1 .. 6 7 8 9 10 11 12 13 14 .. 16

Alt det krævede var én fejltagelse

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 20.12.2020 20:01

Selvom Fabian havde lært aldrig at spilde noget mad, så var det nemmere at lade den kolde mad stå, som Aldamar tilbød noget varm mad, og nærmest trak ham med op. I hvert fald med sine ord og blik. ”Man kan vel umulig sige nej til en prins,” sagde han derfor, med lidt mere funklende øjne. Senere skulle han nok få lusket sig til lidt bedre kvalitetstid med Aldamar, for før eller siden måtte huset vel falde i søvn.

Endelig trak han de efterhånen lidt stive ben op og over dynen, så han faktisk kunne stå op, og han strakte sig. Hans krop var ret bombet til trods for healingen, men han sagde intet om det. Han ønskede ikke at Aldamar skulle blive mere bekymret om ham.
Dog fik han ikke lov til at stå længe før han så Aldamar komme nærmere, og så bare... omfavnede ham. Hvor hans egen hænder havde været oppe for at strække sig, var de hurtig til at lægge sig om den mindre mand og hive ham helt ind til sig. Hans hoved lænede sig mod Aldamar, og tog en dyb indånding af den velkendte duft, og bare... holdt ham.

Man vidste aldrig rigtig hvor meget man manglede noget, før man fik det, og pludselig var han ikke helt villig til at give slip. Hans stærke arme krammede bare Aldamar mere ind til sig, og endnu engang blev han bare overvældet af følelsen af at han ikke ville have Aldamar til at forlade ham.
Han løftede hovedet lidt, blot så han kunne placere et stille kys på toppen af Aldamars hoved. De blev nødt til at finde ud af det, alt andet ville være intet mindre end hjerteknusende.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 20.12.2020 20:24

Godt så. Heldigvis fik Aldamar det kram han søgte efter, og noget helt specifikt fik Arysprinsens hjerte til lige at slå et slag ekstra, da de stærkere arme lagde sig omkring ham. Det var uden tvivl noget - en side - som fuldkommen var forbeholdt den blonde mand at se, da Aldamar instinktivt vidste at det nok aldrig ville blive, eller for den sags skyld skulle blive, det samme omkring Adena. Eller Arya. Eller Phillipe, eller Alexander. Der var mange folk i hans liv, som han var tæt med.
Men ikke så tæt med som skøgen der havde tillusket sig en plads i hans gråtonede hverdag.

Der gik nogle lange, men dog behagelige sekunder inden at han modvilligt løsnede sit greb en anelse, for at de ikke faldt sammen i den vane der lå og fulgte med den her omfavnelse. Det blev en underlig aften alene, når han vidste at Fabian befandt sig i huset.
"Du dufter rigtig godt" mumlede han lavmælt og nok mest af alt som en kommentar til sig selv, en han ikke helt vidste hvorfor var relevant eller hvorfra den var kommet, inden at han endelig viklede hænderne fri, og med en adelsmands finesse lod dem kører igennem håret for at rette det i stedet - det skulle jo helst fremstå præsentabelt.

Et sidste blik på ham, hænder der finderfærdigt søgte at rette folderne i hans tøj ordentligt til og sørge for at skjorten faktisk kom ned i bukserne, at kraven ikke var rodet at se på, inden at han med et stille smil lige nikkede, og gjorde dem klar til at gå nedenunder.
Køkkenet ville være hurtige til at gøre maden klar, ingen tvivl om det. Så nogle minutter ville de alligevel have for sig selv, derinde, imens at de ventede. Overraskende nok, havde de ikke fjernet opdækningen, så de havde nok regnet med at Aldamar i hvert fald, kom ned efter at have været oppe på værelset.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 20.12.2020 20:31

En lille brummen af utilfredshed kunne ikke helt undgå at komme fra Fabian, som han mærkede hvordan Aldamar alligevel forsøgte at få dem viklet ud af hinanden. Det var ikke ligefrem nogen hemmelighed at Fabian holdt af alt det fysiske, og bare følelsen af at være tæt på den anden mand. Han havde aldrig skjult denne her del, og havde næsten været provokerende i sin opsøgning af det til at starte med. Men der havde det også handlet om hvor lang tid der skulle til før Aldamar knak. Tingene havde ændret sig en god del siden da.
”Det gør du også,” sagde Fabian uden at miste et slag. Han overvejede ikke at det var den nye sæbe der gjorde udfaldet for Aldamar, for badet havde han allerede halvt glemt, selvom han nu følte sig ganske ren og tilpas.

