Det havde allerede været end underlig aften så hvordan var dette mere underligt!? Jo. For Rosalind var mere underlig at en joke hurtigt udviklede sig til virkelighed og at hun nu var blevet trukket gennem sne og frost for at komme hen på den lokale kro for at skulle drikke med en ork-kvinde hun først havde mødt her i aften efter hendes øjne havde fanget en af smedjens dejligste knægte. Men nu var hun her. Ork-kvinden ved navn Mak'gora havde lige åbnet døren og Rosalind var kommet ind med en hast hun ikke før havde overvejet mulig for at skulle drikke med sin nye "drikkepartner" for i aften. Og Rosalind indså som hun trådte ind på kroen "Åh ved guderne... Vi er her faktisk... Hvad har jeg nu roddet mig ud i...?"

Rosalind holde sin violintaske med begge hænder og vende sig hurtigt mod Mak'gora og ville fortælle hende det her nok ikke var en god ide men istedet blev det til et akavet "Såå-... Jeg tænker vi sidder der?" sagde hun og pegede på et tilfældigt bord hvor syv stamkunder sad og hyggede sig for aftenen. Men Rosalind var ligeglad. Hun trådte hurtigt og uden omtanke hen til bordet og satte sig ved siden af den af dem der så størst og styggest ud. Mens rystede hendes små hænder som klemte godt om violintasken i et forsøg på at skjule de rystende hænder.

Hvad havde Rosalind dog roddet sig ud i. Hun ville helst bare gerne hjem, men hun var nu fanget i hendes løft om at skulle have noget at drikke med ork-kvinden og hun ville holde det om det så betød hun ville fortryde det her i morgen.

Mak'gora var nu aldrig en der rigtig tog tingene så tungt, og selvom Alran ikke kom ud og driikke med hende, så havde hun fundet en ny en. Hun regnede dog ikke med at Rosalind kunne drikke så meget, hun var noget ranglet, så alkohollen gik hende nok direkte til hovedet. Men en drikkepartner, var en drikkepartner. Sådan så Mak'gora i hvert fald på det.
"Du er da ikke så bange af dig," sagde Mak'gora leende og klappede glad Rosalind på ryggen, før hun tog en plads ved siden af hende, og råbte mod baren. "To store øl, tak!" Der var da heller ikke nogen der skævede til dette råberi der kom fra ork-kvinden. Der var heller ikke nogen der skævede til at der sad en orkkvinde i midten af kroen.

"Så, du har vel drukket før?" spurgte Mak'gora og ignorerede de andre mænd på bordet, som i den grad gjorde øjne af Rosalind. dette var ikke så underligt, da hun i den grad var den kønneste her i kroen, i hvert flad hvis man tog efter uskylden. De andre kønne kvinder i kroen var i den grad mere løse på den, og de fleste havde nok haft en omgang der.

Rosalind var måske en smule nervøs som hun stod der med en Mak’gora ved sin side på en kro med meget skræmmende udseende folk. Men hun havde da ikke tænkt sig at vise folk at hun var nervøs. Men hendes øjne fortalt lidt noget andet som de stod på vidt gab og nærmest kunne se 180 grader omkring hende.
”Jo, jo. J-jeg er helt klart en hverdags dranker. Yep, det mig.” prøvede hun sig med nervøst.

Rosalind løg ikke helt. Hun havde drukket før, men det var ikke noget hun gjorde til dagligdag. Bare en gang imellem når hun stak af hjemmefra og ventede på at blive hentet hjem igen. Men det havde hun sgu da ikke tænkt sig at fortælle orken som hun var kommet for at drikke under bordet.
Det var egentligt lidt underligt at Rosalind overhovedet ville prøve på det, for hun vidste godt hun ikke ville klare det særligt længe, men det kunne da være sjovt. Desuden kunne Rosalind ikke huske hvornår hun sidst var fuld… Eller hvad der skete for den sags skyld.

En høj latter kom ud af Mak'gora og hun klappede lystigt Rosalind på ryggen. Klappene var i den grad hårdere end man plejde at gøre, men Mak'gora var ikke så god til det der med at begrænse hende styrke.
"Det er sådan det skal lyde, lille ven," brølede hun næsten i latter, og ikke lang tid efter kom de to store øl ned til dem, og Mak'gora gav dem lidt krystaller for at betale for dem. "Så skal der bare drikkes igennem. Vi skal jo næppe gå herfra ædru," kom det endnu engang højlydt fra Mak'gora som hun tog det store krus og tog en stor slurk af det.

For Mak'gora var det at drikke, lidt ligesom det at banke folk. Det var en hobby hun nød, og det skulle helst ske flere gange om ugen, og hun ville helst ikke gå fra det som hun kom. I slagsmålene havde hun typisk blå mærker og flænger og andet godt. Når hun drak. Ja, så var hun fuld, og det var helt klart ikke den tilstand hun kom i. Det va rnoget hun nød meget. Hun kunne dog godt finde på at blive lidt mere højråbende.

Rosalind så på øllen og trak så lidt på skuldrene. Hun overvejede lidt om det nu var en god ide det her, men Mak'gora havde betalt og det ville være uhøfligt ikke at drikke. Så hun så mod Mak'gora og med ordene: "Hvor intet våger, intet vinder." satte hun kruset for munden og drak. Rosalind var ikke direkte hurtig til at blive drukket under bordet, men hun selv huskede det nok ikke. Men hun havde en tendens til at blive ret så kærlig når hun havde drukket. Noget hun sikkert ikke ville huske imorgen, men noget hun med garanti ville fortyde meget snart.
"Så skal vi lave et væddemål?" spurgte Rosalind så. Hendes blik vende sig mod et bord ikke langt fra Mak'goras højre side. Ved det sad fire mænd og spillede et spil kort og væddede penge. Rosalind ville gerne prøve at blive venner med Mak'gora. For hun var her nu, så det kunne hun lige så godt. For indtil nu var hun bare en smule skræmt over hele atmosfæren af kroen. Derfor prøvede hun at løfte atmosfæren en smule.

"Vi vælger begge en person ved det bord. Hvis vi vælger forkert så vinder den anden-" Rosalind overvejede lige hvad en gevinst kunne være. "og taberen skal betale for en ny drink? Er du på?" Rosalind håbede lidt på at væddemålet kunne stå. For så kunne hun stoppe med at tænke på at andre folk også var i kroen ud over de fire mænd og Mak'gora som var fin nok at faktisk drikke med for nu.

Mak'gora var glad for at se Rosalind drikke. Nye drikkepartnere var altid en rar ting at have, selvom de var små fine mennesker. Mak'gora kunne godt se ned på visse typer af folk, men hun gav de fleste en chance, hvis de også gav hende en. Hun var en ork, der var ikke meget hun kunne få lov til at se ned på folk omkring. Drikning og slåskampe var dog en af de ting hun kunne være overlegen i.

”Du er på!” sagde Mak'gora begejstret og studerede de fire mænd. Hun var ikke så god til de her lege, men hun havde intet imod at tabe. ”Jeg tager ham der mangler to fingre,” sagde hun så. Der var ikke nogen af dem der så alt for kloge ud, ikke at Mak'gora vidste hvilken type der var den kloge. Hun var jo selv ikke af den kloge type, og derfor havde Rosalind nok en fordel i en leg som denne.

//Inaktiv