende grimasse. Trækkene i det udkørte ansigt kom til at se irriterede ud. 
 " Det var virkelig ikke hvad jeg havde lyst til at høre.. " mumlede han tvært. Ordene kom ud noget hårdere end han mente dem, på grund af den morgen hæse stemme og den trætte og smadrede fornemmelse i kroppen. Han havde virkelig ikke lyst til at skulle tænke op Kat lige fra morgenstunden, mere end han allerede gjorde, men det var ikke fordi det var hans mening at bide af Enzel. Han havde ment det mere i sjov. Phillippe lod et tungt prust slippe ud, mens han lagde underarmen hen over øjnene.
 " Jeg skal bare op og i gang..  " mumlede han stille, selvom han vidste at den væsentlige grund til han havde det så skidt lige nu, var den ringe mængde søvn han havde fået. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Phillippes forsøg på at være humoristisk fra morgenstunden prellede ikke sådan af på halvkatten over sig. I stedet fremstod han bare som morgensur, og Enzel løftede sit ene øjenbryn og så ganske uimponeret ud over ham. ”Jeg er bekymret for dig…” Forklarede han. Men sådan noget var Phillippe vel ligeglad med? Hvilket døende væsen ville han ikke komme ind til, hvis Enzel spontant fik behov for se ham om et par dages tid? Nej, så ville han hellere have at Phillippe tog hjem til Katarina og fik det overstået. Selvom hun var en heks og Enzel ønskede hende død, uden nogensinde at have mødt hende…


Enzel flyttede sig ikke fra Phillippes udsyn, selvom han talte om at komme op og i gang, men umiddelbart virkede det også til at Phillippe var for træt og smadret til at kunne komme op så hurtigt. Det var altså ikke værdigt. End ikke for en simpel snedkermester. Enzels blik var sit sædvanlige kolde, hårde blik, men det betød ikke at han var gnaven, det var såmænd bare hverken påvirket af katteurt eller varme følelser. Han blev kun siddende og observerede Phillippe i hans egne lidelser. Kunne han komme op uden at lyde som en gammel mand på over 60 år?



Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 17.11.2021 20:48
 Armen løftede sig lidt fra øjnene ved Enzels ord, og i stedet for at falde ned over øjnene igen, gned han ansigtet med et suk. Det var jo ikke hans mening at virke utaknemlig overfor Enzels omsorg. Det var bare så nemt at komme til at bide af folk når man havde det som han havde det.
 " Undskyld.. Jeg ville ikke.. Det var ikke meningen det skulle lyde sådan.. " Mumlede han mod hånden forsat foran ansigtet. Det var jo ikke Enzels skyld. Måske lidt den ringe søvn, men han havde selv været lige god om det, så han burde ikke klage. 
 "  Jeg er bare.. træt.. " det kom ud med et suk, og Phillippe flyttede hånden fra ansigtet så han kunne se lidt på Enzel. Selvom han havde sagt han skulle op og igang, var det ikke fordi han havde travlt med at komme op. Inderst inde vidste han at det ikke ville gøre den store forskel. I stedet for at lægge hånden ned i sengen igen, løftede han den op så han kunne føre noget af det lange, sorte hår der hang løst om bag Enzels øre.
 " Sov du okay? " spurgte han så, for at skifte emnet væk fra ham selv. Han havde lidt lyst til at spørge efter hvornår han tænkte at tage tilbage til bordellet, men selv med sin stadig lettere døsige hjerne, vidste han at det ville komme til at lyde alt for meget som om han bare gerne ville have Enzel ud af døren. 

 Det ville han også lidt, men Enzel måtte da også tænke han snart burde tage hjem.
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Enzels utilfredshed måtte have været gennemtrængende nok, siden han fik en undskyldning fra Phillippe. Mere end det behøvede han ikke sige, for Phillippe ville altid blive tilgivet ret hurtigt af ham. Det var som Enzel havde sagt flere gange. Han kunne ikke være sur på Phillippe længe ad gangen.

Som Phillippe forsøgte at flytte håret om bag – ja, der hvor hans egen slags normalt havde et øre – var der desværre ikke noget til at holde håret tilbage. De slangekrøllede, sorte lokker fald bare tilbage, hvis ikke de lod sig vikle om Phillippes fingre i stedet. Enzel smilte lidt fordi han opdagede Phillippes forglemmelse. Det var meget sødt. ”Ja, jeg har sovet meget dejligt.” Han havde rent faktisk fået nogle timer på øjet. Og han som ellers kæmpede sådan med lysvågne nætter så ofte. Det måtte være fordi Phillippe trods alt havde kørt ham træt – mere træt end når han havde sex med Nicola, trods han var den der gjorde det meste af arbejdet der. ”Hvad med dig…? Du lød næsten som om du havde mareridt.” Han løftede sin egen hånd sådan så han greb Phillippes hånd ved knoerne, og han nussede dem blidt og med cirkulerende bevægelser med sine fingre.


0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 2