Inden Aldamar kunne rykke sig helt væk, skubbede Fabian lidt af Aldamars hår til siden, så han lige kunne placere et sidste kys, denne gang mod hans kind, og endelig lod han dem faktisk vikle sig ud af hinanden, hvis ikke for hænderne der sørgerede for at han var præsentabel.

Turen ned til spisestuen var heldigvis heller ikke lang, og endnu engang måtte Fabian se lidt imponeret omkring sig. Han havde ikke haft meget tid til bare at udforske når han havde været her med Aldamar ellers. ”De tager sig tydeligvis godt af dig,” kom det et morende fra Fabian, selvom han et eller andet sted også var glad for at Aldamar var så godt sat i livet. Han manglede virkelig ikke nogle materielle ting.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 20.12.2020 20:49

Hvor at der før i tiden havde været en provokerende nærgåenhed omkring Fabian, var det en han nu aldrig ville kunne lægge helt fra sig, og på sin vis, havde det enten smittet af... eller bare vækket hans eget berøringsbehov. Fabian's nærvær var som flammerne på et bål, var som en dragende flamme for et møl, og at forestille sig en tid hvor at han var foruden... var at forestille sig noget mørkt og fjernt.
Derfor var det altid lidt af en balancegang, når han ikke bare kunne læne sig ind imod den højere skikkelse, eller lade fingrene flettes ind imellem hans. Såsom nu, hvor at de var ude imellem husets tjenestefolk.

Døren blev åbnet, og med et lille smil vendte han sig omkring i den. Gangene hernede var ikke ligefrem pyntet overdådigt, men stadigvæk, så var der ingen tvivl om at Arys familien vidste hvad der stilmæssigt var godt, og dermed også udtrykte hvad der var vigtigt. Rigdom og komfort hørte ofte sammen, og en del af udsmykningen var uden tvivl rettet imod at vise lige præcis dét, når de endelig åbnede dørene for gæster og bød dem til mad. "Det er også hvad de bliver betalt for, alt andet ville jo være skandaløst" smilede han, og lukkede dem begge ind.
Husets tjenere havde det godt, spurgte man Aldamar. Jovidst, så var de tjenere, men det var et ærligt arbejde og fyrstindens var ikke nærig i forhold til at de skulle betales hvad der var krævet. Af hvad han havde hørt, brød de sig også selv ganske godt om komforten ved en så velholdt husstand.

Aldamar satte sig ned, og overfor ham, var der dækket op til Fabian. Ganske almindeligt, selvom det ville betyde at han var et godt stykke væk. En overdrivelse imellem mange, han var jo lige foran ham. Men når man foretrak at han var lige ved siden af ham, eller sågar ovenpå en selv, var bordets distance mærkbar.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 20.12.2020 20:56

En lidt boblende latter kom fra Fabian, for Aldamar havde så sandelig ret, de blev betalt. Aldamar havde heller aldrig virket som en der ville kunne lide at gå ned på det luksuriøse liv, hvilket Fabian befandt sig lidt for godt i. Han havde altid drømt om det, men altid set det som en umulighed. Til tider fik han rige kunder, men det var ikke ofte, men når han gjorde... den lille smag af rigdom og komfort var berusende. Nu om dage var han dog mere interesseret i Aldamar og at det kom var blot en bonus. Hvor tingene havde ændret sig.

Det var dog heller ikke ligefrem et skjult skuffet blik, da det gik op for ham, at han ikke kunne sidde ved siden af, eller lige i nærheden af Aldamar, og han måtte med lid af et suk sætte sig ned i den anden stol. ”Vi må en dag tage til en festival igen,” sagde han. Der havde de ikke været bange for at blive set, og det var stadig et af de minder han kiggede med størst tilfredsstillelse tilbage på. ”Måske ikke lige en af dem I sikkert holder i Zircon.” Hans øjne dansede nu stadig med latter. Han var ikke engang sikker på at han nogensinde rigtig ville udforske Zircon, når han nu engang kun var der for at skulle besøge Aldamar, og Aldamar ville næppe have de blev sat sammen, heller ikke der. Det gik ikke op for Fabian at i Zircon ville der nok være nogle andre muligheder, for ingen burde kendte Formskifteren Fabian der.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 20.12.2020 21:15

Det gik ham ikke forbi hvordan at Fabian sukkede en anelse, og han kunne ikke andet end mentalt at mimikere det suk - det var da også op af bakke, at fingrene skulle være så langt væk. Det stoppede ham dog ikke i diskret at løfte den ene fod en anelse, så støvlesnuden for en kort stund vippede und i hans knæhase, og prikkede den insisterende. Han følte skam med ham.
Hans næste ord fik dog tydeligt Arysprinsen til at lyse op, og han kunne ikke stoppe sig selv i at læne sig en anelse ind over bordet, mørkeblå øjne funklende ved det forslag. "Dét må vi" smilede han, et overvejende blik omkring dem.
Ingen virkede til at komme ind, så Aldamar's øjne fandt Fabian igen. ".... ikke et i Zircon, men hvis du kender til et andet... skal jeg nok troppe op i mit u-fineste tøj"

Det havde ikke været decideret umuligt for ham at finde tøj der passede ind, men det havde i den grad været... underligt, sådan at forekomme så godt som anonym imellem de mange bøndere, borgere og andet godtfolk. Underligt, men befriende, noget som Aldamar på sin vis så ofte oplevede sammen med Fabian, og så alligevel ikke.
Og nu hvor at han var mere kendt med den skikke der var, måtte han velsagtens også passe bare lidt bedre ind, den kære adelsmand. Der var mange gode grunde til at tage til festival... og den største, ville altid være det frisind han kunne opleve sammen med Fabian; et hvor at han næppe behøvede at skjule den interesse han fandt sig selv i, kontant.

Ikke længe efter, ville maden dog blive båret ind, omend tjenerne hurtigt ville forlade rummet igen.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 20.12.2020 21:21

Selvom de ikke kunne pille ved hinanden over bordet, så var Fabians øjne hurtig til at lysne lidt op, som han blot prikkede tilbage med sin egen fod. De måtte vel lege med fødderne hvis intet andet fungerede lige i dette øjeblik, og det gjorde i hvert fald bare en lille smule for at Fabian følte at de trods alt stadig var forbundet.
Han havde ikke lige forventet at Aldamar lyste så meget op, og Fabian kunne ikke lade vær med selv at læne sig lidt fremad, et drilsk blik i sine øjne. ”Jeg kender primært dem i Medanien, men ellers kan jeg vel høre mig om. Nogen præference for landsdel?” Han kunne nok få ord om de fleste landsdele, selvom det ikke nødvendigvis var fordi han selv ville have besøgt alle markederne. Medanien var dog heller ikke forfærdelig langt fra Zircon, og siden hans familie havde boet i den nordlige del, så kendte han også et par festivaller i den sydlige del af Safirien, hvis Aldamar ikke ville for langt væk. Det kunne dog være at de kendte fyrstesønnen.

Der kom dog ikke mere ud af samtalen før maden blev sat på bordet. Fabian kunne mærke sin mave rumle da den første lugt af mad nåede hans næsebor, og derfor var han heller ikke langsom om at begynde at tage for sig af goderne. Han var mere sulten han havde forventet. Hvis Aldamar ville lære ham i adelige bordskik, så måtte det blive senere.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 20.12.2020 21:53

I lyset af at faktisk tage til festival med Fabian, forekom det en anelse ligegyldigt hvor. Så længe det ikke var for tæt på hjem, og så længe det ikke var for tæt på Dianthos - se så kunne man bortforklarer nok så meget, da han på sin vis heldigvis blot lignede en imellem mange, mørkhårede og krølhårede mænd. Joh, hans hud var måske en anelse lys, blød og velplejet i forhold til mange andre, jovist, hans intellekt kunne være ude at trit med sine omgivelser. Men justerede han den første del, og nedtonede den anden del, jah så var der vel ikke de store problemer!
Det var i hvert fald let at sige til sig selv, sådan som muligheden bød sig. Bare en lille festival, sammen med Fabian. Ikke nødvendigvis den sidste, men... den frihed ville han gerne opleve bare en gang til.

Derfor var det et kort og godt "Nej, ingen præferencer, omend det gerne må være godt vejr" og så kom maden endelig ind. Der skulle ikke gå lang tid fra at den var på bordet, til at Fabian begravede gaflen i den gryderet køkkenet havde varmet op igen, og Aldamar en anelse forbløffet så ham skovle det i sig.
Hold da op. Selv tog Aldamar en bid med noget mere mådehold omkring sig, og betragtede med et lille smil i mundvigen, hvordan at det virkelig lyste igennem hvilken stand, opvækst eller sågar hvilke vaner, han havde fået tillært sig. Lang tid før Aldamar kom ind i billedet, og ikke noget han som sådan skulle bebrejde ham for. Men skulle han være med til brylluppet, var det noget der skulle arbejdes på. En tilføjelse til den mentale liste af projekter han skulle hive Fabian igennem.
Fyrstesønnen stødte kinden til den ene håndflade, og tog et fornøjet sip af det vin der var kommet med ind. "Der er mere hvor det kommer fra, hvis du er mere sulten" prøvede han med et skjult grin at pointere. Så meget iver havde han ikke set længe.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 20.12.2020 22:11

Det havde gået strålende sidste gang, i hvert fald for det meste, og hele idéen om at de kunne ses sammen var fantastisk. Selvom de også kunne gå bare lidt arm i arm når de sås i den centrale bydistrikt, så var det her bare noget andet. Ingen kendte dem, og de kunne bare være to fjolser der holdt af hinanden.
Det havde været en frihed som intet rigtig havde kunne overgå siden hen, og det var inden følelserne var kommet rigtig på tale, ikke at de var gode til at snakke om dem nu. Nok mest pga. Fabian.

Godt vejr kunne han forsøge at sørge for, men det var ikke altid en mulighed. Han fik dog aldrig sagt det højt som maden blev sat foran ham, og tankerne lidt forsvandt for ham.

Når man var en stor søskende flok så galt det bare om at tage for sig, og helt havde han ikke kommet af med den vane, især han var sulten. Han tyggede dog rimelig grundigt, og måtte grine lidt, næsten flovt, da Aldamar pointerede at der var mere mad hvor det kom fra. ”Jeg har ikke fået noget at spise siden i morges,” indrømmede han, og rakte ud efter vinen for selv at tage en slurk, inden han satte tempoet lidt ned. ”Og prøv du at have 5 andre søskende at slås med om maden,” pointerede han imellem et par bidderne. De havde sjældent manglet mad, men der gik nu lidt konkurrence i det alligevel.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 20.12.2020 22:35

Øjnene spærrede en anelse op da han pointerede at han ikke havde fået noget med siden i morges, og Aldamar stoppede kortvarigt med at spise, imens at han talte timerne fra i morges, til nu. Der var efterhånden et par stykkker - hvorfor zalan havde han intet sagt! Ikke at han bebrejdede ham, der havde ikke været noget fantastisk tidspunkt at bede om mad på... men stadigvæk. En lille mor-del af arysprinsen, syntes at det var for dårligt at han ikke havde fået spist mad indtil nu.
Endnu en tår af vinen blev taget, og han lod det være - han spiste jo heldigvis nu. Måske han burde få madpakker med, eller sådan noget, når han endelig kom og besøgte. Det ville næsten være passende.

Aldamar var en del langsommere om at komme igennem sin mad, men det handlede ligeså meget om at han generelt set... ikke ligefrem spiste særlig meget, så hurtigt. Han spiste meget i løbet af dagen, men det var over flere omgange, og når han var hjemme en hel dag, var tjenerne gode til diskret at luske snacks ind til ham så han huskede at spise sine små måltider.
Blikket gled op, og Aldamar rystede en anelse opgivende på hovedet "Åh, nej tak. Jeg tror ikke jeg ville stå en chance, overfor dine grådige søskende" grinte han, og skubbede tallerkenen en anelse fra sig, med bestikket hvilende over den ene kant. Han var færdig.
Foden gled endnu engang en anelse diskret hen for at skubbe hans ben en anelse rundt, nok endda uden at han selv lagde mærke til det, den her gang.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 21.12.2020 12:02

Det var heldigt at Fabian havde ingen idé om hvad der foregik i Arys-prinsens hoved i det her øjeblik. Normalvis ville Fabian nemlig mene at han huskede at spise, men nogle gange skred tidsplanen, og man ville nok ikke kunne sige at han fik tre solide måltider hver dag. Mellemmåltider var heller ikke noget han aldrig havde gjort sig rigtig i, ikke når pengene ikke var der til det.

Smilet blev lidt større, som han tog endnu en solid bid af maden, og han kiggede muntert mod Aldamar. ”Godt det aldrig bliver aktuelt så,” sagde han leende. At introducere Aldamar for hans familie havde aldrig været i kortene. Aldamar var for højbåren til at gøre det til at starte med, og Fabian var egentlig ikke sikker på at han ville dele den del med sine søskende. Det forekom ham heller ikke at Aldamar måske en dag ville hve lyst til det. Det virkede til at han havde det fint med ikke at involvere nogen anden i det de havde sammen.

Selv lagde han heller ikke meget mærke til dansen mellem fødder under bordet, men sørgerede i stedet for at færdiggøre tallerkenen. Forskellen på kvaliteten her og på kroen var tydelig anderledes, men heldigvis var det stadig solidt nok til at det fik lagt sig godt nede i maven på ham. Hvis han ikke passede på, så ville han jo blive fed af at være for meget sammen med Aldamar.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 21.12.2020 14:51

Hver en bid blev spist op, rub og stub forsvandt langsomt fra tallerkenen, og Aldamar lænede sig en anelse observerende ind over bordet imens; han havde desværre ikke så mange andre steder at læne sig hen. Det var ikke sådan at Aldamar skyndede på ham - det behøvede han næppe... men det var alligevel med en grad af tilfredshed, at der ikke skulle gå forfærdelig lang tid efter at han selv var færdig, førhen at Fabian også var færdig.
Godt det aldrig bliver aktuelt så. Aldamar's blik vendtes med en lille hovedrysten opad, men trods det kunne se en anelse opgivende ud var det bestemt ikke noget han havde et problem med. "Jeg tror det er for det bedste" grinte han, og mente det skam.

Ikke fordi at det var ondt ment, men... det virkede ikke vigtigt, sådan at lærer hans søskende, forældre eller familie at kende. Jovidst, han elskede at høre om dem, og Aldamar ville da gerne vide hvilken baggrund Fabian var vokset op med, fordi nogle gange kunne man stille spørgsmålstegn ved de små ting han gjorde - eller ikke gjorde - præcis som manden gjorde med Aldamar selv.
Men en rigtig samtale? Han takkede pænt nej.
Endelig virkede det til at han var færdig, og Aldamar rankede sig en anelse igen. "Er du mere sulten? Der er trods alt en god portion mere, hvis den første portion ikke var nok" sagt en anelse drilsk, men dog oprigtigt.
Men hvis han ikke var... Aldamar havde en lille idé til noget de kunne nå at gøre sammen, inden det blev tid til at gå til hvile for natten. Et forslag der bød på en aftentur i den have der hørte med til palæet.... og det var ikke fordi at de havde videre spændende ting at se, som sådan. Men haven var bare en anelse mere diskret end at sidde i stuen, og desuden, måtte manden uden tvivl have godt af noget friskt luft.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 21.12.2020 18:27

Det var lidt underligt at blive observeret mens man spiste, og Fabian hævede også spørgende et øjenbryn, som han fik færdiggjort sin mad. Hvis han havde været mere sulten, så ville han næsten have slikket tallerken ren, og han lignede næsten en der sad og overvejede det et øjeblik. Det havde været virkelig godt.

Han lænede sig tilfreds tilbage i stolen og kiggede på Aldamar og rystede så på hovedet. ”Jeg er mæt,” sagde han. Han var i hvert fald ikke sulten mere, men vidste bedre end bare at proppe sig selv med alle kalorierne der var, og desuden. Nu når de vidste han var her, så ville han formentlig også få en solid morgenmad, og ellers kunne han sikkert snige sig til natmad. Mulighederne havde pludselig åbnet sig ekstremt. ”Men det smagte virkelig godt,” tilføjede han alligevel med et smil, og puffede lidt til Aldamars fod, mens han studerede ham.

Det føltes næsten helt husligt og hverdagsagtig, som de sad her og blot delte et måltid uden nogen anden omkring. Hvis han ikke vidste bedre, så var det endnu en af de ting han blot kunne falde i, og bare ønske at dele med Aldamar. En eller anden dag ville han jo helt miste sin egen identitet, hvis det her er blev ved. Det viste sig dog ikke på hans ansigt.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 21.12.2020 19:19

Aldamar grinte en anelse - "Komplimenten går til kokkene, ikke til mig" - men det var godt at det havde været tilfredstillende. Det var sagtens en hverdag han kunne vænne sig til, den kære Arysprins, og han skubbede en sidste gang til den drillende fod, førhen at han rejste sig fra bordet.
Hans skridt rundt om var hurtige, fingrene fulgte træbordets olierede overflade hele vejen rundt og med et lille smil, stoppede han ved siden af Fabian's stol, noget spørgende i de mørkeblå øjne.

Var han kommet ud af den, ville han i stedet stille sig hen til ham selvfølgelig, dog ikke så tæt som han umiddelbart plejede at gøre, givet at der stadigvæk sagtens kunne komme selskab brasende ind af døren, for at hente de beskidte tallerkener. Han vidste desværre ikke hvor lang tid de satsede på at det tog, for prinsen og hans gæst at spise. "... hvor træt er du, hr. Silva?" Aldamar's toneleje var ligeså undersøgende som hans øjne, men også en anelse håbefuldt. "Fordi dokteren sagde hvile, og hvile skal du få... men jeg ville hører om jeg kunne stjæle dig bare lidt mere, her til aften"

Hånden dristede sig alligevel til at gribe fat i hans skjorte, for enten at rejse ham op af stolen, hvis han stadigvæk sad ned... eller lige trække ham et lille stykke hen til sig, hvis han stod op.
Om det var et jah - som han selvfølgelig regnede med, ville han lede dem imod udgangen til palæ haven.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 21.12.2020 19:45

Fabian øjne fulgte Aldamar som han rejste sig op og gik med hurtige skridt omkring det store bord. Fabian skubbede sin egen stol lidt ud fra bordet, men gjorde ingen mine til at rejse sig endnu, men lod blot Aldamar komme til sig, og se hvad han havde af planer når nu han var der. Han kiggede op på manden der var en gangs skyld var højere end ham, dog kun fordi at Aldamar var den eneste af dem der stod op.

”Hr. Silva er min far,” sagde Fabian morende, selvom han nok hellere måtte finde sig i det, hvis han skulle omgås de højbårne under sit rigtige navn, hvilket han ikke regnede forfærdelig meget med. For nu var han blot en tilfældig ven Aldamar havde formået at få her i Dianthos.
Hans øjne glimtede dog stadig, og han lod sig med stor tilfredsstillelse trække sig op, så han kunne se Aldamar bedre i øjnene. ”Jeg kan jo ikke ligge lodret resten af tiden vel?” spurgte han, selvom han ikke ville have noget imod hvis det var grunden til at han blev hevet med. Det ville dog næppe kunne kvalificeres som hvile.

Derfor var Fabian også hurtig til at falde i trin med Aldamar, og lige som de forlod spisestuen, kunne han også høre at et par af tjenerne kom ind, næsten som kaldet.
”Noget specielt sted vi skal hen?” spurgte Fabian, for han havde trods alt ikke været mange steder i palæet, og havde ikke haft fornøjelsen af at opleve haven heller.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 21.12.2020 20:16

Fabian lod sig trække op, og med et lavmælt lille grin, rystede han umærkeligt på hovedet over de kvikke kommentarer. Nej, han kunne ikke ligge lodret resten af tiden, i hvert fald ikke lige nu, selvom det var uhyre fristende at lade sig overtale til at se stort på skader, og se indad imod behov. Det ville dog ikke blive nu at de gjorde det, og da de begyndte at gå imod haven, måtte han anstrenge sig for ikke at smile lidt for bredt, idet at de passerede nogle af tjenestefolkene. Se det ville måske være første gang de havde timet noget ordentligt, i det her hersens hus.

Turen ned imod havedøren var ikke nødvendigvis lang, og deres støvler gav genlyd imod de stenvægge der havde skiftet træplanker og malet tapet ud, desto længere ned i plan de kom, og desto mere ud imod haven de kom. "Specielt og specielt... jeg tænkte at du havde godt af lidt frisk luft" smilede han, og lod en enkelt hånd glide op imod skulderen til et lille klem, inden at den hurtigt forsvandt ned igen, da døren kom til syne.
Den var noget tungere end de indvendige døre der var at finde i palæet, og med en sagte knirken gled den op, og åbnede op for den halv kølige have. Nok til lige at få gåsehuden frem, men ikke nok til at skutte sig; Aldamar nikkede frem foran sig. "Men der er noget jeg dog gerne vil vise dig" mumlede han, og fulgte med Fabian, i takt med at de ville bevæge sig længere ind på den sti, der spredte sig i tre retninger, og forsvandt ud i det stille mørke. Det var dog stjerneklart, og tilfreds gled Aldamar's arm en anelse ind i armkrog med Fabian's, da han mente at de var kommet udenfor rækkevidde af de mest nysgerrige øjne.
Mørket skjulte heldigvis et par ting.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 21.12.2020 20:26

Den kølige luft var ikke helt så velkommen, som man kunne have ønsket. Vinteren var ved at hale virkelig ind på dem, men med en viden om at han skulle tilbage ind i det varme palæ igen, når de var færdige herude, det gjorde det mere overkommeligt. Han var vant til kulden efterhånden, men han brød sig stadig ikke om den. Mest af alt mindede den ham om ensomheden, heldigvis ikke noget han havde behov for at sige højt, eller lade Aldamar vide.
”Frisk luft? Jeg føler jeg får rigeligt frisk luf til at starte med,” sagde han og puffede lidt drillende mod Aldamar, selvom hans øjne blev på Aldamar længere end hvad der måske bare var venskabelgit, selvom han ikke var den første til at tage fat i den anden. Det var faktisk Aldamar.

Fabian hev Aldamar lidt tættere til sig, da han mærkede armen, og nød den smule varme der kom fra den anden. ”Du er meget kryptisk lige nu,” sagde han, og lod endelig sine øjne glide op mod himlen. Det var lidt som en lille oase lige her. Nogle gange kunne man godt glemme hvilke friheder adelen kunne tage sig. Hvor byen var larmende, beskidt og træng, så havde de rige folk alligevel formået at lave noget der mindede om tempelhaverne, bortset fra at det faktisk var privat. Det var en smule nydeligt, og det mindede ham en smule om naturen i Medanien, omend det hele var dødt på denne her årstid.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 21.12.2020 21:25

Aldamar lænede sig uden at tænke over det, ind imod den højere skikkelse ved siden af ham imens at de gik. I vintermånederne var der sjældent nogle der benyttede sig forfærdeligt meget af haven, og havde det også været sommer, ville de nok være stødt på en gartner eller andet, som ordnede buskene i den sene aften og tidlige nat. I stedet mødte de ingen, og Aldamar smilede en anelse, gemt bagved de mørke krøller der dækkede for noget af hans profil.
Puffet blev drillende givet tilbage, og med et en lavmælt, latter, rystede han en anelse på hovedet idet at han rankede sig igen. "Så frisk luft for i aften... og det er ikke engang fordi at det er noget stort, nok nærmere.." Aldamar skævede op imod den højere mands solbrune ansigt. "... nok nærmere en god undskyldning for at komme lidt væk fra huset. Har du nogensinde set Aryspavillionen?" hånden lagde sig ind til hans, og Aldamar betragtede ham nysgerrigt.

Arys pavillionen var hvad den nu engang var. En Pavillion, hvis tag glimtede i særligt anrettet glasarbejde og mosaik. I dagslys spillede arysfamilien's blå farver ganske nydeligt imod jorden, blandet med grønlige, orange og hvidlige farver, og ved de stjernelyse nætter, var glasset næsten som et forstørrelsesglas imod himlen, så det blev rigitig tydeligt.
Aldamar havde altid brudt sig om stjernerne, så det havde ganske naturligt været et af de steder han brugte overraskende meget tid omkring, når de besøgte Dianthos. Nu, ikke så meget mere... men det var nok mest af alt fordi at han glemte det, imellem så meget andet.
De ville uden tvivl snart komme til den, og selvom den ikke så ud af meget udefra, skulle man bare lige ind under kuplen... så ville han se, hvad Arysprinsen mente.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 21.12.2020 21:39

Det var nemt næsten at læne sig ind i den anden mands varme, som de gik, og havde endnu engang noget alene tid sammen. Det var en smule mørkt, men heldigvis vænnede Fabians øjne sig meget til det, forhåbentlig kunne man ikke sige det samme, hvis der var nogen der forsøgte at følge med i deres færden ude i haven.
Stien var velplejet, og selvom vinteren havde taget blomsterne, så havde Fabian ingen tvivl om at den stadig blev passet så den så fin ud. Ikke et blad eller kvist sad hvor det ikke burde være. Så meget mere ordenligt end hvad han selv var vant til, men det var vel byen, der var alt menneskeskabt.

”Du tager mig sjældent ud på gåture her i ejendommen, så jeg kan ikke sige at jeg har,” kom det muntert fra Fabian, der til trods for ordene holdt ingen bitterhed over det. Tingene kom til dem der ventede, og ærligtalt havde han aldrig rigtig spurgt sig selv om det var et problem for ham, at Aldamar ikke ville ses med ham. Det havde virket som en ting der var nødvendig allerede fra dag et af, og han følte stadig ikke at han overhoved burde have en holdning til det.
Pavilionnen kom ligeså stille til syne, og den så... faktisk ret uimponerende ud. ”Er der noget specielt ved den?” spurgte han, som de kom nærmere den, og endelig tog skridtene ind under den, som forvrængede nattehimlen. Det havde kun været ud af øjenkrogen til at starte med, men som han kiggede op, blev han nærmest blændet med de mange stjerner som virkede større og mere imponerende herinde. Han måtte alligevel lige stoppe op og tage det ind, ude af stand med at komme med endnu en kæk bemærkning lige der.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 21.12.2020 21:54

Fyrstesønnen grinte en anelse mere da han friskt pointerede at det trods alt var ret så sjældent at han blev luftet omkring ejendommen, og han måtte give ham ret, det var ikke noget han havde gjort sig forfærdelig meget i. Begrundelsen for hvorfor var dog tydelig, det havde aldrig været nødvendig for Aldamar at pensle ud hvad diskretionen betød for ham, men det skulle da ikke betyde at ingen andre havde været der med ham!
Omend... han stærkt tvivlede. Jah tvivlede, og forventede næsten at Fabian ville sige det, hvis han gik og lavede hemmeligheder med nogle andre fra huset eller husholdningen. De mørkeblå øjne skævede dog drillende til ham. "Det kunne jo være, at du alligevel har lusket rundt her i haven uden at jeg vidste af det. Hvad ved jeg trods alt, om hvad du laver når du ikke er sammen med mig" smilede han. Men regnede heller ikke med at det var aktuelt.

Og ganske som forventet, var pavillionen ikke imponerende for Fabian, førhen at de endelig kom ind under den. Med funklende øjne betragtede Aldamar selv loftet over dem i alt dets stjernespækkede vidunder, og fingrene flettede sig ubevidst strammede ind imellem hans, imens et tilfreds lille suk gled fra læberne. Oh jah, der var skam noget specielt ved den. Men tavsheden fra Fabian, tydede på at det også var noget han kunne anerkende lige nu, og Aldamar behøvede ikke at være den første til at bryde den.
Desuden... da blikket gled fra nattehimmel til nattens mand, kunne Aldamar mærke hvordan at hjertet kortvarigt begyndte at slå varmere, mere insisterende og en lille grad af hurtigere, ved det smukke syn. Og lige i det øjeblik, var sindet ganske tomt for ord at komme med; det var så godt at han ikke var kommet mere til skade end det han var.

1 6 7 8 9 10 11 12 13 14 16

1 1 0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Blæksprutten
Lige nu: 1 | I dag: 3

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

26

5.725

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Alt det krævede var én fejltagelse

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Gæst